Kvalitets Plan. Dagpleje, vuggestue og børnehave. Skive kommune



Relaterede dokumenter
Dagplejen 12 kommunale daginstitutioner - heraf 3 med vuggestuepladser 4 selvejende daginstitutioner 1 specialbørnehave 6 privatinstitutioner

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Børne- og Ungepolitik

Kommunens navn: _Silkeborg

Dagtilbudspolitik

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Musik og digital læring Indsatsområde

Sammen om De Yngste - SYNG

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Pædagogiske læreplaner.

27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Frivillighed, fællesskab og samskabelse

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Velkommen i Dagplejen

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

velkommen i skole 2015

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

Præsentation af Daginstitutionen Regnbuen: Pædagogisk læreplan: Tema 1, barnets alsidige personlige udvikling:... 3

Du skal være optaget af hvad der interesser børnene og hvordan børn lærer på forskellige måder. Du skal have læring for øje i de små ting der sker.

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Kvalitetsrapport fra Orø Enhedsinstitution for 2011

Viborg Kommune. Digterparkens Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Indhold. Dagtilbudspolitik

Pædagogisk udviklingsplan

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Alsidige personlige kompetencer

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune

Børne- og Familieafdelingen

Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Sprogindsats for Småbørnsområdet

Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Pædagogiske læreplaner

Inklusion i Dagplejen

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Ældre- og Handicapudvalget

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Sønderled Leder: Tina Bojsen Petersen

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

Læreplaner. Vores mål :

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Tusindfryd Leder: Marianne de Place

Forord. Indholdsfortegnelse

forord I dagplejen får alle børn en god start

Kultur- og Familieforvaltning

Lokal udviklingsplan for

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

FAVRSKOV KOMMUNE. Skovvang-området PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 6. maj Gl. Rådhus, Byrådssalen. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet:

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb feb. 2017

12/2/ xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=

HJØRRING KOMMUNE. Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering. Hjørring Kommune. I De Pædagogiske Læreplaner er sprog et tema.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Sammendrag af uanmeldte tilsyn De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Pædagogisk Læreplan

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

(Sommer)Nyt til forældrene i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Bevægelsesdagplejer Dorthea Marie Rønnov Hansen kaldenavn: Dorthe Højvang Nord Vamdrup Tlf:

Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole

Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

Virksomhedsplan for 2014

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Kortlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn i Skive Kommune

Energi ansvarlighed i Skive Kommune i mere end 30 år

Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Transkript:

Kvalitets Plan 2014 Dagpleje, vuggestue og børnehave Skive kommune 1

Forord I denne plan gør vi status over det pædagogiske arbejde med børnene, de politiske beslutninger, resultaterne vi har nået - og de opgaver vi skal løse endnu bedre i de kommende år. I 2012 var vores mål frem mod 2014: Fortsat prioritering af arbejdet med børnefællesskaber som en af de afgørende forudsætninger for børns videre livschancer Fortsat prioritering af det omfattende sprogarbejde, herunder fokus på småbørns sproglige fundament som afgørende betydende for deres videre udviklings- og læringsforløb Fokus på øget systematik og struktur i særdeleshed i arbejdet med udsatte børn og børn med særlige behov Fortsat udvikling af forældresamarbejdet forældreinvolvering Daginstitutionernes læreplaner vidner om, at der i stort omfang er arbejdet med målene. Vi er nået langt, og vi kan blive endnu bedre. Vi har udviklet vores område både igennem deltagelse i nationale forskningsprojekter, lokale udviklingstiltag og klare politiske målsætninger. Vi skal skabe de bedste rammer for glade og videbegærlige børn. Give dem et lyst syn på livet og sikre, at de hver dag glæder sig til at møde kammeraterne. De fleste børn trives. Men der er også nogle børn, der har det svært. Der er børn, der ikke trives. Børn som har svært ved at få venner eller har det svært på andre måder. Børn hvis udvikling risikerer at gå i stå. For de børn har vi en særlig opgave. Forældre er det vigtigste i et barns liv, men et godt fælleskab i børnehaven kan være næsten lige så afgørende. Det er de voksne i daginstitutionerne, der har ansvaret for at skabe de gode fællesskaber. Vi har også ansvar for at opspore problemer tidligt. Lige så snart, en voksen registrerer, at et barn ikke trives, skal forældrene straks involveres. Og hvis det viser sig, at vanskelighederne bliver ved, skal der arbejdes effektivt sammen med sundhedsplejersker, socialrådgivere og psykologer blandt andet. 2

Det kræver erfaring og udvikling af det pædagogiske arbejde, når opgaven skal løses. Derfor har vi brugt mange kræfter på efteruddannelse og deltagelse i to store forskningsprojekter. Fart på sproget er det ene forskningsprojekt. At være med her har kostet mange kræfter og stor involvering. Til gengæld har det kastet meget læring af sig, og mange daginstitutioner har allerede indarbejdet noget af den læring og ny viden i hverdagens sprogarbejde. Også selv vi endnu ikke kender resultaterne af projektet. Det andet store forskningsprojekt handler om tidlig og tværfaglig samarbejde. Det har åbnet vores øjne for, at vi skal endnu bedre til tidligt at opspore børn, der ikke trives. Samtidig med, at vi skal blive bedre til at sætte de rigtige indsatser ind indsatser, der hjælper med at løse vanskelighederne. Deltagelsen i det projekt har bevirket, at alle børn nu gennemgås hver 6-8 uge. Dette kombineret med vores fælles arbejdsredskab stafetloggen har bestyrket daginstitutionernes rolle i det tværfaglige samarbejde. Næsten alle omtaler stafetloggen som et nødvendigt og uundværligt redskab. Daginstitutionernes læreplaner vidner generelt om stor faglig bevidsthed. Læreplanstemaerne bearbejdes systematisk igennem en ens metode, som vi kalder syvkantsmodellen. Rent Liv har givet ny næring til læreplanstemaerne om natur og kultur. Daginstitutionerne har taget Rent Liv til sig og gjort vores kommunale brand til en del af deres hverdag. Det er også tydeligt, at der er sket en udvikling inden for bevægelse. Ved gennemlæsning af læreplanerne fylder bevægelse meget, og det vidner om større bevidsthed om at få bevægelse ind i hverdagen. Børne- og Familieudvalget besluttede i 2012 at give et serviceløft til området. 2.75 million kr. blev sendt direkte ud i institutionerne. Med de ekstra penge forstærkede politikerne fokus på sprog, tidlig indsats og bevægelse. 3

Der er fart på ikke bare på sproget men generelt i daginstitutionerne. Vores deltagelse i de to store forskningsprojekter kombineret med vores egne udviklingspunkter (stafetlog, Rent Liv, ansvar for lokale løsninger - for at nævne nogle) og ikke mindst vores fælles udfordring med faldende børnetal betyder, at der arbejdes på højtryk alle steder. Det er derfor vigtigt, at vi i den kommende periode også tager os tid til at lade ny læring, viden og erfaring forankre sig og udvikle sig i den pædagogiske praksis. Vores udviklingsmål for den kommende periode er: De rigtige løsninger til de problematikker, der er. 4

Dagplejen, vuggestuer og børnehaver i tal Der bliver passet 2.406 børn i Skive Kommunes børnehaver, vuggestuer og kommunale dagpleje. 762 børn passes i den kommunale dagpleje. 1531 børn passes i de kommunale daginstitutioner. 164 børn bliver passet i private eller forældredrevne børnehaver og vuggestuer. 29 børn bliver passet med tilskud i eget hjem eller hos en privat børnepasser. 408 børn bliver passet i familien og uden tilskud fra kommunen. Langt de fleste af disse børn er under 12 måneder. (2013) Overgang til skole I skoleåret 2014/2015 var der i alt 33 ud af 528 børn, der fik skoleudsættelse = 6,25 %. Det er en lille stigning i forhold til forrige skoleår, hvor 5,5% fik udsat deres skolegang. Årgang 2008 pr. 25.02.2014 Piger Drenge Udsat Født i % Udsat Født i % alt alt 1. kvt. 1 53 1,9 0 63 0,0 2. kvt. 1 72 1,4 4 67 6,0 3. kvt. 1 67 1,5 6 74 8,1 4. kvt 8 73 11,0 12 59 20,0 Ialt 11 265 4,6 22 263 8,4 Af de børn der får udsættelse er 33 % piger og 67 % drenge. 0 piger og 4 drenge er tosprogede. Sygefravær Der er blandt alt det pædagogiske personale et sygefravær på 4,7%. Medarbejdere I de kommunale daginstitutioner er 77% uddannede pædagoger og 33% ikke pædagoguddannede samlet set. I privatinstitutionerne er ca. 60% af medarbejderne uddannede pædagoger og 40% er ikke pædagoguddannede samlet set. 5

Daginstitution Antal pædagogisk uddannet personale i timer Antal ikkepædagogiske personale i timer Breum Børnehave 178 = 73 % 66 = 27 % Børnehaven Roslev 310 = 86 % 51 = 14 % Nr. Søby Børnehave 229 = 68 % 106,5 =32 % Børnegården Durup 268 = 87 % 41 =13 % Apoteker Nordgaards 223 = 81 % 52 =19 % Børnehave Selde Børnehave 74 = 50 % 74 = 50 % Tumlegården Balling 220 = 65 % 117 =35 % Oddense Børnehave 199 = 100 % 0 = =% Troldehusene 532 = 82 % 120 = 18 % Valhalla 445,5 = 84 % 83 =16 % Resen Daycare 904 = 84 % 175 = 16 % Daginstitution Paletten inkl. vuggestuen Daginstitution Hedemarken inkl. vuggestuen Daginstitution Lærkereden inkl. vuggestuen 495,5 = 77 % 149,5 = 23 % 734 = 80 % 188 = 20 % 594 = 74 % 212 =26 % Rødding Børnehave 107 = 66 % 54 = 34 % Rosenbakken 272 = 89 % 35 = 11 % Birkely 129 = 89 % 30 = 19 % Rønbjerg Børnehave 97 = 62 % 60 = 38 % Jebjerg Børnehus 208 = 84 % 40,5 = 16 % Gennemsnit 78% 22% Dagtilbud under folkeskoleloven Dagtilbud Antal pædagogisk uddannet personale i timer Antal ikkepædagogiske personale i timer Hem USFO* 173 = 84 % 34 = 16 % Troldebo Ramsing* 148 = 77 % 45 = 23 % Fjordbo USFO* 75 = 42 % 102 = 58 % Gennemsnit 67,7% 32,3 Samlet gennemsnit: 77% uddannede pædagoger og 33% ikke pædagoguddannede. *Inkl. personale i SFO-delen 6

Antal børn og personaler: Daginstitution Antal børn udregnet i fuldtidspladser Antal personaler udregnet i fuldtidsstillinger Antal børn pr. fuldtidsstillinger Breum Børnehave 54 6,59 8,19 Roslev Børnehave 70 9,76 7,17 Nr. Søby Børnehave 69 9,07 7,61 Børnegården Durup 60 8,35 7,19 Apoteker 52 7,43 7,00 Nordgaards Selde Børnehave 33 4,0 8,25 Rosenbakken 78 8,3 9,40 Tumlegården 65 9,11 7,14 Oddense 38 5,38 7,06 Børnehave Troldehusene 142 17,62 8,06 Valhalla 109 14,28 7,63 Resen Daycare inkl. 168 29,16 5,76 Vidensgruppen Paletten 69 7,97 8,66 Hedemarken 146 14,35 10,17 Lærkereden 116 Rødding Børnehave 39 4,35 8,99 Jebjerg Børnehus 55 6,72 8,18 Rønbjerg Børnehave 33 4,24 7,78 Vuggestuer Lærkereden 25 Hedemarken 40 7,95 5,03 Paletten 33 7,84 4,21 Dagtilbud under folkeskoleloven Birkely 25 4,3 5,81 Hem USFO 35 4,24 8,25 Fjordbo Lihme inkl. 17(13 fuldtid + 11 4,78 8,58 SFO-børn deltid) Troldebo Ramsing inkl. SFO-børn 28 (1 morgenpasning, 3 deltid og 14 fuldtid) 5,35 8,60 7

De mange børnehavers kommune Det er et politisk mål, at forældre i Skive Kommune kan få passet deres børn i lokalområdet. Derfor er der mange små børnehaver. Forældrene har således 30 forskellige børnehaver at vælge i mellem. 24 af dem er kommunale (her nævnt med stednavnet først): Egeris (Hedemarken), Egeris (Paletten), Skive (Lærkereden), Skive (Apoteker Norgaards Børnehave), Skive (Rosenbakken), Glattrup (Valhalla), Resen (Resen Daycare), Nr. Søby Børnehave, Hvidbjerg Børnehave, Dommerby (Troldebakken), Højslev (Troldegården), Ørslevkloster (Troldebo), Ramsing (Troldebo), Lihme (Fjordbo), Lem (Birkely), Selde Børnehave, Breum Børnehave, Jebjerg Børnehave, Balling (Tumlegården) Roslev Børnehave, Rødding (Grankoglen), Durup(Børnegården), Oddense Børnehave, Hem Børnehave og Rønbjerg Børnehave. De 24 kommunale børnehaver er ikke alle med egen ledelse. De er organiseret som 16 daginstitutioner og tre børnehaver, drevet af den lokale skole (USFO). Vuggestuer Skive Kommune har fem vuggestuer. De er alle en afdeling af en børnehave (en integreret institution). To af vuggestuerne ligger i Egeris som en del af henholdsvis Paletten og Hedemarken. Lærkereden i Skive har en vuggestue og senest har Hvidbjerg Børnehave og Fjordbo i Lihme fået vuggestueafdeling. Dagplejen Langt de fleste børn fra 0 år op til 2 år og 11 måneder bliver passet i Dagplejen. Det foregår i private hjem og dagplejeren er ansat af Skive Kommune. Som hovedregel er der fire børn i hvert hjem. Alle dagplejere er knyttet til en lokal gruppe. Her arrangerer man udflugter, holder legestue - og aftaler det praktiske om ferie og børn i gæstedagpleje. Dagplejerene har tæt kontakt med den lokale børnehave og tager ofte børnene med på besøg. 8

Pædagogisk arbejde Til hver gruppe af dagplejere er der knyttet en pædagog, som rådgiver, vejleder og fører tilsyn. Pædagog og dagplejere arbejder systematisk for at skabe rammer, som giver en god følelsesmæssig kontakt mellem børn og dagplejer. Den voksne skal være åben, positiv, anerkendende, lyttende - og i stand til at guide det enkelte barn. Det gode samspil har i flere været år været et centralt indsatsområde i dagplejens virke. Det udvikles nu sideløbende med tidlig opsporing i daginstitutionerne. Herudover er sund kost, madglæde og bevægelse indsatsområder. Der arrangeres løbende kurser og temamøder om pædagogiske emner. Alle dagplejere forventes at deltage i efteruddannelse mindst en gang om året. Dagplejen i Skive beskæftiger cirka 200 dagplejere, 8 pædagoger, en leder og en administrativ medarbejder. Området er påvirket af det faldende børnetal. En tredjedel af kommunens dagplejerene har mistet jobbet siden 2007. Private børnehaver I Skive Kommune er der seks private - eller forældredrevne - børnehaver og vuggestuer. Skive Kommune yder tilskud til driften og fører tilsyn. Det er Harrevig Børnehus, Thise vuggestue og børnehave, Glyngøre Vuggestue og Børnehave, Fur Børnehus og Børnehaven Sanglærken i Rødding. Tilsynsrapporten for tilsynet med de private institutioner har været forelagt Børne- og Familieudvalget i foråret 2014. 9

Ledelse Ledelse har afgørende betydning. Og det bliver tydeligt, når man læser institutionernes virksomhedsplaner. Med det fokus som Skive kommune har på udvikling på alle planer, stiller det store krav til ledernes kompetencer og omstillingsparathed. Mange af lederne i institutionerne har sammen med deres personale et stadigt fokus på hvad institutionens kerneydelse er og hvordan denne til stadighed udvikles og tilpasses i forhold til ressourcer, børnenes ønsker og behov, forældrenes ønsker og behov, kravene om udvikling og implementering af ny viden og nye metoder. Det er vigtigt fortsat at have fokus på, hvordan denne vigtige rolle kan bevares og udvikles i en fremtid, hvor der til stadighed vil være behov for at tilpasse området til det faldende børnetal. Pædagogik Det pædagogiske arbejde udvikler sig hele tiden. Der er klare mål og bevidste metoder og redskaber. Alle læreplaner vidner om høj faglighed og stor bevidsthed om metoder og redskaber. Samtidig er læreplanerne også fortællinger om daglig praksis. Læreplaner Her sættes mål for børnenes personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, viden om naturen og naturfænomener og børnenes kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier. I dagplejen kan man arbejde med, at børn skal lære at kende forskel på snevejr, regnvejr, storm, solskin og gråvejr (natur og fænomener). I vuggestuen skal børnene lære at danse til forskellige slags musik, synge børnesange og lytte til fortællinger (kulturelle udtryksformer). I børnehaven skal børn lære at respektere grænser og vise omsorg, indgå i et fællesskab, opmuntres til eksperimenter med sproget, lære at fortælle historie og stimuleres til at bruge nye ord (udvikling, kompetencer og sprog). 10

Børnehaven set med barnet øjne Voksne har nemt ved at se børnehaven fra forældrenes eller pædagogernes synsvinkel. Men hvordan ser det ud med barnets øjne? Personalet i alle Skive Kommunes børnehaver arbejder med interviews af børn. Ved at interviewe børnene fandt vi ud af, at for barnet betyder fællesskabet og relationerne til de andre børn i børnehaven næsten alt. Det er afgørende for om et barn trives, kan lære nye ting og udvikle sig socialt. Interviewene viste også, at der er børn, der står uden for fællesskabet. Derfor arbejder daginstitutionerne målrettet med børnefællesskaber og med at skabe forandring og øge et barns deltagelse og placering i børnegruppen. Alle læreplanerne er bygget op sådan, at børneperspektivet fremhæves, og daginstitutionerne forholder sig bevidst til børnenes perspektiv på deres udvikling og læring. Adspurgt om, hvorfor der er voksne i børnehaven, udtaler en dreng: Fordi de skal passe på os. Selvom jeg er stor, kan jeg jo ikke passe på dem, for jeg skal jo lære noget Et andet barn forklarer, hvad der gør ham glad: Når jeg må låne noget af mine venner. Sprog og udvikling Børn udvikler sproget gennem samvær, oplevelse, leg og fortælling. En alderssvarende udvikling af sprog kan bliveafgørende for et barns muligheder i livet. Derfor arbejder vi med at stimulere og udvikle sproget. For at forebygge vanskeligheder med læsning og skrivning i skolen. For at skabe en positiv udvikling der i sidste ende kan afgøre mulighederne for uddannelse og job. 11

Vurdering af barnets sprog I Skive Kommune skal samtlige børn sprogvurderes, når de er tre år gamle. Det er ikke et krav i loven, men et lokalt politisk valg. En sprogvurdering er en kvalificeret vurdering af barnets sproglige niveau. Barnet bliver sprogvurderet inden for dimensioner, der har betydning for udvikling af barnets talesprog og barnets læse- og skriveforudsætninger. Som en tommelfingerregel bør resultaterne fordele sig sådan, at 75% falder i generel indsats, 10% falder i fokuseret indsats og 5% falder i særlig indsats. I Skive bruger vi et finmasket vurderingsmateriale, der bevirker, at der sandsynligvis falder flere børn i både fokuseret og særlig indsats. Det giver os mulighed for tidligt at sætte ind med de rette indsatser. I 2014 er der sprogvurderet 473 3 årige børn og 157 5 årige. Heraf er 15 børn tosprogede. Vurderingerne af de 3 årige: Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats 78% 12% 9% Vurderingerne af de 5 årige: Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats 66% 19% 15% Vurderingerne af de tosprogede: Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats 20% 80% Det er altid vigtigt at læse og gennemgå hver enkelt sprograpport og nøje vurdere hvilke sproglige områder, der giver anledning til ekstra opmærksomhed. Det er forventeligt at vurderingerne for de 5 årige er dårlige. Det er de børn, der i 3 års alderen scorede i fokuseret eller særlig indsats. Vurderingen fra den ledende tale-hørekonsulent i kommunen er, at den massive sproglige indsats i 3 års alderen kan ses. Vi skal dog stadig blive bedre til at matche barnets vanskeligheder med de rette sprogindsatser, og vi skal fortsat være meget opmærksomme på tosprogede børns sproglige udvikling. 12

Fart på sproget Skive Kommune er en del af et forskningsprojekt ledet af professor Dorthe Bleses. Projektet skal måle effekten af nye metoder til træning af børns sprog. Det handler især om lære ord, udtale lyde og stimulere børns sprog gennem pædagog-styrede lege. Projektet skal skabe ny viden og grundlag for national sprogindsats for børn i 3 til 5 års alderen. Alle børnehaver i Skive Kommuner er en del af projektet som omfatter yderligere syv af landets kommuner. Fart på Sproget en overbygning på sprogpakken. Her blev personalet i alle kommunens børnehaver uddannet og trænet i at vurdere, hvilke børn, der har brug for ekstra indsatser. 13

Bevægelse Børns bevægelse og motorik spiller en stadig vigtigere rolle i pædagogikken. Det ses tydeligt i læreplanerne. Børnehaverne har haft mulighed for at bruge penge og ressourcer på at uddanne personale og køb af redskaber. To institutioner er nu certificerede idræts- og bevægelsesbørnehaver. Flere andre har vist interesse for at gå samme vej. Samarbejde på tværs af fag Skive Kommune blev i 2011 kontaktet af forsker og psykolog Anne Marie Villumsen. Hendes hypotese var, at samarbejdet mellem børnehaver, sundhedsplejersker og familierådgivere kunne blive bedre og mere effektivt. Ambitionen er at undersøge børns trivsel. Men også at lave en model for samarbejde, som kan hjælpe flere udsatte børn. Skive Kommune besluttede at gå ind i tæt samarbejde. Herefter deltog 50 børn i en undersøgelse, hvor forældre og personale hver især beskrev barnets trivsel. Der blev afholdt møder på institutionerne og indledt et samarbejde med ledere og personale. Det blev hurtigt klart, at børnehaverne måtte arbejde mere systematisk med at gennemgå alle børns trivsel. For at få fart på tidlig opsporing - og et effektivt samarbejde mellem faggrupper - ansatte forvaltningen en projektmedarbejder for årene 2014 og 2015. Hendes opgave er at få alle børnehaver til at arbejde med tidlig indsats. Børn i mistrivsel skal opspores så hurtigt som muligt. Forældrene skal straks involveres. Pædagogerne skal overveje hjælp fra familierådgivere, sundhedsplejerske og psykologer. Personalet skal kunne vurdere om indsatsen hjælper og hvordan barnets trivsel bliver bedre. Det er en del af projektet, at alle børn nu bliver vurderet på stuemøderne hver 6. - 8. uge. 14

Ansvaret ligger i børnehaven Indtil 2011 fik nogen børn hjælp uden for børnehavens egne rammer. Tosprogede blev samlet i særlige grupper. Børn med opmærksomhedsproblemer blev samlet i en gruppe og børn med svære sproglige problemer blev samlet i sproggrupper. I dag skal børnene have den hjælp, de har brug for, i daginstitutionerne. De kompetencer og den viden og erfaring, der var i specialgrupperne, er fulgt med ud i institutionerne. Samarbejde med forældrene Samarbejdet med forældrene er altafgørende. Der er stort fokus på forældrene i alle læreplaner. Lige så snart, der er behov for en ekstra indsats, involveres forældrene. Vores fælles arbejdsredskab, når vi samarbejder, kan ikke tages i brug uden, at forældrene er med. Stafetlog Det er pædagogernes ansvar, at forældre bliver indkaldt til møde, når der er tvivl om et barns trivsel. Alt hvad der besluttes på et stafetlog møde bliver skrevet ned. Alle parter i en sag har adgang til at se i stafetloggen. Her sikrer man, at ingen oplysninger går tabt eller bliver glemt. Hvis forældre og personale er enige, kan andre faggrupper komme med i samarbejdet. Det kan være socialrådgiver, sundhedsplejerske eller familiebehandler. I juni 2014 var oprettet 473 stafetlogge på børneområdet. Det svarer til ca. 30% af de børn, vi har i de kommunale tilbud. Privatinstitutionerne har også ønske om at bruge stafetloggen. Det arbejder vi på i øjeblikket. 15

Fremtid Fællesnævneren for den kommende periode er: De rigtige løsninger til de problematikker, der er. Uanset om der er tale om børn med sproglige vanskeligheder, motoriske vanskeligheder eller børn, voksne, der har svært ved at få relationen til barnet til at fungere, eller børn, der på anden måde mistrives, så skal vi være skarpe på at matche vores pædagogik og vores indsatser til de problematikker, der er. 16

Bilag: Færre børn i Skive Kommune Færre fødte børn vil påvirke antallet af børnehaver eller måden de skal organiseres på. Udfordringen kan blive at bevare mange små børnehaver for stadig færre penge. Dagplejen har mistes en tredjedel af de ansatte siden 2007 på grund et faldende fødselstal. Den blå linje i kurven er faktiske tal. Den røde linje er en fremskrivning. 17

Børnehaver og vuggestuer geografisk overblik Kortet viser de 29 børnehaver og vuggestuer forældre kan vælge imellem. Rød farve markerer kommunale børnehaver - og blå farve er kommunale vuggestuer. Private børnehaver med vuggestue er markedet med grøn. Gul er private børnehaver uden vuggestue. 200 kommunale dagplejere er af praktiske grunde ikke tegnet ind på kortet. Billeder er venligst udlånt at Børnehaven Paletten. De er alene illustration og har ingen direkte sammenhæng med teksten. 18