METROSELSKABETS FORRETNINGSSTRATEGI

Relaterede dokumenter
Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

TRAFIKPLAN FOR Viborg KOMMUNE

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

Hovedstadsområdets Trafikselskab

Politik for mødet med borgeren

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri,

J.nr februar 2011

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Handlingsprogram Boligkontoret Danmark

1. Indledning. 2. Visionen

Handicappolitik for Gentofte Kommune

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

SOLRØD KOMMUNE. Digitaliseringsstrategi

Virksomhedernes samarbejde med jobcentret - og tilfredshed med jobcentrenes indsats

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

2018 vedtaget denne politik om samfundsansvar. Politikken revideres løbende og ved væsentlige ændringer, dog mindst en gang årligt.

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Projektskitse Verdensarv Vadehavet

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl

Politik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud

Nyt Turismesamarbejde i Hjørring Kommune

Udviklingsaftale 2019 for Byråds- og Direktionssekretariatet

FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics

Stillings- og personprofil Afdelingschef for Søterritoriet

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

KJÆR KNUDSENS GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017

Referat Direktørforum for almene boliger

INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE SAMARBEJDSAFTALE MELLEM STEVNS KOMMUNE OG STEVNS ERHVERVSRÅD. politik & borger

Teknikudvalget - Evaluering af udvalgspolitik til videregivelse til nyt udvalg Sagsid.: 17/14905

Mediestrategi i Dagplejen

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

International strategi

UDVALGSSTRATEGI KFB-UDVALGET

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen

Kommunalbestyrelsen_ Kommunalbestyrelsens mødesal

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Vejledning til kulturaftaler

Indledning Handlingsplan

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

Arbejdsopgaver i Miljøafdelingen

Ballerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet

Har du psyken til at være leder?

VEKSØ BORGERLAUG Arbejdsprogram og fokusområder. Baggrund. 2. Borgerlaugets rolle som samlende kraft i Veksø

Skoleleder Langhøjskolen Hvidovre Kommune

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken):

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]

Bølgeplan - Vejledning

En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark

Notat vedr. Brandskolen - RESC

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Der er efterfølgende lavet en budgetkontrol pr. 30. juni 2016, heraf fremgår det at:

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet?

Direktionen Juni Ny organisation

Mange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab

E N G D A L S K O L E N Væ V rdiregelsæt

27. maj CSR-politik

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro

Digitalisering til grøn velfærd

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Virksomhedsplan 2015

Business Aabenraa Nyt operatørhus for erhvervsfremme i Aabenraa Kommune

Programplan - Vejledning

Lokal udviklingsplan for Rundhøjskolen

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed.

UDKAST - RAMMEAFTALE (version af 24. april 2014, RegH)

CSR redegørelse Kemp & Lauritzen koncernen

Indstilling. Indstilling om organisationsændring af Borgmesterens Afdeling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Frivilligcenter Herning et lokalt videns- og kompetencecenter

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016

Som led i arbejdet med udarbejdelse af en udbudsstrategi for Nyt OUH-projektet er der drøftet tre mulige modeller:

Partnerskabsaftale mellem Herning-Ikast Landboforening og Ikast-Brande Kommune

Sundhedshus Svendborg - Økonomi og finansieringsmuligheder

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014

Oplæg til sammenlægning af matrikel Vinderød og matrikel Enghave (nedlæggelse af matrikel Vinderød).

BILAG 9. Interviewguide: Simon Post og Camilla Nissen, Lolland kommune ( )

Vores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Ny inklusionsfremmende ressourcemodel på specialundervisnings området i Hedensted Kommune

Økonomi- og strategichef Teknik og Miljø Horsens Kommune

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3

Maj 2019 GLOBALISERINGENS BIDRAG TIL DANSK ØKONOMI ER FALDET TIL DET LAVESTE DE SIDSTE 50 ÅR. Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech

Baggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21

Vejledning om retningslinje for personalepolitiske vilkår ved omstilling

Transkript:

METROSELSKABETS FORRETNINGSSTRATEGI 2018-2022 1

FORORD Metrselskabet er et ffentligt ejet selskab, sm har det verrdnede ansvar fr at drive g vedligehlde den eksisterende metr i hvedstadsmrådet samt ansvaret fr at anlægge nye metrlinjer. I den kmmende strategiperide ændrer selskabets rganisatin karakter. Cityringen, der er det største anlægsprjekt i hvedstaden siden Christian IV anlagde Christianshavn i 1600-tallet, åbner i juli 2019. At skabe et sammenhængende g velfungerende metrsystem vil derfr være et af selskabets vigtigste fkusmråder i strategiperiden. Tilsvarende åbner afgreningen md Nrdhavn g Sydhavn i henhldsvis i 2020 g i 2024. Selskabets anlægsprtefølje mindskes dermed i strategiperiden g selskabets driftspgave bliver markant større. Derudver stiller Metrselskabet ressurcer til rådighed fr Hvedstadens Letbane. Passagertallet på de nuværende metrstrækninger frventes at vkse støt i den kmmende strategiperide fra gdt 60 mi. passagerer i 2017 til lidt ver 80 mi. passagerer på linjerne til Amager i 2025, g til ca. 175 mi. passagerer i det samlede metrsystem. Passagerstigningen skyldes, udver åbningen af Cityringen, Nrdhavns- g Sydhavnsmetren, primært den stre beflkningstilvækst sm hvedstaden plever i disse år. Beflkningsprgnser viser en beflkningstilvækst i hvedstadsmrådet på ca. 33 % frem md 2040 1. Beflkningstilvæksten frventes at blive stærkest i udviklingsmråderne, sm Amager, herunder særligt Ørestad, Nrdhavn, Refshaleøen, Nørrebr g Valby. Passagerstigningen er dg gså en udfrdring fr kapaciteten i metren, g allerede i 2020 frventes kapacitetsudfrdringerne at kunne mærkes. Særligt på Amager frventes både afgreningen til Lufthavnen g afgreningen til Vestamager at være tæt på den maksimale kapacitet i myldretiden i strategiperiden. Fr at imødekmme passagertilvæksten g frtsat prethlde metrens høje driftsstabilitet, der i dag ligger ver 99 pct., har Metrselskabet derfr besluttet at fretage kapacitetsudvidende investeringer i de eksisterende metrlinjer. Kapacitetsudvidelserne skal påbegyndes allerede i denne strategiperide, fr at sikre, at passagererne sm udgangspunkt ikke plever en frringelse af serviceniveauet. I frbindelse med anlæg af metr til Ny Ellebjerg, har Metrselskabet endvidere fået til pgave at bygge statinen, så der er bedst mulige mstigningsmuligheder fr passagererne, når de skal veksle mellem frskellige frmer fr transprt, samtidig med at selskabet skal udvikle mrådet i nær tilknytning til statinen, så denne kan bruges til bliger g erhverv. Drift g anlæg af kllektiv transprt har et public service frmål, g Metrselskabet har derfr altid arbejdet med samfundsansvar sm en integreret del af selskabets kernefrretning. Kravene til Metrselskabet m at arbejde med et samfundsansvarligt sigte er stigende, både fra lvgivningen, fra selskabets ejere g fra frbrugerne. Metrselskabet har derfr i strategiperiden et særligt fkus på CSR, i relatin til de mråder, hvr selskabet kan gøre en ekstrardinær indsats, fr eksempel på grund af selskabets størrelse i markedet sm virksmhed eller sm frbruger. Metrselskabet arbejder blandt andet med CSR gennem tilslutningen til FN s Glbal Cmpact. Mit håb er, at frretningsstrategien giver pejlemærker fr selskabets ageren gennem strategiperiden, g skaber ngle sikre rammer fr selskabet at navigere i. Gd læselyst, Jørn Neergaard Larsen Bestyrelsesfrmand 1 Beflkningsprgnse, Københavns Kmmunes statistikbank 2

METROSELSKABETS FORRETNINGSSTRATEGI 2018-2022 METROSELSKABETS KERNEFORRETNING Metrselskabets kernefrretning består af t dele. Den ene del af kernefrretningen angår drift g vedligehld af den eksisterende metr. Den anden del angår anlæg af ny metr. Metrselskabet skal varetage sin kernefrretning på en sådan måde, at selskabet er i cmpliance med regler g anbefalinger fr, hvrdan en virksmhed skal drives, samtidig med at langtidsbudgettet verhldes. verliggeren til en række andre, mere specifikke, strategier, sm udmønter knkrete selskabsmål. Disse strategier mhandler fr eksempel finansiering, kmmunikatin, kunderelatiner, samarbejde med de øvrige trafikselskaber, kmmercielle frhld, sikkerhed, CSR, mv. g kan variere i udtryk alt efter behv. På de følgende sider præsenteres Metrselskabets strategiske vervejelser med baggrund i selskabets udvalgte fkusmråder. Alt, hvad Metrselskabet gør, skal være nget, sm understøtter selskabets kernefrretning. METROSELSKABETS FOKUSOMRÅDER Metrselskabet har udvalgt følgende fem fkusmråder fr den kmmende strategiperide: 1. Øknmi 2. Drift g vedligehld 3. Anlæg 4. Frretningsudvikling 5. CSR METROSELSKABETS FORRETNINGSSTRATEGI Metrselskabets frretningsstrategi sætter rammen fr, hvrdan selskabet arbejder i strategiperiden, g er ikke et udtryk fr en udtømmende liste ver selskabets aktiviteter. Frretningsstrategien fungerer sm en verligger fr selskabets strategiske arbejde i strategiperiden, g alle aktiviteter i selskabet kan spejle sig i frretningsstrategien Frretningsstrategien fastsætter således en række pejlemærker fr, hvr selskabet skal bevæge sig hen, hvrdan g under hvilke frudsætninger. Under hvert fkusmråde er selskabets udfrdringer g ambitinsniveau identificeret. Ambitinsniveauet er endvidere afspejlet i de knkrete mål, sm selskabet har stillet p fr periden. Metrselskabets frretningsstrategi danner 3

ØKONOMI - Metrselskabets frretning skal baseres på et øknmisk ansvarligt grundlag Metrselskabet skal drives på et frretningsmæssigt grundlag. Metrselskabets vigtigste øknmiske frpligtelse er verhldelse af langtidsbudgettet, g dermed at afdrage på selskabets gældsfrpligtelser rettidigt. Samtidig arbejder Metrselskabet med at tilvejebringe finansiering til nye anlægsprjekter, hvilket kræver, at selskabet til stadighed effektiviserer g nedbringer sine mkstninger. METROSELSKABETS UDFORDRINGER Langtidsbudgettet skal verhldes I henhld til Metrselskabets langtidsbudget skal selskabets gæld være afviklet i 2065. Frem md 2025 vil Metrselskabet have et større finansieringsbehv end indtjening, idet finansieringsbehvet følger af anlægsprjekternes frløb g sluttidspunkt. Fra 2026 g frem vil selskabet derimd have et større indtægtsgrundlag g derfr nettafdrage gæld. Metrselskabet skal med åbningen af Cityringen implementere et lvpligtigt kvalitetstillæg på 1 kr. i gennemsnit pr. rejsende, sm er en frudsætning fr, at langtidsbudgettets mål nås. Overhldelse af langtidsbudgettet er derudver i væsentlighed afhængig af følgende risikfaktrer: - Passagertal g takster - Drifts- g anlægsmkstninger - Ændring i realrenten Driften af metren bliver, når Cityringen åbner, en betydelig større frretning, g samtidigt skal der frsat anlægges mere metr. Det er dg frventningen, at der med afslutningen af anlægsprjektet Cityringen g afgreningen til Nrdhavn skal fretages en tilpasning af selskabets udgifter, idet udgifter til drift g de pt. planlagte anlæg, herunder metr til Sydhavn, ikke giver basis fr at prethlde den nuværende rganisatin. Metrselskabet skal investere i kapacitetsudvidelser Metrselskabet frventer stre stigninger i antallet af passagerer med tilsvarende ptentielle stigninger i indtægterne i strategiperiden. Dette skyldes frventningerne til en kraftig beflkningstilvækst i hvedstadsmrådet, g at billetpriserne kun frventes at stige svagt på grund af udviklingen i BNP, sm er en væsentlig faktr i regulering af billetpriserne. Metrselskabet vil i strategiperiden pleve en cash-flw udfrdring i frhld til finansiering af de nødvendige kapacitetsudvidelser, der skal sikre, at metren kan rumme passagertilgangen. Selskabet vil i periden skulle finansiere kapacitetsudvidende investeringer ved hjælp af passagerindtægter der i vid udstrækning først vil kmme efterfølgende, helt frem md 2035. Fr at imødekmme passagertilvæksten skal investeringerne gennemføres i indeværende strategiperide. METROSELSKABETS AMBITIONER Finansielt ansvarligt selskab Metrselskabet skal verhlde selskabets langtidsbudget, således at selskabet vil være gældfrit i 2065. I frhld til selskabets anlægsbudgetter, skal eventuelle ufrudsete udgifter indehldes i de reserver, der allerede er afsat i tilknytning til de gældende anlægsbudgetter. Selskabet vil have fkus på at effektivisere således at udgifterne til at prethlde en effektiv rganisatin hldes på et niveau, der mdsvarer mfanget af pgaverne. Yderligere effektivisering blandt andet gennem digitalisering vil muliggøre denne udvikling. Metrselskabets rentedækningsgrad skal i strategiperiden ligge på ca. 0,5, så halvdelen af selskabets finansielle pster dækkes af selskabets driftsresultat g gældsudvikling derved bliver sm frudsat i periden. 4

Udgifterne til rganisatinen søges tilpasset til mfanget af fremtidige pgaver. 5

Mi. passagerer M3 g M4 åbner DRIFT OG VEDLIGEHOLD - Metrselskabet skal levere højklasset kllektiv transprt af højeste kvalitet til passagererne Metrselskabet skal være tilpasset den mderne verden, g afspejle det samfund sm selskabet pererer i, hvr der stilles krav til knstant tilgængelighed g maksimal brugervenlighed. Passagerene skal kunne stle på, at metren altid er tilgængelig gennem højfrekvent pålidelig drift i alle døgnets timer. Passagererne skal pleve at Metrselskabet tager rettidig hånd m kapacitetsudfrdringerne, med færrest mulige gener fr passagerne g fr driftsstabiliteten. METROSELSKABETS UDFORDRINGER Figur 2: Passagerer i metren, hele systemet, M1-M4 Åbning af Cityringen g Nrdhavnsafgreningen Metrselskabet skal i strategiperiden åbne Cityringen medi 2019 g Nrdhavnsmetren prim 2020. Metrens driftstabilitet g høje frekvens er afgørende fr kundernes tilfredshed. Når de nye linjer åbner, skal kunderne pleve et højt g ensartet serviceniveau på alle metrens linjer. 250 200 150 100 50 0 2016 2020 2025 2035 Når Cityringen g Nrdhavnsafgreningen åbner skal hele metrsystemet pleves sm sammenhængende. Kunderne skal pleve tilfredsstillende infrmatin på både Cityringens mstigningsstatiner, Kngens Nytrv g Frederiksberg, samt de andre nye statiner, hvr der kan skiftes til g fra tg, København H, Østerprt, Nørrebr g Nrdhavn. Åbningen af Cityringen g Nrdhavnsafgreningen kræver derudver et vedvarende fkus på, at passagererne plever systemerne (den eksisterende metr g de nye metrlinjer) sammenhængende, f.eks. i passagerinfrmatinen, skiltningen etc. Dette vil være et særskilt fkusmråde i arbejdet frem til åbningen af Cityringen g Nrdhavnsafgreningen. Metrselskabet skal imødekmme kapacitetsudfrdringerne Metrselskabets pdaterede passagerprgnse fra 2017, der ligger til grund fr det gældende langtidsbudget 2018, viser et behv fr kapacitetsudvidende investeringer på krtere sigt g i større mfang end prindeligt frudsat, jf. figur 2. Tidligere prgnse Opdateret prgnse Den nye passagerprgnse tager udgangspunkt i, at metren har den samme høje driftsstabilitet g det samme høje serviceniveau sm i dag. Såfremt der ikke bliver fretaget kapacitetsudvidelser, der imødekmmer det stigende antal passagerer, vil det påvirke den høje driftsstabilitet negativt, sm metren kører med i dag, hvilket vil medføre et fald i kapaciteten. Metrens driftsstabilitet er derfr helt afgørende fr kundernes tilfredshed med metren. Hvis ikke Metrselskabet sikrer, at der er den nødvendige kapacitet i metren, løfter selskabet ikke sin pgave g frpligtelser ver fr passagererne. Kapacitetsudvidende investeringer er derfr afgørende fr, at metren kan prethlde både tilstrækkelig kapacitet g en høj driftspålidelighed. Metrselskabet vurderer, at kapaciteten i myldretiden allerede vil begynde at blive udfrdret i 2020 g blive væsentligt frværret i de følgende år. Kapacitetsudfrdringen er kncentreret m statinerne på tværs af havnen g på afgreningerne på Amager. Åbningen af Cityringen vil ikke aflaste disse statiner. 6

Kapacitetsudvidende investeringer skal gennemføres på en øknmisk frsvarlig måde, med størst mulig hensyntagen til passagererne i implementeringsperiden. Tiltagene skal afvejes nøje i frhld til både effekt, implementeringstid, påvirkning af driftsstabilitet g kapacitet i implementeringsperiden. Metrselskabet har besluttet på krt sigt at investere i sædeptimering i de eksisterende tg, samt ét ekstra tg, sm skal indgå i driften i myldretiden. Disse tiltag giver en samlet effekt på kapaciteten på ca. 15 pct. fra 2020. På mellemlangt sigt vil selskabet indkøbe 8 nye tg g implementere et nyt styresystem, der muliggøre en ptimeret drift. Denne mdel øger kapaciteten med ca. 35-40 pct., når alle tiltag er fuldt implementeret i 2025. kapacitetsudfrdringerne g behvet fr reinvesteringer, således at passagerernes høje kundetilfredshed prethldes. Metrselskabet skal fretage gennemtænkte investeringer, g selskabets driftsresultat vil gså fremver skulle være tilstrækkeligt til at afvikle de nødvendige lån. Metrselskabets NPS 2 (net prmter scre, der viser hvr villige passagererne er til at anbefale metren til andre) skal fasthldes på minimum 45 i periden. Metrselskabets verskud fra den primære drift skal i strategiperiden i gennemsnit svare til en verskudsgrad på 16-20 pct. Der skal investeres i metren Gammelt slidt materiel g infrastruktur medfører flere driftsfrstyrrelser, sm i sidste ende vil betyde ringere service til passagerne g tab af passagerer, sm igen medfører mistede billetindtægter. Det eksisterende transprtsystem har en nminel levetid på ca. 25 år, hvrefter det frventeligt skal udskiftes eller levetidsfrlænges. Ved strategiperidens udløb vil tgene være mellem 20 g 23 år gamle. Fr at prethlde et velfungerende metrsystem med en høj driftsstabilitet har Metrselskabet derfr igangsat asset management fr at sikre vedligehldelse af materiel g andre aktiver, der følger af Metrselskabets reinvesteringsstrategi. Metrselskabet vil krdinere gennemførslen af reinvesteringerne i den eksisterende metr g de nye investeringer, der skal skabe mere kapacitet i den eksisterende, således det sikres, at reinvesteringerne g de kapacitetsudvidende investeringer fregår på den mest hensigtsmæssige måde i frhld til øknmi, driftsstabilitet, passagerplevelser mv. METROSELSKABETS AMBITIONER Passagerplevelse i verdensklasse Metrselskabet har en ambitin m at prethlde en høj passagertilfredshed. Dette indebærer blandt andet et metrsystem med høj grad af driftsstabilitet, at metren er ren, et trygt sted at phlde sig, g at passagererne mdtager rettidig passagerinfrmatin, således at metren frtsat plever passagertilvækst. Metrselskabets driftsverskud pr. passager skal i strategiperiden ligge mellem 3,50-4,50 kr. (2017-priser). Mål fr indsving i frbindelse med åbningen af Cityringen g Nrdhavn skal det første år være 60 pct. af det fulde ptentiale stigende til 95 pct. i år 4. Metrselskabet skal krdinere reinvesteringerne i metrens nuværende materiel med selskabets kapacitetsudvidende investeringer. Metrselskabet skal derfr rettidigt imødekmme 2 NPS skalaen går fra -100 til +100 7

2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 ANLÆG - Metrselskabet skal være en ansvarlig bygherre Metrselskabet er i øjeblikket en str bygherre på grund af mfanget g kmpleksiteten af selskabets anlægsprtefølje. Selv m der til stadighed er prjekter i gang, må Metrselskabet imidlertid frberede sig på, at den samlede aktivitet vil falde i de nærmeste år i takt med Cityringens færdiggørelse. Selskabet skal desuden yderligere mstille sig til en udvikling, hvr prjekterne i langt højere grad end hidtil understøttes af digitale værktøjer. Endelig er det et strategisk valg, at Metrselskabet i de kmmende år vil gøre en særlig indsats fr at skabe et sikkert arbejdsmiljø på byggepladserne, der er markant bedre end i dag. METROSELSKABETS UDFORDRINGER Metrselskabet afslutter i strategiperiden anlægget af Cityringen g den første etape af Nrdhavnsafgreningen. Det vil således i første del af den kmmende strategiperide være fkus på at sikre, at anlæggene åbner sm planlagt.. Metrselskabets anlægsprtefølje ændrer karakter Metrselskabets anlægsprjekter er særlige på grund af deres størrelse, kmpleksitet g placering midt i Danmarks allermest beflkede mråder. Selskabets årlige værdi af anlægsaktiviteterne udgør ca. 3-4 mia. kr., hvilket svarer til 5 til 7 pct. af summen af alle anlægsaktiviteter i Danmark. Metrselskabet investerer ca. 37 mia. kr. i Cityringen, Nrdhavns- g Sydhavnsmetren, g har planlagte anlægsinvesteringer frem til 2024 fr ca. 13,2 mia. kr. i 2017-priser. Cityringen udgør i dag ca. 80 pct. af selskabets samlede årlige budget. Figur 3: Metrselskabets anlægsinvesteringer i mi. kr. 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Ring 3 Sydhavn Nrdhavn Cityringen Såfremt Metrselskabets ejere ikke i periden træffer beslutning m nye anlægspgaver, vil selskabets anlægsrganisatin skulle reduceres markant sm følge af afslutningen af Cityringen g afgreningen til Nrdhavn. Metrselskabets rganisatin skal tilpasses til en mindre anlægsprtefølje. Dette skal ske uagtet, at anlæg af Sydhavnsafgreningens 5 statiner påbegyndes i periden, g der tillige er plitisk enighed m at anlægge yderligere 3-4 statiner på Nrdhavnsafgreningen. Metrselskabet stiller derudver arbejdskraft til rådighed fr Hvedstadens Letbane, et anlægsprjekt til ca. 6,2 mia. kr. i 2017-priser. Anlæg af letbanen langs Ring 3 påbegyndes i 2018. En af hvedudfrdringerne vil være at tilpasse rganisatinen på en måde, så helt centrale kmpetencer kan fasthldes. Dette er nødvendigt, dels af hensyn til anlæg af Sydhavnsafgreningen g de kmmende statiner i Nrdhavnen, dels af hensyn til at selskabet skal kunne håndtere reinvesteringer i den eksisterende metr g investeringer i at udvide kapaciteten i metren. Endelig skal selskabet frtsat kunne assistere selskabets ejere med at fretage analyser af behvet fr nye metrlinjer g håndtere, hvis ejerne bestiller nye anlægspgaver. Offentlig bygherrerlle under frandring Metrselskabet skal efterleve de frventninger g krav, der er til ffentlige bygherrer generelt (g Metrselskabet specifikt). Disse frventninger g krav har løbende udviklet g ændret sig, g dette frventes gså at ske fremadrettet. Der er således en række pgaver, sm ikke tidligere var naturlige 8

bygherrepgaver, men sm på grund af ændrede rammevilkår, eller knkrete risici, er kmmet til. Dette har flyttet grænsen fr Metrselskabets kernefrretning. Metrselskabet har sm ffentlig bygherre af infrastruktur af str samfundsmæssig betydning en særlig frpligtelse til at sikre et gdt arbejdsmiljø g høj sikkerhed i anlægsfasen på samme måde, sm selskabet tager ansvar fr passagerernes sikkerhed i driftsfasen. Metrselskabet skal sikre, at Cityringen g afgreningen til Nrdhavn åbner sm planlagt. Metrselskabet skal implementere digitalisering i anlægsfasen af Sydhavnsmetren. Alle, sm bidrager til at skabe metren, skal kunne kmme sikkert hjem fra arbejde hver dag. Det kræver en ekstrardinær indsats at løfte sikkerheden i en branche sm traditinelt har et højt ulykkesniveau. På grund af Metrselskabets størrelse g rlle sm flergangsbygherre har selskabet mulighed fr at fr at bruge erfaringer fra tidligere prjekter til at sikre læring g sætte nye standarder fr sikkerhed. Denne mulighed skal Metrselskabet udnytte. Stigende digitalisering i bygge- g anlægsbranchen Metrselskabet skal desuden kunne perere i en bygge- g anlægsbranche, sm i stigende grad tager digitalisering til sig sm redskab til effektivisering g udvikling. Også på Metrselskabets prjekter vil der være behv fr øget digitalisering, både med henblik på at udvikle g effektivisere prjekterings-, byggeg de efterfølgende vedligehldelsesprcesser, g fr at kunne være prfessinelle sparringspartnere fr vres entreprenører, sm i stigende mfang anvender digitale redskaber. Metrselskabet skal i strategiperiden mstille arbejdsgange g medarbejdere til at imødekmme g implementere digitaliseringen. METROSELSKABETS AMBITIONER Ansvarlig bygherre Metrselskabet har sm ambitin at være en kmpetent g ansvarsfuld bygherre, sm leverer anlægsprjekter til den rette kvalitet, tid g pris. Metrselskabet skal have et arbejdsmiljø på byggepladserne, hvr ulykkesfrekvensen er væsentlig lavere end på selskabets prjekter hidtil, g målet er ultimativt, at ingen kmmer til skade, der bygges g drives metr. 9

CSR - Metrselskabet skal handle scialt ansvarligt i alle selskabets aktiviteter Metrselskabet vil tænke CSR ind i alle dele af selskabets frretning. Der hvr selskabet ser et særligt ptentiale fr at kunne sætte en høj standard, enten på grund af selskabets størrelse sm frbruger eller sm udbyder, vil selskabet have et særligt fkus på at implementere samfundsansvarlige tiltag. METROSELSKABETS UDFORDRINGER Metrselskabet sætter barren højt Metrselskabet er et ffentligt ejet selskab med et public service frmål, g stre dele af selskabets almindelige virke falder indenfr det, sm nrmalt betegnes sm CSR. Med tilslutningen til FN Glbal Cmpact har selskabet frpligtet sig til at leve p til FN s 10 principper fr samfundsansvar, sm bygger på internatinalt anerkendte knventiner m menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø g anti-krruptin. Principperne er gså frankrede i dansk ret. Metrselskabet har sm ffentligt ejet selskab initiativer på plads indenfr alle principperne sm følge af dansk lvgivning, ejerbeslutninger eller lignende bindende regelsæt. Metrselskabet har besluttet at sætte barren højere g vil have en klar g ambitiøs CSR-prfil. Derfr anvender selskabet en snæver definitin af CSR, hvr aktiviteter kun defineres sm CSR, hvis de ligger udver det, sm selskabet under alle mstændigheder er frpligtet til at gøre sm følge af lvgivning mv. eller fr at sikre selskabets kernefrretning. Fkus kræver til- g fravalg Metrselskabets arbejde med CSR tager udgangspunkt i FN s verdensmål. Metrselskabet påvirker de 17 verdensmål i frskellig grad, alt efter hvr tæt på selskabets kernefrretning de enkelte verdensmål er. Selskabets ambitinsniveau betyder aktive til- g fravalg af initiativer. Fr at sikre at CSR-arbejdet får høj priritet g gd effekt har selskabet valgt at fkusere indsatsen inden fr de verdensmål, sm er mest relevante fr selskabets kernefrretning i de enkelte år, g hvr selskabet har størst mulighed fr påvirkning. Det betyder mvendt, at selskabet har fravalgt ngle af de verdensmål, der ligger i periferien af selskabets kernefrretning. På den baggrund har Metrselskabet valgt at fkusere på følgende verdensmål i strategiperiden: Sm handler m Metrselskabets arbejdsmiljø, særligt i anlægsfasen. Sm handler m Metrselskabets fkus på at rekrutterer lærlinge til selskabets prjekter. Sm handler m at reducere Metrselskabets frbrug af drikkevand, særligt i anlægsfasen. Sm handler m at reducere Metrselskabets energifrbrug, særligt i driftsfasen. 10

Sm handler m Metrselskabets arbejde med løn g arbejdsvilkår, både i anlæg g i drift. have et særligt fkus på at implementere samfundsansvarlige tiltag. Sm handler m Metrselskabets arbejde med knkrete byudviklingsprjekter. Sm handler m Metrselskabets arbejde med implementere cirkulære byggeprincipper, g m at prducere på en ansvarlig måde verfr de mange naber. Sm handler m Metrselskabets arbejde med at designe et klimavenligt metrsystem, så flest muligt vælger denne grønne transprtfrm.. Sm handler m Metrselskabets samarbejder g partnerskaber. METROSELSKABETS AMBITIONER CSR er kernefrretning Metrselskabet skal have en klar g ambitiøs CSRprfil, hvr barren sættes højt g selskabet frpligter sig på at levere en ekstra indsats fr at understøtte de 9 udvalgte verdensmål. Den ambitiøse CSR-prfil skal bruges sm løftestang fr at tænke bæredygtighed ind i alle selskabets frretningsgange, således at initiativer, der starter sm CSR-initiativer kan vergå til at blive en integreret del af selskabets kernefrretning. Metrselskabet revurderer årligt selskabets fkusmråder fr det kmmende år med henblik på at sikre, at der undervejs i strategiperiden arbejdes fkuseret med de mråder, hvr selskabet kan gøre den størst mulige frskel g få maksimal effekt af de anvendte ressurcer. Metrselskabet vil tænke CSR ind i alle dele af selskabets frretning. Der hvr selskabet ser et særligt ptentiale fr at kunne sætte en høj standard, enten på grund af selskabets størrelse sm frbruger eller sm udbyder, vil selskabet 11

FORRETNINGSUDVIKLING - Metrselskabet vil være et innvativt selskab med fkus på kernefrretningen Metrselskabet vil fkusere på sin kernefrretning nemlig at anlægge, drive g vedligehlde metren på et frretningsmæssigt grundlag. Selskabet vil udvikle sin frretning med nye frretningsmråder, sm har en naturlig frretningsmæssig sammenhæng med metraktiviteterne, hvis disse bidrager psitivt til selskabets øknmi. METROSELSKABETS UDFORDRINGER Metrselskabets kernefrretning g nyt frretningsmråde Metrselskabets kernefrretning er at anlægge nye metrlinjer samt drive g vedligehlde metren på et frretningsmæssigt grundlag. Selskabet kan tillige drive anden virksmhed, sm har en naturlig frretningsmæssig sammenhæng med metraktiviteterne. Metrselskabet fået til pgave at udvikle en sammenhængende statin på Ny Ellebjerg, sm frbinder både S-tg, reginaltg g den kmmende underjrdiske metrstatin, samt skabe gde mstigningsfrhld fr passagererne. Når statinen står færdig vil den frventeligt have et dagligt antal passagerer svarende til Københavns Hvedbanegård i dag. Derudver kan statinen integreres med et byggeri på i alt ca. 80.000 etagemeter, sm kan anvendes til bliger g erhverv. Denne pgave er en tilføjelse til selskabets kernefrretning. Udviklingen af Ny Ellebjerg statin frventes at bidrage med flere passagerindtægter sm følge af bedre mstigningsfrhld g mere statinsnært byggeri. Metrselskabets øknmiske grundlag er afhængigt af passagerindtægter Metrselskabets grundlag fr at pfylde selskabets langtidsbudget er i høj grad afhængig af metrens passagertal g de takstindtægter, sm kmmer fra passagererne. Yderligere frretningsudvikling kan ske med henblik på at skabe det bedst mulige fundament fr metrens fremtidige passagertal Metrselskabet vil således alene udvikle sin frretning med tiltag uden fr kernefrretningen, sm har en naturlig frretningsmæssig sammenhæng med metraktiviteterne, hvis disse i væsentlig grad bidrager psitivt til selskabets øknmiske grundlag. Det kan være at indgå i samarbejder med private investrer, hvis det giver et direkte afkast til selskabet eller genererer flere passagerer. Der skal fretages en afvejning af størrelsen af afkastet g risiciene ved en nyt tiltag, inden der træffes beslutning m tiltaget skal igangsættes. Metrselskabet har screenet muligheder fr frretningsudvikling ved g mkring nuværende g kmmende statiner på pfrdring fra ejerne. Der kan f.eks. være et ptentiale i at sammentænke fælles prjektudvikling med eksterne parter med placeringen af nye metrstatiner. Selskabet har gså undersøgt det øknmiske ptentiale ved styrket kmmerciel anvendelse af metrens statiner ver g under jrden, fr eksempel ved etablering af kisker g andre butikker på statinsrummene. Imidlertid er der ikke ngle af disse muligheder, der frventes at udgøre et betydeligt øknmisk ptentiale fr selskabet. Metrselskabets fkus vil derfr frtsat være rettet md selskabets kernefrretning, men med åbenhed fr nye muligheder fr at styrke kernefrretningens resultater. METROSELSKABETS AMBITIONER Udvikling i sammenhæng med kernefrretning Metrselskabets frrentningsmdel bygger på, at selskabets driftsverskud giver et betydeligt bidrag til finansieringen af nye linjer, samt finansiering af kapacitetsudvidende tiltag g reinvesteringer. Hvis driftsverskuddet kan øges ved, at selskabet udvikler sin frretning med metrrelaterede aktiviteter, er dette attraktivt fr selskabet. 12

Metrselskabet vil bruge prjektet vedr. udviklingen af Ny Ellebjerg statin til at undersøge, m/hvrdan lignende prjekter kan indtænkes sm psitive bidrag til byens g selskabets udvikling. 13

14