Fyns Amt Ungdomsuddannelsesafdelingen Dimensioneringsundersøgelsen 2004
BAGGRUND OG FORMÅL... 2 DEL 1: UDBUD AF PLEJEPERSONALE... 4 KAPITEL 1. INDGANG TIL UDDANNELSESSYSTEMET... 5 1.1 DIMENSIONERING OG OPTAG... 5 1.2 SØGNING TIL SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSERNE... 9 1.3 OPSKOLINGSUDDANNELSER... 10 1.4 SAMMENFATNING... 11 KAPITEL 2. UDDANNELSESFORLØBENE OG OVERGANGEN TIL ARBEJDSMARKEDET... 12 2.1 FRAFALD UNDER UDDANNELSEN... 12 2.2 VIDEREUDDANNELSE... 13 2.2.1 Videreuddannelse blandt social- og sundhedshjælpere... 13 2.2.2 Videreuddannelse blandt social- og sundhedsassistenter... 15 2.3 OVERGANGEN TIL ARBEJDSMARKEDET... 15 2.4 SAMMENFATNING... 17 KAPITEL 3. DEN HISTORISKE UDVIKLING PÅ DET FYNSKE ARBEJDSMARKED... 18 3.1 UDVIKLING I OMFANG OG SAMMENSÆTNING AF BESKÆFTIGELSEN PÅ SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET... 18 3.1.1 Udvikling i beskæftigelsen i den fynske region... 19 3.1.2 Udvikling i beskæftigelsen i de fynske primærkommuner... 20 3.2 UDVIKLING I DELTIDSBESKÆFTIGELSENS OMFANG OG SAMMENSÆTNING... 22 3.3 UDVIKLING I DE BESKÆFTIGEDES ALDERSSAMMENSÆTNING... 25 3.4 AFGANG FRA ARBEJDSMARKEDET... 27 3.5 SAMMENFATNING... 29 KAPITEL 4. PROGNOSER FOR UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN... 30 4.1 FORUDSÆTNINGER FOR HOVEDPROGNOSEN... 30 4.2 HOVEDPROGNOSEN... 32 4.3 FØLSOMHEDSBEREGNINGER... 36 4.3.1 Ændrede optag på social- og sundhedshjælperuddannelsen... 36 4.3.2 Ændrede optag på social- og sundhedsassistentuddannelsen... 37 4.3.3 Ændrede antagelser om fordelingen af social- og sundhedsassistenternes arbejdsudbud... 38 4.3.4 Betydningen af de optagnes aldersfordeling for nettotilvæksten i arbejdsudbuddet... 39 DEL II: EFTERSPØRGSLEN EFTER PLEJEPERSONALE... 40 KAPITEL 5. DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING.... 41 5.1 DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING... 41 5.1.1 Det regionale perspektiv... 41 5.1.2. Det lokale perspektiv... 42 5.1.3 Sammenfatning... 43 KAPITEL 6. DE FYNSKE KOMMUNERS VURDERING AF BEHOVET FOR PLEJEPERSONALE... 44 6.1 UDSKILLELSE AF DEN PRAKTISKE BISTAND... 44 6.2 VURDERINGEN AF DEN DEMOGRAFISKE UDVIKLING... 44 6.3 FORVENTNINGER TIL UDVIKLINGEN I SAMMENSÆTNINGEN AF PLEJERPERSONALET... 45 6.4 SAMMENFATNING... 47 KAPITEL 7. PROGNOSE FOR EFTERSPØRGSLEN PÅ PLEJEPERSONALE.... 48 KAPITEL 8. KONKLUSIONER... 51 BILAG... 54 1
Baggrund og formål Med virkning fra 1991 blev der gennemført en reform af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, hvor de hidtidige funktionsuddannelser blev erstattet af to nye og bredere uddannelser. Der indførtes et trinvist opbygget uddannelsessystem med grunduddannelsen til social- og sundhedshjælper og overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent. Som fødekæde for grunduddannelsen indførtes endvidere det såkaldte indgangsår, ligesom det blev muligt at gå videre fra overbygningsuddannelsen til de mellemlange videregående social- og sundhedsuddannelser. En af grundstenene i reformen var introduktionen af et decentralt styringssystem, hvorefter det i lovgivningen 1 blev nedfældet, at amtsrådet og kommunalbestyrelserne skulle dimensionere uddannelsespladserne i grundforløbet og praktikpladserne i uddannelserne i overensstemmelse med dels egne behov og dels det samlede behov for uddannede i amtet. Dimensioneringen af det samlede uddannelsessystem er et langsigtet instrument til regulering af arbejdsudbuddet, men fastlæggelsen af uddannelseskapaciteten på de enkelte uddannelser er en kompliceret og tilbagevendende opgave. Det er således illusorisk at forestille sig, at det en gang for alle kan afgøres, hvor mange der skal optages på hvert uddannelsesniveau. Der vil hele tiden være en udvikling i de faktorer der er af betydning for udbuddet (f.eks. frafald, overgang mellem uddannelsesniveauer, alderssammensætning, afgang fra arbejdsmarkedet m.v.) og/eller i de faktorer der er af betydning for efterspørgslen (f.eks. befolkningens alderssammensætning, valg af serviceniveau, arbejdsorganisering, medicinalteknologi m.v.). Med henblik på en løbende regional overvågning af dimensioneringen foreskriver førnævnte lov, at der i hvert amt skal nedsættes en paritetisk sammensat fællesbestyrelse for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser med 1 formand og 14 medlemmer som udpeges dels af amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtet i forening og dels af de færdiguddannedes organisationer. Om fællesbestyrelsens rolle i dimensioneringsspørgsmålet hedder det, at fællesbestyrelsen forestår den samlede koordinering af elevoptaget og sikrer herunder amtsrådet og kommunalbestyrelserne et hensigtsmæssigt udbud af uddannelsespladser, samt at fællesbestyrelsen rådgiver amtsråd og kommunalbestyrelser ved uoverensstemmelser mellem elevtilgang og uddannelsesbehov. I Fyns Amt har fællesbestyrelsen med jævne mellemrum taget stilling til dimensioneringsspørgsmålet på et eller flere uddannelsesniveauer. Senest iværksattes i 1995 en omfattende dimensioneringsundersøgelse som fungerede som beslutningsgrundlag for en vurdering af uddannelseskapaciteten i forhold til behovet for færdiguddannede på bistands- pleje- og omsorgsområdet. Undersøgelsen blev behandlet i Fællesbestyrelsen, hvorefter anbefalingerne blev vedtaget i Amtsrådet i maj 1998. I de senere år har fællesbestyrelsen kunnet konstatere, at der stilles stadigt færre uddannelsespladser til rådighed af kommunerne på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Fællesbestyrelsen besluttede på mødet 2. december 2003 derfor på ny at iværksætte en undersøgelse af det fremtidige behov for plejepersonale på Fyn. 1 Bekendtgørelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (LBK nr. 823 af 15. juli 2004), 23, stk.1. Det fremgår videre af stk. 2: Hvis undervisningsministeren finder, at forpligtelsen efter stk. 1 ikke er opfyldt, kan ministeren efter udtalelse fra Udvalget for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser eller fra Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Landsorganisationen i Danmark, hvis udvalget ikke er nedsat pålægge amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtet at dimensionere et årligt mindste antal praktikpladser til social- og sundhedshjælperuddannelsen og til social- og sundhedsassistentuddannelsen. 2
Denne dimensioneringsundersøgelse ser derfor særligt på de forhold der gør sig gældende omkring socialog sundhedshjælperuddannelsen. Er der således belæg for at reducere dimensioneringen på social- og sundhedshjælperuddannelsen?, eller er der forhold der peger i modsat retning? Det er hovedspørgsmålet i undersøgelsen. Undersøgelsen er opbygget af to dele, hvor der i del I fokuseres på udbuddet af plejepersonale og de forskellige elementer i bestemmelsen af tilgangen til arbejdsmarkedet og afgangen fra denne. I kronologisk rækkefølge præsenteres og beskrives faktorer som dimensionering, optag, de optagnes alderssammensætning, frafald, videreuddannelse og overgangen til arbejdsmarkedet. Herefter gives der en præsentation af det fynske plejepersonale med udgangspunkt i nøgletal for antal, kvalifikationer, alderssammensætning, deltidsbeskæftigelse og mønstrene i de beskæftigedes afgang fra arbejdsmarkedet. Endelig anvendes de forskellige statistiske oplysninger til at præsentere en række prognoser for det forventede udbud af plejepersonale, ligesom der redegøres for en række følsomhedsberegninger. I del II fokuseres der på, hvilke faktorer der er bestemmende for udviklingen i efterspørgslen efter plejepersonale. I denne del inddrages bl.a. udviklingen i den fynske ældrebefolkning, ligesom der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse besvaret af samtlige fynske kommuner. Formålet har her været at indsamle informationer om de fynske kommuners vurderinger af ovenstående spørgsmål. Et af de forhold der er spurgt ind til, er udskillelsen af den praktiske bistand fra pleje- og omsorgsarbejdet - en udvikling der kan have indflydelse på dimensioneringen af social- og sundhedshjælperuddannelsen. Ved udskillelse af den praktiske bistand vil dette arbejde kunne udføres af ikke-uddannet arbejdskraft og alt andet lige vil dette reducere behovet for social- og sundhedshjælpere. Afslutningsvis opstilles et sæt af forventninger til den fremtidige udvikling i behovet for plejepersonale. Der er i undersøgelsen ikke foretaget en nærmere redegørelse for udviklingen i behovet for plejepersonale i sygehusvæsenet, ligesom der ikke redegøres særskilt for forholdene omkring den pædagogiske grunduddannelse og radiografuddannelsen. Endelig skal det understreges, at forhold omkring rekruttering adskilles fra dimensioneringsspørgsmålet og udelades af undersøgelsen. 3
DEL 1: UDBUD AF PLEJEPERSONALE Helt overordnet bestemmes udbuddet af arbejdskraft af tilgangen til arbejdsmarkedet og afgangen fra samme. Tilgangen bestemmes først og fremmest af det output fra uddannelsessystemet en given dimensionering medfører. Der kan imidlertid ikke sættes lighedstegn mellem dimensionering eller antallet af optagne elever og antallet af færdiguddannede der er til rådighed på arbejdsmarkedet. Således er outputtet fra uddannelsessystemet afhængigt af en række faktorer under selve uddannelsesforløbet, hvoraf de vigtigste er frafald under uddannelsen samt overgangen til anden uddannelse. Desuden vil der også være en tilgang fra omverdenen, herunder andre amter/kommuner eller fra anden sektor. Afgangen fra arbejdsmarkedet vil være affødt af pension, dødsfald, videreuddannelse samt overgang til beskæftigelse i andet amt/kommune eller anden sektor. Afdækningen af udbudssiden har som nævnt til formål at skabe grundlag for en senere prognose over det forventede fremtidige personaleudbud. For at kunne gøre dette er det nødvendigt at indsamle og bearbejde en lang række historiske, kvantitative data om nøglefaktorerne på udbudssiden. Dimensioneringsundersøgelsen er for så vidt angår udbudssiden i høj grad en konstaterende analyse, der frem for at forklare har til formål at anskueliggøre de enkelte faktorer og udviklingen heri. Således er det ved afdækningen af det konstaterede frafald alene valgt at fokusere på omfanget heraf frem for yderligere at forsøge at finde årsagerne hertil, hvilket tilsvarende er gældende for overgangen mellem uddannelserne. Indledningsvis belyses de første elementer i tilgangen til arbejdsmarkedet via en redegørelse for de seneste års udvikling i dimensioneringen af uddannelseskapaciteten (de planlagte optag) og om denne opfyldes i praksis (de faktiske optag). Samtidig gives et overblik over de optagne elevers alderssammensætning og søgningen til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, ligesom der redegøres for udviklingen i optaget på opskolingsuddannelserne. Kapitel 1 udgør således udgangspunktet og sammenligningsgrundlaget for undersøgelsens forskellige elementer. Næste trin i udbudsanalysen er en afdækning af de faktorer i selve uddannelsesforløbet, der har betydning for tilgangen til arbejdsmarkedet. I kapitel 2 belyses omfanget af frafald på uddannelserne, ligesom der sættes fokus på overgangen mellem de enkelte uddannelsestrin og fra uddannelsessystemet til arbejdsmarkedet. Her vil overgangen mellem de enkelte uddannelsestrin være af særlig interesse, idet de enkelte uddannelsestrin som nævnt fungerer som fødekilde for overliggende uddannelsesniveauer. Emnet for kapitel 3 er en afdækning af selve arbejdsmarkedet for det primær- og amtskommunale bistands-, pleje- og omsorgsområde, hvor arbejdsstyrken kortlægges med fokus på antallet af beskæftigede fordelt på faggrupper, de beskæftigedes aldersfordeling samt mønstrene for afgangen fra arbejdsmarkedet. Endelig beskrives udviklingen i omfanget af deltidsbeskæftigelse. I kapitel 4 anvendes oplysningerne fra de forudgående kapitler om optag på uddannelserne, frafald, overgange, alderssammensætning og afgangsmønstre m.v. til udarbejdelsen af egentlige prognoser for det fremtidige udbud af arbejdskraft på bistands- pleje- og omsorgsområdet i den fynske region. 4
Kapitel 1. Indgang til uddannelsessystemet 1.1 Dimensionering og optag Ved afdækningen af udbudssiden er det naturligt at starte med et tilbageblik på, hvorledes dimensioneringen og de faktiske optag har udviklet sig igennem de forudgående år. Som indledningsvist nævnt indførtes med reformen i 1991 et decentralt styringssystem, hvor kommunalbestyrelserne og amtsrådet under hensyntagen til behovet for færdiguddannede og overgangen mellem uddannelserne i det trinvist opbyggede uddannelsessystem dels hver for sig og dels sammen er ansvarlige for fastlæggelsen af antallet af uddannelsespladser i amtet. Med opstarten af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser blev der på Fyn taget udgangspunkt i betænkning nr. 1180 om Rammer for fremtidens bistands-, pleje- og omsorgsuddannelser, hvori befolkningstallene indgik i forudsætningerne omkring antallet af uddannelsespladser. Herefter ville Fyns Amts andel svare til 9 pct. af det samlede antal uddannelsespladser. De påtænkte årlige antal uddannelsespladser på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og mellemlange videregående sundhedsuddannelser uddannelser kunne i 1991 således opgøres til: 2 Social- og sundhedshjælperuddannelsen: Social- og sundhedsassistentuddannelsen: Sygeplejestudiet: Radiografuddannelsen: 630 pladser 288 pladser 216 pladser 12 pladser Nedenstående tabel 1 gengiver til sammenligning udviklingen i de faktiske optag i Fyns Amt på socialog sundhedsuddannelserne (excl. radiografuddannelsen) for perioden fra etableringen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og frem til i dag. Tabel 1 Optag på social- og sundhedsuddannelserne i Fyns Amt 1991-2004. Indgangsår / Den pædagogiske Social- og Social- og Sygeplejerske grundforløb (1) grunduddannelse sundhedshjælper sundhedsassistent 1991 24-619 - 216 1992 38-580 274 216 1993 61-554 247 216 1994 98-620 266 236 1995 100-720 271 244 1996 100-768 273 244 1997 129-733 272 244 1998 106 36 729 270 244 1999 148 45 710 274 244 2000 158 31 721 283 244 2001 143 50 658 287 244 2002 274 38 699 306 244 2003 309 25 696 309 244 2004 (2) 275 17 642 308 244 Kilde: Egne opgørelser. Anm. Tallene er opgjort pr. 1. september på sygeplejestudiet og en uge efter uddannelsesstart på øvrige uddannelser. (1) Indgangsåret blev pr. 1. januar 2002 erstattet af grundforløbet. (2) Tallene angiver for social- og sundhedsassistentuddannelsen og sygeplejestudiet de forventede optag i 2004. 2 Forhold vedrørende radiografuddannelsen og sygeplejestudiet er ved reformen af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser i 2001 ikke længere en del af Fællesbestyrelsernes sagsområde. 5
Indgangsåret/ grundforløbet. Indgangsåret blev indført i 1991 sammen med de to grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Indgangsåret var et etårigt vekselforløb med teori og praktik og adgangsgivende til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse (PGU). På Fællesbestyrelsesmødet den 24. februar 1998 drøftede Fællesbestyrelsen sin indstilling til Amtsrådet vedr. den fremtidige dimensionering af social- og sundhedsuddannelserne på baggrund af dimensioneringsundersøgelsen og de i den forbindelse indkomne høringssvar fra de fynske kommuner, sygehusvæsenet og de faglige organisationer. Fællesbestyrelsens anbefaling vedrørende indgangsåret var dengang følgende: Det anbefales, at kommunernes forøgede elevoptag på indgangsåret opretholdes, idet uddannelsen er et vigtigt led i introduktionen til social- og sundhedsområdet og som fødekæde i det videre uddannelsessystem. Kommunalbestyrelserne har således været ansvarlige for ansættelse af eleverne og afholdelse af udgifterne til elevløn under hele ansættelsesforholdet, men elevtallet nåede aldrig op den af Amtsrådet fastlagte dimensionering på 175 elevansættelser. Med reformen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i 2002 blev indgangsåret erstattet af det SU-finansierede grundforløb uden praktik for unge under 25 år. Amtsrådet vedtog i den forbindelse ikke at lægge loft på elevoptaget, idet forløbet i høj grad er tænkt som en fødekæde til social- og sundhedshjælperuddannelsen og videre i uddannelsessystemet. I de tre første år efter reformens indførelse har der således ikke været problemer med at få elever nok på grundforløbet. Således er der senest optaget 275 elever på grundforløbet i 2004. Den pædagogiske grunduddannelse (PGU). PGU er på lige fod med de øvrige social- og sundhedsuddannelser minus grundforløbet et vekselforløb baseret på elevløn. Uddannelsen blev indført i sidste halvdel af 1990 erne og blev en realitet på Fyn i 1998 med et måltal på 80 elever. Uddannelsen var således ikke løbet i gang ved behandlingen af den seneste dimensioneringsundersøgelse. Fyns Amt har været fødselshjælper ved etableringen af uddannelsen og har frem til og med 2003 stillet med 10 elevpladser årligt, hvorefter kommunerne var tiltænkt at skulle tage resten. Som bekendt er det aldrig lykkedes at nå dette måltal, da antallet af kommunale uddannelsespladser ikke har været tilstrækkeligt. Senest blev optaget i februar 2003 aflyst, ligesom Fyns Amt har vedtaget at nedsætte optaget fra 10 til 7 pladser og kun et årligt optag fra 2004. Amtsrådet har i forbindelse med budgetforliget for 2005 vedtaget at stoppe fødselshjælpen, således at der fra 2005 ikke længere udbydes amtskommunale elevpladser på PGU. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Antallet af uddannelsespladser på social- og sundhedshjælperuddannelsen, skal jf. lovens intentioner ikke bare træffes ud fra en vurdering af behovet for færdiguddannede i den enkelte kommune, men også under hensyntagen til det samlede behov i amtet, herunder overgangen til de efterfølgende niveauer i uddannelsessystemet. Social- og sundhedshjælperuddannelsen er således central for den samlede dimensionering af social- og sundhedspersonale, da den erfaringsmæssigt udgør et væsentligt rekrutteringsgrundlag til social- og sundhedsassistentuddannelsen og derfra i mindre grad til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. 6
Som nævnt indledningsvis var dimensioneringen i starten på 630 uddannelsespladser, men på baggrund af regeringsaftalen i 1994 om en forstærket indsats på området besluttede Fællesbestyrelsen i 1994 at der i samarbejde med kommuneforeningen skulle gøres en ekstra indsats for at nå det fastsatte måltal. Det resulterede i en øget elevansættelse i de følgende år. Fællesbestyrelsen iværksatte efterfølgende den nævnte dimensioneringsundersøgelse, og ved behandlingen heraf i februar 1998 anbefalede Fællesbestyrelsen til amtsrådet, "at de fynske kommuner i forlængelse af de senere års forøgelse af elevoptagene på social- og sundhedshjælperuddannelsen og under hensyntagen til det samlede rekrutteringsbehov og ungdomsuddannelsesaspektet som et minimum opretholder det eksisterende antal uddannelsespladser." Dette svarede til en forventning om oprettelse af minimum 738 uddannelsespladser årligt. I forbindelse med reformen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser traf Fællesbestyrelsen beslutning om en uændret dimensionering på uddannelserne. Idet antallet af årlige optag blev reduceret fra tre til to, blev hver enkelt kommune herefter anmodet om at stille 50 pct. ekstra uddannelsespladser til rådighed pr. optag. Kommunernes tilbagemelding til Fællesbestyrelsesmødet den 5. december 2001 viste dog, at der fra 2002 ville blive stillet 697 praktikpladser til rådighed på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Af rekrutteringsmæssige grunde henstillede Fællesbestyrelsen kommunerne, at der blev tilvejebragt et antal praktikpladser, der som minimum svarede til den hidtidige dimensioneringsaftale. Ser man på udviklingen i antallet af elevansættelser kan man konstatere, at det samlede tal er dalende og at der er en skævvridning i sammensætningen af elevpladserne. Odense Kommune har med 346 årlige elever historisk set taget en større andel af det samlede antal end forudsat. Kommunen har dog i efteråret 2003 meddelt, at man fra 2004 og frem ønsker at reducere antallet af elevpladser til det antal, man er forpligtet på ud fra dimensioneringen fra 1998 det vil ud fra befolkningstallene sige til 287 pladser. Med en reduktion på 59 elever er man fra 2004 samlet nede på knap 100 uddannelsespladser færre end dimensioneringen. Der henvises til bilag 1 for en kommunefordelt dimensionering og opgørelse af elevoptagene i perioden 1999-2004. Odense Kommune angiver som begrundelse for reduktionen, at der som konsekvens af fritvalgsordningen er skabt øget konkurrence på ældreområdet, hvilket har medført en nødvendighed for en anden organisering og en anden medarbejdertype. Kommune vil i højere grad udskille den praktiske bistand fra pleje- og omsorgsarbejdet og lade ikke-uddannet arbejdskraft løse denne opgave. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. For så vidt angår social- og sundhedsassistentuddannelsen skal amter og kommuner i fællesskab tilsvarende stille et antal uddannelsespladser til rådighed på social- og sundhedsassistentuddannelsen i et omfang der imødekommer dels det forventede behov for plejepersonale og dels tager højde for, at en del af de færdiguddannede vil fortsætte på en af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser f.eks. på sygeplejestudiet. Det blev i den oprindelige betænkning fra 1990 Rammer for fremtidens bistands-, pleje- og omsorgsuddannelser forudsat, at kommunerne skulle ansætte 1/3 af eleverne, mens amtet skulle ansætte 2/3. Dette afspejlede den forudsatte fordeling af praktikperioderne. På Fyn og i en række andre amter har man valgt en model, hvor amtet ansætter alle elever og foretager lønudbetalingen, men herefter opkræver kommunerne for ¼ af lønnen under skoleopholdet og for de konkrete praktikophold. 7
Dimensioneringen var frem til og med 1994 på 288 pladser, og herefter 308 pladser årligt. Imidlertid har der i en lang årrække været problemer med at få kvalificerede ansøgere nok til uddannelsen jf. Fællesbestyrelsens indstilling til Amtsrådet i 1998 om det fremtidige antal uddannelsespladser på uddannelsen følgende ordlyd: Det anbefales, at den hidtidige dimensionering på uddannelsen til social- og sundhedsassistent fastholdes, idet det bør tilstræbes, at de faktiske optag bringes på niveau med den gældende dimensionering. Efter reformen i 2002 har søgningen til uddannelsen været af et sådan omfang, at der ikke siden har været problemer med at opfylde dimensioneringen jf. afsnit 1.2. Sygeplejestudiet. På sygeplejestudiet har dimensioneringen indtil 1994 været på 216 uddannelsespladser, men i 1994 vedtog fællesbestyrelsen som en konsekvens af regeringsaftalen at forøge optaget i 1995 til 236 pladser og til 244 uddannelsespladser fra 1996, hvor merituddannelsen blev opstartet ved sygeplejeskolen i Svendborg. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen i førnævnte dimensioneringsundersøgelse blev det vurderet, at der kun i sygehusvæsenet ville være en øget efterspørgsel på sygeplejersker. Sammenholdt med den forventede udvikling i antallet af færdiguddannede til rådighed for arbejdsmarkedet, var det herefter Fællesbestyrelsens anbefaling til Amtsrådet, at:.den eksisterende dimensionering på sygeplejestudiet fastholdes, idet den forventede øgede efterspørgsel skønnes at kunne matches af stigningen i det årlige antal færdiguddannede. Der har i den betragtede periode ikke været problemer med at få besat de ledige studiepladser. Alderssammensætning for optagne på social- og sundhedsuddannelserne Der er i forbindelse med optagene på social- og sundhedsuddannelserne foretaget en registrering af de optagnes alder. Nedenstående tabel 2 viser for de tre relevante uddannelser således den gennemsnitlige aldersfordeling fra de seneste optag og inddelt i 5års-intervaller. Tabel 2 Alderssammensætning for optagne på social- og sundhedsuddannelserne. Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske - 19 år 13,8 20-24 år 29,0 20,4 16,0 25-29 år 15,9 24,1 70,0 30-34 år 11,7 25,9 10,0 35-39 år 10,8 16,7 4,0 40-44 år 8,7 3,7 45-49 år 6,3 9,3 50-54 år 3,6 55-59 år 0,3 60-64 år 65-69 år 70- år I alt 100,1 100,1 100,0 Helt overordnet er der en meget stor forskel på aldersfordelingen blandt de optagne. Det er i sig selv ikke overraskende, at aldersfordelingen varierer, når der tænkes på, at der dels er en forskel i de formelle adgangskrav, dels at det er et trinvist opbygget uddannelsessystem samt at målgrupperne er forskellige. 8
Aldersfordelingen er mest spredt på social- og sundhedshjælperuddannelsen, hvor der dog er en overvægt af helt unge. Således er knap 43 pct. af de optagne under 25 år, mens de tilsvarende tal for social- og sundhedsassistentuddannelsen og sygeplejestudiet er ca. 20 pct. og 16 pct. Omvendt er kun knap 28 pct. af de optagne elever på hjælperuddannelsen, mens det for assistentuddannelsen er 50 pct. og på sygeplejestudiet hele 80 pct.. Forskellene i aldersfordelingen er alligevel bemærkelsesværdige og vil også spille en rolle i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsprognoserne i kapitel 4. 1.2 Søgning til social- og sundhedsuddannelserne Med reformen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser blev der pr. 1. januar 2002 som nævnt ændret på uddannelsernes varighed, indhold og optagelsesform. Sidstnævnte indebar, at der blev indført skoleoptag, så ansøgere nu kunne sende deres ansøgninger direkte til en af de tre social- og sundhedsskoler på Fyn i stedet for en af de 32 fynske kommuner. Det er således først fra 2002, at der kan gives et samlet overblik over ansøgningerne til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, dog stod kommunerne for det første optag i 2002. I nedenstående tabel 3 er søgningen til uddannelserne i 2002-2004 gengivet, idet opmærksomheden henledes på, at ansøgertallene kun vedrører 2. halvår. Tabel 3 Oversigt over ansøgninger til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser 2002-2004 Ansøgere til 2. halvår 2002 2003 2004 Grundforløbet 240 212 241 Social- og sundhedshjælperuddannelsen 476 521 588 Social- og sundhedsassistentuddannelsen 248 301 358 Pædagogiske grunduddannelse (PGU) 328 267 215 I alt 1.292 1.301 Kilde: Egne opgørelser. 1.402 Det kan konstateres, at der dels er sket en stigning i antallet af ansøgere, og dels at der er et stort overskud af ansøgere. Således er der både på social- og sundhedshjælperuddannelsen og på social- og sundhedsassistentuddannelsen nu dobbelt så mange ansøgere som der kunne optages. Overskuddet af ansøgere skal ses i forhold til de relativt små, men i antal voksende ungdomsårgange. I forhold til prognosen for udbuddet af plejepersonale som løber frem til 2020, forventes antallet af 15-19 årige at stige frem til omkring 2011, hvorefter tallet vil være aftagende og i 2020 nå samme niveau som i dag. Ser man alene på udviklingen i ungdomsårgangene vil der alt andet lige således ikke forventes at opstå rekrutteringsproblemer på social- og sundhedsuddannelserne i de næste 10-15 år. 9
1.3 Opskolingsuddannelser. Sideløbende med forøgelsen af optagene på de ordinære social- og sundhedsuddannelser har Fællesbestyrelsen siden august 1994 iværksat dels opskolingsuddannelser og dels efteruddannelsestilbud for personalet med en af de afskaffede funktionsuddannelser, hvor der i dette afsnit fokuseres på udviklingen i omfanget af opskolingsaktiviteterne i de forløbne 11 år jf. tabel 4. Ved en sammenligning mellem antallet af ansøgere og antallet af optagne skal opmærksomheden henledes på, disse tal er aggregerede over dels de tre skoler og dels flere planlagte udbud i løbet af et kalenderår. Således har der til nogle af de planlagte aktiviteter været så få ansøgninger, at aktiviteten har måttet aflyses. Tabel 4 Oversigt over ansøgere og optagne til opskolingsuddannelser på social- og sundhedsskolerne i Fyns Amt 1994-2004 Sygehjælpere Hjemmehjælpere Plejere Plejehjemsass. Opskoling, i alt Ansøgere Optagne Ansøgere Optagne Ansøgere Optagne Ansøgere Optagne Ansøgere Optagne 1994 115 48 49 44 15 15 179 107 1995 400 170 161 149 39 36 3 603 355 1996 270 187 140 108 26 16 436 311 1997 228 159 118 112 346 271 1998 186 147 282 169 468 316 1999 119 111 132 140 251 251 2000 115 107 114 98 30 30 259 235 2001 148 137 102 80 250 217 2002 33 24 33 24 2003 26 26 26 26 2004 34 24 34 24 I alt 1648 1114 1124 926 80 67 33 30 2885 Kilde: Social- og sundhedsskolerne. 2137 Anm. Opskolingsuddannelserne retter sig mod uddannelserne som de så ud inden reformen i 2002. Det fremgår af tabellen, at der især i første halvdel af perioden har været en stor interesse og efterspørgsel efter opskolingsuddannelserne for især sygehjælpere og hjemmehjælpere. Efterspørgslen toppede i 1998 og den vigende efterspørgsel siden da medførte en stigning i antallet af aflyste hold. Denne udvikling blev i december 2000 drøftet i Fællesbestyrelsen, hvorefter de relevante arbejdsgivere og FOA s medlemmer blev underrettet om situationen med henblik på at deltage i de formodentlig sidste opskolingsaktiviteter inden den forventede indførsel i 2002 af GVU. Denne kom aldrig, og der er nu opstået en situation, hvor opskolingsuddannelserne til de gamle uddannelser før reformen i 2002 stadig eksisterer, selvom efterspørgslen i de sidste tre år kun har rakt til oprettelse af et opskolingshold årligt. For så vidt angår efteruddannelsesprogrammerne ikke-eksisterende. Uanset om udviklingen skyldes, at der snart ikke længere er personale med en af de gamle uddannelser at tag af, at dem der ønsker det, er blevet opkvalificeret eller at kommunerne ikke længere ønsker at benytte sig af muligheden herfor, må det henset til den skitserede udvikling konkluderes, at opskolingsuddannelserne til social- og sundhedshjælper og til social- og sundhedsassistent har udspillet deres rolle og formentlig snart vil være en saga blot. 10
1.4 Sammenfatning. Sammenfattende kan man om udviklingen i dimensioneringen og i de faktiske optag konkludere, dels at dimensioneringen i perioden på alle uddannelser er forøget frem til den seneste dimensioneringsundersøgelse i 1998, at de faktiske optag på de grundlæggende uddannelser har været noget svingende, mens optaget på sygeplejestudiet har fulgt dimensioneringen samt at opskolingsuddannelserne er ved at forsvinde. Dette er illustreret i nedenstående figur 5. Figur 5 Optag på social- og sundhedsuddannelserne i Fyns Amt 1991-2004 800 775 750 725 700 675 650 625 600 575 550 525 500 475 450 425 400 375 350 325 300 275 250 225 200 175 150 125 100 75 50 25 0 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Kilde: Egne opgørelser. Indgangsår/grundforløb PGU Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Opskoling, i alt For så vidt angår udsvingene i optagene på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser er det med Fællesbestyrelsens anbefalinger i 1998 in mente opløftende at konstatere en stigning i optagene på såvel grundforløbet som på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Omvendt forholder det sig med PGU der aldrig er kommet rigtig i gang og på social- og sundhedshjælperuddannelsen, hvor antallet af uddannelsespladser der stilles til rådighed af kommunerne i de senere år har været vigende og i 2004 har nået det laveste niveau siden 1994. Det er som tidligere nævnt udviklingen i antallet af elevansættelser på social- og sundhedshjælperuddannelsen der har motiveret fællesbestyrelsen til at iværksætte denne undersøgelse. 11
Kapitel 2. Uddannelsesforløbene og overgangen til arbejdsmarkedet I den kronologiske afdækning af udbudssiden følger herefter de forskellige faktorer vedrørende selve uddannelsesforløbet. Her er hovedopgaven at få afdækket, hvorledes forholdet mellem input og output fra uddannelsessystemet har udviklet sig igennem de senere år. Fokus i kapitlet vil derfor være på frafald under uddannelsesforløbene og overgangen mellem de enkelte niveauer i uddannelsessystemet og mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Det trinvist opbyggede uddannelsessystemet er en af de store fordele ved social- og sundhedsuddannelserne, men det er samtidig en udfordring at holde styr på ud fra en planlægningsvinkel. Der knytter sig i den forbindelse en særlig interesse til omfanget af overgangen fra social- og sundhedshjælperuddannelsen til social- og sundhedsassistentuddannelsen. Dels fordi disse uddannelser volumenmæssigt i sig selv er de største i Fyns Amt og dels henset til den aktuelle baggrund for Fællesbestyrelsens iværksættelse af undersøgelsen. Som tidligere nævnt er formålet ikke at afdække mulige årsager udviklingen i de forskellige faktorer, idet det alene er afgrænset til at dokumentere disse med henblik på udarbejdelse af de senere udbudsprognoser i kapitel 4. 2.1 Frafald under uddannelsen Tilgangen til arbejdsmarkedet er foruden at være bestemt af antallet af optagne i høj grad også bestemt af hvor mange der falder fra under selve uddannelsesforløbet. I det følgende gennemgås udviklingen i frafaldet på social- og sundhedsuddannelserne på Fyn og der ses nærmere på frafaldet på landsplan og på hvordan frafaldet på social- og sundhedsuddannelserne står sig i forhold til erhvervsuddannelserne generelt. I tabel 6 er gengivet udviklingen i frafaldet på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i perioden 2000 til 2003. Tabel 6 Frafaldet på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser 2000-2003 2000 2001 2002 2003 Grundforløbet 22 pct. 23 pct. 25 pct. 30 pct. Social- og sundhedshjælper 22 pct. 23 pct. 32* pct. 25 pct. Social- og sundhedsassistent 23 pct. 24 pct. 38* pct. 23 pct.** Pædagogisk grunduddannelse 26 pct. 17 pct. 14 pct. *** * I beregningen af frafaldet på uddannelserne der påbegyndte i 2002 er der korrigeret for den manglende andel af overflyttere fra de gamle uddannelser. Det er derfor antaget, at overflyttere fra det første optag på de nye uddannelser vil have en frafaldsprocent som gennemsnittet. Antallet af forventet beståede overflyttere er herefter tillagt antallet af gennemførte på ordinær tid. ** Holdene afsluttes december 2004. Det beregnede frafald er således baseret på opgørelser to måneder før afslutningen. *** Holdet er endnu ikke afsluttet. I forbindelse med reformen i 2002 har der været en stigning i frafaldet på især social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. Februarholdene fra 2003 på social- og sundhedshjælperuddannelsen sluttede deres uddannelse i foråret 2004, og her kan der ses tegn på, at frafaldsprocenten igen er tilbage på niveauet før reformen. Det samme kan siges om de foreløbige opgørelser af frafaldet på social- og sundhedssassistentuddannelsen. Sammenligner man frafaldet på social- og sundhedsskolerne med frafaldet på erhvervsuddannelserne generelt viser tallene fra Undervisningsministeriet i figur 7, at social- og sundhedsskolerne frem til slutningen af 1990-erne lå på niveau med de øvrige erhvervsuddannelser, men at social- og sundhedsskolerne efterfølgende har et lavere frafald end erhvervsuddannelserne generelt. 12
Figur 7 Sammenligning af frafaldsprocenten på erhvervsuddannelserne og social- og sundhedsskolerne i perioden 1993 til 2002 (Kilde: UVM - www.uddannelsesstatistik.dk) SOSU skoler 30 pct. 25 pct. 20 pct. 15 pct. 10 pct. Erhvervsskolerne 5 pct. 0 pct. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 18 pct. 15 pct. 17 pct. 17 pct. 17 pct. 16 pct. 17 pct. 18 pct. 19 pct. 20 pct. 16 pct. 16 pct. 13 pct. 15 pct. 17 pct. 17 pct. 21 pct. 23 pct. 27 pct. 28 pct. Kilde: Undervisningsministeriet - www.uddannelsesstatistik.dk De konstaterede frafaldsprocenter for de fynske uddannelser anvendes i de senere prognoser for udbuddet af arbejdskraft. 2.2 Videreuddannelse De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser er som trinvist opbygget uddannelsessystem kendetegnet ved, at det forudsættes, at en andel af social- og sundhedshjælperne videreuddanner sig til socialog sundhedsassistent og herfra måske videre til sygeplejerske eller en af de andre mellemlange videregående sundhedsuddannelser. I forhold til dimensioneringen af uddannelserne betyder det dog, at dem der videreuddanner sig til socialog sundhedsassistent fragår gruppen af social- og sundhedshjælpere og denne reduceres derfor. Det er derfor, at man i dimensioneringen af social- og sundhedshjælperuddannelsen skal forudsætte, at en andel af de færdiguddannede social- og sundhedshjælpere videreuddanner sig til social- og sundhedsassistenter og derfor ikke vil være til rådighed for arbejdsmarkedet som social- og sundhedshjælpere. I det følgende undersøges videreuddannelsesmønsteret for såvel færdiguddannede social- og sundhedshjælpere som for social- og sundhedsassistenter. 2.2.1 Videreuddannelse blandt social- og sundhedshjælpere Danmarks statistik (DST) har til brug for denne undersøgelse foretaget en særkørsel der giver et godt grundlag for at afklare overgangsfrekvensen fra social- og sundhedshjælperuddannelsen til social- og sundhedsassistentuddannelsen. Tallene fra DST strækker sig fra 1993 til 2002 og viser i første omgang, hvor stor en andel af dimittenderne i de enkelte årgange der efterfølgende er påbegyndt en social- og sundhedsassistentuddannelse. Omstående tabel 8 viser, hvor stor en andel af et enkelt års dimitterede social- og sundhedshjælpere der i perioden 1993 til 2002 har påbegyndt en social- og sundhedsassistentuddannelse. Her skal derfor korrigeres for, at dimitterende fra 1993 har haft længere tid til at videreuddanne sig, og derfor finder man naturligvis en højere overgangsfrekvens for de første årgange af social- og sundhedshjælpere. 13
Tabel 8 Antallet af færdiguddannede social- og sundhedshjælpere der efterfølgende påbegynder social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993 til 2002 (landsplan) 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Dimitterede social- og sundhedshjælpere Efterfølgende påbegyndt social- og sundhedsassistentuddannelsen 4601 4591 5153 6308 6689 6742 6444 5849 5436 3526 1654 1668 1694 1744 1615 1592 1492 1316 1088 347 Videreuddannelsesfrekvens 36 pct. 36 pct. 33 pct. 28 pct. 24 pct. 24 pct. 23 pct. 22 pct. 20 pct. 10 pct. Kilde: Særkørsel fra Danmarks statistik juni 2004 En social- og sundhedshjælper der er uddannet i 1993 har haft 9 år til at påbegynde social- og sundhedsassistentuddannelsen, mens en der er uddannet i 2000 kun har haft 2 år. Ser man på de første tre årgange 1993, 1994 og 1995 kan det konstateres, at 1/3 eller mere er påbegyndt en social- og sundhedsassistentuddannelse. Et gennemsnit for hele perioden viser, at 26 pct. af de færdiguddannede social- og sundhedshjælpere i perioden er påbegyndt en social- og sundhedsassistentuddannelse. Spørgsmålet er så, om man kan forvente, at årgangen fremover vil udvise samme adfærd? De foreløbige tendenser efter reformen i 2002 synes at være en både større og hurtigere overgang til social- og sundhedsassistentuddannelsen. Så uden at kunne underbygge denne tendens statistisk (de seneste tal fra DST er fra 2002) må det være rimeligt at antage, at overgangen mindst vil have det niveau der historisk kan konstateres. Figur 9 Aldersfordelingen blandt dimitterede social- og sundhedshjælpere i 2002 sammenholdt med aldersfordelingen blandt færdiguddannede social- og sundhedshjælpere ved påbegyndelsen af social- og sundhedsassistentuddannelsen (landsplan) 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% Aldersfordeling blandt dimitterede social- og sundhedshjælpere 0% Aldersfordeling ved påbegyndelse af social- og sundhedsassistentuddannelsen 15-19 årige 20-24 årige 25-29 årige 30-34 årige 35-39 årige 40-44 årige 45-49 årige 50-54 årige 55-59 årige 14% 18% 14% 12% 14% 10% 10% 6% 2% 31% 43% 13% 7% 4% 1% 1% 0% 0% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 14
Ser man på aldersfordelingen blandt de færdiguddannede social- og sundhedshjælpere der påbegynder en social- og sundhedsassistentuddannelse og sammenholder dette med alderen ved afslutningen af socialog sundhedshjælperuddannelsen, er det dog jf. omstående figur 9 tydeligt at, der er en klar overvægt af de yngste blandt dem der videreuddanner sig til social- og sundhedsassistent. Langt hovedparten af de færdiguddannede social- og sundhedshjælpere der vælger at videreuddanne sig vælger at påbegynde en social- og sundhedsassistentuddannelse. Men der findes også grupper af færdiguddannede social- og sundhedshjælpere der vælger andre veje for deres videreuddannelse og som derfor også skal fratrækkes, for at man kan få et reelt billede af, hvor stor en andel af de færdiguddannede social- og sundhedshjælpere der i sidste ende er til rådighed for arbejdsmarkedet som social- og sundhedshjælpere. Yderligere 6 pct. var således påbegyndt en anden videreuddannelse. I alt er 32 pct. af de færdiguddannede social- og sundhedshjælpere altså ikke til rådighed som social- og sundhedshjælpere på grund af videreuddannelse. På baggrund af de indhentede oplysninger fra Danmarks Statistik er det ligeledes muligt at give et billede af, hvor lang ventetid der er fra man afslutter sin social- og sundhedshjælperuddannelse og til man påbegynder social- og sundhedsassistentuddannelsen. Her viser det sig at godt 2/3 påbegynder social- og sundhedsuddannelsen indenfor 12 måneder efter afsluttet social- og sundhedshjælperuddannelse. Herefter er de en jævn fordeling over de følgende år i perioden. 2.2.2 Videreuddannelse blandt social- og sundhedsassistenter Videreuddannelsesfrekvensen blandt færdiguddannede social- og sundhedsassistenter er markant lavere end blandt social- og sundhedshjælperne. Således er det kun 6 pct. der efter endt social- og sundhedsassistentuddannelse påbegynder en videreuddannelse, og heraf påbegynder halvdelen (2,8 pct.) en sygeplejerskeuddannelse og en meget lille gruppe (0,2 pct.) påbegynder ergoterapeutuddannelsen. De resterende 3 pct. er påbegyndt en anden uddannelse. 2.3 Overgangen til arbejdsmarkedet Videreuddannelsen blandt de færdiguddannede social- og sundhedshjælpere betyder altså, at en stor del ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet som social- og sundhedshjælpere, men at de senere kommer tilbage til arbejdsmarkedet og kan være til rådighed som social- og sundhedsassistenter. Men hvordan går det dem der ikke videreuddanner sig? Oplysningerne fra Danmarks statistik viser glædeligvis, at rigtig mange går i beskæftigelse, men ikke alle indenfor social- og sundhedsområdet og der er også færdiguddannede der ikke finder fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er defineret følgende udfaldsmuligheder for overgangen til arbejdsmarkedet i samarbejde med Danmarks statistik: - I beskæftigelse indenfor social- og sundhedsområdet - Arbejder uden for social- og sundhedsområdet - Udenfor arbejdsstyrken - Ledig - Uoplyst Der er anvendt en meget bred definition af området social- og sundhedsområdet. Der henvises til bilag 2 for en nøjagtig fortegnelse over de beskæftigelsesområder der er indeholdt i definitionen. 15
Figur 10 Andelen af optagne på social- og sundhedshjælperuddannelsen som efterfølgende reelt er til rådighed som social- og sundhedshjælpere på det primær- og amtskommunale bistands- pleje og omsorgsområde. I beskæftigelse udenfor social- og sundhedsområdet 8% Overgang til anden videreuddannelse 4% Udenfor arbejdsstyrken 5% Uoplyst 1% Til rådighed (incl. ledige) 39% Overgang til Social- og sundhedsassistentuddannelsen 20% Frafald 23% Kilde: Særkørsel fra Danmarks statistik, juni 2004 baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Figur 10 viser, at hver gang der optages 100 social- og sundhedshjælperelever på social- og sundhedsskolerne, så er det kun 39 af dem der reelt vil være til rådighed som social- og sundhedshjælpere på arbejdsmarkedet. Ledige social- og sundhedshjælpere defineres jævnfør tidligere som en del af de 39 pct. der står til rådighed for arbejdsmarkedet som social- og sundhedshjælpere. Ledigheden for social- og sundhedshjælpere er opgjort til 3 pct. Bemærk her, at procentsatserne i figuren relaterer sig til andelene i forhold til antal optagne. Det fremgår af nedenstående figur 11, hvordan overgangen fordeler sig for social- og sundhedsassistenterne. Figur 11 Andelen af optagne på social- og sundhedsassistentuddannelsen som efterfølgende reelt er til rådighed som social- og sundhedsassistenter på det primær- og amtskommunale bistands- pleje og omsorgsområde. Udenfor arbejdsstyrken; 2% Arbejder udenfor sundhedsområdet; 5% Uoplyst; 1% Anden videreuddannelse; 2% Videreudd. sygeplejerske; 2% Frafald; 23% Til rådighed (incl. ledige); 65% Kilde: Særkørsel fra Danmarks statistik, juni 2004 baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) 16
Social- og sundhedsassistenternes overgang til arbejdsmarkedet er altså præget af, at en stor andel finder beskæftigelse indenfor området og at en relativt mindre andel videreuddanner sig. Det har naturligt nok sin forklaring i, at social- og sundhedsassistentuddannelsen er en længere uddannelse end social- og sundhedshjælperuddannelse og at næste skridt i en videreuddannelse som social- og sundhedsassistent vil være en mellemlang videregående udannelse (MVU-uddannelserne). Det kan også bemærkes, at en mindre andel af social- og sundhedsassistenterne i sammenligning med social- og sundhedshjælperne befinder sig uden for arbejdsstyrken. 2.4 Sammenfatning I dette kapitel er forløbet fra elevernes optagelse på skolerne og frem til arbejdsmarkedet gennemgået. Det har vist sig, at i løbet af denne proces vil omkring 60 pct. af de optagne på social- og sundhedshjælperuddannelsen ikke efterfølgende være til rådighed for arbejdsmarkedet. Frafald under uddannelsen, en høj videreuddannelsesfrekvens og mange beskæftigede udenfor social- og sundhedsområdet er de primære årsager hertil. Oplysningerne om overgangen til arbejdsmarkedet vil indgå i de senere prognoser for det forventede fremtidige udbud af plejepersonale. 17
Kapitel 3. Den historiske udvikling på det fynske arbejdsmarked I de forudgående kapitler belystes udviklingen i dimensioneringen, søgningen og de faktiske optag på såvel de ordinære uddannelser som på opskolingsuddannelserne. Dette blev efterfulgt af en redegørelse for frafaldet under uddannelsesforløbet, overgangen mellem de enkelte uddannelser samt overgangen til arbejdsmarkedet. Herefter kommer man i kronologien til afdækningen af selve arbejdsmarkedet, som er emnet for nærværende kapitel. En stillingtagen til, hvorvidt de faktiske optag og tilgangen af færdiguddannede matcher efterspørgslen på plejepersonale kræver udover en afdækning af efterspørgslen også en nærmere analyse af, hvad der karakteriserer den nuværende arbejdsstyrke, og hvorvidt der kan forventes at ske ændringer i denne, som der bør tages højde for i forbindelse med dimensioneringen af uddannelsessystemet. Indledningsvis belyses arbejdsstyrken i afsnit 3.1 med fokus på udviklingen i antallet af beskæftigede i de enkelte faggrupper. Da baggrunden for denne undersøgelse i det væsentligste er udviklingen i optagene på social- og sundhedshjælperuddannelsen, vil hovedvægten i præsentationen blive lagt på udviklingen i den primærkommunale sektor og især på de social- og sundhedsuddannelser, hvortil der stadig uddannes personale. I afsnit 3.2 fokuseres på udviklingen i faggruppernes beskæftigelsesgrad, idet området erfaringsmæssigt er karakteriseret ved en høj andel af deltidsbeskæftigede. Hvis udviklingen f.eks. går i retning af en reduktion i deltidsbeskæftigelsen, vil dette øge udbuddet af arbejdskraft og på længere sigt fremkalde et fald i efterspørgslen på arbejdskraft, eftersom færre ansatte via en længere arbejdsuge laver den samme arbejdsmængde. De enkelte faggruppers alderssammensætning vil selvsagt også være af interesse. Afdækningen heraf i afsnit 3.3 har således til formål at løfte sløret for, hvorvidt der findes større grupper af ansatte med bestemte kvalifikationer, hvis alder sandsynliggør en aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet og dermed alt andet lige en potentiel mangelsituation. I forlængelse af aldersprofilerne redegøres i afsnit 3.4 for afgangsmønstrene for de enkelte faggrupper. Derimod vil der ikke blive sat særskilt fokus på udviklingen i ledighed og orlov fra arbejdsmarkedet. Dels er dette delarbejdsmarked generelt præget af lav ledighed og dels må omfanget af personale på orlov i relation til dimensioneringsopgaven betragtes som et forbigående fænomen, der kun vanskeligt kan kalkuleres med på længere sigt. Afdækningen af udviklingen i arbejdsstyrken på det fynske social- og sundhedsområde foretages ved hjælp af detaljerede statistiske løndata indhentet fra det Fælleskommunale løndatakontor (FLD) vedrørende det faktiske antal beskæftigede i Fyns Amt og i de fynske primærkommuner. Det ville på grund af den udbredte deltidsbeskæftigelse på området være misvisende at operere med en opgørelse omregnet til fuldtidsbeskæftigede. 3.1 Udvikling i omfang og sammensætning af beskæftigelsen på social- og sundhedsområdet Selvom fokus i denne undersøgelse er på social- og sundhedshjælperne og dermed også det primærkommunale arbejdsmarked, må der formodes at være en vis grad af substitutionsmuligheder inden for sektoren og mellem de to sektorer, ligesom der er overlapninger mellem de enkelte personalegruppers kvalifikationer og kompetencer. Da der således uddannes til beskæftigelse inden for begge sektorer, vil det i dimensioneringsøjemed også være nødvendigt at have et overblik over den totale beskæftigelsesudvikling i den fynske region. 18
3.1.1 Udvikling i beskæftigelsen i den fynske region I tabel 12 illustreres udviklingen i antallet af ansatte på social- og sundhedsområdet i Fyns Amt og de fynske primærkommuner i perioden november 1999 - november 2003. På dette aggregerede niveau er det for overskuelighedens skyld valgt at lave en grov inddeling af faggrupperne i fem grupper efter kvalifikationsniveau, hvor de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser er placeret i samme gruppe som de uddannelser de er tiltænkt at afløse: Ikke uddannet personale, Hjælperniveau omfattende hjemmehjælpere og social- og sundhedshjælpere, Assistentniveau omfattende beskæftigelsesvejledere, plejehjemsassistenter, plejere/plejeassistenter, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter, Øvrige beskæftigede omfattende primært fysio- og ergoterapeuter samt Sygeplejersker. Tabel 12 Udvikling i beskæftigelsen på social- og sundhedsområdet i den fynske region 1999-2003 1999 2000 2001 2002 2003 Ikke-uddannet personale 658 740 972 1.187 1.315 Indekseret (1999=100) 100 112 148 180 200 Andel af beskæftigede 5% 6% 7% 8% 9% Hjælperniveau i alt 4.504 4.503 4.648 4.602 4.541 Indekseret (1999=100) 100 100 103 102 101 Andel af beskæftigede 34% 34% 33% 32% 31% Assistentniveau i alt 4.077 3.984 4.215 4.197 4.152 Indekseret (1999=100) 100 98 103 103 102 Andel af beskæftigede 31% 30% 30% 29% 28% Øvrige beskæftigede i alt 519 553 631 711 730 Indekseret (1999=100) 100 107 122 137 141 Andel af beskæftigede 4% 4% 4% 5% 5% Sygeplejersker 3.590 3.633 3.793 3.797 3.844 Indekseret (1999=100) 100 101 106 106 107 Andel af beskæftigede 27% 27% 27% 26% 26% Personale i alt 13.348 13.413 14.259 14.493 14.582 Indekseret (1999=100) 100 100 107 109 109 Kilde: Udtræk fra det fælleskommunale løndatakontor (FLD), marts 2004. På det helt overordnede plan er beskæftigelsen på social- og sundhedsområdet i den fynske region steget med godt 1.230 personer eller 9 pct. på de seneste fire år. Det mest markante udviklingstræk er, at antallet af beskæftigede ikke-uddannede er fordoblet og udgør ultimo 2003 9 pct. af det samlede antal beskæftigede. Til sammenligning er antallet af beskæftigede på hjælperniveau og assistentniveau kun en anelse større end i 1999. Antallet af beskæftigede sygeplejersker er i perioden steget med 7 pct., men har i absolutte tal været stagnerende i de sidste par år. Endelig har der i gruppen af øvrige beskæftigede været en stigning på 41 pct., men antalsmæssigt udgør gruppen kun en ubetydelig del af det samlede personale på social- og sundhedsområdet. Sammenfattende er der på dette aggregeringsniveau ikke sket de store forskydninger mellem de enkelte grupper, idet væksten i antallet af beskæftigede uden en uddannelse dog medfører, at andelen af beskæftigede på hjælperniveau og assistentniveau er faldet en smule trods en svag tilvækst i absolutte tal. 19