Juni 2004 EVALUERING. Udvikling af et nyt værktøj til forstærket opfølgning i indslusningsforløb for svage ledige

Juni 2004 EVALUERING Udvikling af et nyt værktøj til forstærket opfølgning i indslusningsforløb for svage ledige

INDHOLD Forord med resumé 3 Projektets rammer 5 Baggrund... 5 Formål... 6 Samarbejdsparterne... 6 Økonomi... 6 Aktivitets- og tidsplan 7 Faserne i projektet... 8 Resultater af evalueringen 9 Virksomhederne... 9 Borgerne... 12 Jobkonsulenterne... 15 Samlet konklusion 19 Bilag 1. Oversigt over deltagende virksomheder 2. Oversigt over deltagende borgere 3. Deltagerne i arbejdsgruppen og styregruppe 4. Ressourceprofil og Opfølgningsværktøj 5. Visitationsværktøjskasse og Opfølgningsværktøj Separat vedlægges Opfølgningsværktøjet: Samtaleskema Dagbog/logbog Håndbog Pjece til virksomheder - 2 -

Forord med resumé Gennem 1 år fra juni 2003 til juni 2004 har tre samarbejdspartnere med ansvar for indslusning af svage ledige på arbejdsmarkedet sammen med rådgivningsfirmaet DISCUS udviklet et værktøj til brug ved opfølgning. Ved projektets etablering blev værktøjet døbt Dialogværktøj, men ved evalueringen ved projektets afslutning blev det omdøbt til Opfølgningsværktøj. I denne rapport bruges navnet Opfølgningsværktøj hele vejen igennem. Opfølgningsværktøjet kan bruges ved: opfølgningssamtaler mellem jobkonsulent, borger og virksomhed. samtaler mellem leder (og/eller kontaktperson) i virksomheden og den nye medarbejder. Værktøjet består af: Samtaleskema - med de samme fem emner som i Ressourceprofilen Håndbog med vejledning til samtalen og til brug af Samtaleskemaet Dagbog/Logbog, hvor borgeren kan skrive om forløbet i virksomheden Informationspjece til virksomhederne. Værktøjet er udviklet af: Arbejdsmarkedsnetværk i Århus Kommune, Jobcenter Århus Syd (Århus Amt) og JobCenter Marselisborg 33 borgere og 31 virksomheder fra Århus-området. Udviklingsarbejdet er støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Værktøjet er formidlet til: alle jobkonsulenter i de tre samarbejdende organisationer deltagerne på et afslutningsseminar for jobkonsulenter i Århus Amt, Århus Kommune og andre interesserede (se deltagerliste) Arbejdsmarkedsstyrelsen Opfølgningsværktøjet forventes implementeret i løbet af 2004 og 2005. Denne rapport samler op på de erfaringer, der er gjort gennem projektforløbet af de medvirkende jobkonsulenter, virksomheder og borgere. Konklusionen er, at Opfølgningsværktøjet er et godt redskab til opfølgningssamtaler mellem jobkonsulent, virksomhed og borger, fordi.. værktøjet strukturerer samtalen og sikrer, at man kommer ind på alle relevante emner, også de emner som det umiddelbart kan være vanskeligt tale om, værktøjet sikrer, at samtalerne afsluttes med klare aftaler frem til næste samtale, værktøjet ansvarliggør både borger og virksomhed, idet det bl.a. lægger op til, at alle parter forbereder sig til samtalen. værktøjet kan lette jobkonsulentens efterfølgende arbejde med journalnotater i sagen. - 3 -

Værktøjet kan medvirke til at professionalisere og kvalificere jobkonsulenternes arbejde og styrke samarbejdet mellem borger, virksomhed og jobkonsulent. Opfølgningsværktøjet har også vist sig velegnet til de løbende samtaler mellem lederen og den nye medarbejder (borgeren), i de tilfælde hvor parterne er interesserede i at bruge værktøjet uden jobkonsulentens tilstedeværelse. Opfølgningsværktøjet er udviklet med udgangspunkt i Arbejdsevnemetoden som et værktøj til indslusningsforløb i virksomheder, og er parallelt til Ressourceprofilen som værktøj i sagsbehandlingen. Ligeledes er det parallelt til den nye Visitationsværktøjskasse, der skal anvendes i visitationen af den ledige borger. - 4 -

Projektets rammer Baggrund Selv i en tid med ret lav ledighed står mange uden for arbejdsmarkedet. De grupper, der stadig er ledige og på overførselsindkomst, er karakteriseret ved at have vanskeligt ved at opnå og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er ofte tale om sammensatte problemstillinger (fysiske/psykiske helbredsproblemer, sociale problemer, misbrug, lavt uddannelsesniveau, ingen arbejdserfaring o.a.). I de senere år er der gjort en stor indsats for at få også de svage ledige tidligere ud på arbejdsmarkedet altså før de efter tidligere tiders målestok er arbejdsmarkedsparate. Med den nye førtidspensionsreform sættes der yderligere fokus på, at så mange som overhovedet muligt kommer i arbejde. Arbejdsevnebegrebet er udgangspunktet for udarbejdelsen af Ressourceprofiler, og metoden lægger op til en større medinddragelse (medansvar) af den ledige selv. Med regeringens reform på beskæftigelsesområdet: Flere i arbejde, lanceredes i 2003 ambitionen om at udvikle et beskæftigelsessystem, der bygger på fælles metodiske principper uanset borgerens forsørgelsesgrundlag. Reformen er en udmøntning af regeringens målsætning om at øge beskæftigelsen væsentligt. Arbejdsmarkedsstyrelsen har som led heri - i 2003-2004 stået bag udviklingen af en Visitationsværktøjskasse til brug i kommunerne, AF, arbejdsmarkedscentre og andre relevante aktører. Værktøjskassen indeholder bl.a. en forberedelsespjece til borgeren og en dialogguide til brug ved visitationssamtalen og i kontaktforløbet. Dialogguiden tager afsæt i de fem hovedemner i Ressourceprofilen. Med visitationsværktøjskassen har sagsbehandler (beskæftigelsesmedarbejder) og borger fået et systematisk redskab til arbejdet i de første faser af et beskæftigelsesrettet forløb. I lyset af udviklingen på beskæftigelsesområdet, der som nævnt sætter større fokus på de svage ledige og deres muligheder for at indtræde i arbejdsstyrken, får jobkonsulenternes indsats stigende betydning. Der er sket en stigning i brugen af indslusningsforløb, hvor virksomheden modtager en ledig i praktik og/eller arbejdsprøvning eventuelt efterfulgt af et længere optræningsforløb. Forventningen er, at forløbet fører til ansættelse på ordinære vilkår eller til et job på varige, særlige vilkår som fleksjob eller skånejob. Erfaringerne ikke blot fra Århus viser desværre, at mange af de udsatte ledige, der i dag begynder i indslusningsforløb på en virksomhed, afbryder forløbet ofte efter endog meget kort tid. Opgørelser fra Århus Kommune i 2002 viser, at knap 40 % af borgerne med anden etnisk baggrund end dansk, der påbegynder revalideringsforløb, er fastholdt efter 12 mdr. For etniske danskere er fastholdelsesprocenten godt 60 %. Disse erfaringer peger i retning af et behov for øget fokus på opfølgningsarbejdet altså den indsats, der foregår efter jobmatch og opstart i virksomheden. Opfølgningsarbejdet er sandsynligvis af lige så stor betydning for et forløbs succes som visitationsarbejdet, og derfor er det vigtigt, at der tillige findes anvendelige redskaber til brug for parterne i denne fase af et beskæftigelsesrettet forløb. - 5 -

Formål Formålet med projektet er at udvikle et værktøj til en styrkelse og professionalisering af jobkonsulenternes opfølgningsindsats. Værktøjet skal sikre en aktiv, ansvarlig og konkret praktisk inddragelse af den ledige og arbejdsgiveren i løbende vurdering af, hvordan indslusningen forløber. Opfølgningsværktøjet skal fremover medvirke til at forebygge afbrydelser i utide. Jobkonsulent OPFØLGNINGS- VÆRKTØJ Virksomhed Den ledige Samarbejdsparterne Opfølgningsværktøjet er udviklet i et samarbejde mellem de tre jobformidlingsinstanser en kommunal, en amtslig og en privat (statsstøttet) formidlingsenhed samt DISCUS. Jobkonsulenter fra de tre formidlingsinstanser har deltaget i udvikling og test af værktøjet. En styregruppe med ledelsen fra samarbejdsparterne har fulgt projektet og foretaget de nødvendige justeringer undervejs. Med udvikling af værktøjet i dette samarbejdsforum er det ambitionen at præsentere en metodik, der går på tværs af systemerne og styrker kommunikation, erfaringsudveksling og overlevering mellem systemerne, både for borgeren, for jobkonsulenter og andre professionelle. Opfølgningsværktøjet er løbende i projektet introduceret, afprøvet og justeret i en proces med samarbejdsvirksomheder og ledige fra de tre instansers målgrupper. Der er udviklet og afprøvet to testversioner (version1 og version2) frem mod den endelige version, der foreligger nu. Økonomi Projektet har i 2003 og 2004 modtaget i alt 750.000 kr. fra en pulje i AMS. Midlerne er brugt til projektledelse (DISCUS), til frikøb af jobkonsulenter i de tre organisationer, til evaluering, til formidlingsseminar for 50 deltagere og til publicering af Opfølgningsværktøjet. - 6 -

Aktivitets- og tidsplan I projektet er der udviklet et værktøj til samtaler mellem jobkonsulent, virksomhed og borger, og til samtaler mellem virksomhed og borger. Undervejs i udviklingsprocessen er der fremstillet og afprøvet to testversioner af værktøjet, inden den endelige version blev udarbejdet. I projektet har været indlagt milepæle, hvor det udviklede værktøj er justeret på baggrund af de erfaringer, der er gjort i virksomhederne, blandt de ledige og blandt jobkonsulenterne. Version1 lå klar til test fra 1. september 2003. Version1 bestod af: Samtaleskema med fem hovedemner og en lang række underpunkter og spørgsmål Vejledninger en til jobkonsulenten, en til virksomheden og en til borgeren Dagbog til borgeren Derudover blev der udarbejdet to Intropjecer en til virksomheder og en til borgere der fortalte om projektet. Version2 lå klar til test fra 1. februar 2004. Version2 bestod af: Samtaleskema med fem hovedemner og ganske få spørgsmål Håndbog fælles til jobkonsulent, virksomhed og borger Dagbog/Logbog til borgeren Derudover blev der udarbejdet en fælles Intro- pjece til virksomhed og borger om projektet Ved evalueringen af version2 blev det besluttet at omdøbe værktøjet fra Dialogværktøj til Opfølgningsværktøj og målrette det opfølgningssamtalerne mellem jobkonsulent, virksomhed og borger. Derved bliver værktøjet primært et systemværktøj, der i forlængelse af Arbejdsevnemetoden professionaliserer jobkonsulentens arbejde. Endelig version af Opfølgningsværktøjet består derfor af: Samtaleskema med fem hovedemner og ganske få spørgsmål Håndbog primært til jobkonsulenten; den kan også udleveres til og bruges af interesserede virksomheder Dagbog/Logbog til borgeren med vejledning til samtalerne Intro-pjece til virksomheder om værktøjet Ved udarbejdelse af denne evalueringsrapport er deltagende ledige, virksomheder og jobkonsulenter interviewet om deres erfaringer med brug af værktøjet. - 7 -

Faserne i projektet A. Forundersøgelse/udviklingsfase (juni-august 2003) Otte jobkonsulenter (4 fra AMN, 2 fra Revacenter Syd (nu Jobcenter Århus Syd) og 2 fra JobCenter Marselisborg) udpeges til en arbejdsgruppe I arbejdsgruppen afdækkes jobkonsulenternes daværende praksis hvordan forbereder man den ledige og virksomheden til den løbende dialog, hvordan gennemføres opfølgning? Arbejdsgruppen præciserer målgruppen af virksomheder og ledige. Er der særlige risikogrupper af ledige? Er der særlige virksomheder eller virksomhedstyper, som har ekstra behov for mere støtte til indslusningen? 1. version af værktøj udarbejdes B. Første afprøvningsfase (september-januar 2004) Praktisk afprøvning i virksomheder og med ledige i de otte jobkonsulenters opgaveportefølje Opsamling af erfaringer fra jobkonsulenter, virksomheder og borgere Yderligere fire jobkonsulenter inddrages i arbejdet (2 fra AMN, 1 fra Revacenter Syd (nu Jobcenter Århus Syd) og 1 fra Jobcenter Marselisborg) Dialogværktøjet justeres og 2. version udarbejdes. C. Anden afprøvningsfase (februar-maj 2004) 2. version afprøves i en række nye forløb, og flere af de gamle testforløb overgår til test af version2. Test af 1. version indgår stadig i projektet. D. Evaluering (maj-juni 2004) De medvirkende virksomheder og borgere deltager i evalueringen gennem telefoninterviews Der afholdes et fælles evalueringsmøde for jobkonsulenter (arbejdsgruppen) og styregruppen. Her besluttes det at omdøbe værktøjet til Opfølgningsværktøj Værktøjet justeres en sidste gang Der udarbejdes en evalueringsrapport Der afholdes afsluttende seminar for jobkonsulenter/ledere i de tre jobformidlingsinstanser og for jobkonsulenter fra andre jobformidlingsinstanser i regionen. En fuldmægtig fra AMS deltager også. Opfølgningsværktøjet præsenteres, og tre virksomheder og to jobkonsulent fortæller om deres erfaring med værktøjet. Deltagerantal godt 50. Opfølgningsværktøjet trykkes i 300 eksemplarer og udsendes elektronisk til samarbejdspartnerne. Derudover rekvirerer andre seminardeltagende jobformidlingsinstanser materialet elektronisk. E. Implementering af erfaringerne (fra juni 2004) Værktøjet implementeres nu i de tre instanser og hos andre jobformidlingsinstanser. - 8 -

Resultater af evalueringen Virksomhederne Fakta om de deltagende virksomheder Jobkonsulenterne har løbende anmodet en række virksomheder og ledige borgere (på vej i indslusningsforløb) fra deres opgaveportefølje om at deltage i test af værktøjet. Såvel virksomheder som borgere er udvalgt under hensyn til at få en vis spredning. For virksomhederne gælder det spredning i type, branche og størrelse. I den enkelte virksomhed er det den leder, der har ansvar for det konkrete indslusningsforløb, der har deltaget i testen. Alt afhængigt af virksomheden størrelse og organisation, har det været en ejer, direktør, institutionsleder, personalechef, driftschef, værkfører, souschef, afdelingsleder el a. I det følgende betegnes de hver gang som virksomhederne. Ikke alle adspurgte virksomheder har sat ja til at deltage. De fleste, der har afslået, har begrundet det med travlhed; andre med, at man i forvejen har et samtaleværktøj i virksomheden. 31 virksomheder har deltaget i test af værktøjet i perioden september 2003 til og med maj 2004. To virksomheder har hver deltaget i to forløb. Der er primært udvalgt små og mellemstore virksomheder til testforløbene, da virksomheder uden egen personaleafdeling erfaringsmæssigt har det største behov for støtte til den løbende opfølgningsindsats. Således har 8 virksomheder under 10 ansatte, 17 op til 100 ansatte, og 6 virksomheder over 100 ansatte. Der er 15 private og 12 offentlige virksomheder samt 4 foreninger/ organisationer blandt testvirksomhederne. De deltagende virksomheder repræsenterer en række forskellige brancher: daginstitutioner (6), handel og service (5), produktionsvirksomheder (4), køkken/kantineområdet (3), socialområdet (3), foreninger/organisationer (3), forlags-/trykkerivirksomhed (2), sundhedsområdet/ ældreomsorg (2), landbrugsområdet (2), undervisning (1). 22 virksomheder har testet værktøjets version1, mens 9 har testet version2. 24 virksomheder har deltaget i telefoniske evalueringsinterviews. De virksomheder, der ikke er interviewet, er hovedsageligt virksomheder, hvor testforløbet er afbrudt efter få dage, og der derfor ikke er gjort væsentlige erfaringer med værktøjet. Der er stor forskel på, hvor længe forløbene har været i gang ved tidspunktet for interviewet. Nogle er interviewet allerede efter en måneds brug af værktøjet, andre efter op mod seks måneder. Og der er også forskel på den samlede varighed af forløbene i virksomhederne. Nogle er aftalt til tre måneder, mens andre forventes at vare 1 år eller at være tidsubestemte (fleksjob/skånejob). Der har været mellem en og fire opfølgningssamtaler med jobkonsulenten inden interviewet. - 9 -

Stort set alle virksomheder, der har deltaget i afprøvning af værktøjet, har erfaringer fra tidligere forløb. Det være sig praktikker, optræningsforløb og for en dels vedkommende ansættelser i fleks- og skånejob. Virksomhedernes generelle erfaringer og udbytte Generelt finder virksomhederne værktøjet anvendeligt og relevant. Nogle peger på, at værktøjet i sin helhed kan virke lidt overvældende. Navnlig version1. Det viser sig imidlertid, at selve opfølgningssamtalerne ikke tager længere tid med anvendelse af værktøjet end uden, snarere tværtimod. Det tilskrives bl.a. den systematik og struktur, anvendelsen af værktøjet lægger på opfølgningen. Flere virksomheder vurderer, at værktøjet er mest oplagt eller anvendeligt i forløb, hvor der opstår problemer eller er behov for mange justeringer undervejs. Kun et fåtal (to) af de interviewede virksomheder giver udtryk for, at det aktuelle forløb har været/er problematisk. Imidlertid er de syv virksomheder, hvor forløbene er afbrudt meget hurtigt, ikke interviewet, da de ikke havde væsentlige erfaringer med værktøjet. Flere andre påpeger, at værktøjet er anvendeligt i alle forløb. Også gode forløb uden problemer, da værktøjet sikrer, at man får talt konkret om, hvordan det går. Det er også vigtigt at huske at formulere ros og anerkendelse; det glemmer man som leder måske, hvis tingene bare kører. Værktøjet hjælper her til at formulere sig om succeserne. I en fjerdedel af forløbene er værktøjet introduceret et stykke tid inde i forløbet. Blandt disse virksomheder er der enighed om, at værktøjet bør anvendes fra et forløbs begyndelse for at få fuld effekt. Knap halvdelen af virksomhederne ser gode muligheder for at anvende værktøjet i andre forløb, fx elevpraktikker. Virksomheder eller arbejdspladser med mange personer i forskellige støttede forløb, ser især meget gode perspektiver i værktøjet som en hjælp til systematisering af personalearbejdet med disse grupper. Nogle virksomheder vil også implementere værktøjet eller dele af det i det generelle personalearbejde. En femtedel af virksomhederne har egne opfølgnings- eller samtalesystemer, som skal anvendes over for faste medarbejdere og også i nogle tilfælde i forhold til midlertidigt tilknyttede medarbejdere. Disse virksomheder har dog i flere tilfælde fundet inspiration i materialet til at komme ind på vanskelige emner i medarbejdersamtalerne som fx sygefravær. På baggrund af testforløbene og evalueringsinterviewene er det ikke muligt at sige noget om, hvorvidt værktøjet har gjort/gør en forskel for de enkelte forløbs udfald. Flere virksomheder understreger dog, at værktøjet med sin systematiske tilgang har gjort, og generelt kan gøre en forskel for opfølgningen. Der er ikke signifikante forskelle på erfaringerne fra de forskellige deltagende virksomheder, hvad angår størrelse eller type. - 10 -

Værktøjets delelementer Samtaleskema Alle interviewede virksomheder vurderer Samtaleskemaet som anvendeligt og relevant. Skemaet er i alle interviewede virksomheder anvendt i en eller flere opfølgningssamtaler med jobkonsulenten. Virksomhederne fremhæver bl.a. at: skemaet giver samtalen struktur og systematik forventninger til samtalen afstemmes skemaet åbner for at tale om emner, der kan være svære at berøre rammen for opfølgningen sættes ikke alene af leder/jobkonsulent der sikres en fælles forståelse af, hvad der aftales bevidstheden om hensigten/formålet med forløbet styrkes muligheden for at tage noter er vigtig Mange virksomheder peger på, at ikke alle spørgsmål er lige relevante i alle forløb, og at den konkrete vægtning af emnerne har været forskellig. Men det understreges samtidig, at man kan se den generelle relevans af alle fem hovedtemaer. Enkelte virksomheder påpeger dog, at de private spørgsmål efter deres mening ikke generelt hører hjemme i en opfølgningssamtale: hvis sådanne spørgsmål skal drøftes må det blive på medarbejderes initiativ. De understreger dog, at skemaet så er en hjælp til medarbejderen til at komme ind på de private spørgsmål, fordi det står på tryk. Fem virksomheder har systematisk anvendt Samtaleskemaet ved samtaler med borgeren uden jobkonsulentens tilstedeværelse. Emnerne i skemaet er gennemgået mest systematisk i begyndelsen af forløbet, og de fungerer typisk mere som inspiration, som forløbet skrider frem. De fleste øvrige virksomheder har foretaget mere uformel opfølgning ind imellem møderne med jobkonsulenten. Håndbog Virksomhederne vurderer Håndbogen som et udmærket supplement og vejledning til Samtaleskemaet. Flertallet mener dog samtidig, at de godt kan anvende Samtaleskemaet uden Håndbogen. Men det understreges, at Håndbogen vil være meget anvendelig for uerfarne ledere, og at den også kan give inspiration til vanskelige emner i samtaler med øvrige medarbejdere. Særligt vedrørende værktøjets version1 Værktøjet er afprøvet i seks daginstitutioner, der samstemmende har gjort opmærksom på, at værktøjet i version1 rammer noget ved siden af forholdene på daginstitutionsområdet, hvad angår spørgsmålene i temaet arbejdsfunktion. Disse kommentarer er der taget højde for i justeringen frem mod version2. Nogle virksomheder har påpeget, at Samtaleskemaet i version1 var noget voldsomt. Skemaet blev reduceret væsentligt i version2 og den endelige version. - 11 -

Konklusioner - virksomhedernes erfaringer Værktøjet vurderes som relevant og anvendeligt af virksomhederne. Værktøjet skal tages i brug fra begyndelsen af et indslusningsforløb hvilket også er hensigten og fungerer godt som en metode til at systematisere opfølgningen. Med værktøjet sikres en struktur på opfølgningen, som alle er forberedt på. Det sikrer, at såvel positive oplevelser som vanskelige emner tages op. Det sikrer klare aftaler og forventninger, og at målet for forløbet holdes klart undervejs. Hovedparten af virksomhederne har ikke anvendt værktøjet systematisk mellem de opfølgningssamtaler, jobkonsulenten har deltaget i, men har haft en mere uformel dialog med borgeren undervejs. Flere har dog forberedt sig alene eller sammen med borgeren til opfølgningssamtalerne, ud fra Samtaleskemaet. Borgerne Fakta om de deltagende borgere Som nævnt under afsnittet om Virksomhederne, har ikke alle adspurgte virksomheder eller ledige borgere ønsket at medvirke i test af værktøjet. I udvælgelse af svage ledige borgere er der fra jobkonsulenternes side tilstræbt en vis spredning i deltagergruppen. 33 borgere har testet værktøjet. På baggrund af de oplysninger, der er givet af jobkonsulenterne om de ledige borgere, tegner der sig følgende billede af testpersonernes profil. Der er en stor overvægt af kvinder (23) i testforløbene. Det kan hænge sammen med, at det har været nemmere for jobkonsulenterne at formidle værktøjet til kvinder. Generelt er erfaringen fra konsulenterne, at kvinder oftere ønsker at medvirke i udviklingsprojekter og forsøg. Der er en relativt jævn aldersfordeling blandt deltagerne. 8 deltagere er under 30 år, 12 er mellem 31-40 år, 6 mellem 41-50 år og 7 mellem 51-60 år. Der er meget stor overvægt af etniske, danske deltagere i testforløbene, da kun én borger har anden etnisk baggrund end dansk. En årsag hertil kan være, at anvendelse af dele af værktøjet kræver rimeligt gode læsekundskaber. I testperioden har forsørgelsesgrundlaget for 12 borgere været sygedagpenge, 9 revalideringsydelse, 3 ledighedsydelse, 4 kontanthjælp, 4 førtidspension og 1 løn i fleksjob. Der er således tale om en bred spredning på mulige ydelsestyper, dog med en forventet vægtning af sygedagpenge- og revalideringssager. De borgere, der er tilknyttet JobCenter Marselisborg, skiller sig ud ved at have pension eller fleks-ydelse som forsørgelsesgrundlag, hvilket dog stemmer overens med Jobcentrets arbejdsområde og hovedmålgruppe. Hvad angår uddannelsesbaggrund, viser opgørelsen, at hovedparten af deltagerne i projektet har afsluttet folkeskolen/en ungdomsuddannelse (12) eller en erhvervsfaglig uddannelse (11). Kun 6 deltagere har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. For to personer kendes uddannelsesbaggrunden ikke. - 12 -

Et fåtal (3) har slet ingen erhvervserfaring fra det ordinære arbejdsmarked, mens nogle (6) har få erfaringer fra det ufaglærte område. Hovedparten (22) har flere eller mange års erfaring fra arbejdsmarkedet, dels på det ufaglærte område, dels i de fagområder, borgerne er kvalificeret indenfor. For 2 personer er der ikke oplysninger om erhvervserfaringer. Godt 1/3 af deltagerne (13) har tidligere været i indslusningsforløb i virksomheder. Nogle er afsluttet efter aftale uden at føre til ansættelse, mens andre har erfaringer med afbrudte forløb. Et flertal (18) har ikke tidligere erfaringer med indslusningsforløb i virksomheder. En del af disse har oplyst, at de har erfaringer fra aktiveringsprojekter, revalideringsforløb, kurser m.m. Der mangler også her oplysninger fra 2 personer. 24 borgere har deltaget i telefoniske evalueringsinterviews. 9 borgere er ikke interviewet; hovedparten fordi forløbene er blevet afbrudt så tidligt, at de ikke har væsentlige erfaringer med anvendelsen af værktøjet. Enkelte har ikke været til at træffe. Interviewene har fundet sted i januar (efter afprøvning af version1) og maj-juni 2004 efter afprøvning af version2. På interviewtidspunktet var deltagernes status som følger (deltagere, der ikke er interviewet, er medtaget ud fra oplysninger fra jobkonsulenten): De 20 forløb var på interviewtidspunktet stadig i gang: 6 personer var i virksomhedspraktik-/afprøvningsforløb mhp. ansættelse i fleksjob 5 personer var i virksomhedspraktikforløb mhp. arbejdsevneafklaring 2 personer var i praktik-/optræningsforløb mhp. afklaring til uddannelse 1 person var i optræningsforløb uden angivelse af specifikt mål 4 personer var ansat i fleksjob efter praktikperiode De øvrige 13 forløb var afsluttet: 2 personer var ansat i skånejob efter praktikperiode 2 personer har opsagt skånejob pga. dels økonomiske, dels helbredsmæssige problemer 3 forløb er afsluttet efter aftale dvs. at den aftalte afprøvningsperiode el. lignende er gennemført 6 forløb er afbrudt i utide. Fire af disse efter kort tid (10-40 dage). To efter længere tid. Hovedparten af disse personer er ikke interviewet; derfor kan der ikke siges noget om årsager til afbrydelse I 2 forløb er der ingen oplysninger om status. Borgernes generelle erfaringer og udbytte De interviewede borgere er generelt meget positive i deres vurdering af værktøjet. Borgerne peger - som virksomhederne - helt overordnet på, at den systematiske fremgangsmåde i værktøjet er positiv. Værktøjet er med til at sikre, at opfølgningen er seriøs og ikke ender i snik-snak, som flere udtrykker det. Værktøjet vurderes som relevant i alle forløbstyper, hvis det anvendes pragmatisk især påpeges det, at ikke alle emner er lige relevante i alle forløb. Flere af de interviewede finder, at værktøjet i allerhøjeste grad synes relevant i forløb, hvor der er vanskeligheder på den ene eller den anden måde, fx hvis borgeren er usikker og i tvivl om - 13 -

eget værd. En kvinde udtrykker det således: Det har givet mig et spark til at få sagt ting, jeg ellers ville brænde inde med. De fleste borgere finder det i lighed med virksomhederne vanskeligt at vurdere, hvorvidt anvendelse af værktøjet gør/har gjort en forskel for deres forløb. Enkelte peger dog på, at de oplever anvendelsen af værktøjet som en positiv ændring sammenholdt med erfaringer fra tidligere indslusningsforløb. Systematikken i opfølgningen samt sikringen af, at andre temaer end de rent arbejdsmæssige berøres i opfølgningssamtalerne, fremhæves som væsentlige forbedringer. En enkelt borger, der har oplevet problemer med omgangen med kollegerne mener, at anvendelsen af værktøjet har været med til at løse op for disse problemer. Yderligere én borger har negative erfaringer fra indslusningsforløbet, men har ikke en oplevelse af, at værktøjet har gjort en forskel. Det skal understreges, at hovedparten af de borgere, der er holdt op i forløb efter meget kort tid, ikke er interviewet, da de ikke har gjort væsentlige erfaringer med værktøjet. Værktøjets delelementer Samtaleskema De interviewede borgere finder - i lighed med virksomhederne Samtaleskemaet relevant og anvendeligt. Skemaet er anvendt til samtaler mellem jobkonsulent, virksomhedsleder og borger. I fem forløb er skemaet, som nævnt i afsnittet vedrørende virksomhedernes erfaringer, blevet anvendt systematisk ved samtaler uden jobkonsulenten. Derudover beskriver nogle borgere, at de forud for opfølgningssamtaler med jobkonsulenten har forberedt sig med brug af skemaet sammen med lederen. Nogle borgere har taget egne noter på skemaet, men flertallet har overladt notearbejdet til leder og jobkonsulent. Til gengæld har mange borgere brugt Dagbogen, som beskrevet nedenfor. Det fremhæves, at Samtaleskemaet giver mulighed for at tænke over spørgsmålene på forhånd og endvidere, at skemaet giver en fornemmelse af tryghed, fordi det sikrer, at man kommer omkring alle emner. De fleste interviewede borgere finder de fem emner relevante; samtidig forklarer mange, at de ikke har været omkring alt i samtalerne, fordi der ingen grund har været til det. Enkelte finder i lighed med enkelte virksomheder ikke, det er relevant at inddrage det private i opfølgningen. Dagbog/Logbog Halvdelen af de interviewede har brugt Dagbogen/Logbogen. Blandt disse er der stor tilfredshed med bogens opbygning og med metoden som sådan. Flere interviewede giver udtryk for, at de er fortrolige med dagbogsmetoden fra andre sammenhænge. 3-4 borgere havde intentioner om at bruge bogen, men har ikke fået det gjort alligevel, enten pga. sløseri som én udtrykker det, eller fordi det har virket akavet og kunstigt. Flere af de interviewede har brugt bogen mest intensivt i begyndelsen af forløbet. Efterhånden virker det overflødigt, hvis der ikke sker noget nyt, forklarer de. Der er en overvægt af kvinder blandt brugerne af Dagbogen/Logbogen, hvilket dog ikke nødvendigvis afspejler andet end projektets kønsmæssige skævhed alt i alt. For at imødekomme opfattelser af at dagbog er noget meget personligt, privat og måske mest forbeholdt kvinder, blev Dagbogen efter test af version1 omdøbt til Dagbog/Logbog. - 14 -

Dagbogen/Logbogen er blevet anvendt dagligt eller ugentligt. Det er hovedsageligt arbejdsmæssige og helbredsmæssige notater, de interviewede har taget. De interviewede fremhæver, at bogen: giver mulighed for at bearbejde dagens/ugens oplevelser er god til at fastholde, hvad der er sket både positivt og negativt kan anvendes som huskeseddel og som forberedelse til opfølgningsmøder i og med skriftliggørelsen giver udsagn/oplevelser større værdi. Et par af de interviewede har haft Dagbogen/Logbogen med til opfølgningsmøder og har givet jobkonsulenten mulighed for at læse notaterne igennem. En enkelt har vist notaterne til sin leder ved ugentlige samtaler. En anden har endvidere taget bogen med til lægekonsultationer, hvor den har været anvendelig som dokumentation. Håndbog De fleste har set Håndbogen igennem og finder den forståelig og tilgængelig. Enkelte borgere har anvendt Håndbogen som opslagsværk, men generelt vurderer borgerne, at de fint har kunnet anvende Samtaleskemaet og Dagbogen uden Håndbogen. Værktøjet er blevet introduceret af jobkonsulenten ved opfølgningssamtalen, og det er indtrykket, at denne introduktion er fuldt tilstrækkelig. Konklusioner borgernes erfaringer De interviewede borgere er meget positivt stemt over for værktøjet som helhed. Værktøjet sikrer en systematisk og seriøs tilgang til opfølgningen. Værktøjet er en hjælp for borgere, der er usikre og som fx kan have svært ved at tage ordet i en opfølgningssamtale. Samtaleskemaet giver en mulighed for at forberede sig til opfølgningssamtalen, og ved hjælp af Dagbogen har mange borgere styrket deres bidrag til opfølgningssamtalen. Dagbogen/Logbogen bruges både som metode til at huske og dokumentere, hvad der konkret er foregået, og som metode til at bearbejde dagens eller ugens oplevelser. Værktøjets delelementer vurderes alt i alt som tilgængelige og anvendelige. Jobkonsulenterne Fakta om de deltagende jobkonsulenter Jobkonsulenterne har været projektets omdrejningspunkt. I alt har 12 jobkonsulenter været involveret gennem den 1-årige projektperiode, heraf to kun i en kortere periode. Der har været afholdt otte møder i arbejdsgruppen for jobkonsulenter. På alle møder har jobkonsulenternes erfaringer med opfølgning og med brug af værktøjet været på dagsordenen. Derudover har projektledelsen løbende været i kontakt med jobkonsulenterne vedr. de enkelte testforløb i virksomhederne. Den sidste evaluering af værktøjet, før udarbejdelse af den endelige version, fandt sted på et evalueringsmøde mellem arbejdsgruppen og styregruppen i maj måned. Der er som nævnt igangsat i alt 33 testforløb. Heraf er 19 forløb fra Arbejdsmarkedsnetværk, 8 fra Jobcenter Århus Syd og 6 fra JobCenter Marselisborg. Jobkonsulenterne har selv udvalgt testforløbene under hensyn til de spredningskriterier, der er aftalt vedr. virksomheder og borgere, og de har selv introduceret værktøjet til deltagerne. - 15 -

I alt 12 jobkonsulenter har været involveret i projektet. 10 jobkonsulenter har været gennemgående i projektforløbet. I fase A udvikling af værktøjets version1 - deltog 8 konsulenter; herunder 4 fra Arbejdsmarkedsnetværk, 2 fra Jobcenter Århus Syd og 2 fra JobCenter Marselisborg. I fase B test af version1 blev yderligere 4 konsulenter (hhv. 2, 1 og 1 fra de tre parter) involveret i projektet. Hovedparten af jobkonsulenterne er meget erfarne som jobkonsulenter, og godt halvdelen har en socialrådgiveruddannelse og har tidligere arbejdet i sagsbehandlerfunktionen. De øvrige har erfaringer fra private virksomheder med personaleledelse o.a. Jobkonsulenternes erfaringer og udbytte Formidling af værktøjet Det har været ressourcekrævende at finde deltagere til testforløbene. Nogle virksomheder og borgere har fundet værktøjet omfattende og har på forhånd været skeptiske over for tidsforbrug og relevans. Virksomheder, der afholder medarbejdersamtaler, har haft større forståelse for hensigten med værktøjet. Nogle virksomheder har efter jobkonsulenternes vurdering ikke en kultur, hvor man taler formaliseret sammen, og de har derfor været mere skeptiske over for et værktøj, der bygger på dialog og struktureret samtale som bærende elementer. På trods af disse vanskeligheder er værktøjet testet bredt, hvad angår virksomhedstyper; i store som små produktionsvirksomheder, daginstitutioner, servicevirksomheder osv. Og bredt hvad angår gruppen af svage ledige borgere. Se oversigten for detaljer bilag 1 og 2. Anvendelse af værktøjet Det er jobkonsulenternes erfaring, at værktøjet primært er anvendt i de opfølgningssamtaler, jobkonsulenten selv har deltaget i. Det er endvidere i de fleste tilfælde jobkonsulenten, der overordnet har styret samtalen og taget noter dertil. Værktøjet er efter jobkonsulenternes opfattelse kun i begrænset omfang anvendt af virksomhederne og borgerne alene. Se foregående afsnit. Jobkonsulenterne finder det forståeligt, at hovedansvaret for anvendelsen af denne såvel som andre opfølgningsmetoder lægges hos konsulenten. Derfor vurderer konsulenterne, at værktøjet skal implementeres som et opfølgningsværktøj til brug for konsulenterne. Værktøjet kan så udleveres til virksomheder og borgere, der gerne vil anvende det selv. Værktøjet er udviklet primært til anvendelse i sager vedrørende svage ledige, hvor der forventes justeringer undervejs, og der er risiko for afbrydelser. Værktøjet er således testet i forløb, der efter jobkonsulentens vurdering havde ovennævnte karakter. Imidlertid kan værktøjet efter jobkonsulenternes opfattelse være gavnligt i alle sagstyper. En generel anvendelse af værktøjet sikrer et vist fagligt niveau og en ensartet kvalitet i opfølgningsarbejdet. For nye jobkonsulenter vil det være en hjælp at have klare retningslinjer for, hvorledes opfølgningen gribes an. Endelig kan man i sagens natur - 16 -

ikke forudse, om der opstår vanskeligheder i en sag, der i udgangspunktet ser uproblematisk eller glat ud. Opfølgningssamtaler med anvendelse af værktøjet er efter jobkonsulenternes opfattelse ikke mere tidskrævende end samtaler uden. Værktøjet kan anvendes mere eller mindre detaljeret efter en konkret vurdering. Værktøjets delelementer Samtaleskema Version2 af skemaet vurderes som meget anvendeligt. Blot skal afsnittet om Aftaler fremover gøres lidt mere overskueligt (er sket i den endelige version). Konsulenterne fremhæver, at skemaet sætter en fast dagsorden og strukturerer samtalen. De temaer, der berøres i skemaet, er ikke nye for konsulenterne, men skemaet betragtes alligevel som en forbedring, fordi det kan fungere som en tjekliste. Det opleves som en fordel, at alle parter i samtalen har skemaet foran sig. Forventningerne til, hvad der skal ske under samtalen, er på den måde godt afstemt. Endvidere fremhæves det, at skemaet hjælper til at holde fokus på hensigten med opfølgningen, fordi det sikrer, at der træffes aftaler og formuleres delmål, og at disse noteres. Skemaet letter talen om emner, der går tæt på borgeren, og som ellers kan være svære at bringe på bane. Endelig understreges det, at anvendelsen af skemaet kan medvirke til forbedring af journalnotater efter opfølgningen. Håndbog Konsulenterne finder Håndbogen relevant og anvendelig, men anbefaler, at verision2 reduceres yderligere. Konsulenterne finder det mest relevant, at Håndbogen i den endelige form målrettes jobkonsulenter i overensstemmelse med den generelle anbefaling omkring implementering af værktøjet. Konsulenterne vurderer, at det vil være relevant at udarbejde en mindre pjece målrettet virksomhederne (den er udarbejdet i den endelige version). Dagbog/Logbog Jobkonsulenterne anfører, at Dagbogen/Logbogen er anvendt af en del borgere, men der er også en række borgere, der ikke bruger den. Der, hvor Dagbogen/ Logbogen er anvendt, vurderer konsulenterne, at det har medvirket til kvalificering af opfølgningssamtalerne, fordi borgeren er bedre klædt på og har overblik over, hvad der er sket hvornår og hvorfor siden sidste møde. I nogle tilfælde har jobkonsulenten sammen med borgeren gennemlæst dagbogsnotater ved opfølgningsmødets begyndelse. Dagbogen/Logbogen bør efter jobkonsulenternes mening være et tilbud til borgerne. Bogen skal ikke tilbydes alle, fx er det ikke en hensigtsmæssig metode for borgere med læse-/skrivevanskeligheder. Se i øvrigt afsnittet om borgernes erfaringer og udbytte. Konklusioner jobkonsulenternes erfaringer Jobkonsulenterne oplever, at værktøjet kvalificerer opfølgningsarbejdet, der bliver struktureret på en fremadrettet måde. Værktøjet sikrer samtidig et fagligt niveau og en - 17 -

ensartet kvalitet i opfølgningen. Anvendelsen af værktøjet bidrager til afklaring af både virksomhedens og borgerens forventninger til opfølgningen, og borgeren har via Dagbogen mulighed for at kvalificere sit bidrag til opfølgningen. Værktøjet kan anvendes mere eller mindre detaljeret tilpasset det konkrete behov i et konkret forløb. Jobkonsulenterne vurderer, at værktøjet kun i mindre omfang vil blive anvendt af virksomheder og borgere uden jobkonsulentens medvirken. - 18 -

Samlet konklusion Værktøjet er udviklet og afprøvet af 10 jobkonsulenter, 31 virksomheder og 33 borgere. Jobkonsulenterne repræsenterer tre forskellige aktører inden for beskæftigelsesindsatsen den kommunale, den amtslige og den private (statsstøttede). Virksomhederne repræsenterer et bredt udsnit af arbejdspladser, både hvad angår størrelse, type og branche. Borgerne repræsenterer målgruppen for beskæftigelsesindsatsen for svage ledige, hvad angår alder, forsørgelsesgrundlag, baggrund mv. Blandt testdeltagerne er der en overvægt af kvinder og en stor overvægt af etnisk danske borgere. Værktøjet er testet i to versioner, inden den endelige version er udarbejdet. 24 virksomheder og 24 borgere har deltaget i telefoniske evalueringsinterviews. 9 borgere og 7 virksomheder er ikke interviewet, i hovedsagen fordi indslusningsforløbet er afbrudt efter meget kort tid, og de derfor ikke har haft væsentlige erfaringer med værktøjet. Jobkonsulenter, virksomheder og borgere er enige om, at Opfølgningsværktøjet er relevant og anvendeligt. Det fremhæves af stort set alle, at værktøjet sikrer en systematisk tilgang til opfølgningen. Værktøjet giver parterne mulighed for at forberede sig og sikrer et fælles afsæt for opfølgningssamtalerne. Endelig gør værktøjet det lettere at tage vanskelige/følsomme emner op. Det er tydeligt fra evalueringen, at anvendelsen af værktøjet opleves positivt, idet det sikrer, at forløbet tages alvorligt af alle parter. Borgere, der har erfaringer fra tidligere indslusningsforløb, understreger, at værktøjet forhindrer, at opfølgningen ender i snik snak. Det er endvidere tydeligt, at værktøjet generelt er en støtte til borgeren, der herigennem får et talerør. Borgerne er per definition den svage part i dialogen, og nogle kan have svært ved at tage ordet i opfølgningssamtalen. Jobkonsulenterne tilføjer hertil, at værktøjet sikrer et fagligt niveau og en ensartet kvalitet i opfølgningsarbejdet, og at det kan lette arbejdet med journalnotater efter opfølgning. Også til gavn for senere sagsbehandling og samarbejdet med sagsbehandler og andre aktører i sagen. Samtaleskemaet er overskueligt og anvendeligt, og kan anvendes slavisk eller mere pragmatisk efter behov. Samtaleskemaet anvendes hovedsageligt i opfølgningssamtaler, hvor jobkonsulenten er til stede, idet de fleste virksomheder nøjes med at følge uformelt op imellem de aftalte opfølgningssamtaler. Enkelte virksomheder har dog anvendt skemaet uden jobkonsulenten, og skemaet kan derfor udmærket tilbydes virksomhederne til eget brug. Håndbogen er udviklet primært til jobkonsulenten som en vejledning og støtte til brug af Samtaleskemaet. Ikke mindst nye jobkonsulenter kan få gavn af bogen. Virksomheder og borgere vurderer Håndbogen som forståelig og anvendelig, men ikke som uundværlig. Det er indtrykket, at borgerne har tilstrækkeligt i Samtaleskemaet og Dagbogen i sin endelige version (der indeholder en vejledning til hele værktøjet). Det fremhæves, at uerfarne ledere kan have meget gavn af Håndbogen. Håndbogen kan således med fordel udleveres til virksomhederne af jobkonsulenten i det omfang, det skønnes relevant. - 19 -

Mange borgere har anvendt Dagbogen/Logbogen og finder, at det styrker deres bidrag til opfølgningssamtalen. Dagbogen er dog ikke relevant for alle og bør være et tilbud til borgeren fra jobkonsulenten. Det er ikke på baggrund af testforløbene muligt at konkludere noget om, hvorvidt anvendelsen af værktøjet har medvirket til at forhindre afbrydelse i utide af konkrete forløb. De forløb, der er afbrudt i utide i testperioden, er afbrudt så hurtigt, at værktøjet ikke har været anvendt i opfølgningssamtaler. Der er dog bred enighed om, at værktøjet er særdeles anvendeligt i forløb, hvor der er mange justeringer undervejs. Samtidig understreger både jobkonsulenter og flere virksomheder, at værktøjet, anvendt afstemt efter det konkrete forløb, er brugbart i alle typer forløb også de glatte eller uproblematiske forløb. Her kan værktøjet bl.a. være med til at sikre, at også anerkendelse og ros kommer op på bordet i opfølgningen. I projektbeskrivelsen blev der udtrykt forventning om, at borgere og jobkonsulenter via værktøjet kunne sikre læring omkring faldgruber og sammenhænge, der virker negativt på et indslusningsforløb. At værktøjet så at sige kunne medvirke til at opbygge en erfaringsbank for den enkelte borger og jobkonsulenten mere bredt. Således kunne såvel de gode som de dårlige erfaringer efter en eventuel afbrydelse eller et forløbs ophør samles op, dokumenteret i Dagbogen og Aftaledelen af Samtaleskemaet. Det er ikke med den tidshorisont, evalueringen er udarbejdet under, muligt at undersøge, om dette har været tilfældet. Som afslutning er det vigtigt at nævne, at Opfølgningsværktøjet bidrager til styrkelse af Arbejdsevnemetoden i sagsbehandlingen og jobudplaceringen, og til borgerens oplevelse af sammenhæng i indsatsen. De fem hovedpunkter i Ressourceprofilen går igen i Opfølgningsværktøjet, ligesom den overordnede idé, tankesættet og de konkrete elementer i den nye Visitationsværktøjskasse stemmer overens med Opfølgningsværktøjet. Her tænkes navnlig på Forberedelsespjecen til borgeren før visitationssamtalen, som på samme vis som Dagbog/Logbog via spørgsmål medvirker til at styrke borgerens eget ansvar for processen. Og på Dialogguiden til visitationssamtalen, som er parallel til Samtaleskemaet i Opfølgningsværktøjet. - 20 -

Bilag 1. Oversigt over deltagende virksomheder 2. Oversigt over deltagende borgere 3. Deltagerne i arbejdsgruppen og styregruppe 4. Ressourceprofil og Opfølgningsværktøj 5. Visitationsværktøjskasse og Opfølgningsværktøj Separat vedlægges Opfølgningsværktøjet: Samtaleskema Dagbog/logbog Håndbog Pjece til virksomheder - 21 -

Deltagende virksomheder Bilag 1 Private virksomheder TDC, kundeservice DM Administration DK- Datamægleren Netshop/ Team Holm JE Bijouterie Stjerne Apoteket Jyda Sekvensa York Refrigeration (2) Scanvægt Nordic Ancher Iversen, pakkeriet EUREST, TDC s kantine Salling Bistro Forlaget Profeti og Continental Information One Way Tryk (2) Stald Nymark Trige Vestermølle Offentlige virksomheder SFO Åby Skole Byggelegepladsen Nydam Vuggestuen Charlottehøj Den Integrerede Institution Anemonen Fritidshjemmet Falken Vuggestuen Heimdalsvej Århus Kommunehospital Lokalcenter Åbygård Psykiatrisk Hospitals museumscafé Århus Erhvervstræningsskole Arbejdsmarkedsnetværk Holme Skole Foreninger/organisationer Kulturcenter HUSET Dansk Flygtningehjælp, Randers FC Århus Kofoeds skole, Århus Tallet i parentes angiver, at virksomheden har deltaget i projektet med to forløb. - 22 -

Bilag 2 Deltagere i projektet, opgjort efter køn, alder, forsørgelsesgrundlag, forløb og aktør Køn Alder Forsørgelse Forløb Mand 51-60 Revalideringsydelse Afprøvning med henblik på fleksjob Arbejdsmarkedsnetværk i Århus kommune Mand 31-40 Sygedagpenge Virksomhedspraktik med henblik på arbejdsevneafklaring Mand 31-40 Revalideringsydelse Virksomhedspraktik med henblik på fleksjob Mand 31-40 Sygedagpenge Arbejdsprøvning/afklaring af arbejdsevnen Mand 31-40 Sygedagpenge Afprøvning med henblik på afklaring af arbejdsevnen Mand - 30 Revalideringsydelse Optræning Mand - 30 Kontanthjælp Virksomhedspraktik med henblik på uddannelse Kvinde 51-60 Revalideringsydelse Arbejdsprøvning med henblik på afklaring af arbejdsevne Kvinde 51-60 Revalideringsydelse Virksomhedspraktik med henblik på afklaring af arbejdsevne Kvinde 51-60 Sygedagpenge Arbejdsprøvning med henblik på fleksjob Kvinde 41-50 Sygedagpenge Afprøvning med henblik på fleksjob Kvinde 41-50 Ledighedsydelse Arbejdsprøvning med henblik på fleksjob Kvinde 41-50 Sygedagpenge Arbejdsprøvning med henblik på afklaring af arbejdsevne Kvinde 41-50 Revalideringsydelse Virksomhedspraktik med henblik på fleksjob Kvinde 31-40 Sygedagpenge Virksomhedspraktik med henblik på arbejdsevneafklaring Kvinde 31-40 Revalideringsydelse Virksomhedspraktik med henblik på ordinært arbejde Kvinde 31-40 Sygedagpenge Afprøvning Kvinde 31-40 Sygedagpenge Virksomhedspraktik med henblik på afklaring Kvinde - 30 Sygedagpenge Virksomhedspraktik med henblik på uddannelse Mand 51-60 Revalideringsydelse Praktik og optræning med henblik på fleksjob Jobcenter Århus Syd, Århus Amt Mand 41-50 Kontanthjælp Virksomhedspraktik med henblik på afklaring af arbejdsevnen Mand 41-50 Kontanthjælp Afprøvning og optræning med henblik på fleksjob Kvinde 31-40 Ledighedsydelse Optræning Kvinde 31-40 Revalideringsydelse Afprøvning med henblik på fleksjob Kvinde - 30 Kontanthjælp, forsørger Praktik med henblik på uddannelse Kvinde - 30 Sygedagpenge Praktik og optræning med henblik på uddannelse Kvinde - 30 Sygedagpenge Praktik med henblik på fleksjob Mand 51-60 Førtidspension Ansættelse i skånejob Kvinde 51-60 Førtidspension Praktik efterfulgt af ansættelse i skånejob Kvinde 31-40 Ledighedsydelse Virksomhedspraktik med henblik på fleksjob Kvinde 31-40 Førtidspension Praktik efterfulgt af ansættelse i skånejob Jobcenter Marselisborg Kvinde - 30 Fleksjob/løn Virksomhedspraktik efterfulgt af ansættelse i fleksjob Kvinde - 30 Førtidspension Praktik efterfulgt af ansættelse i skånejob - 23 -

Bilag 3 Arbejdsmarkedsnetværk Arbejdsmarkedsnetværk Arbejdsmarkedsnetværk Arbejdsmarkedsnetværk Arbejdsmarkedsnetværk Arbejsmarkedsnetværk JobCenter Marselisborg JobCenter Marselisborg JobCenter Marselisborg Revacenter Århus Syd Revacenter Århus Syd Revacenter Århus Syd Discus A/S Discus A/S Arbejdsgruppens sammensætning Anne Dixgaard Hanne Skafte Ida Petersen Kirsten Folker Hansen Søren Larsen Vibeke Munk (august-september 2003) Hanne Apostoli Kjeld Thystrup Maria Overgaard Hansen Jens Jørgen Andersen Ole Hervik Solvejg Iversen (august-oktober 2003) Anne-Birte Kylling Carsten Kjærgaard Discus A/S Anne Friis (fra 15. april 2004) Århus Kommune, Arbejdsmarkedsafdelingen Arbejdsmarkedsnetværk Styregruppens sammensætning Bjarne Andersen Jørn Melgaard Arbejdsmarkedsnetværk Susanne Trineke (fra april 2004) Jobcenter Marselisborg Jobcenter Århus Syd (Revacenter Århus Syd) Discus A/S Discus A/S Michael Mosegaard Dyreholt Margrethe Bogner Anne-Birte Kylling Carsten Kjærgaard - 24 -

Billede af PowerPoint overhead Bilag 4-25 -

Bilag 5 Billede af PowerPoint overhead - 26 -