Læseflow i 3.kl. København 6. august Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Københavns Professionshøjskole

Relaterede dokumenter
Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Læsepolitik Skolen på Duevej

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Handleplan med indsatser for arbejdet med ordblinde elever på Hanssted Skole

TASK på Holstebro Friskole

Læseforståelse under udvikling PIRLS-kursusdage Louise Rønberg Adjunkt, Professionshøjskolen UCC

Hvis jeg genkender ordene i teksten, hvorfor giver den så ingen mening? Indhold ( ) Læsning en aktiv meningssøgende proces

Læsepolitik

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

IT og Ordblindhed, projektets formål

Læsehandleplan 2011 / 2012

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Stillelæsning er ikke

Oversigt over oplægget i dag

Læseundersøgelsen 2013

DYSLEKSI - alles ansvar

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Hvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen

Læsepolitik TRELLEBORG FRISKOLE

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag

Når teksten ikke giver mening. Indhold. Tekstforståelse en kompleks kognitiv aktivitet. om sprogforståelsesvanskeligheder i læsning

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

EVALD. Evaluering af læseforståelse og vigtige delfærdigheder. Dorthe Klint Petersen DPU Aarhus Universitet

På Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Lytteskrivning. Skrivning med lydstøtte. Bent Saabye Jensen

Ordblindearrangement for pædagogiske ledere og læsevejledere, Aarhus

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Handleplan for læsning

Det vil jeg fortælle jer om i dag

Læse-skrivehandleplan

Formålet med Testplan for læsning og stavning i Vesthimmerlands Kommune er på datainformeret grundlag

LÆSETOGET 0.-3.årgang

Evaluering af Turbodansk

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats

Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet

Læsevejledere i grundskolen netværkværksmøder

GUNGEHUSSKOLEN. Ordblindehandleplan. Indledning. august Indledning

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra klasse

Center for Børn & Undervisning

Læse- og skriveteknologi for alle

Skab læseglæde. Andreas Munk Scheller

Læsning og læseforståelse. Skolebibliotekets dag den 26.oktober 2011 Lena Bülow-Olsen

Læseundersøgelse 2009

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Inspiration til din læseundervisning v/pæd.kons. MEd. Marianne Skovsted Pedersen - VIACFU

Nyt dansksystem til indskolingen

INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015

Peder Lykke Skolens læsepolitik april 2018

Annette Hylander, Læsekonsulent DA DEN NATIONALE ORDBLINDETEST RAMTE DEN KOMMUNALE VIRKELIGHED

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Fra undervisning til selvindlæring

Internationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

INTERNATIONALE LÆSEUNDERSØGELSER OG PIRLS

Ordblinda universitetsstudenters kompensation med morfem

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Læsehandleplan for Ellemarkskolen

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC

4. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status

Læsepolitik og handleplan

Læsebånd Friskolen Østerlund

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Ordblindes brug af it-støtte It-støtte til ordblinde elever

Støtteundervisning på Den lille Skole

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, klasse

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017

PIRLS 2011 LÆSEKOMPETENCE I 4. KL.

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder

Vejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever

Transkript:

Læseflow i 3.kl. København 6. august 2019 Mia Graae Elsebeth Otzen 1

Agenda Vores intervention Forskningsafsæt Test og resultater Indhold i lektionerne

Undersøgelsesspørgsmål Hvilken effekt har en struktureret, intensiv og multikomponent intervention i forhold til at udvikle flydende læsere i 3. klasse? 3

Et intensivt læsekursus i 3. klasse med fast struktur Intervention i januar - marts 2017: 8 uger på to skoler på Frederiksberg 3 gange om ugen i 40 minutter Deltagere: Fem lærerstuderende fra KP Fem 3. klasser (107 elever) og deres dansklærere To læsevejledere 4

Grupper og tekster A. En gruppe med støtte fra lærer (de mest læseudfordrede) B. En gruppe med støtte fra lærerstuderende C. En gruppe på egen hånd (de dygtigste) Inddeling ud fra en helhedsvurdering: Elevernes læseniveau Elevernes koncentration Elevernes samarbejdsvilje Størrelsen på de tre hold Blanding af fakta og fiktion Hold 5 B læser Københavns tekster Professionshøjskole på 3. klasses niveau I hver gruppe - makkerpar

Et multikomponentprogram På alle tre niveauer indgår fire komponenter i nævnte rækkefølge: Ordafkodning (10 min.) Ordforståelse (10 min.) Tekstforståelse (10 min.) Læseflow (10 min.) 6

Forandringsteori 7

Afsæt i forskning Forskning fra Joseph K. Torgesen, 2005, Ulrika Wolff, 2011: Multikomponentprogrammer National Reading Panel: En metaanalyse fra 2000 PIRLS 2011/2016: 15% læseudfordrede elever i 4. klasse SFI-rapporter fra 2015: Samlet forskning - god effekt med opdelt undervisning / holddannelse som understøtter inklusion EVA-rapport, 2013: Læseudvikling på mellemtrinnet - Kvalitet 8 Københavns i læsebånd Professionshøjskole savnes

Multikomponentprogrammer Torgesen, 2005 1. program ADD 85 % artikulation/fonologisk opmærksomhed 10 % arbejde med hyppige ord 5 % tekstlæsning 2. program EP 20 % fonologisk opmærksomhed og ordafkodning 30 % arbejde med hyppige ord 50 % tekstlæsning Én-til-én undervisning i 50 min hver dag i 8 uger 9

De to indsatser Joseph K. Torgesen ADD: Auditory Discrimination in Depth EP: Embedded Phonics 10

Multikomponentprogram - Wolff Reading And Fluency Training (RAFT, 2013) Wolffs forskning: 3. klasse, 45 min. hver dag i 12 uger ordblinde elever Træner bogstav/lyd, ordlæsning, diktat, læseforståelse og flydende læsning via gentaget læsning (et struktureret multikomponent-program) Nu et svensk materiale med titlen WIP, 2015 Intensiv daglig træning i begrænset periode bedre end årevis specialundervisning 11 Vi ville Københavns lave Professionshøjskole intensiv læsetræning for hele klasser!

Intensiv undervisning Omfang 3-5 gange ugentligt 50-100 timer - evidens for signifikant effekt 25-35 timer - kan give god effekt Indhold Tilpasset de enkelte elever passende læringsfremmende Modellering stilladsering 12

National Reading Panel, 2000 481 undersøgelser 205 udvalgt til metaanalysen 1. Bogstavlyd - forbindelser - syntetisk metode virker bedst, direkte undervisning i ordafkodning 2. Flydende læsning - hastighed, præcision og intonation - gentaget læsning, højtlæsning 3. Læseforståelse - undervisning i ordkendskab - undervisning i tekstforståelse 13 - direkte undervisning i strategier

Flydende læsning Brandt, 2. udg. 2019 En multikomponent kompetence 14

Flydende læsning sammenhæng Graae & Otzen, 2018 Ortografisk repræsentation af ord (Sight words) Sikker ordafkodning God benævnelseshastighed Automatiseret helordsgenkendelse God sprogforståelse af det læste Aktiv, meningssøgende læsning Læseflow Ved oplæsning god prosodi og intonation Flydende stillelæsning Mentale leksikon Læseforståelse 15 Flydende læsning en fleksibel kontekstafhængig proces Høj korrelation mellem flydende læsning og læseforståelse

Pretest og posttest Frivillig national test i 3. klasse Sætningslæseprøve 2 fra Hogrefe - løs max antal opgaver på 8 minutter Læseflowtesten (nyudviklet) Evaluering af læselyst (MiniSL 2) 16

Sætningslæseprøve 2 - kategorisystem 17

Elevernes læseniveau 18

Læseflowtesten 19

Resultater fra Læseflowtesten (N=107) Størst fremgang for de mest udfordrede elever i ord- og tekstforståelse Størst fremgang for de dygtigste elever i ordafkodning

Resultater fra Sætningslæseprøve 2 Pre- og posttest (N=107)

Sætningslæseprøve 2 Gennemsnitlige scorer for norm- og testgrupper 70 60 50 40 30 20 10 0 Oktober Januar Marts Normgruppe Testelever

Indhold i lektionerne 23

Opgaver i ordafkodning Progression ift. de skriftsproglige principper Oversigt fra Elbro, 2014 24

Progressionstrappe - ordafkodning Gruppe A Lydprincip 1: Konsonant og vokal Lydprincip 1: 2 konsonanter i forlyd Lydprincip 1: Stavelsessyntese Analogier Lydprincip 2: Tag en lyd væk Lydprincip 2: -e / -er lyd Lydprincip 2: hv / hj ord Lydprincip 2: Blødt og stumt d 25 Gruppe B Lydprincip 1: Blødt d Lydprincip 1: Stavelsessyntese Lydprincip 2: ng Lydprincip 2: Dobbelt kons. Lydprincip 2: i-lyd, e-lyd, y-lyd Betydningsprincippet: Sammensatte ord Ordspecifikke udtaler Gruppe C Lydprincip 1: Stavelsessyntese Lydprincip 2: u-lyd, o-lyd, æ-lyd Analogier Stavelsessyntese Lydprincip 2: sj-lyd Lydprincip 1/2: Flere kons. i udlyd Lydprincip 2: Stumt v Betydningsprincippet: Sammensatte ord Analogier

Opgaver i ordforståelse Bygger på Lyster, Daugaard & Veber Nielsen og Oakhill, Cain & Elbro: Ordforråd i bredden og dybden Ordets udtale, stavemåde og betydning At kunne et ord: kræver fonologisk, ortografisk og semantisk viden og morfologisk og syntaktisk viden Eleverne skal selv bruge ordene Variation i opgaverne Repetition 26 3 nye Københavns ord hver Professionshøjskole lektion fra tekst, de skal læse

Eksempel på elevbesvarelse 27

Repetition af målord Hver 6. lektion 15 målord 28

29

Tekstforståelse - opgaver Fem læseforståelsesstrategier: 1. At forudsige handlingen i en tekst 2. At kunne besvare vide- og undrespørgsmål 3. At kunne stille spørgsmål til tekster 4. At kunne bruge modeller til at få overblik over teksten 5. At kunne opsummere handlingen i tekster Forståelsesniveauer (Bendtsen & Otzen) 30

Fælles Mål om flydende læsning Fra Læseplanen for dansk Klassetrin Lette tekster Tekster med nyt fagligt indhold Efter 2. kl. 100 ord pr. min. 60 ord pr. min. Efter 4. kl. 150 ord pr. min. 100 ord pr. min. Efter 6. kl. 200 ord pr. min. 140 ord pr. min. Efter 9. kl. 250 ord pr. min. 170 ord pr. min. 31

Progressionsmåling 32

Progressionsmåling 33

Samlede resultater Fremgang inden for alle tre testområder, dvs. ordafkodning, ordforståelse og tekstforståelse med en statistisk sikkerhed på 95% I ordafkodning størst fremgang hos hold C I ordforståelse og tekstforståelse størst fremgang hos hold A, dvs. de mest udfordrede elever Resultaterne fra sætningslæseprøven viser, at især de udfordrede elever har haft gavn af at arbejde med projektet Et multikomponent program med fokus på ordafkodning, ordforståelse, tekstforståelse og flydende læsning kan med andre ord løfte alle elevers læsefærdigheder. 34

Tak for i dag! Mia Graae (migr@kp.dk) Elsebeth Otzen (elot@kp.dk)