Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande. Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter)

Relaterede dokumenter
Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Omsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

MULIGHEDER FOR AT FREMME EN SUNDERE FEDTSYRESAMMENSÆTNING VIA AVLSARBEJDE

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Afgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv.

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

Fedtsyremålinger i mælk har et stort potentiale

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion

Kløvergræsmarken i centrum

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF

ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Fedtsyrer i frisk græs

AMS, DRIVVEJE, TEKNOLOGIER

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.

Urter og tanninrige bælgplanter i kløvergræsmarker

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

AkoFeed Vegetabilske olier og fedtstoffer til landbrugsdyr. The Co-Development Company

SMAGEN AF LAMMEKØD HVORDAN KAN DEN DIFFERENTIERES GENNEM PRODUKTION?

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Strategi for foderforsyning

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER - META-ANALYSE OG INTENSIVE FORSØG

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Udvikling i grovfoder

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

Urter og tanninrige planter - den nyeste tyske forskning

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskil else Introduktion Hvad er fedt? Fedt i fodermidler

FODRING OG FODERPRODUKTION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

MEKL. Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

EcoServe. Økosystem, funktioner og services af biodiversitet i græsmarker

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Foderets fordøjelse og omsætning

FRILANDSSVINEPRODUKTION

4 CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Transkript:

Hvorfor urter? Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter) Rig på bl.a. mineraler, vitaminer, sekundære plante metabolitter Brugt som alternativ medicin; sygdomsforebyggelse, appetit forstærker etc. Vist at der er positive effekter på mælkeproduktionen, f.eks.: Mælkeydelse Energiudnyttelse Proteinudnyttelse Fedtsyre i mælk

Hvorfor urter og fedtsyrer? Fedt fra mælk En I 4 gennemsnits % mælkefedt: dansker: 50 ~ Ændringer 50 % af % indtag mættede i mælkens af mættede fedtsyrer fedtsyreprofil fedtsyrer og = ~ 50,5 % % omega-3 flerumættede fedtsyrer fedtsyrer fra mejeriprodukter (DTU 2010) ændringer i generelle indtag af fedtsyrer 4 % fedt 4,8 % laktose 3,4 % protein 0,8 % mineraler 87 % vand

Hvorfor er omega-3 (og omega-6) fedtsyrer interessante? omega-3 og omega-6 fedtsyrer er essentielle Pattedyr har ikke selv 12 og omega-3-desaturaser Planter besidder disse enzymer α-linolensyre C18:3w-3 c9,c12,c15 C18:3 Linolsyre C18:2w-6 c9,c12 C18:2

Metabolisme: omega-3 og omega-6 fedtsyrer Kun 7-10 % af C18 n-3 og n-6 omdannes til > C20 n-3 and n-6 Omega-6 fatty acids Omega-3 fatty acids C18:3w6 C20:3w6 (DGLA) Eicosanoids Serie 1 Prostaglandines Saflor Corn oil Animal products Meat Dairy products 18:2w6 Linoleic acid (LA) (Daily intake ca. 12 g) Men: 20:4w6 Arachidon acid (AA) (Daily intake ca. 0.5 g) Competetion for 6 -desaturase og elongations enzymes Konkurrence om enzymer Competition for 5 - desaturase 18:3w3 Linolenic acid (ALA) (Daily intake ca. 1,2 g) Rapeoil Walnuts Linseed green plants 20:5w3 Eicosapentaenoic acid (EPA) (Daily intake < 0,2 g) C18:4w3 C20:4w3 Fish Shellfish Seaweed Cyclooxygenase (COX) C22:5w6 Eicosanoids Serie 2 Docosapentaenic acid(dpa) Prostaglandines Thromboxanes Serie 4 Leukotriener Højt indtag af n-6 = reaktioner er forskudt mod n-6 siden Activity of blood platelets Immunerespons Inflammation Eicosanoids Serie 3 Prostaglandines Thromboxanes Serie 5 Leukotriener C22:6w3 Docosahexaenoic acid (DHA)

Fodring og mælkens fedtsyreprofil Startede med fokus på kraftfoderet mest oliefrø som har stor effekt på mælkens indhold af omega-3 og omega- 6 fedtsyrer Kontrol Raps Solsikkefrø Soja Hørfrø % fedt af DMI 3.1 5.4 5.8 5.5 6.5 g FS/100 g Total C18 35.4 45.5 53.3 48 48.2 C18:2 2.9 2.7 3.7 5.1 3.3 C18:3 0.67 0.65 0.68 0.94 1.11 Men.. (Glasser et al. 2008, J.Dai. Sci. 91:4687-4703) dette har ofte medført milk fat depression (MFD)

Biohydrogenering af C18:3n-3 og C18:2n-6 Isomerization cis-9, cisk-12,cis-15 18:3n-3 cis-9, trans-11,cis-15 18:3 Vommen cis-9, cis-12 18:2n-6 Når kraftfoderdelen øges: Yver: syntese af < C14 (C16 fedtsyrer ) Fedtsyrer > C18 stammer fra foder Yver cis-9,trans-11 18:2 (CLA) Biohydrogenation Isomerization 9 -desaturase trans-11,cis-15 18:2 cis-9,trans-11 18:2 (CLA) trans-10,cis-12 18:2 (CLA) trans-11, 18:1 Biohydrogenation Biohydrogenation trans-11, 18:1 Biohydrogenation trans-11, 18:1 Biohydrogenation trans-10, 18:1 Inhibering af de novo syntesen i yveret 18:0

Endnu større effekt uden MFD Grovfoderet Stor effekt på mælkens fedtsyreprofil Grovfoder type n-3 fedtsyre (g/100 FAME) n-6 fedtsyrer (g/100 FAME) References Græs 0.43 1.42 Dewhurst et al. 2003 Kløver (rød) 0.90 1.80 Dewhurst et al. 2003 Artstig græsarealer (alper) 1.50 1.76 Collomb et al. (2001,2002), Kraft et al. (2003), Leiber et al. (2005) Endnu større effekt ved fodring med rene urter Grovfoder type n-3 fedtsyre (g/100 FAME) n-6 fedtsyrer (g/100 FAME) References Rent urtemix (frisk) 2.1 3.8 Petersen et al. (2011)

Hvorfor har urter så stor effekt? Urter påvirker den normale biohydrogenring af polyumættede fedtsyrer Flere hypoteser: i) øget passagerate Hvidkløver Kommen ii) antibiotika lignende effekt (mikrobiel sammensætning påvirket) iii) inhibering af enzymatiske processer Rødkløver

Demonstrationsforsøg: Fodring med urter Forår 2011: udlæg af urtemarker (41 ha i alt) Vinter 2012/13: Udfodring af urteensilage på 3 bedrifter Fodret med urter: 2-4 uger Foderregistreringer Foderprøver Mælkeprøver 2012: Høst af urter balleensileret 2013: Analyseret fedtsyrer på mælk og foder

Botanisk sammensætning (vægt %) Hh Bedrifter A B C Planteart Frøblanding Udlægsår 1.brugsår Udlægsår 1.brugsår Udlægsår 1.brugsår Lucerne 10,8 6 8 0 10 4 20 Rødkløver 2 2 32 0 0 4 5 Kællingetan d 12 0 1 0 1 0 1 Stenkløver 8 1 0 1 0 4 0,3 Cikorie 12 57 22 63 13 65 14 Vejbred 12 26 22 32 22 21 29 Kommen 12 1 2 2 34 1 8 Bibernelle 24 0 3 1 0 0 0,3 Røllike 2,4 0 1 0 0 0 0 Hjulkrone 4,8 0 0 0 0 0 0 Ikke såede arter - 7 10 1 21 1 22

De tre besætninger Besætning A B C Antal køer 50 189 235 Race Jersey SDM Krydsning Kg EKM 6700 8500 6900 Fodring kg ts/ ko kg ts/ ko kg ts/ ko Korn 3,9 2 1,2 Kraftfoder 2,5 1,8 Gulerødder 2 Ensilage 13,2 14,8 8,8 I alt 17,1 19,3 13,8

Fodring før og under fodring med urter Normal Urter Kg Foderplaner ts/ko A B C A B C Korn 3,9 2 1,2 3,9 2 1,2 Kraftfoder 2,5 1,8 2,5 1,8 Gulerødder 2,0 2,0 Græs 13,2 14,8 8,8 8,5 12,1 Urter - - - 4,5 4,0 8,9 I alt 17,1 19,3 13,8 16,9 20,6 13,9 Andel urter, % af ts - - - 27 20 64

2012-12-25 2012-12-27 2012-12-29 2012-12-31 2013-01-02 2013-01-04 2013-01-06 2013-01-08 2013-01-10 2013-01-12 2013-01-14 2013-01-16 2013-01-18 2013-01-20 2013-01-22 2013-01-24 2013-01-26 2013-01-28 2013-01-30 2013-02-01 2013-02-03 2013-02-05 2013-02-07 2013-02-09 2013-02-12 2013-02-13 2013-02-15 2013-02-17 2013-02-19 2013-02-21 2013-02-23 kg EKM/cow Besætning A: Tankmælksmålinger 20 Farm A 19 18 20 % 17 40 % 60 % 16 Kløvergræs: 15,3 70 % kg EKM, Urter: 15,1 kg EKM Ca.30 % urter= ydelse upåvirket 15 30 %

15-01-2013 16-01-2013 17-01-2013 18-01-2013 19-01-2013 20-01-2013 21-01-2013 22-01-2013 23-01-2013 24-01-2013 25-01-2013 26-01-2013 27-01-2013 28-01-2013 29-01-2013 30-01-2013 31-01-2013 01-02-2013 02-02-2013 03-02-2013 04-02-2013 05-02-2013 06-02-2013 07-02-2013 08-02-2013 09-02-2013 kg EKM/cow Besætning B: Tankmælksmålinger 24 Farm B 23 22 21 Herb silage (20 %) 20 19 Kløvergræs: 27,7 kg EKM Urter: 28 kg EKM

kg EKM/cow Besætning C: Tankmælksmålinger 15 Farm C 14 13 20% 60% 12 11 40% 70% Kløvergræs: 14,8 kg EKM, Urter: 13,1 kg EKM Mister altså ca. 1,6 kg EKM

Foderværdi et eksempel Farm C Clover grass silage Grain Concentr ate Carrots Herb silage Chemical composition, % of DM DM (%) 30 85 89 10 34 Crude protein 15.7 10.8 21 10.5 13.8 Ash 11.1 2.3 7.2 8.3 10.8 MJ / kg DM 5.46 15.2 7.7 14 4.95 Fatty acid compostion, g FA/kg DM Total FA 40.2 57.9 134.9 13.5 22.7 C16:0 6.64 12.4 12.8 3.10 4.88 C18:0 0.72 0.63 3.88 0.33 0.42 C18:1n-9 1.30 10.5 43.0 0.56 0.70 C18:2n-6 6.62 30 58.3 8.11 5.32 C18:3n-3 18.6 2.79 10.1 0.70 9.94

Fedt% Fedt Fedt% 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Fedt % i mælk uændret men fedtsyreprofil ændret A B C Før Urter

g fs/ 100 g fs g fs / 100 g fs Gavnlige fedtsyrer n-3 fedtsyrer n-6 fedtsyrer 1,4 1,2 1,0 *** *** ** 3,5 3,0 2,5 *** *** ** 0,8 n3 n3 urter 0,6 Alle 3 over konventionelle niveau i DK 0,4 2,0 1,5 1,0 n6 før n6 urter 0,2 A B C 0,5 A B C

g FS/ 100 g FS g FS/ 100 g FS Produkter fra biohydrogenring CLA (c9t11) Vaccenic acid(c18:1t11) 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 *** ** *** Før urter 3 2,5 2 1,5 1 *** *** *** Før Urter 0,1 0,5 0,0 A B C 0 A B C

Urter ændrer biohydrogeneringen cis-9, cisk-12,cis-15 18:3w3 Vommen Isomerization cis-9, trans-11,cis-15 18:3 Biohydrogenation trans-11,cis-15 18:2 Biohydrogenation cis-9, cis-12 18:2w6 Isomerization cis-9,trans-11 18:2 (CLA) Biohydrogenation trans-10,cis-12 18:2 (CLA) Yver cis-9,trans-11 18:2 (CLA) trans-11, 18:1 9 -desaturase trans-11, 18:1 trans-11, 18:1 Biohydrogenation 18:0 Biohydrogenation

Overførelsesrate af fedtsyrer med urter Overførelsesrate =hvor meget af en given fedtsyrer genfindes i mælken fra foder Overførelsesrate = udskilt i mælk,g 100 % total indtag,g

Eksempel A C Mælk Før Urter Før Urter Mælk, kg 15,3 15,1 14,8 13,1 Fedt, % 6,6 6,4 5,1 5,2 C18:3, % 0,66 0,74 0,93 1,00 C18:2, % 1,42 1,58 2,01 2,17 Foder C18:3, g 208 235 187 105 C18:2, g 176 207 215 171

Eksempel beregninger A C Før Urter Før Urter Fedt, kg 1 0,97 0,75 0,68 Udskilt i mælk, g C18:3 6,6 7,2 6,98 6,80 C18:2 14,2 15,3 15,1 14,6 OR C18:3, % 3,2 2,2 3,7 6,5 OR C18:2, % 8,1 6,4 7,0 8,5

Protein% mmol/l Protein Protein% Urea 5 4 4,5 *** *** ** * 3,5 4 * 3 3,5 Bedre proteinudnyttelse 3 2,5 med urter? 2,5 Før 2 2 Urter 1,5 1,5 1 1 0,5 0,5 0 0 A B C A B C Før Urter

Bedre proteinudnyttelse med urter set før Kløvergræs og urter (kløvergræs +, cikorie, vejbred, kællingetand) (afgræsning) Kløvergræs Urter Signifikans Mælk, L/d 15,2 16,9 <0,001 Urin N, g/d 438 356 <0,001 Protein(mælk), g/d 628 655 0,061 MUN, mmol/l 11,4 9,5 <0,001 Totty et al. 2013, J.Dai.Sci.96:141-147

Hvorfor bedre proteinudnyttelse med urter? Tanniner er polyphenoler, som er effektive mod trommesyre og i parasitkontrol Findes forskellige urter/bælgplanter Meget undersøgt i kællingetand En forbedret proteinudnyttelse er ved, når der er et moderat niveau af tanniner i foderet (<50 g/kg TS) Beskytter protein mod nedbrydning i vom

Hvordan? Pga. ph i vom danner tanniner stabile komplekser med foderprotein Ved lav ph (i løben og tyndtarm) opløses disse komplekser og proteinet kan optages i blodbanen Vom (ph> 5) tannin protein Løben + tyndtarm (ph< 5) tannin protein

Positive effekter af tanniner Lucerne, rødkløver og kællingetand ensilage (ca. 60 % af TS) Lucerne Rødkløver Kællingetand Signifikans Tanniner, g/kg TS 0 2,3 12,1 <0,001 DMI, kg/d 24,7 25,6 24,0 NS CP, % DM 22,0 18,1 20,4 <0,001 Protein(mælk), % 3,19 3,06 3,14 <0,001 MUN, mg/dl 11,4 11,0 9,7 0,04 EKM, kg/d 30,0 29,3 33,4 <0,001 EKM/DMI, % 1,23 1,18 1,43 0,02

Forskelle mellem arter? Forskelle i kemiske- og næringsstofsammensætning mellem arter Varierende indhold af sekundære metabolitter forskellig effekt? Er det blandingen eller har enkelte arter mere betydning for urternes effekt på mælkekvaliteten?

g FS/ kg TS g FS / kg TS Betydning af enkelt arter for biohydrogenering Undersøgt omsætning af fedtsyrer in vitro for 5 arter og kløvergræs Forsvundet C18:2n-6 Forsvundet C18:3n-3 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 0 5 10 15 20 25 30 Bibernelle Kløver græs cikorie kællingetand Lucerne Vejbred 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 0 5 10 15 20 25 30 Bibernelle Kløvergræs cikorie kællingetand Lucerne Vejbred Timer Timer

Tag med hjem.. Mange funktioner med urter i foder Op til 30 % TS som urter= ydelse upåvirket Urter øger proteinudnyttelse (?) Stor effekt af urter på gavnlige fedtsyrer i mælk Enkelte arter forskellig effekt på biohydrogenering