Handleplan Engelsborgskolen

Relaterede dokumenter
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Elevernes læring Kerneydelsen

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

SKOLEREFORM forældreinfo

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Mål og handleplan Korsvejens Skole Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Temaaften om status og udvikling

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015

Skolereform på Herstedvester Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

Principper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Strategi for Folkeskole

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Kvalitetsanalyse 2015

FOLKESKOLEREFORM 2014

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

IDRÆTSSKOLER Kvalificering og opprioritering af idræt

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

Samarbejdsgrundlag på Mølleholmskolen gældende for lærerne skoleåret

Fokusområder

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Tema Beskrivelse Tegn

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Talentstrategi. for folkeskolen

Uddannelse som talentvejleder

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Talentudvikling i folkeskolen

Principper for trivsel

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Folkeskolestrategi

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

Gungehusskolen HVAD ER MOBNING?

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) ? Fortsat udvikling mod mere inklusion

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

IMPLENTERING AF SYNLIG LÆRING

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi for

ELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER. Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Ansøgning om afkortning af undervisningstiden

Antimobbestrategi Gedved Skole

Orientering om implementering af Meebook

Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole

Årsplan for Endrupskolen

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Indsatsområder skoleåret

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Transkript:

Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser. Fase 1 en justering af det planlagte arbejde i forhold til Synlig Læring og 4K samarbejdet 2016/17. Fase 2 en langsigtet plan over flere skoleår set ud fra et samlet perspektiv omkring trivsel og læring inden for de givne kommunale målsætninger med afsæt i folkeskolereformen, LTK`s skoleudviklingsstrategi og vedtagne læringsgrundlag samt CUP`s vision og delmål. Fase 1: Fælles sprog for læring igangsat lokal proces med hele personalegruppen omkring udvikling af et fælles sprog for læring på Engelsborgskolen. Hvad er det for en tilgang til læring og trivsel vi gerne vil kendetegnes for. Proces er startet op på en pædagogisk lørdag proces skal følges op i forbindelse med opstart af kommende skoleår. Fokus på arbejdet med den aktivt lærende elev qua arbejdet med læringsmål og tegn på læring. Fokus på et fælles sprog på skolen på alle niveauer omkring læring og progression.

Der arbejdes løbende med dette på årlige TUS, årlig MUS, samt løbende mellem lærer og elev, pædagog og barn. Fokusgruppeinterview med udvalgte elever på alle årgange. Formålet er at sikre en baseline i forhold til status på arbejdet omkring den aktivt lærende elev. Dette tænkes fulgt op i oktober/november 2017 for at få viden og indsigt om progressionen eller der er behov for justering. Udarbejdet konkret mål og handleplan for det fremadrettede arbejde omkring progression inden for dansk og matematik. Afsæt bliver standardiserede test i dansk, samt nationale test og beregneren i matematik. Dette følges op af en fagkonference, hvor faglærer, læringsvejleder og ledelse deltager med henblik på udarbejdelse af lokal handleplan og indsats på både elevniveau og evt. skoleniveau. -16b Læringssamtaler. Nedsættelse af arbejdsgruppe med det mål at sikre den bedst mulige formalisering og fleksibilitet i forhold til udvikling og afvikling af læringssamtaler i dansk og matematik for kommende skoleår. Fokus skal ligge på opfølgning på den enkelte elevs arbejde med faglige mål, progression og trivsel. Trivsel nedsættelse af arbejdsgruppe der skal udarbejde/udvikle en formaliseret ramme for Venskabsklasser på Engelsborgskolen. Det skal sikres at der er minimum 2 nedslag årligt i hver klasse eller årgang og dette skal tænkes ind i årsplanlægningen. Det er frit hvilket indhold de forskellige årgange vælger det kunne fx være læsning eller fremvisning af fysik/kemiforsøg. Formålet er at eleverne store og små lærer hinanden bedre at kende, hvilket forskningen påpeger har en positiv effekt på elevernes trivsel, tryghed, forpligtende fællesskab og hæmmende effekt ifht mobning. Legepatrulje qua justering af ringetider sikres/prioriteres to lange pauser, hvor eleverne/børnene får mulighed for leg og bevægelse set ud fra et mere fordybende perspektiv fremfor at pause kun betragtes som et skift mellem to aktiviteter. Der etableres for kommende skoleår Legepatruljer i de to store pauser. Legepatruljen initierer legeaktiviteter for skolens elever i de forskellige skolegårde. Vi tænker at det er elever fra 6.-7. Årgang, der skal være legepatrulje bakket op af skolepædagoger i pauserne. Læringskompetencer er et kompetenceudviklingsforløb for skolens klubpædagoger. Målet er at udvikle eksemplariske undervisningsforløb og dermed give pædagogerne undervisningskompetence inden for de forskellige læringskompetencer. Der arbejdes inden for 7 overskrifter for læringskompetencer den personlige læring; selvkontrol, vedholdenhed, social intelligens, engagement, taknemmelighed, optimisme og nysgerrighed. Forskning viser at når der arbejdes med læringskompetencer/personlig læring klædes eleverne bedre på til at kunne præstere inden for de faglige kompetencer specielt drengene har stor glæde og behov for dette. Dette forløb udvikles og afvikles i tæt samarbejde med Løkkefonden. 2

Fase 2: Feed Back Noget af det som der blev udtrykt ønske om i dialogprocessen var at arbejde fordybende med feed back gennem hele skoleåret 17/18 i en lokal kontekst på skolen med afsæt i skolens faglighed og kultur. Det skal prioriteres, at der arbejdes med forskellige tilgange til feed back med nedslag hen over året og rum for at arbejde fordybende i mellemtiden inden næste oplæg. Dette sikre udvikling og videndeling i en meningsgivende kontekst. Certificering af Engelsborgskolen i forhold til at arbejde med talent set i et bredt perspektiv. Denne certificering er lige blevet muligt i samarbejde med seince talenterne på Sorø Akademis skole. I år et ønsker vi at få uddanne tre talentvejledere, samt udarbejde en strategi for udvikling og implementering for at kunne blive certificeret talent skole. Denne strategi ligger rigtigt fint i forhold til LTK`s naturfagsstrategi og de øvrige indsatser vi har inden for området på Engelsborgskolen. Social kapital der er ligeledes hos medarbejderne udtrykt ønske om at arbejde med den sociale kapital med afsæt i kerneopgaven. Dette betyder blandt andet at vi planlægger et internatkursus for samtlige medarbejdere med overskriften social kapital for kommende skoleår, hvis denne økonomiske prioritering bliver mulig set i et fælles kompetenceudviklingsperspektiv for skolens medarbejdere. Dette blev afviklet i skoleåret 17/18. Så vidt det overhovet er økonomisk muligt vil ledelsen bestræbe sig på at afvikle internatkursus hvert andet år for samtlige fastansatte medarbejdere. Der har ligeledes været udtrykt øget rum for dialog og mulighed for faglige, pædagogiske og didaktiske drøftelser i medarbejdergruppen. Dette tænkes sikret for kommende skoleår qua tilpasning af ringetider som kommer til at give mulighed for ugentlige møder på 2 timer. Dette fastholdes fremadrettet. Øget idræt på 8.-9. årgang. Denne prioritering fastholdes. Dette betyder at der kan læses en lektion ekstra idræt i udskolingen for at understøtte idræt som et nyt afgangsprøvefag med bevægelse og teori. Fase 3: -16b læringssamtaler. I skoleåret 17/18 blev der afsat en lektion ugentligt på alle årgange til alle klasser hvor der var to lærer/pædagog på. Dette med henblik på afvikling af læringssamtaler med alle elever i et formaliseret rul. Fokus skal være på den enkelte elevs trivsel og læring med afsæt i progression og udvikling. Der har i skoleåret ligeledes løbende været fælles kompetenceudvikling af lærerne ifht udvikling af arbejdet omkring afvikling af læringssamtaler. Denne kompetenceudvikling blev afviklet i samarbejde med VBDS. I forbindelse med evaluering af forløbet med afsæt i fokusgruppe interview og spørgeskema udsendt til medarbejderne blev det besluttet efter kvalificering i PU, at for skoleåret 18/19 skulle ressource prioriteres til, at læringsvejledere kommer ud to gange til hvert årgangsteam og understøtter udviklingsarbejdet med læringssamtaler, samt at VBDS 3

kommer ud en gang i løbet af skoleåret og afvikler kursus i hver afdeling med afsæt i den enkelte afdelings behov. Det er ligeledes blevet muligt at alle klasser fra 1.-9. klasse har to lærere på i en ugentlig lektion. Læringssamtaler skal afvikles med minimum to samtaler til hver elev i indskolingen og minimum 2-3 samtaler på mellemtrin og udskoling. Det forventes at ressourcen som udgangspunkt bruges til afvikling af læringssamtaler. Indsatsen og prioriteringen evalueres inden sommerferien på sammen måde som sidst. Klubpædagogernes arbejde med læringskompetencer på 4.-7.årgang omorganiseres til at understøtte en indsats omkring Medborgerskab og Dannelse. Alle klasser har fået en ugentlig lektion på skemaet som hedder MD, hvor der fra 0.klasse til 6. klasse er tilknyttet en lærer og en pædagog. Her er det så tænkningen, at der skal arbejdes med medborgerskab og dannelse med afsæt i karakterdannelse, demokratisk dannelse og digital dannelse. Der vil i uge 32 være et kort oplæg til hvad tænkningen og afsættet er, samt hvordan vi kan komme i gang fra skoleårets start kombineret med, at der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal drøfte og kvalificere det arbejde som sættes i gang. Der er i denne sammenhæng prioriteret et oplæg med Per Schultz Jørgensen i november for samtlige medarbejdere og forældre som et indspark ifht udviklingsarbejdet. Medborgerskab og dannelse er ikke tænkt som et nyt isoleret fag men mere som et afsæt for, at sikre et specifikt rum for lærere og pædagoger til at sætte trivsel, medinddragelse og medindflydelse på dagsordenen. Venskabsklasser. Arbejdsgruppen som blev nedsat har udarbejdet et formaliseret oplæg til hvordan vi skal arbejde med venskabsklasser i skoleåret 18/19. Dette dokument er kvalificeret i ledelsen og på et LM. Dokumentet er ude på intra så alle kan se hvem man er tilknyttet. Det er besluttet, at alle klasser som minimum har to venskabsklasse aktiviteter i løbet af et skoleår og at disse indtænkes i årsplanlægningen og skrives ind i årsplanen i Meebook senest 15. september 2018. Klassekonferencer/fagkonferencer afvikles formaliseret med fokus på progression på den enkelte elev eller årgang. Deltagere er teamet, vejledere og afdelingsleder. Med afsæt i disse prioriteres ressourcer og indsatser med fokus på mål og handleplan. Talentindsats - Der er for skoleåret 18/19 uddannet to talentvejledere til at understøtte og udvikle arbejdet omkring talent. Første nedslag bliver inden for matematik med afsæt i ABC modellen. Alle klasser fra 4. til 8. årgang vil blive understøttet af talentvejleder ifht afvikling af to undervisningsforløb. Der afholdes oplæg for lærere i uge 32 omkring arbejdet og perspektivet ifht indsatsen for hermed at sikre fælles sprog på skolen omkring arbejdet med talent og hvad talentvejlederene kan understøtte med generelt. 4

Denne handleplan drøftes og kvalificeres løbende på personalemøder, arbejdsgrupper/pu, samt i skolens bestyrelse og MED struktur. 5