Høringssvar vedr. frslag til ny sklestruktur ktber 2014 Indhldsfrtegnelse 1 Argumenterne fr lukning af Gjerlev-Enslev Skle de centrale vervejelser... 2 2 Generelle betragtninger g bekymringer... 5 2.1 Vedrørende prcessen... 5 2.2 Vedrørende materialet... 5 2.3 Knkrete fejl/mangler i strukturfrslaget, påstande eller knklusiner uden bagvedliggende frklaring på fremgangsmåde... 5 2.4 undersøgelser, tendenser m.v.... 7 2.5 Manglende pbakning til sklernes egne frsøg på at begrænse g/eller imødekmme de kendte udfrdringer... 13 3 Frslag, alternativer g viljen til at løfte flkesklen OG bevare vres landsbyrdning... 14 3.1 Ændring af skledistrikt... 14 3.2 Ændring af tildelingsmdel... 15 3.3 Ændring i frdeling af IT-udgifter... 15 3.4 Børneby sm frsøgsprjekt... 16 3.5 Større grad af bygningsudnyttelse... 16 3.6 Fælles ledelse fleksibilitet g fremtidssikring... 17 4 Sammenfatning... 18 5 Bilag... 20 5.1 Bilag vedr. kvalitetsrapprter... 20 5.2 Bilag vedr. centralisering af IT-udgifter:... 21 1
Gjerlev gennem hele livet! 1 Vres by kan tilbyde sammenhld g fællesskab i det mfang det ønskes. Gjerlev kan dække behv g ønsker så at sige fra vugge til grav. Vi vil være et af de plagte g fretrukne valg fr brgere ung sm ældre - der ønsker et alternativ til strbyen, men sm stadig har krav på g ønsker m en funktinel hverdag. Vi vil kunne tilbyde den brede vifte af mindre erhvervsdrivende en velfungerende g tidssvarende infrastruktur i frening med tryg g sikker færdsel fr brgerne. Gjerlev skal fasthlde byens unge mennesker landsbyens fremtid g frtsat lade dem tage del i g udvikle ejerskab af prcessen med at skabe ngle inspirerende rammer g aktiviteter fr dem g med dem. Gjerlev skal frtsat sikre vres børn en tryg g rlig pvækst, hvr livet leves g udfrskes. Der skal være rammer g muligheder fr at lade venskaber fr livet knyttes - allerede i de første leveår. Disse venskaber skal følge børnene trygt videre fra dagpleje til børnehave g p gennem sklegangen på vres lille landsbyskle. Her vægtes kntinuitet g trygge rammer. Gjerlev frmår at frene nutidens høje krav til funktinalitet g sammenhæng i hverdagen med landsbystemning g højt til lftet i enhver frstand. Vi vægter samhørighed, tryghed g respekten fr individet. Vi har alt, hvad der kræves fr at skabe en velfungerende hverdag med livsglæde g sammenhld hvad enten man er ung eller gammel. 1 ARGUMENTERNE FOR LUKNING AF GJERLEV-ENSLEV SKOLE DE CENTRALE OVERVEJELSER 2 Lavt elevtal, der falder yderligere Der er tale m et generelt demgrafisk prblem. Gjerlev-Enslev Skle har et meget svagt faldende børnetal jf. strukturfrslaget 3. Tager man udgangspunkt i skledistriktets faktiske børnetal (med allerede fødte børn) 4, det nuværende antal elever på sklen (103 pr. 1/10-14) g frtsat regner med sklens nuværende 98 % tilgang til sklen, er tabellen sm følger: Skle / år 13 / 14 14 / 15 15 / 16 16 / 17 17 / 18 18 / 19 19/20 Sgne-tal 103 95 89 88 94 102 Kmmunens Materiale 97 2-4 -7-6 -1 1 Gjerlev lkalråd fik i 2013 bevilget hjælp til udarbejdelse af en udviklingsplan fra Randers kmmunes landdistriktsknsulent, Erik Skvgaard Knudsen. Der er tale m uddrag af: https://planlaegning.randers.dk/frntend.aspx?id=159428 2 Jf. Fremtidens Sklevæsen i Randers Kmmune, s. 25 3 Jf. Fremtidens Sklevæsen i Randers Kmmune, tabel 1, s. 15 4 Kilde: sgnepræst Karen Brunbjerg, sm har frtegnelse ver sgnets fødte børn. 2
Dertil kmmer børn sm idag kmmer fra de mkringliggende skledistrikter, men sm har tilvalgt Gjerlev-Enslev Skle. Der er pt. tale 11 børn 5. Der er jf. kmmunens eget materiale tale m et svagt fald i børnetal sammenlignet med de i tabellen sammenlignelige skler g blt en samlet reduktin på 17 børn frem til 2019. Sklen skal ligge hvr børnene br! men ifølge kmmunens egen udtalelse fra 9 maj 2014 udarbejdet af "Sekretariatet Børn Skle g Kultur" g sendt til Børn g Skleudvalget 6, tvivler vi på at dette udmøntes i det knkrete frslag til ny sklestruktur. Uddrag - side 5 fra vennævnte udtalelse: "Det krte sigt 2013/14-2018/19: 15 skler frventes at miste elever frem til 2018/19, g ni skler frventes at få flere elever. Især Asferg skle mister mange elever set i frhld til det samlede elevtal (svarende til en reduktin på 19 %), men gså Fårup skle, Grønhøjsklen g Vestervangssklen plever væsentlig reduktiner i det samlede elevtal. Især Nyvangssklen g Hbrvejens skle plever øget elevtilstrømning. Det mellemlange sigt 2013/14-2022/23 (det elevmæssige lavpunkt): 16 skler frventes at miste elever frem til 2022/23, g syv skler frventes at få flere elever. Især Asferg skle, Fårup skle, Grønhøjsklen g Blichersklen plever en væsentlig reduktin i frhld til deres elevantal. Men gså Hrnbæk g Vestervangssklen plever væsentlige reduktiner. Især Rismøllesklen, Tirsdalens skle g Nyvangssklen plever øget elevtilstrømning i frhld til deres nuværende størrelse, hvilket bl.a. frklares med udskiftning af bebersammensætningen i skledistriktet." Betyder det så ikke, at man snarere flytter børnene derfra hvr de br, g hen på de skler, sm man af helt andre grunde ønsker at bevare frem fr at bevare g investere i de skler, sm allerede ligger der hvr børnene faktisk br? Den tekniske stand er vurderet sm rød jf. bilag B, hvilket er ensbetydende med, at bygningsstanden må betegnes sm kritisk i frhld til at sikre gde faciliteter til undervisningen Sklen har en samlet pædaggisk vurdering på 2 = gul 7. Dette har afsæt i sklens bevidste valg m at placere 4.klasse i samme bygning sm indsklingen 0.-3- klasse. Dette er sket med baggrund i pædagdiske vervejelser, sklens velfungerende venskabsklasser m.v. Dette er en afvigelse i frhld til anbefalingerne fra Randers Kmmune, hvr indskling g mellemskle placeres rent fysisk i adskilte bygninger 8. 5 Knkret ptælling pr. 23. ktber 2014. 6 http://nemweb.randers.dk/nemagenda/enclsurefile.ashx?id=1777320 7 Bilag, Ernst & Yung, Vurdering af sklebygninger, ntat, 25. februar, s. 7 8 Bilag, Ernst & Yung, Vurdering af sklebygninger, ntat, 25. februar, s. 10 3
Vres selvvalgte dispnering giver således fejl på såvel indskling sm mellemsklekarakteren 9. Da sklen netp er begunstiget med gde lkale-resurcer er det udelukkende et spørgsmål m at flytte inventar fra en bygning til en anden, såfremt det fasthldes at man med denne pdeling pnår bedre pædaggiske rammer. Dette er den eneste anmærkning sm sklen får fsva. sklens pædaggiske rammer resten er rene grønne markeringer! Sklen har 2 gule g 7 grønne karakterer, hvilket samlet giver en gul markering. Til sammenligning (jf. samme tabel) har eks. Asferg Skle: 5 grønne, 2 gule g 1 rød, men pnår ligeledes en gul markering!? Ryttersklen: 7 grønne g 3 gule g pnår en grøn markering!? Fr så vidt angår bygningernes tekniske stand, har sklen en rød markering g en teknisk vurdering på 5. Det stiller vi s helt ufrstående verfr Der er tale m kmmunens nyeste skle fra 1980. Sklen er løbende vedligehldt senest med udskiftning af vinduer, senest i 2008, hvr der gså blev udskiftet branddøre. Sklen har på eget initiativ (g fr egen regning) udført flere mindre reparatiner g vedligehldelsesarbejder herunder løbende frnyelse g udskiftning af gulve. Sidste besøg fra kmmunens bygningssagkyndige var i smmeren 2012. Sklen har kmmunens bedste energiklasse C Meget uhensigtsmæssig arealudnyttelse med 34,1 m2 pr. elev (kmmunens næsthøjeste) Ifølge strukturfrslagets materiale er der på Gjerlev-Enslev Skle i alt 3.614 m2 10 = 34,1 m2 MEN de anførte m2 på 3.614 er INKL. Vres Børnehus på i alt 868 11 m2. 12 Når disse fjernes fra beregningen er gennemsnitligt m2 = 3.614-868 = 2746 m2 / 106 = 25,9 m2. Da gennemsnittet i kmmunen er ca. 22 m2 pr. barn finder vi det ikke alarmerende strt særligt taget i betragtning af at vi indtil skleåret 2012/2013 ligeledes havde 7. klasse på sklen. Årgang 2001 på Gjerlev-Enslev skle var i alt 17 elever. HVIS sklen stadig havde en 7. årgang, havde gennemsnittet være 22,35 m2 (2746/106+17), g dermed altså strt set genenmsnitligt m2 pr. elev. 9 Bilag, Ernst & Yung, Vurdering af sklebygninger, ntat, 25. februar, s. 9 10 Bilag, Ernst & Yung, Vurdering af sklebygninger, ntat, 25. februar, side 11 11 www.is.dk 12 Jf. sklens tegninger (inkl. Nyeste tilbygning fra 2009, sm slet ikke fremgår af de ffentlig tilgængelige versiger på www.is.dk) 4
2 GENERELLE BETRAGTNINGER OG BEKYMRINGER 2.1 VEDRØRENDE PROCESSEN Sklebestyrelsen finder prcessen fr sklestrukturfrslaget stærkt kritisabelt i særdeleshed: Prblematikken med dkumenter, sm frem til medi ktber var frbehldt særlige persnkredse. Tidsplanen fr sklestrukturfrslaget generelt, sm har frataget de enkelte skler muligheden fr at søge m tilladelse til prettelse af friskle (med tilskud) med virkning fra lukningstidspunktet Særligt set i lyset af de nyeste ffentliggjrte dkumenter sm tyder på, at strukturfrslaget rent faktisk var færdigt allerede i juni måned. Det faktum at der den 10. ktber km en str mængde supplerende materiale til sklestrukturfrslaget på et tidspunkt i prcessen hvr mange var langt med høringssvar, egne undersøgelser sv. Eks. Prblematikken mkring befrdring, hvr der først efter den plitiske behandling af sklestrukturen vil være færdiggjrt undersøgelser g knkrete beregninger på såvel udfrdringerne med sklebusruter i landdistrikterne sm kategrisering af skleveje i frhld til reglerne m farlig sklevej. Alt sammen elementer sm har str betydning ved evt. lukning af en landsbyskle. Frventningen m at arbejdet med den nye sklerefrm vil kmme i gang med psitiv energi, når det i den grad verskygges af tankerne g bekymringerne m den kmmende kmmunale sklestruktur. 2.2 VEDRØRENDE MATERIALET Det tilgængelige materiale har generelt været fejlbehæftet, mangelfuldt g uden kildehenvisning eller angivelse af bagvedliggende materiale g/eller beregning. Det gør materialet svært gennemskueligt g meget tidskrævende at gennemskue. 2.3 KONKRETE FEJL/MANGLER I STRUKTURFORSLAGET, PÅSTANDE ELLER KONKLUSIONER UDEN BAGVEDLIGGENDE FORKLARING PÅ FREMGANGSMÅDE 2.3.1 Vurdering af sklens fysiske g pædaggiske rammer: Sklen har 2 gule g 7 grønne karakterer, hvilket samlet giver en gul markering. Til sammenligning (jf. samme tabel) har f.eks. Asferg Skle: 5 grønne, 2 gule g 1 rød, men pnår ligeledes en gul markering!? Ryttersklen: 7 grønne g 3 gule g pnår en grøn markering!? Hvrdan er vægtning? 5
Stærkt kritisabelt at der ikke er lavet materiale, fremskrivninger m.v. af de skler, sm påtænkes lukket. På den måde er såvel sklerne sm byrådet frataget muligheden fr at fretage sammenligninger frem i tiden! (f.eks. Jf. Arkitektfirmaet Grm Nielsens vurdering af flkesklens rammer 2013) 2.3.2 Fejl i antal m2 g deraf følgende fejl i beregninger bl.a. genprettelsesudgiften 3.614 m2 x 5.500 13 kr./pr. m2 = 19.877.000 20 mi. kr. Fejl i antal m2, grundet medtaget areal fr Børnehus (bygget i 2003, senest tilbygget i 2009) 3.614 868 = 2.746 m2 = faktisk skleareal 2.746 m2 x 5.500 kr./m2 = 15.103.000 kr. Jf. Ernst & Yung 14 frdeles dette beløb med: 50-60 % til byggeteknisk genpretning : 15.103.000 / 100 x 50 (60) = 7.551.000-9.061.800 kr. 40-50 % til genpretning af pæd. Rammer: 15.103.000/100x40 (50) = 6.041.200-7.551.000 kr. I frbindelse med netp den byggetekniske stand, nævnes desuden at Randers kmmune har udarbejdet et skøn ver udgiften til en teknisk genpretning, sm Gjerlev-Enslevs vedkmmende vil være 11,9 mi. kr. Det fremgår ingen steder, hvad dette skøn (såkaldte vedligehldelsesmæssige efterslæb) skal dække ver. 2.3.3 Uklarhed m frdeling på evt. nye skler Vil den afgivende skle få indflydelse på, hvrdan den mdtagende skle frdeler eleverne? Vil de evt. elever sm i dag kmmer fra et andet skledistrikt få lv at blive sm en del elevmassen fra Gjerlev-Enslev skle. Knkret eksempel: Vi har på Gjerlev-Enslev Skle et barn fra Havndal skledistrikt. Vil hun få lv at følge med sin klasse til Grønhøjsklen eller vil hun blive tvunget til at skifte til Havndal skle? Der er pt. tale m 11 elever sm tilhører andet skledistrikt sm det til trds har tilvalgt Gjerlev-Enslev Skle. 2.3.4 Befrdring Vi mangler et klart g verificeret plæg til befrdringsprblematikken. I et mråde, hvr børnene pludselig får væsentlig længere til skle af veje sm hverken har cykelsti eller belysning, mangler vi knkrete svar, når børnene i givet fald skal til Grønhøjsklen. HVEM kan køre med sklebussen fra Gjerlev til Øster Tørslev 0. 6. klasse 0. 9. klasse 13 grundet gennemsnitskarakteren på 2,5, sm ligeledes kan diskuteres 14 Bilag, Ernst & Yung, Vurdering af sklebygninger, ntat, 25. februar, side 11 6
Hvrnår freligger der svar på klassificeringen (trafikfarlig vej eller ej?) af Østermarksvej sm pludselig bliver hvedfærdselsåren? HVIS den klassificeres sm trafikfarlig vej Vil det ændre på, HVEM der kan køre med sklebussen Vil det udløse fremskynding af evt. planer m cykelsti Vil det udløse fremskynding af evt. planer m belysning langs cykelsti Er der i kmmunens budgetter afsat midler til cykelsti mellem Gjerlev g Øster Tørslev? I dag er der ved større ture ud af huset behv fr t busser, sm fyldes helt g dertil kmmer busbefrdring af de elever sm i dag allerede går på Grønhøjsklen i 7. - 9. klasse. Der fr uden er der tale m at elever ned til 6-7 års alderen skal befrdres med sklebus. I en tid med i frvejen lange skledage, grundet ny sklerefrm - må man sørge fr at begrænse tiden i bussen til et minimum. Vi mener, at de 250.000 kr. der er afsat til den øgede udgift til befrdring fr så vidt angår den ekstra befrdring af elever fra Gjerlev-Enslev Skle samt Havndal Skles verbygning til Grønhøjsklen, er utilstrækkelig g stærkt undervurderet. 2.3.5 Usikre elementer i budgetbesparelsen, sm grundet usikkerheden er undladt i det egentlige regnestykke. Vi stiller s ufrstående verfr, hvrfr man ikke i frslagets budget har taget klar stilling til et skøn ver udgifter til de ekstra ressurcer sm følge af større klasser. Udgiften er skønnet til 8 mi. kr. 15, men er grundet udpræget usikkerhed m beløbets størrelse slet ikke medtaget i den samlede udgift g dermed nedjustering af budgetbesparelsen. I samme afsnit nævnes desuden at netp at den valgte tildelingsmdel g elevvandringerne kan give stre udsving i det pstillede estimat fr klasseantal g størrelse på de respektive skler g dermed rykke ved hele det psatte frslag. 2.4 UNDERSØGELSER, TENDENSER M.V. 2.4.1 Randers Kmmunes Visin 2021 16 sm blev vedtaget i juni 2014 (sideløbende med arbejdet med den nye sklestruktur). Særligt relevante udsagn er fremhævet i nedenstående uddrag. Randers Byråd sætter rd på, hvr vi skal hen g frtæller m byrådets visin fr udviklingen af Randers Kmmune frem md 2021. Visinen er, hvad vi stræber efter g hvilke mål, vi vil nå i 2021. Visinen har fem fkusmråder g bliver msat til handling i en række plitikker g strategier. Visinen har 5 fkusmråder: 1. Børn g uddannelse 2. Blig-, kultur- g handelsbyen 15 Bilag, Ernst & Yung, Vurdering af øknmisk ptentiale ved ændring af sklestrukturen i Randers Kmmune, s. 8-9, afsnit 2.4.2 16 http://www.randers.dk/frntend.aspx?id=175304 g bilag, pkt. 5 7
3. Center- g landsbyer (Randers (Dette dkument) 4. Erhvervslivet i Randers styrker vækst g velfærd 5. I Randers skaber vi velfærd sammen Tema 8: Synlige by g landsbyprfiler Hér er vi i 2021: a. Alle center- g landsbyer har i egne udviklingsplaner en klar prfil vedr.: - Identitet (egen by/landsbyklynge). - ffentlige faciliteter (skle/børnehus/velfærd). - Bligudvikling/tilpasning. - Infrastruktur - Fællesskaber - Erhvervs-/handels-/turismeptentiale/nærhed til det grønne - Partnerskaber/freningsliv med andre klynger/randersfreninger. b. Der eksisterer lkal-/udviklingsråd med betydelig indflydelse mkring de større center-/landsbyer, alternativt landsbyklynger. Begrundelse: Hver tredje brger i Randers Kmmune br uden fr Randers By. Derfr vægter byrådet, at de mindre samfund trives g udvikler sig selvstændigt. - Og alt det har vi i Gjerlev! 2.4.2 Beflkningsvandring Jf. Blius Bligejernes Videncenter er en ny udflytterbølge på vej 17 Særligt relevante udsagn er fremhævet i nedenstående uddrag. Citat: Men udflytterbølgen kan bremses af frhld, der gør livet surt på landet. Drømmen m det fredelige g afstressende liv på landet kræver, at rammerne er på plads. Offentlig trafik, institutiner, hurtig internetfrbindelse g tilfredsstillende mbildækning er ngle af de ting, der er en selvfølge i de større byer, men sm fte halter i ydermråderne. Her spiller den plitiske priritering en vigtig rlle.»undersøgelsen understreger, at ydermråderne virkelig er mulighedernes land, hvilket står i kntrast til alle de negative histrier, man ellers læser. Men det er gså klart, at vil vi bevare levende lkalsamfund ver hele landet, så har regeringen g kmmunerne en fælles pgave med at sikre, at der er den service g de muligheder, der gør det muligt at b, arbejde g have familie uden fr de stre byer,«siger Ulrik Heilmann, der er administrerende direktør i Blius. 17 http://amtsavisen.dk/randers/ny-undersegelse-udflytterbelge-paa-vej 8
2.4.3 Små kntra stre skler små enheder frem fr stre enheder? Særligt relevante udsagn er fremhævet i nedenstående uddrag. Hvad siger erfaringerne?: "Plitikerne har tilsyneladende en tyrkertr på, at strdrift er løsningen på alle prblemer. Den kan gdt være, at strdrift er en frdel i industriprduktinen, men det er den ikke i institutiner, hvr de medmenneskelige relatiner er i centrum. Især fr de små elever i sklen er der helt åbenlyse trivselsfrdele ved de mindre lkale skler i stedet fr at sende dem ud på lange rejser til mammutskler, hvr de frsvinder i mængden. Det er en høj pris at betale fr en såkaldt effektivisering. Knsekvensen af de tidligere sklenedlæggelser har været, at elevtallet på privatsklerne på fire år steg med 10.000. Privatsklerne leverer beviset på, at små skler kan klare sig glimrende øknmisk g fagligt, selv m det ffentlige tilskud kun er på cirka 70 prcent af flkesklens udgifter. Det er simpelthen ikke rigtigt, at stre skler giver bedre faglighed g bedre resultater. Det gør gde lærere, en gd ledelse g en gd pædaggik, g de private skler, der sm regel er små, har vist, at de er bedre til at løfte eleverne end flkesklen." Uffe Gravers Pedersen, Directr f Upper Secndary Educatin hs Danish Ministry f Educatin18. Også her er Gjerlev-Enslev skle et frbillede. De freløbige erfaringer fra kmmunernes sklelukninger taler i flg. CEPOS sit tydelige svar 19. Særligt relevante udsagn er fremhævet i nedenstående uddrag. Analysen når frem til tre hvedresultater: Fr det første findes, at udgifterne per elev i kmmunens flkeskler er vkset væsentligt stærkere i de kmmuner, sm har reduceret antallet af flkeskler sammenlignet med udgiftsudviklingen i de øvrige kmmuner. Fr det andet er andelen af skleungdmmen i kmmunen, sm går i privatskle, vkset klart stærkere i de kmmuner, sm har reduceret antallet af flkeskler sammenlignet med udviklingen i de øvrige kmmuner. Fr det tredje er sklernes resultater målt ved, hvr stærkt sklerne frmår at løfte eleverne ved flkesklens afgangsprøver sammenlignet med de frventede resultater givet elevernes sciale baggrund, gennemgående blevet svagere, såfremt antallet af skler i kmmunen er reduceret. Den statistiske signifikans af dette resultat er dg kun mderat. 18 http://denkrteavis.dk/2013/sklenedlaeggelse/ 19 http://www.ceps.dk/fileadmin/user_uplad/dkumenter/2013-05/arbejdspapir21-_-de-frelebige-erfaringermed-kmmunernes-sklelukninger.pdf 9
Hvrfr ikke lære af andres fejl? 2.4.4 Beflkningsprgnse Kmmunen laver selv hvert år en beflkningsprgnse. Dette til trds har man i frbindelse med udarbejdelse af sklestrukturfrslaget fået udarbejdet en ny prgnse af COWI 20, sm viser et antal på 8886 nrmalklasseelever i 2026/27. Dette til trds, viser kmmunens egen prgnse helt andre g mere ptimistiske tal 21. I denne prgnse fremkmmer et tal med yderligere 4.000 elever i Randers Kmmune i år 2027. (se nedenstående tabel, 6-16 årige, sm er rød markeret). Tabel 1 diverse aldersgrupper Faktiske Prgnse Aldersgrupper prim året 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2021 2027 0-årige 980 896 948 951 963 976 1.038 1.149 1-2 år 2.065 2.016 1.934 1.905 1.965 1.983 2.071 2.330 3-5 år 3.354 3.356 3.240 3.161 3.057 3.044 3.128 3.490 6-16 år 12.949 12.851 12.814 12.786 12.725 12.649 12.460 12.319 17-24 år 9.631 9.845 9.927 10.001 10.094 10.169 10.207 10.317 25-39 år 16.800 16.655 16.591 16.479 16.552 16.647 17.231 18.355 40-64 år 32.548 32.566 32.589 32.783 32.916 33.041 33.326 33.774 65-74 år 10.545 10.831 11.070 11.287 11.383 11.446 11.170 10.954 75-84 år 5.131 5.291 5.392 5.543 5.774 6.072 7.168 8.556 85+ 2.009 2.037 2.095 2.117 2.139 2.132 2.238 2.794 I alt 96.012 96.344 96.600 97.015 97.568 98.159 100.035 104.038 25-64 årige 49.348 49.221 49.180 49.262 49.468 49.687 50.557 52.129 Hvilken beflkningsprgnse er mest plausibel g vil vi efter evt. lukning af de 5 påtænkte skler være klar til at tage imd p til 4.000 elever mere end den anvendte prgnse tilskriver? 2.4.5 Kvalitetsrapprter 22 Der udarbejdes hvert år kvalitetsrapprter fr de enkelte skler i Randers Kmmune. Fr Gjerlev-Enslev skle har udviklingen været sm følger: 2.4.5.1 Omkstning pr. elev 2010-4 skler der var dyrere end Gjerlev-Enslev skle, sm havde udgift pr. elev på 59.056 kr. 20 Fremtidens sklevæsen i Randers Kmmune, kap. 3, demgrafiudviklingen, fdnte 2. 21 https://mkmmunen.randers.dk/frntend.aspx?id=170445 22 http://brngunge5-16.randers.dk/frntend.aspx?id=4333 g https://brngunge5-16.randers.dk/frntend.aspx?id=154786 10
2011-5 skler der var dyrere end Gjerlev-Enslev skle, sm havde udgift pr. elev på 58.470 kr. 2012 - Gjerlev-Enslev skle, sm havde udgift pr. elev på 68.246 23 kr. Udgiften er i den nyeste rapprt (2013) pr. elev er reelt kr. 61.246 24, efter fradrag af den graduerede frhøjede udgift til specialundervisning. Sammenlignet med kmmunens øvrige skler, er vi så blt 4. dyreste målt på udgiften pr. elev 25. 2.4.5.2 Lærernes undervisning i prcent Der ligger Gjerlev-Enslev Skle helt i tp med ver 43 %. 2.4.5.3 Aflyste undervisningstimer Gjerlev-Enslev Skle har ingen aflyste undervisningstimer 2.4.5.4 Sygefravær blandt persnale Sygefraværet blandt persnalet vidner gså m str trivsel, da Gjerlev-Enslev Skle har kmmunens næstlaveste niveau på 2,48 %. Til dette tal følger ven i købet, at vi det seneste år har haft en enkelt langtids-sygemelding, sm nu er afsluttet. Også ved sygefravær udver 21 dage har sklen kmmunens næstlaveste på 0,76%. 2.4.6 Brugertilfredshedsundersøgelse 26 Her fremgår det at Gjerlev-Enslev Skle er den af de almindelige flkeskler, sm ligger højest i tilfredshedsundersøgelsen. Med dette frstås tilfredsheden med undervisningen, den pædaggiske indsats, samarbejdet mellem skle g hjem samt sklens fysiske rammer. Alle resultater m tilfredshed er sammenlignet med gennemsnittet fr hele Randers Kmmune. 23 https://brngunge5-16.randers.dk/frntend.aspx?id=154786 24 Se bilag Sklebestyrelsens høringssvar til den ffentliggjrte kvalitetsrapprt fr 2013 25 https://brngunge5-16.randers.dk/frntend.aspx?id=154786 s. 14 26 http://brngunge5-16.randers.dk/frntend.aspx?id=94330 11
2.4.7 Erfaringer/sammenligninger fra andre kmmuner I en tid hvr kmmunerne bliver større g større vil de umtvisteligt dække et mere differentieret mråde, både hvad angår demgrafisk, øknmisk g scial sammensætning af beflkningen. Det vil stille krav til kmmunen såvel at servicere såvel beflkningen på landet g i byen, hvis man frventer at kunne gøre det med præcis samme midler g tilbud. Men er frskellighederne ikke netp kmmunens frce. At kunne rumme g hnrere de frskellige brgeres behv kræver accept af at behv g ønsker er frskellige fra land til by. Vibrg kmmune har i dag 2 skler med under 100 elever i kmmunen 27 under accept af at behvet fr landsbysklerne er der. Hvrfr vil Randers kmmune ikke anerkende g acceptere at der er frskel på land g by? Uddrag fra krnik af Gunnar Lind Haase Svendsen, Syddansk Universitet, bragt den 2. januar 2011 i Jydske Vestkysten 28 : Særligt relevante udsagn er fremhævet i nedenstående uddrag. "FORTALERNE INDRØMMER OFTE, at lukninger medfører et kulturelt tab i de små samfund. Deres hvedargument er g bliver derfr: Det øknmiske. De Kmmunale Nøgletal viser imidlertid, at de fleste kmmuner har haft udgiftsstigninger efter sklelukninger. Fx er bruttudgift pr. elev i Vibrg steget med 12 % fra 2007 (32 skler) til 2010 (26 skler). Haderslev, Esbjerg g Klding har gså lukket skler. Udgiftsstigningen er 5 % i Haderslev fra 2008 (29 skler) til 2010 (23 skler), 20 % i Esbjerg fra 2005 (37) til 2010 (31), mens Klding udskiller sig ved at have i fald på 13 % fra 2006 (29) til 2010 (26). Alt i alt er udgifterne steget de fleste steder. Det kan naturligvis skyldes, at det kræver en vis mstillings-peride, før strdriftsgevinsterne kan høstes. Men indtil nu er de stre besparelser ikke lette at få øje på. Sklelukninger synes således snarere at være et resultat af idelgi end øknmisk frnuft." At lukke landsbyskler kan på sigt afflke et mråde, skævvride en kmmune scialt g demgrafisk. Det er, at undergrave brgernes mulighed fr at værne m de værdier der er i landsbyerne. Man fjerner de kvaliteter, sm mange bsat på landet, aktivt har valgt til ved at bsætte sig på landet. At give sine børn en tryg sklegang på den lkale landsbyskle har fte været en tungtvejende årsag. Det er at fratage kmmende generatiner muligheden fr at vælge landsbyliv med nærmiljø g landsbyskle til deres børn. Man kvæler den levemåde g kultur, sm kun kan trivedes her, hvr landsbysklen fungerer sm vigtig ressurce fr det mkringliggende samfund. 27 http://kmmune.vibrg.dk/acadre/dagsrden/files_654_4842023/4842023-17-06-2014%20-%20bilag%2006.01%20rapprt%20-%20elev-%20g%20klassetalsprgnse%202014-2029.pdf Sparkær g Ulbjerg. 28 http://hvbrg.net/prasentatin/debatfrum/krnik-af-gunnar-lind-haase-svendsen-syddansk-universitet/ 12
Vi har brug fr skle g dagtilbud i Gjerlev fr at tiltrække nye børnefamilier. Randers kmmune har brug fr, at der stadig er en frnuftig beflkningssammensætning i kmmunens landdistrikter, sm kan bidrage skattemæssigt til at dække ngle af de dyre pster på kmmunens budget (herunder, børne-, skle- g familiemrådet, sm er ngle af de dyre pster i den kmmunale øknmi). Hvilke tiltag er igangsat fr gså i fremtiden at tiltrække unge familie til at b uden fr Randers by, f.eks. i Gjerlev når sklerne på landet enten nedpririteres eller lukkes? Uddrag fra artikel bragt i Amtsavisen den 1. september 2014, hvr brgmester Claus Omann Jensen påpeger at landdistrikterne pririteres 29 : Særligt relevante udsagn er fremhævet i nedenstående uddrag. Den generelle ppriritering af landdistrikterne står dg højt på kmmunens dagsrden, pinterer brgmesteren. Sm eksempel giver han det nyprettede landdistriktsudvalg, der netp i disse dage er ved at lægge sidste hånd på en frvaltningsstruktur, der gør det lettere at få henvendelser fra landdistrikterne til at havne det rette sted.»landdistrikterne i Randers Kmmune udgør en væsentlig del af vres knkurrenceevne. Det er her, vi har landbruget, der udgør en væsentlig del af vres eksprt, g det er her, vi har attraktive bsætningsfrhld, der differentierer s fra Aarhus. Det er utrlig vigtigt at priritere landdistrikterne,«understreger han. 2.4.7.1 Tilknytningsterien Teretikere sm psyklg Jhn Bwlby 30 (phavsmand til tilknytningsterien ) g psyklg Daniel Stern 31 sm har frsket i relatinernes betydning, er begge enige m, at den trygge base er en frudsætning fr ptimal læring. Når vi ser på anbringelsesmrådet er det gså de børn der har tilknytningsfrstyrrelser der på sigt får stre vanskeligheder g sm kmmer til at kste kmmunen dyrt på den lange bane. Til gengæld er det gså set at netp en lærer eller pædagg, sm frmår at skabe et tryg relatin til kan være med til at hjælpe børn med at bryde den sciale arv. Alt det kan Gjerlev-Enslev skle! 2.5 MANGLENDE OPBAKNING TIL SKOLERNES EGNE FORSØG PÅ AT BEGRÆNSE OG/ELLER IMØDEKOMME DE KENDTE UDFORDRINGER I kølvandet på lærerknflikten, blev sklebestyrelserne bedt m at priritere deres frventede anvendelse af de psparede lck-ut-midler. Fra Gjerlev-Enslev Skle var ønskerne mange 29 http://amtsavisen.dk/randers/brgmesteren-vi-pririterer-landdistrikterne 30 http://da.m.wikipedia.rg/wiki/tilknytningsteri - frfatter til bøgerne "At knytte g bryde nære bånd" g "En sikker base" 31 http://da.m.wikipedia.rg/wiki/daniel_stern - frskede i relatinernes betydning fr børns pvækst. 13
særligt pririteret så de ville understøtte arbejdet med den nye sklerefrm der i højere grad inddrager bl.a. natur g bevægelse. Udemråde Bålhytte Multibane Mtriske redskaber (Airtrack) Det blev fra kmmunens side afvist, at midlerne kunne bruges til materielle gder under henvisning til midlernes prindelse sm værende lærerløn g henset at dette gså fremadrettet skulle tilgå eleverne sm lærerressurcer. Frdeling af IT udgifter Der blev i fråret 2013 indgået en central aftale i Randers Kmmune m frdeling g anvendelse af IT-udgifter fr så vidt angår supprt g fejlretning. Løsningen blev en centralisering af IT-medarbejdere sm blev ligeligt frdelt på kmmunens skler g udgiften ligeledes frdelt på antal skler, men kr. 96.000 til hver skle. Se sklens høringssvar, under pkt. 5, bilag Alternativ: se pkt. 3.3 Hald-Kærby Tilbage ved lukningen af Hald-Kærby Skle, ansøgte Gjerlev-Enslev Skle m at vertage skledistriktet, sm gegrafisk ligger helt naturligt fr Gjerlev-Enslev skle. Vres argument dengang var dels det gegrafiske tilhørsfrhld men gså minimeringen af farlig trafikvej til skle - til frveksling ngle af de samme argumenter sm kmmunen i dag bruger netp fr at flytte skledistriktet tilbage, men nu til Grønhøjsklen. Se under afsnit 3, alternativer 3 FORSLAG, ALTERNATIVER OG VILJEN TIL AT LØFTE FOLKESKOLEN OG BEVARE VORES LANDSBYORDNING Vi har i Gjerlev-Enslev str frståelse fr behvet fr en ny sklestruktur g fr at kvalitetsniveauet på ngle mråder kan højnes g gså kræves højnet fr at vi gså fremadrettet kan følge med Vi er fast besluttede på, at bevare Gjerlev-Enslev skle - g ikke kun fr endnu en budgetperide, men sm en varig g fast del af samfundet. Hvilke frventninger har I til s sm lærere, elever, frældre, erhvervsdrivende g brgere? - fr vi bakker hellere end gerne p m udviklingen. 3.1 ÆNDRING AF SKOLEDISTRIKT Gjerlev-Enslev skle har på tidligere tidspunkt ansøgt m vertagelse af daværende Hald-Kærby Skles skledistrikt. 14
Klassekvcienten er ikke udregnet i kmmunens materiale, da sklen påregnes nedlagt, men vil fr Gjerlev-Enslev Skle være sm følger: Skle / år 13 / 14 14 / 15 15 / 16 16 / 17 17 / 18 18 / 19 Antal elever 103 104 96 90 89 95 Klassekvcient 13,9 32 14,8 13,7 12,85 12,7 13,5 GE skle alene Klassekvcient - - 16,7 15,8 15,7 16,5 GE-skle samt elever fra tidligere Hald 33 Klassekvcient GE-skle, Hald OG Kærby 34 - - 19,7 18,8 18,7 19,5 3.2 ÆNDRING AF TILDELINGSMODEL Randers kmmune har i dag en tildelingsmdel, sm giver midler pr. klasse, frudsat med 20 elever uanset den faktiske klassekvtient. Vi freslår at den nuværende tildelingsmdel ændret, således at: 3.2.1 En fast klassetakst (sm eks. Udgør halvdelen af det samlede beløb sm man i dag får) samt et tillæg pr. elev i den enkelte klasse. 3.2.2 Et fast tillæg pr. klasse (sm i dag), men med nedslag i tillægget såfremt klassekvtient er under eks. 18 eller 20 elever. I Gjerlev-Enslev Skles tilfælde vil en sådan ændring af tildelingsmdellen medføre en besparelse p 300-500.000 kr., svarende til en enkelt lærerstilling. Vi kan gdt drive en flkeskle med vennævnte løsning bl.a. med sammenlæsning. 3.3 ÆNDRING I FORDELING AF IT-UDGIFTER Frslag m ændring af den nuværende rdning, så udgiften g de tildelte timer pkræves/tildeles sklerne efter antal elever, da dette frventeligt vil afspejle sig i mængden af IT-udstyr på den enkelte skle, g dermed behvet fr såvel IT-supprt sm fejlretning af maskiner, smartbards m.v. Når alle andre udgifter kan frdeles efter elev antal-frdelingsnøgle, kan IT-udgifter vel gså? Og der er j ingen retfærdighed i, at vi på en mindre skle har verfld af mandetimer mens de venter på besøg på eks. Assentftsklen? 32 Jf. Fremtidens Sklevæsen i Randers Kmmune, tabel 3, s. 17 g de efterfølgende år er brugt tal fra Sgnepræst Karen Brunbjerg 33 Jf. Fremtidens Sklevæsen i Randers Kmmune, tabel 3, s. 17 g de efterfølgende år er brugt tal fra Sgnepræst Karen Brunbjerg med skøn ver børn fra Hald 34 Jf. Fremtidens Sklevæsen i Randers Kmmune, tabel 3, s. 17 g de efterfølgende år er brugt tal fra Sgnepræst Karen Brunbjerg med skøn ver børn fra henhldsvis Hald g Kærby 15
3.4 BØRNEBY SOM FORSØGSPROJEKT Gjerlev-Enslev skle har siden Børnehusets bygning i 2003 haft alting samlet på samme matrikel. Børnene plever en høj grad af tryghed fra tiden i dagplejen til 6. klassetrin. Her pfylder vi ønskerne m nærhed fr de små. Vi har kntinuitet fra dagtilbud til skle via vres bestående landsbyrdning, hvilket betyder at skle g børnehus har fælles ledelse, fælles mål g fælles visiner. Børnehuset er en børneby g ikke kun af navn. Den prces er lang g ikke uden prblemer Dagplejere har deres vante gang i huset g faste dage, hvr børnene både afleveres g hentes i dagplejernes base i Børnehuset Langsm indslusning i børnehavemiljøet, så vergangen fra dagpleje til børnehave ikke er så vldsm. Førsklebørnene har i dag en tryg vergang fra børnehave til skle grundet dels den fysiske nærhed g sammenhæng af bygningerne g dels at persnalet er kendte ansigter. Hverken lkaler eller persnale er fremmede fr barnet. 3.4.1 Frslag: Børnehuset Grøftekanten bliver frsøgsprjekt fr Randers Kmmune Børnehuset kan fungere sm mentrrdning i frbindelse med pstart af børnebyer i Fårup g Havndal Der er ingen grund til at de skal gøre de samme fejl sm vi gjrde i pstarten Lad ikke vres lærepenge være spildt Børnehuset kan samle dagplejen under samme tag Børnehusets leder kan være leder fr dagplejerne i Hald-Gjerlev mrådet Dagplejens lkaler i Børnehuset kan fungere sm Dagplejehus i spidsbelastede perider (ferie, længere sygdm.l.), så børnene undgår unødige skift mellem gæstedagplejer.l., hvilket er dagplejesystemets svaghed. Der er egen indgang g garderbe. T særskilte lkaler, tilet, adgang til køkken sv. Junir tilbud i SFO på en hverdagseftermiddag evt. en gang m måneden. 3.5 STØRRE GRAD AF BYGNINGSUDNYTTELSE I dag benyttes sklens lkaler af mange interessenter, sm i tilfælde af sklens lukning vil skulle finde alternativer. Der er tale m freninger eller frivillige grupperinger, sm benytter sklens lkaler uden øknmisk udgift, men sm i givet fald skal ud g finde alternativer. Ikke mange alternativer vil være mkstningsfri. Brugere i dag Fjrden Badmintn Flkedanserne Krlfklubben Aftensklen (madlavning g pileflet) Gjerlev Håndværker g Brgerfrening 16
Tumleleg fr 0-3 årige Frældrerådene i de respektive klasser Lkalrådet 3.5.1 Frslag til yderligere bygningsudnyttelse Aktivitetsudvalget i Gjerlev har i dag til huse i det tidligere Gjerlev Ældrecenter. Bygningen er i dag til salg til kr. 1.700.000 ved Ejendmsmægler Jhn Frandsen, sagsnr. JF0625 35. Aktiviteterne fregår frtrinsvis m frmiddagen / tidlig eftermiddag SFO en (g i mindre grad sklen) vil kunne rumme en del af aktiviteterne med mindre tilpasning af lkaler, sm primært ikke anvendes i skletiden De stre arrangementer vil kunne rummes i byens frsamlingshus (g lejen vil være meget begrænset sammenhldt med udgiften til drift af de nuværende lkaler Ejendmmen vil være væsentlig mere salgsbar uden udlejningsfrpligtelserne Salg af ejendmmen vil kunne skabe nye muligheder i ejendmmen (evt. lejligheder) g mulighed fr tiltrækning af nye brgere 3.5.2 Alternativt nget fr nget-samarbejde I frbindelse med indførelsen af den nye sklerefrm tænkes der i frvejen ud af bksen Vi ønsker i højere grad at skabe relatiner mellem brgerne på tværs af aldersgrupper g interesser Vi ønsker at inddrage den ældre generatin i undervisningen Vi ønsker at lade ungdmmen give tilbage med det de kan Knkrete ideer De ældre kan give alternative vinkler til undervisningen i: Histrie Hjemkundskab / madlavning Idræt Håndarbejde Emneuger / tværfagligt samarbejde / understøttende undervisning Eleverne kan bruge/teste deres tillærte evner i: IT Vi er verbeviste m, at et sådan samarbejde vil give begge grupper str frnøjelse, større respekt g kendskab til hinandens bidrag til fællesskabet. 3.6 FÆLLES LEDELSE FLEKSIBILITET OG FREMTIDSSIKRING Gjerlev-Enslev skle er en gd skle en gd føde-skle fr Grønhøjsklen g har en frbilledlig børneby. Sklen anerkender udfrdringerne på sklemrådet g de øknmiske aspekter i et fremtidssikret sklevæsen. 35 http://www.jhnfrandsen.dk/erhverv/ejendm-til-salg/jf0625.html 17
Vi har derfr flere frslag der kan fremme effektiviteten g fleksibiliteten, sm netp er en af frcerne ved mindre enheder sammenlignet med de stre byskler. 3.6.1 Fælles ledelse En skle frdelt på flere matrikler. Alternativ 1: Grønhøjsklen sm hvedskle g Gjerlev sm afdeling Alternativ 2: Én samlet Ommersysselskle med frening af Grønhøjsklen, Havndal Skle g Gjerlev-Enslev Skle. Alternativ 3: Gjerlev-Enslev skle sm ren indsklings-skle (altså inkl. Indsklingsbørn fra Grønhøjsklen. Det vil give hel naturlig brbygning til Grønhøjsklen, hvr eleverne så frtsætter efter 3. klasse g videre til m med 9. klasse. Det vil give muligheder fr endnu flere børn i Børnehuset, da en større del af de yngste børn går i SFO. Det kan give flere børn i børnehavedelen gså evt. grundet mangel på plads i Børnehaven Slstrålen i Øster Tørslev. Det vil uanset alternativ kunne give flere synergi-muligheder Fælles benyttelse af lærerstaben i det mfang det er muligt at planlægge med respekt fr lærernes primære tilknytning til klasser g teams. Lærerne er ansat på eks. Den samlede Ommersysselskle g derefter udstatineret på eks. Gjerlev-Enslev Skle Skledistrikterne skal frtsat tilhøre den enkelte afdeling. Større grad af brbygning fra eks. Gjerlev-Enslev skle sm fødeskle g til videre sklegang på Grønhøjsklen. Større mulighed fr maksimal ressurceudnyttelse Eks. HVIS en årgang på den enkelte skle er med <10 elever kan der fr et år af gangen aftales at en sådan klasse kun udbydes på den ene af sklerne. Der er ikke tale m en varig g endelig tilknytning fr klassen, men udelukkende indtil det er frsvarligt at prette en særskilt klasse på de nærmeste gegrafisk skler. 4 SAMMENFATNING En sklelukning har stre knsekvenser g følgevirkninger fr såvel sklens elever, persnale g nærmiljø. En sklelukning i et landmråde har knsekvenser g følgevirkninger langt længere ud i fremtiden end blt til tanken m en anden skle er blevet hverdag. Gjerlev-Enslev skle ØNSKER udvikling Gjerlev-Enslev skle ØNSKER frtsat høj kvalitet i undervisningen Gjerlev-Enslev skle ØNSKER fremtidssikring af en bæredygtig flkeskle Gjerlev-Enslev skle HAR mulighederne 18
Gjerlev-Enslev skle HAR ptentialet Gjerlev-Enslev skle HAR en velfungerende børneby Gjerlev-Enslev skle HAR pdaterede bygninger med gde fysiske g pædaggiske rammer sm pfylder kravene til den nye flkesklerefrm. Gjerlev-Enslev skle HAR tidssvarende IT-redskaber Gjerlev-Enslev skle HAR en skle, hvr børnene er, g hvr børnene frtsat kmmer Gjerlev-Enslev skle HAR evnerne g erfaringerne inden fr inklusin både fysisk, scialt g fagligt! Gjerlev-Enslev skle HAR fantastiske udearealer med ubegrænset tumleplads g muligheder fr leg g bevægelse i tråd med intentinerne i den nye flkesklerefrm Gjerlev-Enslev skle VIL skabe gde resultater g fremver Gjerlev-Enslev skle VIL vres skle, vres samfund, vres børn, vres fremtid! Skulle der være spørgsmål eller behv fr uddybende kmmentarer er I naturligvis meget velkmne til at kntakte s. Frmand: Camilla Trampedach Schultz, tlf. 31 18 88 94, e-mail: stlsbjerggaard@mail.dk Venlig hilsen Sklebestyrelsen Gjerlev-Enslev Skle 19
5 BILAG 5.1 BILAG VEDR. KVALITETSRAPPORTER Kpi af høringssvar fra Gjerlev-Enslev Skle. Kvalitetsrapprten fr Randers Kmmunes flkeskler 2013 har været sendt i høring fra d. 14. ktber til d. 1. nvember 2013. Høringssvar fra Gjerlev-Enslev skle var i den frbindelse (g kmmunens svar angivet i parentes g med kursiv skrift): Gjerlev-Enslev skle A) Den gennemsnitlige udgift pr. elev er ikke retvisende, da driften til børnehavens bygning er medtaget. (A) Dette er blevet rettet.) B) Gjerlev-Enslev skle er ikke medtaget i søjlediagrammet fr undervisningsprcent. (B) En beklagelig fejl, men tallene er ikke tilgængelige. Sklens undervisningsprcent er høj, men ikke sammenlignelig med de øvrige skler da vicesklelederen varetager pgaven sm biblitekar, g at man kun har 6 klasser.) Tabel 8 Gennemsnitlige udgift pr. elev. En elev på Gjerlev-Enslev skle kster i gennemsnit 72.560 kr. md en gennemsnitlig pris i Randers Kmmune på 52.225 kr. I dette beløb er dg en driftsmæssig udgift på 440.000 til driften af børnehavens bygning. Fratrækkes dette beløb ender vi på 68.246 kr. pr. elev. Desuden har vi en vergangsrdning med hensyn til inkluderede elever, der bevirker at udgiften til specialundervisning er 7. 000 kr. dyrere pr. elev end alle andre skler. Trækkes dette beløb gså fra ender vi på en udgift pr. elev på 61.246 kr. Tabel 17 Lærernes undervisning i prcent af nettarbejdstiden Dette er tabellen, hvr vi har den højeste scre af samtlige skler. Derfr ser vi gså gerne, at vres undervisningsprcent fremgår af søjlediagrammet. 20
Den høje undervisningsprcent er bl.a. skabt ved hjælp af de ekstra resurser, vi er tildelt til specialundervisning af inkluderede elever. 5.2 BILAG VEDR. CENTRALISERING AF IT-UDGIFTER: Kpi af høringssvar fra Gjerlev-Enslev Skle: Fra: Familien Trampedach Schultz [mailt:stlsbjerggaard@mail.dk] Sendt: 21. marts 2013 21:55 Til: Trben Bugge <Trben.Bugge@randers.dk> (Trben.Bugge@randers.dk); bjarne.vermark@randers.dk; steen.bundgaard@randers.dk; fatma.cetinkaya@randers.dk; mla@randers.dk; christian.bldsen@randers.dk; Jhn.Dybdal@randers.dk; fn@randers.dk Emne: Fælles IT løsning Til Børn g skleudvalget: Frmand Bjarne Overmark (L) Næstfrmand Steen Bundgaard (A) Fatma Cetinkaya (A) Malte Larsen (A) Christian Bldsen (V) Jhn Dybdal (C) Frank Nørgaard (O) Samt sklechef Trben Bugge Vi er efterhånden vant til at høre, at vi på de små skler med et begrænset elevtal er dyre i drift målt pr. elev g vi kan nu knstatere at sklefrvaltningen nu bærer benzin til det påståede bål! Vi har i sklebestyrelsen mdtaget meddelelse m, at der er fra kmmunal side er besluttet at alle skler fremver skal have tilknyttet en teknisk IT-supprter, sm en tvungen rdning mdsat den nuværende rdning hvr tilknytningen til denne knsulentrdning har været frivillig. Fr Gjerlev-Enslev Skle betyder det, at vi fra g med næste skleår skal have besøg af en teknisk ITsupprter en dag ugentlig, dvs. 7,4 timer en gang m ugen. Vi har hidtil haft en lærer der har haft lyst, evner g mulighed fr at varetage pgaven, g det har fungeret udmærket. Frdelen har naturligvis været øknmien fr s, fleksibiliteten g muligheden fr at få tingene rdnet med det samme g mens behvet fr hjælpen er højaktuel. 21
Jbbet sm IT-vejleder fte et her g nu-prblem, der skal løses g kan løses med 5 minutters indsats. Skal disse småprblemer løses ved at der ringes efter teknikeren g denne skal transprteres herud, så vil timen hvr man har prblemet, fr længst være verstået. Fr Gjerlev-Enslev Skle er jbbet sm IT-vejleder dels teknisk g dels pædaggisk. Ledelsen på sklen plyser at det største tidsfrbrug ligger på den pædaggiske del, da genetablering af maskiner sker nemt g hurtigt via supprtsiden. Tidsfrbruget er ca. 150 timer på årsbasis, svarende til en udgift på max. 40.000 kr. Vi har frståelse fr nødvendigheden af en kllektiv løsning der nedbringer de samlede mkstninger til den samlede IT-løsning g anerkender til en vis grænse g den tilslutningspligt der måtte være til rdningen. Vi stiller ikke spørgsmålstegn ved bevæggrundene fr en fælles løsning, g er indfrstået med at kllektive løsninger kan være nødvendige fr i det hele taget at kunne prethlde et tilbud m hjælp fra centralt hld. Hvad vi står kmplet ufrstående verfr er det plæg der pt. er til den øknmiske frdeling af udgifterne. Oplægget er at hver skle uanset størrelse, elevantal, antallet af IT-enheder m.v. skal betale kr. 8.000 / mdr. Med kmmunens frslag skal vi altså betale 96.000 kr. m året plus, at der stadig skal bruges midler på pædaggisk vejledning. Det er ikke rimeligt, at en skle med 100 elever g dertil hørende antal PCer skal betale det samme sm en skle med 600 elever g dermed 6 gange så mange PCer. Samtidig kan man stille spørgsmål ved, hvr vidt Gjerlev-Enslev Skle vil have mulighed fr at beskæftige en IT-tekniker 7, 4 timer en gang m ugen. Merudgiften på 56.000 kr. ville i stedet kunne bruges på udskiftning af 14 PCer pr. år! Vi imødeser at kmmunen finder en rimelig g retfærdig frdelingsnøgle fr udgifterne til den tvungne IT-løsning. Når alle andre udgifter fr kmmunens skle frmås at blive frdelt efter størrelse sidder der nk adskillige klge hveder på frvaltningen der kan kmme med en rimelig g sber frdelingsnøgle fr dette gså. Venlig hilsen Camilla Trampedach Schultz Sklebestyrelsen, Gjerlev-Enslev Skle 22