Kvalitetsrapport 2013



Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2010

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport Borup Skole

Skovsgård Tranum Skole

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2014

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Kvalitetsrapport Andkær skole

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

Kvalitetsrapport 2014

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

Kvalitetsrapport 2010

Udskoling og ungdomsuddannelse

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Kvalitetsrapport 2011

Helhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune

Kvalitetsrapport Skovboskolen

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Kvalitetsrapport 2012

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Hareskov Skole Kvalitetsrapport

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Kvalitetsrapport 2011

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding.

Kvalitetsrapport 2013

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET

KVALITETSRAPPORT HARESKOV SKOLE

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Kvalitetsrapport 2014

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august Fem hovedindsatser

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

Forord. Læsevejledning

tænketank danmark - den fælles skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Folkeskolereformen i København

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Pilotprojekter i Roskilde Kommune

10 kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl. 3 0

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Kvalitetsrapport 2013

Mere undervisning i dansk og matematik

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Skolen er en af Danmarks 22 katolske skoler. Skolens profil bygger på skolens målsætning: Link til profil og målsætning

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2013

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/ Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af stk. 2

FMKs fire ledelseværdier

Nordbyskolens evalueringsplan

Undervisning i fagene

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Skelgårdsskolens læseplan

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Transkript:

Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Bakkeskolen ved skoleleder Povl Erik Wolff

KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Afgangsprøverne på 9. årg. viser udsving i forhold til foregåendeskoleår, men med en vigende tendens! Vi kan dog fortsat fastholde den udvikling, der blev iværksatved skolens LEAN-projekt (fagligt fokus). Fysik er et fokusområde fortsat. Resultaterne for 9. årg. er alt i alt dog ikke overraskende med et samlet udsving på minus. % -da årgangen har været massivt præget af elever med særlige behov. Men stadigvæk fremgang i forhold til 11. Afgangsprøverne på. årg. har været inde i en positiv udvikling med en samlet fremgang på, %. Udbyttet på. årg. må betegnes som positivt! Læseresultaterne for.,. og. årgang viser fremgang stort set over hele området. Læsetest for. årgang viser en fremgang på næsten 5 % i forhold til antallet af usikre læsere, som nu er blevet til delvist sikre, langsomme læsere! Læsetest for. årgang viser generel markant fremgang, da der er en halvering af de usikre læsere - hvilket svarer til en fremgang på ca. 5 %, hvilket er yderst positivt. Der er også sket en fordobling i antallet af sikre hurtige læsere! Læsning for. årgang viser fremgang, idet antallet af usikre læsere er næsten halveret, men der er dog et større fald i antallet af sikre og hurtige læsere. De nationale test på Bakkeskolen viser igen i år en betydelig fremgang. I 1 kunne vi også notere en stor fremgang jf. vores LEAN-mål -og her i 13 er fremgangen i de nationale test er dermed markant -og skal ses som en effekt af vores igangsatte LEAN-projekt fra -et fagligt fokus, der er ved at konsolidere sig i Bakkeskolens organisatoriske grundlæggende antagelser. Vi forventer, at disse resultater også snart vil slå igennem på de nationale afgangsprøver. UNDERVISNING, SFO OG RAMMEN I ØVRIGT Der arbejdes kontinuerligt med udvikling af såvel elevers som medarbejderes trivsel.. Der har været afviklet en trivseldage i efteråret 1. Der er nye skolemøbler på vej til alle elever -ligesom vi har indviet legepladser til eleverne med et budget på 7.. Der er stort fokus på medarbejdertrivsel -hvilket bl.a. ses i faldet i på korttids sygefravær -for. halvår 1, %. Bakkeskolens fraværsstatistik er særdeles tilfredsstillende. Der er ligeledes et fald i elevernes fravær -som dog påvirkes af flere elever, der bliver væk permanent -og er i regi af SOC. Samarbejdet med SFO er en helintegreret og uundværlig del af skolens virksomhed. Det samlede personale har netop deltaget i et fælles Teambuilding kursus. Vi kan også se, at der er høj tilslutning til SFO-Bakkeskolen blandt forældrene! KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Dekommunale indsatsområder lykkes langt hen ad vejen -og Bakkeskolen er en skole at folkeskolen hele tiden er i bevægelse og udvikling -med vægt på design, innovation fagligt fokus og globalt udsyn er Bakkeskolen på rette vej, hvilket afspejles i de mange positive og kreative og faglige tiltag, der sker gennem skoleåret. De naturvidenskabelige fag er jf. de nationale test i en rivende udvikling. Vi mangler nu det sidste ryk -at få afgangsprøverne i FYSIK på et acceptabelt niveau. LOKALE MÅL OG TILTAG Delokale mål afspejler fokusområder som TEAM-udvikling (FAGLIGT FOKUS PÅ OUTPUT), INKLUSIONSTILTAG, TVÆRFAGLIGT FAGLIGT VEJLEDERTEAM SOM MEDLEDELSESSTRATEGI, FAGLIG LÆSNING og INTERNATIONALISERING, hvor det internationale samarbejde foregår såvel på elev-som lærerniveau. Samarbejdet med PISA udvikles kontinuerligt og. årgangs internationale erhvervspraktik i Lappeenranta fastholdes. Et projekt med en skole i Tanzania v. Kilimanjaro er i gang og støttet med DANIDA -midler. 9.B tager på skolerejse til Tanzania i kommende skoleår. Samarbejdet med Ghana er i en god gænge på 11. år. Der har været besøg fra Ghana i skoleåret, og en 9. A klasse tager på skolerejser til Ghana i kommende skoleår.

ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNING OG SFO 1 11 1 13 9. klasses afgangsprøve, skolen samlet 1 11 1 13 9. klasses afgangsprøve, tosprogede 1 11 1 13. klasses afgangsprøve, skolen samlet

. klasses læsetest. klasses læsetest. klasses læsetest Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere % % % 75% 75% 75% 5% 5% 5% 5% 5% 5% % 11 1 13 % 11 1 13 % 11 1 13 Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisning og SFO Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Plads til alle VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE OG SFO Afgangsprøverne på 9. årg. viser udsving i forhold til foregåendeskoleår, men med en vigende tendens! Vi kan dog fortsat fastholde den udvikling, der blev iværksatved skolens LEAN-projekt (fagligt fokus). Det er stadigvæk ikke lykkes at forhøje "output" for faget fysik, hvorfor dette område stadig vil være et ledelsesmæssigt fokusområde. Resultaterne for 9. årg. er alt i alt dog ikke overraskende med et samlet udsving på minus. % -da årgangen har været massivt præget af elever med særlige behov. Men stadigvæk fremgang i forhold til 11. Udtræksfagene på 9. årg. viser samme vigende tendens. Afgangsprøverne på. årg. har været inde i en positiv udvikling med en samlet fremgang på, %. Udbyttet på. årg. må betegnes som positivt! Læseresultaterne for.,. og. årgang viser fremgang stort set over hele området. Læsetest for. årgang viser en fremgang på næsten 5 % i forhold til antallet af usikre læsere, som nu er blevet til delvist sikre, langsomme læsere!

Læsetest for. årgang viser generel markant fremgang, da der er en halvering af de usikre læsere -hvilket svarer til en fremgang på ca. 5 %, hvilket er yderst positivt. Der er også sket en fordobling i antallet af sikre hurtige læsere! Læsning for. årgang viser fremgang, idet antallet af usikre læsere er næsten halveret, men der er dog et større fald i antallet af sikre og hurtige læsere. Fokusområder: For at styrke de naturfaglige områder har vi igen planlagt med en ekstra time pr. uge til hver klasse i geografi og biologi -ligesom matematik på 9. årg. har fået tildelt en ekstra time! Derudover har vi i dansk tildelt. årgang og 7. årgang en ekstra time pr. klasse om ugen til ekstra læseindsats!

RAMME, RESSOURCER, LEDELSE OG ORGANISERING SKOLEN 11 1 13 Antal klassetrin 11 11 11 Antal spor pr. klassetrin,,, Antal elever pr. klasse 1 1 ELEVERNE 11 1 13 Antal elever, samlet for hele skolen 3 555 577 - elever der modtager støtte 1 ugentlige lektioner eller flere - tosprogede elever der modtager støtte 1 1 Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i.-3. Klasse 7% % 7% Gennemsnitligt elevfravær i dage,9, 9,1 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 7,1 7,,3 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed),,,7 - ulovligt fravær, 3,7, LÆRERKOMPETENCER 11 1 13 Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget (eller tilsvarende kompetence) 5% 9% 9% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 3% % % - særskilt for undervisningen i natur og teknik % 93% 93% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi % % % - særskilt for undervisningen i matematik 9% 9% % - særskilt for undervisningen i biologi % % 71% - særskilt for undervisningen i geografi 3% % % Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer 1 7, 1,5 RESSOURCEUDNYTTELSE 11 1 13 Antal elever pr. lærer-pe 1, 1,3 15, Antal elever pr. nyere computer 11,,5,5 Planlagte timer..5.59 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 9,% 9,% 9,% - i indskolingen,%,% 9,% - på mellemtrinnet 9,5% 99,% 91,% - i udskolingen 9,% 97,%,% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning % % 1% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 1.11 kr. 75 kr. 1. Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE SKOLE-HJEMSAMARBEJDE Skole-hjem samarbejdet forløber i henhold til de af skolebestyrelsen besluttede principper og med udgangspunkt i lærerteamets arbejde med elev-planerne jf. de centrale bestemmelser og de af skolebestyrelsen fastsatte principper for området. Der er kontaktforældre i haver klasse! Bakkeskolen er allerede i gang det nye elevplankoncept MIN-uddannelse. TRIVSEL Der arbejdes kontinuerligt med udvikling af såvel elevers som medarbejderes trivsel.. Der har været afviklet en trivseldage i efteråret 1. Der er nye skolemøbler på vej til alle elever - ligesom vi har indviet legepladser til eleverne med et budget på 7.. Der er stort fokus på medarbejdertrivsel -hvilket bl.a. ses i faldet i på korttids sygefravær -for. halvår 1, %. Bakkeskolens fraværsstatistik er særdeles tilfredsstillende. Der er ligeledes et fald i elevernes fravær -som dog påvirkes af flere elever, der bliver væk permanent -og er i regi af SOC. LÆRERKOMPETENCER Det er en grundregel og en forudsætning, at al undervisning varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer. Skolens LEAN-projekt har bevirket, at vi systematisk arbejder på at opbygge en evalueringskultur gennem arbejdet med målnedbrydning. Det vil sige, at målet brydes ned og omsættes til daglig praksis, der kan måles og vejes. Skolens teamstruktur er krumtappen i Bakkeskolens organisation og har afsæt i klasse-fagårgangs-afdelings -og ledelsesteam. Fagfordeling på Bakkeskolens har som hovedregel altid afsæt i lærernes linjekompetencer -hvilket kan ses statistisk med en markant fremgang i linjefagsdækningen fra 9 % til 9 %. ORGANISERING Bakkeskolens teamorganisering har basis i Peter Senges den 5. disciplin -Den Lærende Organisation -og fungerer i praksis som en ad-hockratisk organisation, hvor lærere/pædagoger arbejder i skiftende teamsammenhænge alt afhængig af opgavens karakter. Bakkeskolens udviklingsprojekt -LEAN I TEAM -understøtter en videreudvikling af Den Lærende Organisation - og i det kommende skoleår afprøves den af medarbejderne udviklede "GAMEPLAN for FAGLIGT FOKUS", hvor vi satser på et større udbytte ved de nationale test og afgangsprøver -plus % - hvilket langt på mange er ved at være opfyldt. LEDELSE Bakkeskolens ledelse er hovedaktør og initiativtager i opsætningen og beskrivelsen af udviklingog indsatsområder i et tæt samarbejde med skolens tre afdelingskoordinatorer (lærere). Ledelsen agerer i f.t. den aktuelle teamorganisering og er synlig såvel i praksis som i møderne. Ledelsen har fokus på "distributed leadership" -hvilket har vist sig ved stor positive effekt via de tre afdelingskoordinatorers indsats og ansvar i de enkelte afdelinger. Det er vores opfattelse, at mere ansvar og delegering -EMPOWERMENT -er med til at give medarbejderne mere indflydelse og arbejdsglæde i alle sammenhænge. Delegation er en nødvendighed i det komplekse system. Ledelsen arbejder endvidere funktionsopdelt efter en nærmere beskrevet kompetencefordelingsplan. Skoleledelsen spiller som altid en central og afgørende rolle ved udviklingen af Bakkeskolen. F.eks. har ledelsen taget initiativ til Bakkeskolens LEAN-projekt, der har fokus på det faglige og på evalueringskulturen. Vi blev støttet med ca. 175. kr. fra 3-partsmidlerne og har sammen med medarbejderne fået udviklet en samlet handleplan for udviklingen af det faglige fokus. I forbindelse med implementeringen af den kommende folkeskolereform og tjenestetidsaftalen er der aftalt en række tema-møder med lærergruppen for det kommende skoleår.

KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 1) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 13) Designpædagogik (mål opfyldt i 13) Ønsket Opnået Læseresultater i. klasse (mål opfyldt i 13) Inklusion VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Læseresultater i. klasse: Læsning for. årgang viser fremgang set i forhold til sidste skoleår, idet antallet af usikre læsere er næsten halveret, men der er dog et større fald i antallet af sikre og hurtige læsere. Selvom der er meget få usikre læsere - kan antallet af sikre og hurtige læsere forbedres. Visionen den stolte skole I forhold til visionens grundelementer, at folkeskolen hele tiden er i bevægelse og udvikling - med vægt på design, innovation og globalt udsyn er Bakkeskolen på rette vej, hvilket afspejles i de mange positive og kreative tiltag, der sker gennem skoleåret. Inklusion: Inklusion på Bakkeskolen sker i undervisningen, ved aktiviteter og en organisering der understøtter elevens forbliven i stamklassen. Ligeledes er "stjernen" et tilbuds, der på sigt skal fastholde eleven i stamklassen. SFO-indsatsen er en vigtig del af Bakkeskolens inklusionstiltag. De naturvidenskabelige fag: Målet for Kolding Kommune, at resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve i F-K skal ligge på eller over landsgennemsnittet er slet ikke nået med den aktuelle årgang. Området er under stor bevågenhed, og den positive nyhed er, at den nationale testning de sidste to år har vist en markant fremgang indenfor de naturvidenskabelige fag (Fysik, biologi, geografi og matematik), i et sådant omfang, at der ikke længere er resultater under det nationale gennemsnit. Vi forventer at denne målrettede indsats, hvor vi bl.a.. har tildelt ekstra timer til bio, F-K og Geo) område, vil få effekt i kommende skoleår. Designpædagogik: Skoledel: Opbygning af designtavler i forhallen til inspiration for elever, forældre og ikke mindst lærere er sat i værk.workshop for allelærere og pædagoger erafviklet ved undervisere fra Fonden

for Entreprenørskab. Hold fra. årgang er tilmeldt DM i design. Der er i skoleåret 1/13 afviklet Designpædagogiske kurser og workshops i læringscenterregi. Der udvikles på konceptet, som fortsætter i indeværende skoleår. Designfaget som helhed er implementeret på - årg. fra skolestart aug. 1. De kreative fag, sløjd, håndarbejde og billedkunst, arbejder sammen om hele årgange. Årsplaner og fagbeskrivelser vedlagt som bilag. Da designpædagogik kan være med til at styrke naturfagene, er det i indeværende skoleår besluttet, at der på 5. og. årgang over et ugers forløb arbejdes tværfagligt med Natur- Teknik i forbindelse med, at klasserne tilmeldes Naturfags Marathon. I overbygningen er der udarbejdet Rød Tråd for Projektopgaveskrivning med fokus på designprocessen og produkttænkning. Her er der på. årgang krav om, at projektopgaven tager udgangspunkt i naturfagene, igen for at styrke og sætte fokus på disse. Rød Tråd, opgavebeskrivelse og elevarbejdsmappe vedlagt som bilag. Der er endvidere implementeret designtænkning i mange fags årsplaner. Som et eksempel kan nævnes matematik, hvor der arbejdes med materialer fra Fonden for entreprenørskab: "Eksperimenter med matematik for mellemtrinnet og overbygningen". Præsentation på matematik-fagudvalgsmøde og videre arbejde med materialet, som ikke lægger op til store projekter, men til små øvelser af 1-3 lektioners varighed Spændende! I dansk i overbygningen gøres ligeledes brug af materialer fra Fonden for Entreprenørskab, særligt i forbindelse med genrearbejde, hvor der i flere forløb tages udgangspunkt i materialet Viden i spil. Eksempler på årsplaner vedlagt som bilag. SFO -delen Der arbejdes løbende med vindmøllen som fælles forståelsesramme. x årligt fremlægges et designforløb på et personalemøde, hvor hver af de 3 teams Naturværksted/ kreativ, udeteam, legerum/spillebule/cafe fremlægger et forløb, de har lavet. Vi har været med i et design forløb i august 13 Åbne døre som gik ud på at male en dør, der skulle bruges til SFO ernes kulturdag i Legeparken den 3 august 13 for derefter at udstilles på Kolding Bibliotek.

LOKALE MÅL OG TILTAG TVÆRFAGLIGT FAGLIGT VEJLEDERTEAM SOM MEDLEDELSESSTRATEGI LEAN I TEAM - FAGLIGT FOKUS INKLUSIONSTILTAG I INDSKOLINGEN Ønsket Opnået INTERNATIONALISERING FAGLIG LÆSNING LEAN I TEAM - FAGLIGT FOKUS De nationale test viser fremgang på min. 5 % Afgangsprøverne på 9. årg. På niveau med KK-snit 1 Afgangsprøverne på. årg. Fremgang på min. 5 % De kommunale læseprøver fremgang på min. 5 % 1 Fokus på fælles holdninger til den faglige indsats 1 INKLUSIONSTILTAG I INDSKOLINGEN Klasseteam skaber faglig og social udvikling Der arbejdes på elevernes deltagelse i klassens fællesskab som mål for inklusion Stjernen er et periodisk tilbud til børn med behov for støtte til inklusion Klassepædagogerne er vigtige aktører i inklusionsarbejdet Ekstra holddeling er et redskab i inklusionsarbejdet 1 FAGLIG LÆSNING Læsekonferencer med deltagelse af faglærere Læsevejlederen som nøglepersoner i læringscenteret Der uddannes en læsevejleder til hver afdeling 1 Læsvejledning som fast pkt. Til PR-møder Skoleleder deltager i læsekonferencer INTERNATIONALISERING Comenius samarbejde med Irland, Italien og Finland NORDPLUS-samarbejde med skole i Litauen Skolerejse til Moshi i Tanzania Skolerejse til skole i Ghana Samarbejde med skole i North Carolina (USA) TVÆRFAGLIGT FAGLIGT VEJLEDERTEAM SOM MEDLEDELSESSTRATEGI Synliggørelse af det pædagogisk/didaktiske arbejdsfelt 1 Vejlederteamet understøtter teamkulturen 1 Vejlederteamet undersøtter inklusionen 1 Vejlederteamet understøtter undervisningsdifferentieringen 1 Vejlederteamet understøtter den løbende evaluering 1

STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL LOKALE MÅL OG TILTAG: LEAN I TEAM: Med afsæt i et samarbejde med University College Lillebælt eren LEAN-proces i gang. Fælles mål at styrke elevers læring, ogmålet er at score procent højere i nationale tests og ved de afsluttende afgangsprøver, læseresultater - hvilket vi kontinuerligt arbejder på. Der bruges LEAN-redskaber som KAIZENtavler, PDCA-cirkel på møder og i planlægnings øjemed. Der er god effekt af indsatsen på de faglige resultater. INKLUSIONSTILTAG I INDSKOLINGEN: Der er bred forståelse for den virkelighed, der betyder at inklusion er kommet for at blive. Vi har gode resultater med samarbejdet med PPR, hvor vi regelmæssigt anmoder om supervision og sparring til inklusionskrævende elever. Stjernen, der er et tilbud, som skolen selv har foranstaltet fungerer særdeles fint og med 5/5 fordeling mellem SFO-pædagoger og lærere. FAGLIG LÆSNING: Alle klasseteams -inkl.. alle faglærere -deltager i årlige læsekonferencer med læsevejleder og skolens leder. Alt i alt en meget positiv udvikling i skolens læseresultater, hvilket fremgår af rapporten andetsteds. INTERNATIONALISERING: Det internationale samarbejde foregår såvel på elev-som lærerniveau. Samarbejdet med PISA udvikles kontinuerligt og. årgangs internationale erhvervspraktik i Lappeenranta fastholdes. Et projekt med en skole i Tanzania v. Kilimanjaro er i gang og støttet med DANIDA -midler. 9.B tager på skolerejse til Tanzania i kommende skoleår. Samarbejdet med Ghana er i en god gænge på 11. år. Der har været besøg fra Ghana i skoleåret, og en 9. A klasse tager på skolerejser til Ghana i kommende skoleår. TVÆRFAGLIGT VEJLEDERTEAM SOM MEDLEDELSESSTRATEGI I forbindelse med udviklingen af Bakkeskolens læringscenter er der øget FOKUS på de faglige vejledere, hvis rolle i højere grad bliver at kvalificere kerneydelsen. Disse resourcepersoner besidder i fællesskab opdateret viden om på de områder, der samlet set kan bidrage til udviklingen af elevernes læring -idet de kan medvirke til at kvalificere lærerne i udviklingen af de pædagogisk-faglige fokus -planlægge, udføre og evaluere undervisningen! Med andre ord -læsevejleder-successen søges overført til de øvrige fagområder!