Institutionsleder FGU Himmerland

Relaterede dokumenter
Institutionsleder FGU-institutionen i Vejle, Billund, Fredericia og Middelfart Kommuner

Institutionsleder hos FGU Sydøstjylland

Forstander for FGU Syd- og Midtfyn

Direktør hos Skanderborg-Odder Center for Uddannelse

Institutionsleder for FGU i

Job- og kravbeskrivelse Rektor for HF og VUC-afdelingen

Institutionsleder for FGU Nordvestsjælland

Rektor JOB- OG KRAVPROFIL. Executive Search Professional Recruitment Talent & Leadership Advisory Worldwide

Chefkonsulent med ledelsesansvar til trafiksikkerhedsarbejdet i Gentofte Kommune

Rektor hos Viborg Gymnasium & HF

Strategi- og organisationskonsulent

Forstander til Odense City Campus

Rektor hos Kolding Gymnasium

Stillings- og personprofil. Institutionsleder. Forberedende Grunduddannelse - FGU. Kolding & Vejen

Business Controller til Fors A/S

Rektor ved Ørestad Gymnasium

Dagtilbudsleder Hørning Dagtilbud, Skanderborg Kommune

Institutionsleder. Job- og personprofil. FGU Odense, Assens, Nyborg, Nordfyn og Kerteminde kommuner

Strategi- og organisationskonsulent

Financial Controller til Fors A/S

Stillings- og personprofil. Institutionsleder. Forberedende Grunduddannelse FGU Lolland og Guldborgsund

Juridisk konsulent til Fors A/S

Direktør hos. Dansk Selskab for Evidensbaseret Praksis i Velfærdsprofessionerne JOB- OG KRAVPROFIL. John Reynolds

Stillings- og personprofil. Institutionsleder. Forberedende Grunduddannelse FGU Sønderjylland

Stillings- og personprofil. Direktør. Forberedende Grunduddannelse FGU Vordingborg, Slagelse og Næstved

Generalsekretær. til Dansk Firmaidrætsforbund JOB- OG KRAVPROFIL. Anders Amund Nielsen & John Reynolds

Institutionsleder. Job- og personprofil. FGU Aarhus

Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk

Chef for Trafik, Park og Havne. Vordingborg Kommune JOB- OG KRAVPROFIL. John Reynolds 8. februar 2019

Rektor for HF & VUC Nordsjælland

Digitaliserings- og It-chef Esbjerg Kommune

Forberedende grunduddannelse FGU-reformen. - En del af en sammenhængende kommunal ungeindsats

Institutionsleder. Job- og personprofil. FGU Esbjerg, Fanø og Varde

Uddannelseschef for fødevareuddannelserne til CELF

Økonomi- og administrationschef

Ressourcechef til HF & VUC Nordsjælland

Direktør. Job- og personprofil. FGU Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs

Rektor for HTX Køge JOB- OG KRAVPROFIL. Executive Search Professional Recruitment Talent & Leadership Advisory Worldwide. Mie Heinfelt

Institutionsleder for FGU Bornholm JOB- OG KRAVPROFIL

Referat. Uddannelsesråd Rebild

Vicerektor JOB- OG KRAVPROFIL. Horsens, 1. december 2014

Mie Heinfelt Ressourcedirektør JOB- OG KRAVPROFIL. Executive Search Professional Recruitment Talent & Leadership Advisory Worldwide

Ungdomsskoleleder Job- og Kravprofil

Administrerende direktør hos Dansk almennyttigt Boligselskab

Direktør hos Naturvidenskabernes Hus

Rektor for Københavns Erhvervsakademi

Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil

Uddannelseschef for Center for Karriere og Uddannelse Voksen- og efteruddannelse

Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil

Skoleleder og viceskoleleder til Rosendalskolen

Direktør hos Aalborg Handelsskole

Financial controller til Fors A/S

Uddannelseschef for Mekanik og Transport til CELF

Chefkonsulent til økonomi og rådgivning i Danske Vandværker

Kundechef til kundecenter D hos KAB

Lufthavnschef, Esbjerg Lufthavn, Esbjerg Kommune

Skoleleder JOB- OG KRAVPROFIL. Sorø Privatskole. Jakob Westh & Louise Aagaard Hellerup, den 16. marts 2017

Sekretariatschef Ældre og Sundhed, Ældre- og Handicapforvaltningen

Nedenfor følger en kort gennemgang af de to elementer i aftalen.

Jobprofil. Direktør Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)

Fakultetsdirektør til Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Skoleleder til Herstedøster Skole Albertslund Kommune

Notat om etablering af FGU-skole i Hedensted Kommune

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Viceuddannelsesleder til afdelingen Ringsted & Roskilde SOSU Sjælland

Chef for Lydens By JOB- OG KRAVPROFIL. Jesper Lund/Camilla Sommer

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed

Data Warehouse Manager hos Sundhedsdatastyrelsen

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Jan Kjeldsmark NOTAT/JOB- OG KRAVPROFIL. Direktør. Executive Search Professional Recruitment Talent & Leadership Advisory Worldwide

Skoleleder til Parkskolen

Rektor hos Århus Akademi

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Rekruttering og udvælgelse af Erhvervs- og udviklingschef

Forberedende Grunduddannelse (FGU) Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 15. maj 2018

Aarhus november Jobprofil LE JRE, RO SK IL DE OG SOLRØ D

ARoS Aarhus Kunstmuseum

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Baggrundsoplysninger og FGU-rektorens kompetenceprofil

Direktør Job- og kravprofil

Rektor hos Randers HF & VUC JOB- OG KRAVPROFIL

Centerchef til By, Land og Vand (BLV)

København december Jobprofil

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

JOBPROFIL. Direktør, Halsnæs Kommune

København september Jobprofil TO KONTORCHEFER STYRELSEN FOR IT OG LÆRING

Ressource- og administrationschef hos Randers HF & VUC

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Leder til Landsbyordningen Virring

Rekruttering og udvælgelse af administrations- og udviklingschef til KARA/NOVEREN

Institution: Foreslås placeret i Hobro i Mariagerfjord Kommune.

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE

Rekruttering af Kontorchef til Center for Jernbane

Stillings- og personprofil. Institutionsleder. Forberedende Grunduddannelse FGU Vendsyssel

GULDBORGSUND KOMMUNE CENTERCHEF FOR TEKNIK & MILJØ JOB- OG PERSONPROFIL

Plan- og Driftschef hos Ikast- Brande Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Direktør til Danida Fellowship Centre

Skoleleder til Trekløverskolen Frederikssund Kommune

Overtandlæge til Frederikssund Kommune

Transkript:

Anja Lange og Anne Sofie Osmundsen 20-11-2018 Institutionsleder FGU Himmerland JOB- OG KRAVPROFIL Executive Search Professional Recruitment Talent & Leadership Advisory Worldwide

FGU Himmerland 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 BAGGRUND... 4 OM FGU HIMMERLAND... 5 MÅLGRUPPEN OG UDDANNELSEN... 6 STILLINGEN SOM INSTITUTIONSLEDER... 6 DEN IDEELLE PROFIL... 9 ANSÆTTELSESVILKÅR... 10 PROCES- OG TIDSPLAN... 10 BILAG: 1. FGU OPBYGNING OG INDHOLD (UVM)

FGU Himmerland 3 Indledning Bestyrelsen for FGU Himmerland har indgået aftale med Mercuri Urval om rekruttering og udvælgelse af en institutionsleder til FGU Himmerland. Formål med notatet Nærværende notat er udarbejdet af Mercuri Urval på baggrund af tilgængeligt skriftligt materiale samt interview med bestyrelsen og relevante interessenter. Job- og kravprofilen udgør en fælles forståelsesramme for ansættelsesudvalget og Mercuri Urval i relation til opgaveområdet og profilen for institutionslederen, og danner således grundlag for udvælgelse af kandidater til samtale og for den endelige stillingtagen til kandidaternes egnethed. Derudover tjener job- og kravprofilen følgende formål: Profilen kan indgå i besvarelsen af spørgsmål fra ansøgere, der på baggrund af annonceringen/ rekrutteringsprocessen ønsker supplerende oplysninger Profilen skaber grundlag for vurdering af kandidaternes personlige og faglige kvalifikationer i forhold til de formulerede krav og forventninger. Ansættelsesudvalg Mercuri Urval samarbejder gennem hele ansættelsesprocessen med et ansættelsesudvalg, som udgøres af den samlede bestyrelse, der også har ansættelseskompetencen: Edin Hajder, udpeget af Mariagerfjord Kommune (formand for bestyrelsen) Ulf Givskov Bender, udpeget af Erhvervsskolerne (næstformand for bestyrelsen) Kurt Friis Jørgensen, udpeget af Vesthimmerlands Kommune Signe Nøhr, udpeget af Vesthimmerlands Kommune Peter Hansen, udpeget af Rebild Kommune Thomas Simoni Thomsen, udpeget af Rebild Kommune Alex Pedersen, udpeget af arbejdstagerorganisation Lars Wachmann, udpeget af arbejdstagerorganisation Verner H. Kristiansen, udpeget af arbejdsgiverorganisation Pia Maach-Møller, udpeget af arbejdsgiverorganisation Niels Peter Christoffersen, medarbejderrepræsentant Peter Overgaard Kristensen, medarbejderrepræsentant Kontaktoplysninger og ansøgning Alle, der på baggrund af stillingsopslaget overvejer deres interesse i stillingen, er meget velkomne til at kontakte Mercuri Urvals konsulenter på opgaven: Anja Lange på telefon 40 49 20 26, eller e-mail: anja.lange@mercuriurval.com eller Anne Sofie Osmundsen på telefon 30 33 64 73 eller e-mail: anne.sofie.osmundsen@mercuriurval.com. Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt, og FGU Himmerland vil ikke blive orienteret uden forudgående aftale herom. Du er også velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Edin Hajder på telefon 28 96 55 72 eller e- mail: edhaj@mariagerfjord.dk

FGU Himmerland 4 Ansættelsesproceduren administreres af projektkoordinator Anne Marie Bak, telefon 50 76 12 14, e- mail: annemarie.bak@mercuriurval.com Finder du jobbet interessant, kan du uploade ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-05781). Ansøgningsfristen udløber den 10. december 2018, kl. 10.00. Baggrund I foråret 2018 vedtog Folketinget FGU-lovpakken og med reformen oprettedes den Forberedende Grunduddannelse (FGU) som hovedvejen for unge op til 25 år, der har brug for et samlet uddannelsestilbud efter grundskolen for at blive klar til en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller beskæftigelse. FGU-institutionerne er nu etableret og skal med medarbejdere fra VUC-centrene, produktionsskolerne, EGU- og KUU-uddannelserne udvikle en ny fælles profession og et fagligt felt. I august 2019 slår FGU Himmerland dørene op for elever, som skal følge et af de tre forløb, FGU uddannelsen tilbyder: Almen grunduddannelse (agu) Produktionsgrunduddannelse (pgu) Erhvervsgrunduddannelse (egu)

FGU Himmerland 5 Om FGU Himmerland FGU Himmerland er nu etableret som en statslig selvejende institution. Foran ligger en spændende og omfattende forandringsproces, inden de første elever bydes velkommen den 1. august 2019. Det geografiske dækningsområde tæller tre kommuner: Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerland. Institutionen kommer til at høre hjemme i Mariagerfjord Kommune. Foruden hovedinstitutionen oprettes i alt 3 skoler én beliggende i hver kommune. FGU Himmerland samler aktiviteter og medarbejdere fra en række eksisterende tilbud: Vesthimmerland Kommune: Produktionsskolen Kongshøjgaard (Farsø) o herunder EGU Produktionsskolen Næsbyhus (Ranum) Der udspaltes dele af VUC&hf Nordjylland, Himmerland afdeling. Rebild Kommune: Rebild Produktionsskole (Støvring) o herunder EGU I opgaveløsningen skal indgå: OBU og FVU, der i dag tilbydes i samarbejde med Fokus, samt AVU, der i dag udbydes af VUC&hf Nordjylland, Himmerland-afdeling i Hobro, Aars og Aalborg. Mariagerfjord Kommune: Hobro Produktionshøjskole (Døstrupvej, Hobro) o herunder KUU, der administreres af AMU Nordjylland o herunder EGU Der udspaltes dele af VUC&hf Nordjylland, Himmerland afdeling o OBU, AVU og FVU på Amerikavej i Hobro og Tempovej i Hadsund

FGU Himmerland 6 Det estimerede elevgrundlag bygger på det nuværende elevtal for produktionsskolerne, KUU og EGU og forventes at være ca. 300 årselever. Antallet af medarbejdere vil blive ca. 55-60. FGU Himmerland skal som institution samarbejde med en lang række væsentlige interessenter, herunder de tre kommuners Koordinerede Unge Indsats (KUI) og UU-vejledningen, de lokale erhvervsskoler (Erhvervsskolerne i Aars, Tradium, SOSU Nord, VUC&hf Nordjylland), samt det lokale erhvervsliv. Målgruppen og uddannelsen FGU Himmerland oprettes som en ny organisation og er en ny hovedvej inden for ungdomsuddannelsesbilledet til de unge i målgruppen. Uddannelsens tre spor skal kunne rumme mange forskellige elever med forudsætninger og udfordringer, der spænder meget bredt. Eleverne starter på FGU en med vidt forskellige behov og forventninger i relation til deres faglige, personlige og sociale udvikling. Fælles for dem alle er dog, at de skal mødes i øjenhøjde og med et individuelt fokus og gennem FGU kvalificere sig til uddannelse og arbejde, så de opnår forudsætningerne for at blive selvstændige og selvforsørgende voksne. Skolerne vil få mulighed for at have lokale særpræg i undervisningen, og det er vigtigt, at der skabes gode samarbejdsrelationer mellem skolerne, den lokale kommune og ungdomsuddannelsesinstitutionerne i området med henblik på at sikre gode overgange - både fra grundskolen og ikke mindst videre til ungdomsuddannelserne. Stillingen som institutionsleder Institutionslederen for FGU Himmerland refererer til bestyrelsen. Som institutionsleder har du det formelle personaleansvar for pædagogiske ledere og medarbejdere i hele institutionen. Du har ligeledes det overordnede ansvar for FGU Himmerlands drift og den overordnede prioritering af institutionens samlede ressourcer. I det følgende skitseres dine opgaver og ansvarsområder i relation til tre overordnede ledelsesrum: ledelse af forandringer, ledelse af opgaver og ledelse af relationer. Ledelse af forandringer Institutionslederen for FGU Himmerland får det overordnede ansvar for at udvikle den samlede institution, herunder skolens tre uddannelsesspor og det pædagogiske didaktiske grundlag. Institutionslederen skal sikre, at skolens vision og strategi realiseres til gavn for målgruppen og giver mening og retning for medarbejdere og ledere.

FGU Himmerland 7 Udadtil har du som institutionsleder en opgave i at skabe et nyt og selvstændigt image for FGU. Det nye uddannelsestilbud skal baseres på erfaringer fra de eksisterende tilbud, men profileres udadtil som et nyt fælles tilbud. Der skal skabes en tydelig fortælling om FGU en, som skal formidles til målgruppen, forældrene og samarbejdspartnerne. Uddannelsestilbuddet skal blandt andet profileres gennem udvikling af et attraktivt uddannelsesmiljø. Indadtil er det helt afgørende, at du som institutionsleder lykkes med at samle gruppen af medarbejdere omkring den nye opgave og i arbejdet med at udvikle en ny fælles pædagogik og profession. Medarbejdere og aktiviteter skal ikke blot forenes under samme tag der skal etableres en ny institution med nye aktiviteter, en ny profession, en ny fælles skolekultur og en ny fælles pædagogisk didaktisk tilgang til de unge. En vigtig forudsætning for at lykkes med den opgave er at være undersøgende på de forskellige pædagogiske og didaktiske erfaringer, der samles i FGU Himmerland. Processen rummer mange ubekendte faktorer for alle involverede. Det stiller store krav til den kommende institutionsleder, som på den ene side skal tilrettelægge inddragende processer og håndtere de mange forandringer og på den anden side sætte en tydelig retning for FGU Himmerland. Ledelse af opgaver Som institutionsleder er man ansvarlig for den økonomiske ledelse og styring af FGU Himmerland. Elevgrundlaget vil være svingende og under disse vilkår skal institutionslederen sikre en bæredygtig og tilpasningsdygtig drift. På kort såvel som lang sigt skal institutionslederen sikre den rette organisering af institutionen og de i alt tre skoler, herunder en løbende og agil omstilling til de vilkår, man opererer under. Tilsvarende er det en opgave at få tilpasset den eksisterende bygningsmasse til FGU Himmerlands rammer og behov. Der er tale om daglig ledelse af medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, og det er en væsentlig opgave for institutionslederen at sikre såvel indfrielsen af uddannelsesmål som den nødvendige progression i undervisningen. Ledelse af relationer Som institutionsleder for FGU Himmerland vil du indgå i mange forskellige relationer og netværk. Du skal etablere et tæt og dynamisk samarbejde med en lang række strategiske samarbejdspartnere, og der er store forventninger til dine relationskompetencer og din evne til at byde relevant og troværdigt ind på alle niveauer. De væsentligste relationer og rum, du skal lede ind i, vil være: FGU Himmerlands bestyrelse bliver din væsentligste sparringspartner. Sammen med bestyrelsen definerer du den strategiske retning og de overordnede linjer for institutionens virke. Gennem din ledelse opadtil bidrager du til at bestyrelsen løbende har det nødvendige overblik og et velkvalificeret beslutningsgrundlag som afsæt for deres arbejde. I mødet med elever og forældre skal du som institutionsleder fremstå troværdig og være bærer af den gode fortælling om FGU. Institutionens ledere og medarbejdere er centrale i institutionens udvikling og kvalitetsskabelse. Du skal derfor sikre gode relationer til alle medarbejdere, et godt arbejdsmiljø og ikke mindst sikre en åben og dialogorienteret proces omkring udvikling af ny fælles kultur og pædagogisk didaktisk grundlag. Du skal desuden mestre ledelse på distancen på tværs af de tre matrikler.

FGU Himmerland 8 Et velfungerende samarbejde med de tre kommuner er afgørende for at opnå fælles opbakning til FGU Himmerland og et bæredygtigt elevgrundlag. Du skal navigere i det kommunale landskab (herunder den kommunale ungeindsats) og bidrage til et konstruktivt tværgående samarbejde om de unge i målgruppen. Den nye institutionsleder skal udvikle samarbejdet med aftagerne det vil sige det lokale erhvervsliv og ikke mindst ungdomsuddannelsesinstitutionerne i området. Andre FGU-institutioner og Undervisningsministeriet er desuden relevante sparringspartnere i opbygningsfasen. Succeskriterier Institutionslederens præstation i jobbet vil som udgangspunkt blive vurderet på følgende hovedkriterier, idet situation og omstændigheder til stadighed vil sætte nye kriterier, som institutionslederen skal tilpasse sig: På den korte bane (efter 6 måneder) vil institutionslederen primært blive vurderet på, at vedkommende: 1. Har igangsat udviklingen af en ny fælles skolekultur, der kan integrere det bedste fra de eksisterende kulturbaggrunde 2. Har sikret udvikling af FGU Himmerlands fælles pædagogiske didaktiske grundlag 3. Har udviklet en vision og strategi for FGU Himmerland i samarbejde med institutionens bestyrelse og medarbejdere og omsat de strategiske pejlemærker til en række indsatsområder og handlingsplaner, der skal sikre institutionens målindfrielse 4. Har sikret en god overdragelse af alle ledere og medarbejdere ind i den nye institution 5. Har etableret strukturer og organisering, der sikrer, at institutionen er klar til at løse kerneopgaven pr. 1. august 2019 6. Har taget de første initiativer til at skabe gode samarbejdsrelationer til de forskellige interessenter omkring FGU Himmerland 7. Har taget de første væsentlige skridt til etablering af attraktive uddannelsesmiljøer på alle tre skoler 8. Har etableret et velfungerende ledelsesteam omkring institutionens samlede uddannelsestilbud og lokaliteter. På den længere bane (efter 1 år) vil institutionslederen endvidere blive vurderet på, at vedkommende: 1. Har sikret profilering af FGU-tilbuddet over for områdets unge og deres forældre 2. Har sikret udvikling af ny profession blandt underviserne 3. Har sikret en bæredygtig og sund økonomisk drift af FGU-institutionen og de tre skoler 4. Har sikret elevtrivslen samt et godt arbejdsmiljø for ledere og medarbejdere 5. Har iværksat yderligere indsatser, der skal sikre realisering af skolens samlede strategi 6. Har etableret et fælles samarbejdsudvalg med repræsentanter fra institutionens skoler 7. Har udbygget samarbejdsrelationer til interessenterne og særligt den Koordinerede Unge Indsats (KUI) i alle tre kommuner.

FGU Himmerland 9 Den ideelle profil I den endelige udvælgelse vil såvel erfaringsbaggrunden som de ledelsesmæssige og personlige kompetencer blive vægtet. Erfaringer og færdigheder Den ideelle kandidat besidder i al væsentlighed følgende erfaringer og færdigheder: Ledelseserfaring, herunder erfaring med strategisk ledelse, ledelse af ledere og ledelse af teams Relevant lederuddannelse eksempelvis en diplom i ledelse eller en master i ledelse Erfaring med økonomisk drift og styring gerne af en selvejende institution Erfaring med undervisning og udvikling af pædagogisk og didaktisk praksis samt uddannelsesindhold gerne i relation til målgruppen for FGU-uddannelsen Erfaring med profilering af uddannelsestilbud eller forberedende tilbud gerne i relation til FGUmålgruppen Erfaring fra fusioner vil være en fordel Forståelse for - og en mærkbar lyst til - at arbejde med de unge i målgruppen. Personlige kompetencer og egenskaber Den ideelle kandidat besidder i al væsentlighed følgende personlige kompetencer og egenskaber: Forandringsledelse: Nysgerrig og undersøgende ledelsesstil - tør udfordre det eksisterende Evner at motivere og inspirere i en pædagogisk organisation Visionær og udviklingsorienteret Mod til at handle og afprøve idéer og tage ved lære af fælles erfaringer Kan omsætte strategi til relevante indsatser. Opgaveledelse: Målrettet og resultatorienteret Arbejder struktureret og sikrer opfølgning Analytisk tænkende Besidder stor arbejdskapacitet Evne til at prioritere og holde overblik. Relationsledelse: Dygtig relationsopbygger Gode kommunikationsevner Åben og dialogorienteret i sin ledelsesstil Har humor Inddragende og uddelegerende Politisk tæft Har selvindsigt og fremstår troværdig - kan begå sig både imellem slips, træsko og de unge i målgruppen.

FGU Himmerland 10 Ansættelsesvilkår Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. februar 2019. Ansættelsesforholdet er uden øvre arbejdstid. Ansættelse sker på individuel kontrakt og den samlede løn aftales med bestyrelsen. Lønniveauet tager sit afsæt i ansøgerens kvalifikationer. Løn- og ansættelsesforhold skal efterfølgende godkendes af Undervisningsministeriet. Proces- og tidsplan AKTIVITET DATO Ansøgningsfrist 10. december kl. 10.00 Udvælgelse af kandidater til indledende samtalerunde Indledende samtaler Test, personvurdering og referencetagning Rapportering og anden samtalerunde Forhandling og ansættelse 11. december 13. december 17.-18. december 19. december Efter 19. december Tiltrædelse Den 1. februar 2019