Referat fra nytårsmøde i Scial Innvatins Frum, d. 11. januar 2016 Et supplement til slides. Velkmst v. Lisbeth Zrnig Andersen Status på det seneste års prjekter Seksuelt krænkede børn Hvrdan frebygger vi g hjælper dem bedre? Frslag til natinal handlingsplan seminar med nøgleaktører Støttet af VMOK Børnefnd, Østifterne Scial Exitprgram Prgram til ekstraktin af særligt vldsramte kvinder g børn klar til piltfase Støttet af Znta Aarhus II Mønsterbryderprgrammet helhedsrienteret støttefrløb til scialt udsatte unge Støttet af Det Obelske Familiefnd g Lauritzen Fnden Find g hjælp familierne scialt early warning system dialg med ministerier, kntakt fra Brasiliens regering Støttet af N. B. Rützebecks Familiefnd Status på frmidling af viden Underdanmarks Jægersldater Bg m 10 supermønsterbrydere g hvad vi kan lære af deres rejse fra bunden til tppen af samfundet Gyldendal De brændte børn II TV-prgram m vksne, der knfrnterer deres pvækst, hvrfr gik det galt? Scial change TV2 De frdømte frældre Fagbg m hvrdan vi kan gøre frældre til anbragte børn til den bedste versin af dem selv - Dafl Håndbgsserie til praktikere m mødet med den scialt udsatte Bind 1: Jeg ville have sagt det, hvis m seksuelt krænkede børn Finansieret gennem crwdfunding Børneårsmødet 2015 Knference med fkus på best practice inden fr frebyggende indsatser fr børn g unge - fr praktikere med fageksperter g livseksperter Det sciale årsmøde 2016 Knference med fkus på best practice inden fr frebyggende indsatser fr vksne (beskæftigelse, syge, flygtninge) - fr praktikere med fageksperter g livseksperter Scialplitikken 2016, v. Majbrit Berlau Hvad er udfrdringerne, g hvad kan vi frvente? 1
Scialplitikken er blevet til beskæftigelsesplitik, da man har flyttet de sciale ydelser fra Scialministeriet ver i Beskæftigelsesministeriet. Men trivsel er lige så vigtig, g fr ngle mennesker vil arbejdslivet altid være fjernt. Udfrdringerne i 2016 Ompririteringsbidrag scialmrådet får ikke, men det gør sundhedsmrådet. Der kmmer mange nedskæringer. Nedsatte ydelser kmmer til at betyde enrmt meget fr arbejdet med familierne. Fattigdm er skadende g ikke mtiverende. Børnefattigdm. Knkret dilemma fra smmerferien g frem. På den ene side er ydelsernes størrelse blevet defineret sm et acceptabelt niveau fra plitisk side, men i servicelven står der, at man skal gribe ind, hvis et barn har det skidt, g børnene får det skidt, når de skal leve i fattigdm. Hvrdan navigerer man i det? Flygtningestrømmen er en str udfrdring fr kmmunerne. Der er kun ghetter tilbage at placere flygtninge i hvad gør vi? Der er ikke plads i de bliger. Vksenrefrm. MB trr der kmmer en fra Karen Ellemann. Mht. 2020 målene har Karen Ellemann inddraget alle parter, hvilket Maibrit Berlau synes er meget frnuftigt. Men KE er ikke interesseret i at diskutere fattigdm. Klassikeren bureaukrati, hvr flk plever sig selv sm kastebld i systemet. De scialplitiske muligheder i 2016 Investeringer i scialt arbejde Sverigesmdellen - sm anvendes i Herning - giver øknmisk g menneskeligt verskud. Skandiamdellen sm kan bruges til at verbevise plitikkerne. Kan vi investere s til en bedre scialplitik ja, det kan vi. 12 kmmuner er vergået til den mdel i år. Andet Hjørring kmmune har afsat 125 milliner til vksenmrådet af et enigt byråd. Hver gang fagpersner vurderer, at en brger har brug fr massiv psyklghjælp, revalidering etc., men hvr der ikke er penge til det i det regulære budget, tager kmmunen fra puljen. Målet er at få 1700 brgere flyttet fra verførselsindkmst ud på arbejdsmarkedet inden 2018. Aalbrg Universitet følger det tæt. MBs udlægning af regeringens tankesæt er, at vi pisker med den ene hånd fr at få flk til at flytte sig, g dem der ikke vi flytte sig frsøger vi at hjælpe. Alle er enige m, at bureaukratihelvedet skal afskaffes, men det er endnu ikke lykkedes ngen scialminister. Det kræver,at man arbejder anderledes alle fagpersner skal gøre det anderledes. Denne regering SKAL afbureaukratisere. Hvrdan vi bryder mønstre, v. Mikael Lindhlm g Lisbeth Zrnig Andersen (se gså slides) Præsentatin af Underdanmarks jægersldater Har interviewet 10 jægersldater der alle har klaret sig gdt, i hvert fald erhvervsmæssigt. Kan vi gøre nget fr at støtte børn ud fra det, vi har fundet ud af. Alle har haft en brændt barndm. Alkhl, seksuelle vergreb, vld. Alle har søskende, der ikke har klaret den. Alle har haft en betydningsfuld anden en der hjalp g trede på dem. De har evnen til at kntrllere sig ikke falde fra hinanden g er gde til at læse mgivelserne en gd evne hjælper til at navigere scialt. Ngle børn har nemmere ved at finde den betydningsfulde vksne. Vi skal blive dygtigere til ikke bare at hjælpe de børn, der finder s, men gså de børn, der ikke finder ngen. 2
Stædighed g viljestyrke er en drivkraft fr dem alle. Disciplin. Kan man træne udhldenhed? Gdt at arbejde udhldenhed ind træne behvsudsættelse. Præstatinsfremmende pædaggik. Det skal ikke bare være rart at været mig, jeg skal gså nå nget. Det kan bruges i stedet fr at diagnsticere g sygeliggøre fr det er det, der hjælper de udsatte børn til at få et bæredygtig liv med arbejde g familie. Mønsterbryderprgrammet Kan man designe en indsats, sm støtter mønsterbrud? Vi har kigget på, hvad der i frvejen findes g talt med en masse eksperter, mønsterbrydere etc. m det. Et skel når man bliver 18, hvr alle støttemuligheder falder væk. Pludselig er man vksen g står alene. En knklusin er, at der er behv fr en helhedsrienteret, langvarig, persnbåren g tidlig indsats. Indsatsen skal starte ved 14-15 års alderen g måske vare p til 10 år. Elementerne er sammenfattet i tre faser á 18 måneder. Den nuværende indsats er meget frskellig fra kmmune til kmmune, g den er dyr, uden at man kan se, hvad der kmmer ind af penge. Se slide. Hvad kster en indsats? F.eks. 1.5 millin, hvilket er højt sat. Vi har taget udgangspunkt i freningen Ligeværds indsatser. Pinte: Hvis man ikke laver ungeindsatser, brænder man milliner (milliarder af). Prblemet er, at vi ikke kan frvente, at den kmmune, der smider mkstningerne, gså er den der får indtægterne frdi flk flytter etc. Tæt på Familien v. Hallur Gilstón Thrsteinssn Københavns kmmune har fået et nyt brgercenter fr børn & unge, hvr man har samlet samtlige tilbud i kmmunen, fr at gøre p med de uhensigtsmæssigt adskilte systemer. Der er et paradigmeskifte i gang, hvr vi er begyndt at tale investeringsfrslag i stedet fr sparefrslag. Der er ansat 20 nye sagsbehandlere på børnemrådet i KBHs kmmune. Børnemrådet bliver pririteret, g man har investeret i sagsbehandlingsarbejdet. Det betyder tættere kntakt mellem sagsbehandlere g børn g familier. Tættere samarbejde mellem myndigheder g tilbuddene. Vi er hele tiden i dialg med børn g familier fr at kunne justere prcessen. Vi kan gøre mere bruge vres ressurcer anderledes. Vi trr på det, men vi ved faktisk endnu ikke m det virker. Vi skal definere, hvad vi skal gøre anderledes, når vi er gået fem sager ned pr. sagsbehandler. Styrke relatiner i g mkring familierne. Ngle lever i netværksfattigdm. Mange unge plever mange brud. Hvrdan får vi et stærkere brugerperspektiv hvad er det fr en rejse, man skal igennem sm barn/ung. Vi har kun været i gang i et år vi har mange medarbejdere, der skal mstille sig til et nyt mindset. En ny selvfrståelse. Familierne kan gså reagere md det hvrfr hører jeg mere fra min sagsbehandler etc.? Målet er : Større scial mbilitet. Understøtte at de unge har et hverdagsliv, der minder så meget sm muligt m et nrmalt ungdmsliv. At b hjemme i stedet fr på institutin f.eks. Aktivering af ressurcer. Tænke andeledes i ressurceperspektiv. Man er ikke vant til at tænke, at familien har ressurcer, så hvrdan gør man det. 3
Vi har brug fr, at civilsamfundet begynder at tænke i scial ansvarlighed hjælpe sønnens klassekammerat med at kmme af sted til fdbld f.eks. Mere inklusin i almenmrådet. Tættere tilknytning til freninger etc. I KBH s kmmune har vi planlagt at invlvere de unge, familierne g kllegerne i at finde ud af, hvad der er den rigtige løsning? 20 prjekter i gang i det første år, så vi tester, eksperimenterer. Cirkulær samler p, udvikler g tester. Vi vil nget nyt men det kan være svært at ændre. Empwerment nye magtknstellatiner. Samskabelses- g inklusinsdagsrdenen er væltet pga. flkesklerefrmen. Debat: Hvrdan skaber vi flere vindere g færre tabere v. Agi Csnka, Michella Ermark, Hallur Gilstón Thrsteinssn g Lisbeth Zrnig Andersen AC: Jeg tænker, at det er vigtigt at tænke de sciale indsatser sammen med de uddannelsesmæssige. 50% af de anbragte børn pnår ikke 9. klasses eksamen. Man erstatter læring med msrg, når det er et barn, der har udfrdringer derhjemme. Men uddannelse er det, der kan løfte dem ud af den situatin. ME: Var stået af på sklen, men på Samsø får de mig tilbage i sklen. Sagsbehandleren lver, at jeg må kmme hjem på weekend, hvis jeg går i skle hver dag. Min mtivatin bygger på gde lærere i sklen på phldsstedet. Matematiklæreren sagde, at vi regnede i 15 min. g jnglerede i 15. min. Jeg kunne have brugt det, der fregik i KBH kmmune. Min mr havde brug fr en vksen, der kunne hjælpe hende til at hjælpe sine børn. HGT: Det der rykker er stadig gd gammel empati at ngen ser det, du har behv fr. Sm kntaktpersn skal du hele tiden tænke i uddannelse. Ambitinen er at sidde mere sammen med den unge g ikke fran skærmen. Sagsbehandlerne plever, at det fungerer helt anderledes at få den kntakt med brgerne. AC: Evidensdagsrdenen skal netp støtte den eksperimenterende tilgang til indsatserne. Ingen mdsætning til at lære af frskning. I frskning er man blevet bevidste m, at de tre ting, udhldenhed etc.er bieffekter ved at fkusere på læring. Refererer til et frsøg, hvr man kan se at IQ stiger ved læring, men når man kmmer tilbage i eget miljø, falder den igen. Alligevel klarer de sig bedre. HGT: Flkesklen skal ptimeres både læringsmæssigt g scialt i frhld til rummelighed ver fr scialt udsatte. AC: Vi blander tingene sammen. Scial udsathed (manglende frældreevne) g scial ulighed (læringsmiljøet i hjemmet) er nget frskelligt. Finansiering af scial innvatin, v. Peter Hlm g Sfie Bødker Udenfrskabets pris (se gså slides) Hvad er den samfundsøknmiske gevinst ved at bekæmpe Udenfrskabet. Hvilke værktøjer kan vi lave, der sikrer, at der bliver truffet ngle andre beslutninger ude i kmmunerne. Skandiamdellen behandler kun den øknmiske del af det, der er ikke livskvalitet med i beregningen. Knklusin: Scialmrådet ses sm en mkstning i stedet fr investering, hvr det skal regnes ind i et budgetår eller en fireårig budgetperide. Mdellen følger Scialstyrelsen retningslinjer. Været i gang i ver et år g 14 piltkmmuner er med. 4
Det er vigtigt hvr lang tid, man ser kalkulen ver på krt sigt er mkstningerne stre g gevinsterne små, da de tager lang tid m at manifestere sig. Så fra fire til 10 år er der str frskel. Man kan lave beregninger af investeringer, før man implementerer. Vi skal gøre s klart, hvad det er fr ngle pejlemærker, vi går efter. Målgruppernes frventede mkstningsreduktin. Man kan lave input i mdellen på t måder: se slide. Hvr finder man frventede effekter hvad er rimeligt. Udenfrskabet fem definerede grupper. Gennemsnitlige mkstninger pr. persn er beregnet. Skandiamdel 2016 hvad skal der ske Indarbejdning af kmmunale data, sm kmmunerne skal indberette. Hvem investerer hvem høster frugterne. Hvis man vil have tilsendt rapprt kan man skrive til www.udenfrskabetspris.dk Sådan finansierer Sverige scial innvatin, v. Malin Bengtssn Hvad velfærdssamfundet bygger på. Hvis flk ikke får jb er det et prblem fr samfundet. Du er i kntakt med mange rganisatiner/myndigheder, hvis du er udsat. I Sverige skal vi være bedre til kmmunikere tværsektrielt. Hvad er sciale investeringer: definitin se slide. Hvis du er et udsat barn g ikke får hjælp, begynder du at have brug fr hjælp mkring 18 års alderen g det frtsætter blt. Nrrköping-mdellen - Scial Investment Fund Høje investeringer i starten Nrrköping kmmune har afsat 40 milliner i kmmunale midler. Seks piltprjekter. Både fkus på den menneskelige g øknmiske side. Offentlige Scial Investment Fund: Vi er ved at få frskellige typer af SIB (Scial Impact Bnds) Vi har en målgruppe, vi mangler hjælp til. Anbragte børn sm vi allerede laver indsatser fr. Men vi vil gøre nget anderledes. Intermediary. Kan I hjælpe s med at finde en investr de finder en, der vil finansiere det at arbejde med prblemet. Hvis der er effektivt, betaler Nrrköping. Hvis det ikke har effekt, er det investren, der betaler. Investrens vil gerne betale, frdi de giver penge væk til velgørenhed. Og det ser gdt ud på deres prtflie. Det er på dagsrdenen i Sverige, men vi arbejder på ekstremt frskellige niveauer rundt m i landet. Plitikerne synes, det er gdt at udvikle mdellen med sciale bligatiner ligesm i England. Fndenes bidrag til scial innvatin, v. Søren Kaare-Andersen I DK bruger vi 40 mia. årligt på sciale indsatser. 5
I Bikubenfnden har vi givet mange penge ud g skaffet jbs på det sc. mråde, men vi ved ikke m, vi har skabt varige fremskridt. Vi skaber mange prjekter rundt mkring, men prjektet lever i en krt peride, g når det stpper, så lukker det. Indsatserne er fr krtvarige. Tre-fire år er ikke nk vi skal skabe nget, der varer meget, meget længere. Det nye er katalytisk filantrpi Vi vil bruge tid på at tale med flk i samfundet, så vi kan se, hvr det brænder, g så vil vi måske vil lave ngle calls/emnemråder, sm vi udvikler. Vi har været fr spredte g er ikke kmmet nk i dybden. Vi går ind med mere rådgivning g sparring. Vi kan ikke selv løse det vi skal indgå partnerskaber. Vi skal gså blive bedre til at stppe prjekter, der ikke virker. De skal evalueres hvert år, g vi bevilger kun penge til et år ad gangen. Hvad virker. Meget færre prjekter der skal kpieres, i stedet fr hele tiden at retænke. F.eks. sm natteravnene. Cmeback Industries: I stedet fr at være i en bande går de unge til bksning. Men de taler stadig grimt. Vi kmmer med pengene til pstart, g så er det frretningen, der tager ver. Dette burde være af str interesse fr kmmunen, bandemedlemmer er dyre. Fndenes rlle er at løbe øknmiske risici. Bevæge s hen md Scial Impact Bnds. Cllective Impact Indsats til unge hjemløse. Knkrete indsatser. Evt. lave ngle fast tracks sm f.eks. hvrdan kmmer man hurtigt til psyklg. Gå fra tilbagelænet rlle til mere aktiv Debat. Laura Lindahl (LA), Trine Trp (SF), Peter Hlm g Søren Kaare-Andersen LL: Plitisk er vi begyndt at tale højt m, at vi ikke ved, hvad der virker. Scialplitik fylder ikke meget ift. de øvrige plitiske mråder. Vi skal dyrke det meget mere. Og kigge md f.eks. Sverige. TT: Sciale indsatser er primært fr de menneskelige gevinster. Derefter de øknmiske gevinster. Jeg har savnet de regnemdeller, der viser, at det kan betale sig at investere. Dem der arbejder med de sc. udsatte ved gdt, hvad der virker - på mikrplan. Jeg er bekymret fr, m vi får målt på det rigtige i denne investeringstankegang. Scialpædaggernes landsfrbund: Man skal måle på, hvad praksis viser, der dur. Kriminalfrsrgen: (Mette) Tænke på tværs af sektrer incitament fra flere steder. PH: Investeringer er tidligere set sm mkstning, dvs. at man kan spare den væk. Der har ikke været en incitamentkultur i kmmunerne. Kmmunerne må ikke være gevinstuddelende. Ngen skal betale afkastet, men det må ikke være en kmmune. LL: Der ngle lvgivningsmæssige ting, der skal laves m. Der skal plitisk md til. TT: Kmmunalt afkast til private firmaer. Man skal ikke tjene på scialt arbejde ligesm med sc. øknmiske virksmheder. Men virksmheder har j gså en interesse i samfundet. 6
Mikael: Vi har fået ngle muligheder, vi ikke havde før, men der er ngle hurdler måske et paradigmeskifte. Flygtninge i arbejde v. Duc Huy Ngyuen Flygtningekrise hvad er det, g hvrdan håndterer vi den mest ptimalt. Vi mangler værktøjer, g udgifterne til flygtninge g indvandrere stiger g stiger. Udfrdringer: Flygtninge har ikke råd til at leve. Sprg g kultur. Svært at få flygtninge til at frstå, hvad er det fr en virksmhedskultur, vi har i DK. Blig hvad gør vi fr at huse flygtningene. Jbs Partner vil have flygtningene ud på arbejdsmarkedet. www.flygtningeijb.dk Vi hjælper virksmheder med den bureaukratiske g administrative del af det at tage en flygtning i arbejde. Vi ved, at der mange virksmheder, der gerne vil tage et CSR ansvar. 75% af de virksmheder, vi spørger, vil gerne tage en flygtning ind. Men de gider ikke alt det bøvl med papirer etc. Kandidaten skal matches rdentligt med virksmheden. Vi kmmer til at mangle kvalificeret arbejdskraft. Vi har lavet et markedsføringspakke til virksmhederne find den på flygtningeijb.dk Vi gør det gratis fr kmmunerne. Hjælp s med at frtælle m platfrmen. Gevinst eller mkstning? V. Christffer Aagaard Melsn Hvad gør vi rent praktisk i Vejle kmmune. Vi kan gdt få det til at løbe rundt nu, men hvis flygtningene ikke kmmer i jb, får vi ngle stre udgifter. Vi kiggede efter best practice g så på vre egne resultater. Det er vigtigt hurtigt at kmme ud i virkeligheden kmbinere sprg g arbejde. Man får sprg, arbejde, netværk. Vi kiggede på, hvr tidligere flygtninge havde fået et arbejde. Hvilke kmpetencer g hvilke brancher. Praktikken skal være i et mråde, hvr det er muligt at få et jb bagefter. Start p, lær sprg, få et netværk g derefter kan du søge din drømme. Bsniske flygtninge var i sin tid kede af at blive mødt med hvad kunne du gdt selv tænke dig?. Virkede ikke fr dem. Kmbinerer praktikken med pkvalificering g sprgundervisning. I 2008 under krisen plevede vi, at flygtningene var de første, der røg ud, frdi de ikke var pkvalificeret nk. Eller frdi ildsjælen, der havde ansat dem, ikke havde råd til at behlde dem. Vi møder alle med frventning m, at de kan g vil. Vi tilbyder arbejdsgiverne, at vi kmmer ud g er med i snakken mellem arbejdsgiver g flygtning. Det giver virksmhederne mulighed fr at være med til at definere, hvad der er en attraktiv medarbejder. Netværket er ekstremt vigtigt derfr frsøger vi at facilitere at flygtningene kmmer ud g møder flk. Vi har et gdt struktureret redskab i den knkrete plan. 7
50% er selvfrsørgende efter integratinsperiden vi satser på at få den p 70%. Vi har hurtig gjrt det virksmhedsrettet g pkvalificering sammen med virksmheden har gjrt en frskel. Er der ngle jbs, sm ikke kunne besættes af etnisk danskere, der er blevet besat af flygtninge. Ja, bestemt. Kan vi rykke en balle? Dennis Kristensen Der er både flygtninge, der nærmest kan gå direkte ind på arbejdsmarkedet, g ngen hvr der er lang vej. Vi skal både verhlde vres knventiner g pføre s rdentligt ver fr andre mennesker. Det private har taget et større ansvar men kun på virksmhedspraktik. Kmmunerne har ansvar fr at samle p i sidste ende. Grænser fr hvr mange baller, vi kan finde. Frdi hele arbejdspladsen skal være med til at støtte g hjælpe flygtningen. Det private tager ikke den andel, de burde tage. Vi skal passe på, at vi får det ligesm i 60 erne g 70 erne, hvr fundamentet fr Fremskridtspartiet km frem. Skabe jbpakker trinvise løft til at være i et varigt jb. Trappemdel. Vi finder ikke et bedre sted til integratin end arbejdspladsen. Integratins- g plæringsstillinger. 80% arbejdsuge arbejde 20% sprg g uddannelse, pkvalificering. Får kun løn fr 80%. Bliver ikke brugt i praksis. Vi vil ikke have indslusningsløn. Man skal have ret til at bruge sine kmpetencer, få kmpetencer g frsørge sig selv. Hvis man starter i lavtlønsjb, bliver man i lavtlønsjb. Trepartsfrhandlinger: Flygtninge kmmer til at være i frnt. Vi mangler ikke arbejde i den ffentlige sektr, vi mangler penge til at lønne dem. Debat. Hvrdan bliver flygtninge til en gevinst fr det danske samfund, v. Dennis Kristensen, Christffer Aagaard Melsn g Duc Huy Ngyuen. CAM: Hvrfr ikke indslusningsløn. DK: Kmmuner er stærkt pressede. Hvem betaler fælles eller du kmmer selv til at betale. Aben sidder på kmmunerne skuldre i de første tre år integratinsperiden. DHN. Utpisk samfundsvisin. Hvrdan frpligter vi hinanden til at gøre det, der virker. Vi samarbejder ikke. CAM: Lettere hvis det var flere, der støttede p m det. DK: Vi skal frhlde s til det sm en bekymring. Hvad betyder det efter integratinsdelen frdi det kmmer til at kste penge på både pasning, sundhed, flkeskle etc. 8
CAM: Det handler meget m at kmme ud g arbejde g fungere blandt danskere. DHN: Ikke ambitiøst nk med de ting, Vejle g FOA præsenterer. I JP rykker vi ud med det samme. Vigtigt at de kmmer ud til det rigtige tilbud. Der er uenighed m, hvrvidt flygtninge skal betales mindre fr det samme jb. DK vil ikke tilbyde mindre i løn. Tilhører hvis alternativet er, at flygtningen ikke har nget at stå p til, så er det bedre. Afrunding, afslutning, sang g vin. Huset Zrnig siger tak fr en inspirerende dag. 9