Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen Kommunaløkonomisk Forum Torsdag den 9. januar 2014 Kend din kommune - og styr den
Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen Oplægsholdere Frank Andersen, direktør, Gentofte Kommune Tobias Børner Stax, direktør, Københavns Kommune Niels Pedersen, direktør, Århus Kommune Program Tema 1: Mål og dokumentation om faglighed og progression Tema 2: Opfølgning på mål og resultater
Mål for folkeskolen Folkeskolen skal i fremover i højere grad styres efter få, klare mål og i mindre grad efter regler og procedurekrav Nationale mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale tests Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges 09-01-2014 Kommunaløkonomisk Forum 3
Mål og dokumentation på forskellige niveauer Lærere/ pædagoger Fælles mål Elevplaner Elever /forældre Skoleledelse Forvaltning Kvalitetsrapport 2.0 Staten Kommunalbestyrelse Statsligt kvalitetstilsyn Årlig statusredegørelse
Mål og dokumentation på forskellige niveauer Hvad er nyt i folkeskolereformen ift. mål og dokumentation? Fælles mål Elevplaner Nye, forenklede, digitale fælles mål Skal være tydeligt, hvad eleverne skal lære Digital elevplan Kvalitetsrapport 2.0 Fremadrettet et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, som indeholder få (resultat)indikatorer Data kan udtrækkes fra nyt ledelsesinformationssystem Statsligt kvalitetstilsyn Årlig statusredegørelse Udvalgte (resultat)indikatorer
Tema 1: Mål og dokumentation om faglighed og progression
Hvad siger forskningen? Danske og internationale undersøgelser tyder på en positiv effekt af at sætte klare mål og følge op på dem også på lokalt niveau For en opsamling se fx Skolerådets beretning fra 2012, samt Produktivitetskommissionens rapport fra dec 13 Forskningen viser, at eleverne lærer mere, når der er Tydelige læringsmål Tæt opfølgning på elevernes læring Høje forventninger til eleverne, og eleverne møder tilpas svære udfordringer OECD, 2011 Kommuner spiller en stor rolle med at oversætte og omsætte nationale mål til den lokale skoles kontekst. Hvis kommunen opfylder denne rolle, medvirker det til at forbedre elevresultater for alle typer af elever betydeligt Leithwood, Kenneth m.fl. 2004
Fordi det er elevernes faglige udvikling der giver dem bedre kort på hånden Tobias Børner Stax Direktør, Børne- og Ungdomsforvaltningen zz7x@buf.kk.dk 8
09-01-2014 Folkeskolereform En faglig reform Fra undervisningsmål til læringsmål fra aktiviteter til resultater => Fokus på hvad den enkelte elev lærer 9
09-01-2014 Den gode undervisning Planlæg DK fokus Juster Udfør Evaluer 10
09-01-2014 Den gode undervisning Planlæg DK fokus Juster Udfør DK mangel Evaluer 11
09-01-2014 Progression fremfor niveau Elever har forskellige udgangspunkter, og ikke alle ender i top 10 Men alle skal stimuleres til at nå deres højst mulige potentiale Fint med undervisningseffekt på FSA men det er ikke nok og det er for sent i fht at justere => Nationale test som mulighed? 12
09-01-2014 Nationale test i dag Vi gennemfører dem men bruger vi dem nok? EVA og Rambøll: lærere og skoleledere anvender de nationale test bagudrettet og konstaterende i fht relativ position af elev, klasse og skole ved konkret test Og det er ikke overraskende givet testens væsen 13
09-01-2014 Rådmandsgade Skoles ønske Gør nationale test for forskellige årgange sammenlignelige, så vi kan se om vi understøtter elevernes faglige udvikling godt nok Oversatte en relativ tværsnitsskala til en absolut udviklingsskala => En skala der viser om eleverne har udviklet sig mere eller mindre end andre elever med samme udgangspunkt 14
T-skala (Tekstforståelse) 09-01-2014 Elevernes progression 1600 1500 1400 1300 1200 1100 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 x Gns. progression (DNT-Tekstforståelse) 1 2 3 4 Klassetrin 5 6 7 8 9 90-percentil 80-percentil 70-percentil 60-percentil 50-percentil 40-percentil 30-percentil 20-percentil 15
09-01-2014 Så vi kan følge med i progressionen på elev, klasse, skole og kommuneniveau dialogen om fagligheden kan tage afsæt i elevens faglige udgangspunkt vi bruger data der allerede findes og blot skal kopiers over i et excel-ark vores tilgang giver ikke bedre undervisning. Det gør kun lærere der planlægger, udfører, evaluerer og justerer. Data giver et grundlag for at evaluere og justere for læreren, skolelederen, forvaltningen og den politiske bestyrelse Og I kan politisk vælge hvordan det skal ske, og hvordan I vil bruge den mulighed til ledelse og styring 16
09-01-2014 17
09-01-2014 To forskellige skalaer 18
09-01-2014 Planlæg Juster Udfør Evaluer 19
Ethvert Gentofte-barn og enhver Gentofteung lever et godt børne- og ungeliv, der skaber grundlag for et godt voksenliv! Vurdering af elevernes progression i Gentofte Kommune Oplæg v/ Frank E. Andersen
18.000 Børn og Unge i Gentofte kommune Ethvert Gentoftebarn og enhver Gentofte-ung lever et godt børne- og ungeliv, der skaber grundlag for et godt voksenliv! Børn forandrer verden Læring uden grænser Ung og i gang Læring Sociale og personlige kompetencer Sundhed 0 år 18 år +
Kompleksitet Lav Middel Høj Elevens udvikling og trivsel Angst Flow Kedsomhed Lav Middel Høj Færdigheder Kilde: Csikszentmihalyi
Måling af progression via test Kilde: John Hattie
Fokus på ethvert individ Børn, Unge og Fritid (BUF) Børne- og Skoleudvalget (BOS) Kommunalbestyrelsen (KB)
..
Progression hen over et år (eksempel) 4. Klasse - matematik Samlet opfyldelse af trinmål fra 2 til 3 Opdeling i læringsforløb med underliggende individuelle læringsmål: Multiplikation Division, brøker og decimaler Ligninger Geometri
Oversigt til brug for lærerne Fag: Matematik Klassetrin: 4.A Elev Trinmål Primo (niveau) Trinmål ultimo (niveau) Individuelle mål Opfyldt Delvist Ej Alice 2 3 8 3 0 Annette 3 3 6 4 0 Bjarne 4 5 2 1 0 Carl 4 4 2 2 2 Egon 2 3 12 6 4 Ialt 3,0 3,6 58 % 30 % 12 %
Oversigt til brug for skoleledelser Klassetrin: 4.kl Fag: Matematik Trinmål primo Trinmål ultimo Individuelle mål Opfyldt Delvist Ej Antal 4. A 3,0 3,6 58 % 30 % 12 % 52 4. B 2,9 3,4 55 % 34 % 10 % 44 4. C 2,4 3,1 66 % 18 % 16 % 84 I alt 2,8 3,4 63 % 24 % 13 % -
Eksempel på resultatrapport og progression kommuneniveau Nuværende resultatrapport i Gentofte Kommune Matematik kommunale test Sikkert indlært 2012/13 1.klasse Skole 1 xx Skole 2 Skole xx I alt 2.klasse 3.klasse xx xx 4.klasse 84% 80 % 91 % 82 % 5.klasse xx - Tænkes suppleret med Mål for progression 2012/13 Skole 1 Skole 2 Skole xx I alt 1.klasse 2.klasse 3.klasse Trinniveau 3,4 3,2 4.klasse Opfyldelses Ændr. grad 0,6 63 % 0,5 60 % 5.klasse -
Afrunding Progression bidrager til at effektivisere og professionalisere gennem: Øget fokus på mål for den enkelte elev og grundlag for yderligere undervisningsdifferentiering Øget forældreinddragelse i udviklingen af eleven samt øget respekt for de fagprofessionelle Øget trivsel gennem bedre forventningsafstemning Progression: Understøtter målet i skolereformen om at alle elever udnytter deres potentialer bedst muligt, og sikrer at flere bliver i stand til at få ungdomsuddannelse
Planche med rød og gule og grønne til brug for læreren og lærerkollegiet
Dialog-værktøj på elev-niveau
Måling af progression via dialog Dialog om udvikling af det enkelte barn og opstilling af individuelle mål sker i samarbejde mellem lærere, forældre og elever og sikrer: Konkrete Realistiske (fagprofessionelle) Ambitiøse (forældre) Opnåelige (eleverne) Målbare omend subjektive Tidsafgrænsede
Intern Målhieraki Progression Ekstern
Tema 2: Opfølgning på mål og resultater
Hvad siger forskningen? Eksempler fra undersøgelser Det har stor betydning for elevernes læring, hvis kommunen tilsikrer, at skolelederen fokuserer på de indsatser, der har effekt for elevernes læring Letihwood, Kenneth & Doris Jantzi 2008 Højtpræsterende skoler er kendetegnet ved at have en særlig tydelig kommunal ledelse, som genspejles i en særlig tydelig skoleledelse AKF 2010
Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Krav om dokumentation af elevernes læring og trivsel Krav om dialog mellem kommunalbestyrelse og skoler på baggrund af kvalitetsrapporterne Hvordan griber vi det an i
Fælles effektmål 0-18 år og lokalt råderum Ydre vilkår Fx: Lovgivning, aftaler, overenskomster, befolkningsforhold, teknologi, medier og omdømme Grundlag og strategi Politikker, Visioner, Værdier, Strategier, Udviklingsplaner Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Rammer og retning Lokalt råderum Læring og udvikling Trivsel og sundhed Rummelighed Forældresamarbejde Resultater og kommunikation 39
Potentialet ved fælles mål og et stærkt fælles sprog fremmer videndeling fremmer det tværfaglige samarbejde fremmer forældresamarbejdet
Forslag til overvejelse i kommunen 1. Hvilke lokale skolepolitiske mål for kommunen skal supplere eller omsætte de nationale mål? Gør målene så konkrete, at de bliver reelt retningsgivende for forvaltningen og for skolerne, og så der kan følges op på dem 2. Hvordan vil I følge op på målene? Hvilke processer skal sikre en reel opfølgning? Overvej særligt forvaltningens rolle ift. skolerne, og hvordan forvaltningen kan følge op med støtte eller andet til skoler, der ikke leverer gode resultater 3. Hvordan kan målene gøres kendte og accepterede bredt i organisationen? Kommuniker om målene på en måde, så de på skolerne opleves som understøttende i forhold til arbejdet