Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser samt en interesse for og viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for børns forståelse af deres omverden og for en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål. (Ekspertgruppens bidrag til bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner.) (Kognitiv: vedr. intelligens og læring.) Mål: At barnet oplever naturen som en helt naturlig del af sin hverdag. At barnet får mangfoldige oplevelser i naturen, samt oplever glæden ved at være i naturen. At barnet bliver bekendt med årstiderne og de kendetegn der er forbundet med de 4 årstider: vinter, forår, sommer og efterår, og herigennem får en forståelse af at klæde sig fornuftigt på i forhold til årstiden og vejret. At barnet udviser respekt og forståelse for naturen og dens kredsløb samt vores miljø. At barnet får kendskab til de mest almindelige dyr, insekter og planter, der findes i vores natur. At barnet kan kende forskel på husdyr, vilde dyr, fugle og insekter. At barnet oplever og får kendskab til naturens former og farver, liv og død, lys og mørke, samt naturfænomenerne regn, sne, frost, blæst, sol osv. At barnet får mulighed for at bruge sin fantasi og eksperimentere med naturens materialer og inddrage disse i leg og aktiviteter. At barnet får oplevelser og kendskab til elementerne: jord, vand, ild og luft. At barnet får mulighed for at udforske og fordybe sig i naturen. At barnet får kendskab til, hvor vores råvarer til madlavningen kommer fra. Handlinger vi gør: Vi er udendørs i skoven hele dagen, hele året rundt, så vi er omgivet af al den natur, man kan ønske sig. Dette bevirker at oplevelser i og med naturen er en helt naturlig del af børnenes hverdag. Vi snakker meget med børnene om årstidernes skift og forandringer, og hvad der især kendetegner de forskellige årstider. Børnene får gennem dagligdagens liv i skoven sanseoplevelser og erfaringer med vind og vejrforhold og mærker herigennem betydningen af fornuftig påklædning.
Vi har ofte bål. I vinterhalvåret er der tændt op i tipien dagligt. Dette giver børnene kendskab til ilden som et element til at holde varmen, tørre vores våde vanter og varme vores kolde fingere og tæer, eller til at tilberede vores varme mad. Vi bruger også ilden til at lyse op med i de mørke måneder. Når vi tænder vores lanterner, er det for at få lys i mørket. Vand er et element der drager stort set alle børn, og det er også et af de elementer, der bliver eksperimenteret rigtig meget med i skoven. Både i og efter regnvejr bliver der samlet regnvand i gryder og spande, som efterfølgende bliver brugt flittigt til diverse smat- og mudderkager. Der bliver ligeledes gravet kanaler og vandfald i vandpytterne, der samler sig forskellige steder i skoven. Børnene får lov til at udforske vandet og eksperimentere med det i deres leg. Det handler blot om at være klædt fornuftigt på Børnene lærer, at vand opfører sig forskelligt i forhold til vores årstider. Om efteråret, når det blæser, kan regnen nogle gange slå hårdt mod kinderne, og vi bliver kolde, når vi bliver våde. Om vinteren er vandet iskoldt og i frost fryser det til is, der knaser når man går på det, og en snebold smelter i varme. Men vand kan også køle især på en varm sommerdag. Børnene må meget gerne grave rundt omkring i skovbunden, og vi har rigtige spader/skovle, de må bruge, da ordentligt værktøj også har en betydning for kvaliteten af de oplevelser/erfaringer, vi gør os. Det er næsten umuligt at grave et stort hul i jorden med en plastikskovl, de er bedre at bruge i sandkassen. Gennem gravearbejdet i jorden stifter børnene også bekendtskab med dyrelivet under jordoverfladen. Til tider kan der gå sport i, hvem der kan finde den største regnorm. For os er det vigtigt, at børnene får lov til at udforske og eksperimentere med naturens mange forskellige slags materialer. Børnene må også meget gerne studere dyrene. Vi ser ofte børn gå rundt med spande fyldt med bænkebidere, skarnbasser, mariehøns, larver og edderkopper, men man skal behandle dyrene med respekt og ikke gøre dem fortræd, og så skal de tilbage til naturen, når man er færdig med at studere dem. Personalet er bevidste om, at de er rollemodeller i forhold til at udvise og formidle deres egen glæde og trivsel ved at være i naturen. Vi undrer os sammen med børnene og viser interesse for det, de finder. Det handler ikke om, at de voksne skal kunne navnene på alle planter og dyr, vi møder på vores vej, men mere om at blive nysgerrige sammen med børnene og få en snak om det der optager dem og evt. indhente mere viden om den interesse, der er for et bestemt fund eller en opdagelse i naturen. Vi har forskellige opslagsbøger i hytten samt diverse forstørrelsesglas, vi kan gøre brug af, når vi sammen udforsker naturen.
Når vi færdes i skoven sammen med børnene, gør vi meget ud af at henlede børnenes opmærksomhed på dyrene og de spor, de efterlader. Det er nemlig ikke altid, vi ser dyrene, men blot nogle spor efter dem, enten i form af en tabt fjer/pels, et spindelvæv, en knogle, ekskrementer mm. For os er det vigtigt, at børnene får en forståelse af dyrenes færden og liv i naturen, og at de respekterer, at vi er på besøg i dyrenes verden, og vi sammen skal passe på det liv vores natur beriger os med. Det samme gør sig gældende i forhold til plantelivet. Her lærer vi ligeledes børnene at udvise ansvarlig adfærd, så de også får en forståelse af at passe på træer, buske og planter. Vi snakker med børnene om, hvad vi kan bruge træerne til, nemlig fremstilling af møbler, papir og som varmekilde i form af brænde til vores bål. Vi snakker med børnene om, hvilke dyr der lever i skoven, og ser også på de spor, de efterlader, i vores eget skovområde. Dette være sig muldvarpens skud og gange under træflisen, der nogle gange ligner et helt motorvejsnet, de afgnavede grankogler og uglegylpet, som vi splitter ad for at se, hvad menuen har været. Vi vender gamle træstubbe og ser på smådyrene, der lever herunder, således at børnene får kendeskab til, hvor dyrene lever. Nogle lever under jorden, andre ovenpå og nogle trives bedst oppe i trætoppenes højder. Vi snakker også om, at nogle af dyrene spiser hinanden, ligesom vi også spiser forskellige dyr, dette er en del af naturens kredsløb. Ligeledes har vi fokus på de dyr, der ikke lever i vores skov. Dem vi enten har derhjemme som kæledyr eller produktionsdyr (husdyrene), eller som vi møder i Zoo eller Knuthenborg park, dem vi kalder de vilde dyr. Vi snakker om, hvad de spiser, hvordan de ser ud, deres adfærd, hvad vi bruger dyrene til, hvilke dyr vi kan spise, hvilke dyr der spiser hinanden og hvilke der er farlige for os mennesker. Hvert forår tager vi på besøg hos en fåreavler, hvor vi ser på fårene og deres lam. Nogle gange har vi været heldige at se fårene læmme. I forbindelse med denne tur snakker vi om, at vi spiser lammene, at vi kan bruge fårenes uld til at lave stof og garn af, og at deres mælk kan bruges til yoghurt og ost, som vi også selv smager på. Dette giver børnene indblik i fødekædens kredsløb. De får ligeledes kendskab til liv og død igennem snakken om at vi slagter vores produktionsdyr og spiser dem. Dette er med til at øge børnenes bevidsthed om, hvor vores råvarer kommer fra. Foråret er også forbundet med jagten på de blå anemoner, som findes tæt på vores skovområde. Her går vi tur i den store skov og leder efter de blå anemoner, som vi studerer der hvor de gror. Vi tager også billeder af dem, som bliver lagt på Facebook, hvor alle kan nyde synet af disse smukke blomster.
Når vi har børnene med i køkkenet følger vi op på snakken om, hvor vores råvarer kommer fra, dette gælder også i forhold til de grøntsager vi anvender. Vi bruger ofte årstiden frugt og grønt, for derigennem at sætte fokus på, på hvilken årstid man høster de forskellige råvarer. Vi snakker ligeledes med børnene om, at ikke alle frugter/grøntsager kan vokse i vores klima. Der er nogle der kræver meget mere varme, end der er i Danmark. I skoven har vi flere steder sat både fuglehuse og foderbrætter op, hvor vi fodre fuglene året rundt. Dette for at gøre fuglelivet mere synligt for børnene, de kan på den måde følge fuglenes aktiviteter på tæt hold, fra de begynder at finde redemateriale, til vi kan høre fugleungernes små pip og se deres forældre flyve i pendulfart frem og tilbage til redekassen med diverse orme og laver i næbet. Vi har et meget rigt fugleliv og ser mange forskellige fugle komme og spise hos os, selv spætten kommer helt tæt på. Indimellem er det de frække egern, der kommer og tager for sig af fuglenes mad. Ophold i naturen og især skovbørnehavelivet giver store motoriske udfoldelsesmuligheder, vi er meget opmærksomme på at give plads til både de vilde og de mere stille lege. Vores store skovområde gør det muligt at tilgodese begge dele. Skovens plads og ro gør det muligt for børnene at fastholde og fordybe sig i legens mangfoldighed, samt at inddrage skovens materialer i deres leg. Vi ser ofte en kæp blive brugt både som sværd, kæphest eller plov alt afhængig af hvilken leg der lige er gang i. Der bliver også tit leget frisør, hvor små grene er kamme og børster og bog fra bøgetræet er hårspænder, her har fantasien ingen grænser. I forhold til vores miljø gør vi meget ud af at holde skoven pæn og ren, vi smider ikke affald i naturen. Vi snakker om, at nogle ting kan forgå i naturen, mens andre ikke kan. Der er også ting der kan skade dyrene, hvis vi smider dem i naturen. Vi snakker med børnene om vores vand, som en vigtig ressource for at vi kan leve, vi er afhængige af rent drikkevand. Men at vandet også skal bruges fornuftigt, således at vi ikke bruger rent vand på unødige ting, men derimod begrænser forbruget af hensyn til miljøet. Målemetoder/evaluering: Vi ser meget på, hvordan det enkelte barn bruger sig selv i naturen. Har det en naturlig nysgerrighed, udforsker det naturen på eget initiativ, hvordan behandler barnet de dyr det møder på sin vej, er barnet fornuftigt klædt på og har det tøj med der passer til årstiden, således at påklædningen ikke forhindrer barnets trivsel i skoven.
Vi ser på om barnet viser interesse for naturens mangfoldige oplevelser og deltager aktivt i lege og aktiviteter i skoven. Når vi snakker om årstiderne, dyrene og råvarerne, observerer vi løbene, om det enkelte barn har tilegnet sig konkret viden om årstiderne, f.eks. om barnet ved, at det ikke sner om sommeren, og at bladene ikke bliver gule/brune og falder af træerne om foråret, at kartoflerne ikke vokser på træerne, at vi ikke spiser elefanter osv. Da bål er en naturlig del af vores hverdag, er vi meget opmærksomme på, at alle børn har respekt for ildstederne og ved at bål og ild ikke er noget man leger med, men derimod noget man bruger med omtanke og udviser respekt for.