Mål- og Indholdsbeskrivelse SFO Stengård, Stengård Skole Triumfvej 1, 2800 Lyngby
Handleplan Som en del af arbejdet med området KROPSLIG UDFORDRING vil vi bl.a. -Leg og bevægelse- Sund livsstil Indsats Initiativ Giv en kort beskrivelse af den enkelte indsats / initiativ Vi lægger vægt på børnenes trivsel, velbefindende og velvære gennem følgende: Fysisk aktivitet/idræt Leg Konkurrence Kort beskrivelse af de forventede aktiviteter Konkret vil vi Fysisk aktivitet: Vi deltager i alle kommunens fælles sportslige arrangementer, samt giver tilbud om kropslige aktiviteter dagligt, til SFO ens børnegrupper (klasser) på skift og på tværs. Vi træner op til stævnerne indenfor de enkelte discipliner. Vi bestræber os på at være gode og motiverende rollemodeller efter devisen: Er vi ikke inspirerende og går forrest med aktiviteterne, falder børnene hurtigere fra. Leg: Igennem leg vil vi lære børnene at udvikle sociale, kropslige, og empatiske kompetencer i forhold til kammerater og andre. Vi søger også at bibringe dem samarbejdets kvaliteter, hvor alle led i kæden er lige vigtige. Ingen kæde er stærkere end det svageste led. Konkurrence: Igennem konkurrencer vil vi lære børnene at yde deres bedste for at opnå et, for dem, tilfredsstillende resultat. At tabe og vinde med samme sind. At det er sjovere at vinde og at taberen kan lære at tackle et nederlag og muligheden for, at forbedre sine evner, mentalt såvel som fysisk. At vi skal tilsigte at alle, øvede som uøvede, der har lyst, får mulighed for at udvikle og forbedre deres evner og
kompetencer i en specifik sportsgren, samt at opleve glæden ved fysisk udfoldelse og udfordring, Vi forventer, at det medfører følgende Øvrige delmål Hvilke delmål fra SFO s Mål- og indholdsbeskrivelse vil vi i særlig grad fokusere på? Gennem eksempelvis svømning, fodbold, stikbold, løb, stratego live, limbo, holdsport og konkurrencesport, søger vi at bibringe børnene øget balanceevner, forbedret grov/fin motoriske evner, øget empati, øget tillid, øget strategiske/ taktiske kompetencer, øget personlige kompetencer, bedre samarbejdsevner, bedre evne til holdtænkning, bedre tekniske boldkunnen, øget kammeratskabs følelse, bedre vejrtræknings teknik, større selverkendelse og selvstændighed, styrkelse af fantasi, erkendelse af kroppens funktioner, udvikling af muskler, øget evne til at forstå nødvendigheden af forskellig påklædning til forskelligt vejrlig. Notér hvilke trinmål for elevens alsidige, personlige og sociale udvikling, der er i fokus med dette initiativ Fysisk aktivitet: Ved fysisk udfoldelse udvikles også fantasi og samarbejdsfærdigheder. Vi prioriterer børnenes frie leg højt og ser det som en værdifuld beskæftigelse i vores SFO. Det er med andre ord i takt med Gladsaxe kommunes mål og indhold: At børnene udfolder sig kropsligt At de oplever glæden ved at bruge deres krop gennem leg og bevægelse At få mulighed for at afprøve og udfordre sine fysiske grænser. Hvem involveres? Hvem er tovholder/ansvarlig for denne indsats og hvilke medarbejdere deltager i de konkrete aktiviteter? Fysisk aktivitet: Pædagog / lærerteam involveres i de planlagte aktiviteter. Den sportsvarlige medarbejder samler op på samtlige aktiviteter, samt sørger for tilmeldinger til de eksterne arrangementer. Vi arbejder i
Tidsplan Opfølgning / evaluering forbindelse med afvikling af stævner sammen med kreativitets værkstedet og cafe værkstedet. ( plakater, bannere mm, samt servicering af gæster og egne aktivitetsbørn). Tidsplan for den samlede indsats og evt. for de enkelte delaktiviteter. Fysisk aktivitet: Kropslige aktiviteter udføres hele året i forskellige fysiske rum. Vi deltager i samtlige af Gladsaxe kommunes sportsstævner for SFOér, og beskæftiger løbende gennem året SFO ens børn med ad hoc bevægelses aktiviteter og har etableret samarbejde med bl.a SFOéns udelivs værkstedet specielt i vinterhalvåret. Hvorledes vil vi følge op / evaluere på indsatsen? Samtaler med børnene, team møder, personalemøder og forældrene via intra og elevsamtaler. Fysisk aktivitet: Vi evaluerer på projektet jævnligt i værkstedet og løbende med kollegerne, samt på den årlige personale weekend, og i fællesskab med børn til børnemøder.
Handleplan Som en del af arbejdet med området KULTURFORMIDLING vil vi bl.a. Giv en kort beskrivelse af den enkelte indsats / initiativ Indsats Initiativ Kulturkendskab: Øge viden om kulturforståelse i et fællesskab med forskellighed og hvor der samtidig er fokus på det enkelte barn. Øget viden indebærer at barnet er i stand til at tage et større ansvar dels for sig selv, men også for andre og lærer at forstå sig selv og navigere i den samtid barnet lever i. Dette sker gennem: Teater Kor Dans Kort beskrivelse af de forventede aktiviteter Konkret vil vi Teater: Vi vil igangsætte kreative aktiviteter såsom drama, musik, udtryk og kostumer. Vi arbejder med historiefortælling og giver derudover plads til samtaler, når undrende spørgsmål bliver stillet på egen eller andre kulturers vegne. Vi gennemgår samarbejdsøvelser, hvor man udfordrers på hinandens og egne initiativer. Gennem dramaøvelser udvikles kropsforståelsen og bevidstheden om den verbale og non-verbale kommunikation. Vi arbejder med tid - og rumforståelse hvor vi bl.a. styrker grovmotorikken i konkrete såvel som i abstrakte situationer. At udfordre sig selv gennem dramaøvelser højnes selvforståelsen og styrker dermed selvtillid og selvværd. Teaterarbejde kræver samarbejdskompetencer, hvor ansvaret for fællesskabet og for egen handling er
en vigtig del af processen. Det kræver koncentration og nærvær. Kor: Der arbejdes med sangteknik, stemmetræning og sprog som udtryksmiddel. Der arbejdes derudover med et varieret repertoire, som repræsenterer forskellige genre, kulturer og tidsperioder. Gennem sang og musik udvikles samarbejds- og koordineringskompetencer samt dét at kunne koncentrere sig og holde fokus. De æstetiske lærerprocesser er i centrum, når man arbejder med sang som udtryksmiddel. Det udvikler bevidsthed om nydelse, være i nuet og skaber balance og intimitet. Dette bidrager til styrkelse af selvværd og selvtillid. Dans: I arbejdet med dans som udtryksmiddel er der fokus på samarbejde, koordinering, koncentration og rytme. Derudover er dans en fysisk aktivitet hvorigennem der udvikles kropsforståelse. Som i arbejdet med korsang lægges der også her vægt på de æstetiske lærerprocesser. Livsglæde, nydelse, intimitet og udvidelse af egne personlige grænser er i højsæde. Vi forventer, at det medfører følgende Hvilke delmål fra SFO s Mål- og indholdsbeskrivelse vil vi i særlig grad fokusere på? Vi forventer, at det giver en oplevelse blandt børnene af at være en del af SFO-kulturen og de traditioner, der knytter sig hertil. Børnene kan tilegne sig læring i strategier, planlægning, formidling og lytte og modtage. Gennem positivt samspil kan de opnå større empatisk, social forståelse og følelse af sammenhold og samhørighed. Vi øger selvstændigheden hos børnene ved at lære dem at være klare og tydelige og kunne formidle følelser i forhold til andre. Der sigtes mod at skabe glæde og social trivsel.
Øvrige delmål Notér hvilke trinmål for elevens alsidige, personlige og sociale udvikling, der er i fokus med dette initiativ Børnene lærer at vise nysgerrighed, have lyst til fordybelse, bruge deres fantasi i kreativ form, indgå i fællesskaber og tage hensyn til andre, samt forsøge at forstå andres handlinger. Samarbejde og kommunikation fremmer individets mulighed for at kunne navigere fremtidens samfund. Hvem involveres? Tidsplan Opfølgning / evaluering Hvem er tovholder/ansvarlig for denne indsats og hvilke medarbejdere deltager i de konkrete aktiviteter? Pædagoger og børn involveres på planlægningsmøder, personale- og teammøder. Tidsplan for den samlede indsats og evt. for de enkelte delaktiviteter Der planlægges i henhold til aktivitet og karakteren af projektet. Værkstedet udvikles hele året. Hvorledes vil vi følge op / evaluere på indsatsen? Pædagoger og børn evaluerer efter hver aktivitet og projektforløb.
Handleplan Som en del af arbejdet med området FÆLLESSKAB vil vi bl.a. Indsats Initiativ Konkret vil vi Giv en kort beskrivelse af den enkelte indsats / initiativ Dialog Inklusion og refleksion Frirum Medbestemmelse Kort beskrivelse af de forventede aktiviteter Dialog Vi har forskellige tiltag der fremmer fællesskabet samt udvikler børnenes demokratiske holdninger, herunder dialogen. Det gør vi ved at, skabe rum til samtale og fordybelse i leg, aktiviteter. Vi øver børnene i at give udtryk for deres synspunkter og holdninger sådan at de kan tydeliggøre hvem de er, og hvad de står for, i samspillet med de øvrige. Inklusion og Refleksion Vi prioriterer at støtte børnene i konfliktsituationer, samt at give dem redskaber til at håndtere deres egne konflikter. Det handler om at anerkende og have forståelse for de forskellige personligheder, vi hver især møder i samværet med andre. Vi ønsker at styrke børnenes kompetencer, idet vi tror det vil skabe anerkendende adfærd børnene imellem. Vi ønsker at udvikle de kommunikative sider af barnet (verbalt og nonverbalt). I hjerterrummet vil vi styrke børnenes sociale relationer på tværs af klasser og alder. Frirum Børn har behov for en pause, et sted hvor de kan koble fra dagens travlhed. Frirummet skal give barnet ro og fornyet energi. Hjerterummet giver mulighed for tæt kontakt til en pædagog. Desuden støtter vi emotionelt og vejleder barnet i deres eventuelle behov. Vi skaber et roligt og nærværende miljø, hvor
det enkelte barn bliver tilgodeset. Medbestemmelse Vi giver generelt børnene mulighed for indflydelse og medansvar i de demokratiske processer, der er i hjerterummet. F.eks. aktivitet og fordybelse. Vi forventer, at det medfører følgende Hvilke delmål fra SFO s Mål- og indholdsbeskrivelse vil vi i særlig grad fokusere på? Dialog Børnene lærer at indgå i, og at tage ansvar for fællesskabet. Frirum Få indre ro og overskud til resten af dagen. Inklusion og refleksion Etablerer og skabe relationer og få mulighed for at udvikle nye venskaber. Medbestemmelse Børnene lærer at indgå i og tage ansvar for fællesskabet. Øvrige delmål Notér hvilke trinmål for elevens alsidige, personlige og sociale udvikling, der er i fokus med dette initiativ Inklusion og refleksion At kunne rumme forskellige personligheder og forsøge at forstå andres handlinger. Empati er at leve sig ind i andres situation, at vise omsorg og respekt for andres følelser og synspunkter.
Dialog Gennem dialog udvikles samarbejdsfærdigheder og naturlig selvhævdelse. Børnene skal lære at give udtryk for egne behov og følelser, at kunne sige fra og til. Frirum Plads til de børn, der har behov for leg i rolige omgivelser og har brug for en tættere kontakt. Medbestemmelse At udvikle ansvar hos børn indebærer at børn får medbestemmelse og lærer at tage konsekvensen heraf. Vi ønsker at børnene bliver i stand til at føle ejerskab over for gruppens fælles ejendele. Hvem involveres? Hvem er tovholder/ansvarlig for denne indsats og hvilke medarbejdere deltager i de konkrete aktiviteter? Inklusion og refleksion Dialog Frirum Medbestemmelse Pædagoger Tidsplan Tidsplan for den samlede indsats og evt. for de enkelte delaktiviteter Løbende Opfølgning / evaluering Hvorledes vil vi følge op / evaluere på indsatsen? Hvert ½ år.
Handleplan Som en del af arbejdet med området FILOSOFISK UDFORDRING vil vi bl.a. Giv en kort beskrivelse af den enkelte indsats / initiativ Indsats Initiativ Nysgerrighed og fantasi Dialog og samtale Rolle model Kort beskrivelse af de forventede aktiviteter Konkret vil vi Nysgerrighed og fantasi Vi vil udfordre børnenes fantasi og nysgerrighed. Dette vil vi gøre igennem en pædagogisk tilgang, hvor vi arbejder med, at give børnene en lyst til at udfordre egne kompetencer. At skabe rum for fordybelse er også primært i vores værksted. Vi har konkret i vores værksted to lokaler og har derfor mulighed for, at lave to aktiviteter parallelt. I det ene lokale sker fordybelsen via spil og finmotoriske aktiviteter. Her tilbyder vi forskellige spil, som kræver koncentration og forståelse for regler og andet. Vores værksted giver også mulighed for integration klasse årgangene på tværs. Børnene oplever, at være i et større fællesskab og kan hjælpe hinanden på tværs af aldersgrænse. Dialog og samtale I det andet rum er aktiviteten primært madlavning. Børnene anvender deres verbale kommunikation. Denne kommunikation sker på tværs af bordet, idet børn og voksne taler sammen, imens de tilbereder maden. Dialogen indeholder blandt andet navne på ingredienser og børnene opnår endvidere forståelse for mængder og måleenheder. Et andet aspekt vi
arbejder med er naturforståelse, da netop råvarer kommer fra naturen. (Hvad er frugt og grønt og hvor kommer det fra og hvor kommer mejerivarer fra.) Rolle model Vi fremstår som engagerede, motiverende og personlige rollemodeller, der er tydelige i adfærd og handling, og som kan motivere børnene. Vi vil arbejde med dette igennem, at give børnene en forståelse for hygiejne, da det er et vigtigt aspekt i fremstillingen af mad. Vi taler om hvordan man behandler maden og hvor vigtigt det er, at man blandt andet vasker hænder og holder køkkenet rent og ikke blander jord med frugt og andre råvarer. Vi skal også sørge for, at have fokus på sikkerhed. Vi arbejder med skarpe knive og det er vigtigt at kunne håndtere dem, så man selv og andre ikke kommer til skade. Der skal altid være en voksen tilstede når der arbejdes med knive. Vi yder omsorg overfor børnene, da vores værksted tilbyder rolige og mindre omgivelser. Vi prioriterer at afsætte den nødvendige tid til konfliktløsning. Vi er fysisk placeret ved legepladsen, så det falder naturligt ind, at børnene kommer til os når de oplever problemer eller er kommet til skade og her yder vi en pædagogisk kernekompetence. Vi har fokus på kultur og opdragelse, ved at lære børnene at sidde og spise pænt, samt have en god omgangstone. Børnene er medansvarlige i de daglige gøremål, så som oprydning, opvask og rengøring. Vi forventer, at det medfører følgende Hvilke delmål fra SFO s Mål- og indholdsbeskrivelse vil vi i særlig grad fokusere på? Nysgerrighed og fantasi Igennem vores tilberedning af mad, vil børnene tilegne sig en bred viden omkring madvarer og tilberedningen af dette. Vi går op i en æstetisk anretning, så maden ser indbydende ud. Vi vil arbejde mad at børnene skal udvikle deres fantasi i kreativ form. Vi forventer at børnene får styrket deres fantasi igennem deres nysgerrighed. Børnenes sociale kompetencer bliver styrket ved, at være en del af fællesskabet/ børnene spiller sammen og tilbereder maden sammen.
Dialog og samtale Igennem den daglige forberedelse af eftermiddagsmaden udvikler vi børnenes sproglige kompetencer samt styrker hukommelsen. Børnene får kendskab til råvare, hvor de kommer fra. Børnene får endvidere styrket der fin og grov motoriske udvikling igennem tilberedningen af maden. Vi kan igennem planlagte temaer opnå, at give børnene en bredere forståelse for kulturer fra andre lande. Vi vil arbejde med temauger, hvor vil laver forskellige retter fra andre lande. Vi håber sådanne temauger kan være med til, at åbne børnenes nysgerrighed samt udvikle deres forståelse for forskelligheder. Rolle model Vi vil også give børnene en forståelse for sunde varer og kun servere sunde måltider. Vi arbejder ud fra Gladsaxes sundhedspolitik. Denne politik er overordnet for kommunen og er med til, at sikre vi som institution sikrer, at give børnene kendskab til sundhed. I vores håndtering af konflikter lærer vi børnene at turde sige sin mening og sætte ord på følelser og behov. Det er også vigtigt, at lære børnene god takt og tone. Øvrige delmål Notér hvilke trinmål for elevens alsidige, personlige og sociale udvikling, der er i fokus med dette initiativ Nysgerrighed og fantasi Et aspekt, er at det enkelte barn også opnår en succesoplevelse og får styrket deres selvværd, ved at finde ud af at de kan noget de ikke troede de kunne. Her er det vigtigt at vi som pædagoger giver ros og anerkendelse til det enkelte barn. Igennem de aktiviteter vi tilbyder,
opnår det enkelte barn også inklusion og derigennem bliver barnet en aktiv del af fællesskabet og derved opnår barnet, at blive inkluderet. Dialog og samtale Igennem dialog med børnene opnår vi også en situation hvor aspektet renlighed og behandling af madvarer er på tale. Vi skaber mulighed for, at udvide børnenes bevidsthed omkring deres daglige hygiejne og hvor vigtigt dette er. Hvem involveres? Rolle model Vi er som pædagoger rollemodeller og skal være bevidste om vores egen handlinger. Hvem er tovholder/ansvarlig for denne indsats og hvilke medarbejdere deltager i de konkrete aktiviteter? Tovholder for dialog og samtalen i egne klasser er de tilknyttede klassepædagoger. Alle ansatte, eller folk som befinder sig på skolens areal, ses som rollemodeller i arbejdet med børnene. Vi har på værkestedet lavet en arbejdsfordeling, og har lavet forskellige ansvarsområder. Vi har lagt vægt på at bruge vores individuelle kompetencer. Tidsplan Opfølgning / evaluering Tidsplan for den samlede indsats og evt. for de enkelte delaktiviteter Vi prioriterer at afsætte den nødvendige tid til konfliktløsning og øvrige samtaler. 2011- vi engang finder på noget andet. Hvorledes vil vi følge op / evaluere på indsatsen? Evaluering/opfølgning med de involverede samt i forhold til forældre, hvis det er nødvendigt. Vi laver løbende evaluering på værkstedet. Dette sker ofte en gang hver måned, hvor vi samtidig planlægger næste måned. Vi har der ud over en hoved evaluering sammen med de andre værkesteder hvert halve år.
Handleplan Som en del af arbejdet med området NATURFORSTÅELSE vil vi bl.a. Indsats Initiativ Giv en kort beskrivelse af den enkelte indsats / initiativ At børene: Får oplevelser i og med naturen Tilegner sig viden om naturen og tager ansvar for miljøet. Tilegner sig lokal bevidsthed Udfordrer barnets sanser Kort beskrivelse af de forventede aktiviteter Konkret vil vi For barnet som er i forbindelse med omgivelserne, er naturen og naturfænomener her og nu oplevelser som integreres i krop og sind. Naturen er sanselig og konkret samtidig med, at den lader sig forvandle og forme, så barnet har rige muligheder for at bruge sine fantasikræfter. Barnets kontakt med naturen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Oplevelser i naturen skaber lyst til livet, interesse og omtanke med omverden. Ved at barnet er meget i naturen, oplever det sig selv som en del af en større helhed og får dermed et naturligt ydmygt forhold til miljøet og verden i det hele taget. Formålet med naturforståelse er overordnet at give børene mulighed for at få oplevelser i og med naturen, at få en æstetisk oplevelse, samt opleve glæde ved at være i naturen. Igennem social læring tilegner sig viden om naturen, tilegner sig viden om og ansvar for miljø og
økologi, kort sagt at få en sund og naturlig miljø bevidsthed. Her igennem tilegner sig lokal og global bevidsthed. Hvis børn ikke kender til naturen, ved de heller ikke hvorfor det er så vigtig at passe på den. Desuden er naturen og dens muligheder/udfordringer ideelt til at styrke og udvikle børns sanser. Igennem naturens udfordringer og ujævne terræn kan børenes sanseintegration udvikles på en hensigtsmæssig måde. Naturens skiftende terræn er optimalt for styrkelse af børns kinæstetiske og vestibulære sansesystem. Vi forventer, at det medfører følgende Hvilke delmål fra SFO s Mål- og indholdsbeskrivelse vil vi i særlig grad fokusere på? At børnene ville forholde sig nysgerrige til naturen og kan fordybe sig i konkrete emner. De ville tage ansvar for naturen og miljøets beskaffenhed. Vi forventer også at deres sanseintegration vil blive styrket og at dette ville medførere en bedre indlæring. Øvrige delmål Hvem involveres? Notér hvilke trinmål for elevens alsidige, personlige og sociale udvikling, der er i fokus med dette initiativ Ansvar at være bevidst om egen handlinger Fantasi, udfoldelse og aktivitet vise nysgerrighed og have lyst til fordybelse og bruge sin fantasi i kreativ form Hvem er tovholder/ansvarlig for denne indsats og hvilke medarbejdere deltager i de konkrete aktiviteter? Naturværksteds Pædagogerne Casper og Flemming
Tidsplan Tidsplan for den samlede indsats og evt. for de enkelte delaktiviteter 2012-2015 Opfølgning / evaluering Hvorledes vil vi følge op / evaluere på indsatsen? Projekter kan evalueres blandt børnene og hos ansvarspædagogerne.
Handleplan Som en del af arbejdet med området UDTRYKSFORMER vil vi bl.a. Giv en kort beskrivelse af den enkelte indsats / initiativ Indsats Initiativ Kreativitet Kommunikation Æstetisk udfoldelse Fin- og sansemotoriske udfordringer Kort beskrivelse af de forventede aktiviteter Konkret vil vi Kreativt værksted I det kreative værksted vil vi bevare en frizone for kreativitet i hverdagen i samværet med børnene. På SFO Stengård mener vi det er vigtigt, at børnene lærer at de tilhører et fællesskab, derfor har vi forskellige tiltag der fremmer fællesskabet, udvikler børnenes fornemmelse for æstetik, samt fin- og sansemotoriske udfoldelser. I SFOen arbejder vi med at skabe rammer for fællesskaberne. At være en del af et fællesskab betyder bl.a. at børnene skal lære, at deres eget behov indimellem ikke kan tilgodeses og at det enkelte barn er bevidst om deres medansvar overfor fællesskabet og hinanden. Det er i grupper at børnene socialiseres og udvikles, idet børnene spejler sig i sig selv og hinanden. I samspillet med andre lærer børnene deres egen kultur og værdier at kende, samt lærer at forstå andres kultur. Vi ser at børnene spejler sig i os voksne. Derudover ser vi det er vigtigt, at børnene tilegner sig kompetencer der gør dem i stand til at deltage i demokratiske processer. Når der er mange mennesker sammen, kan der ofte opstå uenigheder og konflikter. Vi mener, at det er SFO ens opgave at bevare en frizone til at turde udfolde sig kreativt, i samværet med andre. Vi arbejder målrettet på, at sikre børnene en meningsfuld fritid med udgangspunkt i deres behov, interesser og erfaringer, samt ved at stille dem overfor forskellige udfordringer der fremmer den enkeltes både bevidste og ubevidste potentialer. Vi vil derfor tilbyde børnene et bredt udbud af aktiviteter hvilket betyder, at børnene indimellem deltager i projekter på tværs af værksteder.
Foruden planlagte aktiviteter vil vi gerne tilgodese børnenes egne initiativer, ved at skaffe materialer, plads, ro og give dem den støtte de kunne have behov for. Der skal være plads og tid til egen virksomhed, beskæftigelse og ikke mindst leg. Vi prioriterer børnenes frie leg og tager ofte udgangspunkt i denne da vi ser det som en værdifuld beskæftigelse i SFO en. Legen er ramme for børnenes bearbejdning af oplevelser, eksperimenter, kreativiteter og fantasi. Gennem kommunikation vil vi være anerkendende, vise omsorg og derved styrke børnenes, udtryksformer i en demokratisk kontekst. Vi forventer, at det medfører følgende Hvilke delmål fra SFO s Mål- og indholdsbeskrivelse vil vi i særlig grad fokusere på? Kreative værksteder. Vi vil gerne opstille rammer hvor børnene får mulighed for at blive udfordret, både på fantasi, sanselighed, sprog og følelser. Hvor vi dermed skaber et kreativt miljø hvor socialisering er mulig og nye venskaber opstår. Børnene lærer æstetiske udtryksformer og fantasi i kreativ udfoldelse. Vi forventer at børnene oplever at de sætter deres synlige præg på SFO ens fysiske rammer. Vi forventer at udvikle børnenes selvforståelse og samarbejdsevner gennem en kreativ kontekst. Øvrige delmål Notér hvilke trinmål for elevens alsidige, personlige og sociale udvikling, der er i fokus med dette initiativ Vi ønsker at børnene skal tilegne sig kompetencer som fantasi, kreativ udfoldelse og selvstændigt søge aktiviteter.
Børnene vil lære, at give udtryk for egne følelser, udvise empatisk forståelse, og lære selvkontrol. At der er flere måder at udtrykke sig på; nonverbalt, i farver, m.m. Hvem involveres? Hvem er tovholder/ansvarlig for denne indsats og hvilke medarbejdere deltager i de konkrete aktiviteter? Pædagogerne involveres både aktivt, kreativt og kommunikativt. Tidsplan for den samlede indsats og evt. for de enkelte delaktiviteter Tidsplan Vi følger årshjulet til 2015 Hvorledes vil vi følge op / evaluere på indsatsen? Opfølgning / evaluering Vi evaluerer løbene året rundt efter afsluttende projekter. Evaluering i børnegruppen, personalegruppen og i teams.