Beskæftigelsesplan 2013. Jobcenter Kerteminde. 22. januar 2013 12. udkast



Relaterede dokumenter
Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Resultatrevision. Jobcenter Skive

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Resultatrevision. Jobcenter Skive

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. februar 2011

Resultatrevisionen tager udgangspunkt i to tabeller omkring indsatsen og resultaterne det seneste år. Disse to tabeller omhandler:

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Bytorvet Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Statistik for Jobcenter Aalborg

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012

Resultatrevision for Helsingør 2011

Arbejdsmarkedsudvalget

Beskæftigelsespolitik

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i Brønderslev Kommune. - Udgivet februar

Kvartalsrapport. 4. kvartal Side 1 af 14

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Statistik for Jobcenter Aalborg

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i Thisted Kommune. - Udgivet februar

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Januar 2013

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Arbejdsmarkedet i Vesthimmerland Kommune. - Udgivet februar

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. 4. kvartal 2012

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Horsens.

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Resultatrevision 2013

Transkript:

Beskæftigelsesplan 2013 Jobcenter Kerteminde 22. januar 2013 12. udkast

Forord Kerteminde Kommunes årlige beskæftigelsesplan har til formål at sætte ord på mål og rammer for beskæftigelsespolitikken og beskæftigelsesindsatsen i det kommende år. Beskæftigelsesplanen er udarbejdet med henblik på at synliggøre målsætningerne og indsatsen på beskæftigelsesområdet. Samtidigt skal beskæftigelsesplanen ses som et aktivt understøttende bidrag til en innovativ erhvervspolitik i kommunen. Beskæftigelsespolitikkens udfordringer skal i høj grad løses i tæt samarbejde med arbejdsmarkedsparter og uddannelsesinstitutionerne. I Kerteminde Kommune har politikkerne fastlagt, at den beskæftigelsesmæssig indsats skal være tidlig, målrettet, individuel og virksomhedsrelateret. Der skal sikres tilbud til alle målgrupper samt være ekstraordinært fokus på indsatsen overfor de unge og langtidsledighed. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i en analyse af de væsentligste udfordringer Jobcenter Kerteminde står overfor i 2012 som er: - stigende ledighed og langtidsledighed blandt forsikrede ledige - stigning i gruppen unge ledige - stigning i antal på ledighedsydelse og fleksjob - lavt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken og hos de ledige( især de unge) - den geografiske mobilitet hos de ledige skal øges Herudover er der fire minimumskrav /områder som er fastlagt centralt fra af beskæftigelsesministeren: 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 2. En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 3. Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 4. Budget for beskæftigelsesindsatsen Temaerne i beskæftigelsesplanen har været drøftet på fælles strategiseminar med Det Lokale Beskæftigelsesråd og Arbejdsmarkedsudvalget (Økonomiudvalget). Udkast til beskæftigelsesplan 2013 har været drøftet på møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd og Arbejdsmarkedsudvalget, inden udkastet er sendt til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd og til kommentering i Beskæftigelsesregion Syddanmark. Beskæftigelsesplanen er behandlet i såvel Det Lokale Beskæftigelsesråd og Arbejdsmarkedsudvalget inden vedtagelsen i Kerteminde Byråd. En del af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kerteminde Kommune er sammenfaldende med de fleste andre fynske kommuners, og derfor indgår Kerteminde Kommune i et tættere samarbejde med de andre fynske kommuners Jobcentre, med henblik på at beskrive fælles udfordringer for det fynske beskæftigelsesområde, for på sigt at arbejde hen imod en mere koordineret/fælles beskæftigelsesplan for 2014 for det fynske område. 1

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Beskæftigelsesministerens mål 2013...4 2.1 Beskæftigelsespolitiske mål i Kerteminde Kommune 2013...4 3. Kerteminde Kommunes udfordringer i 2013...5 3.1 Tilgangen til permanente forsørgelsesydelser...5 3.2 Ledighed for unge under 30 år...5 3.3 Mobiliteten blandt de jobsøgende...6 3.4 Lavt Uddannelsesniveau...6 3.5 Ledige fordelt på forskellige ydelseskategorier...7 3.5.1 Forsikrede ledige...7 3.5.2 Særlige udfordringer for de forsikrede ledige...7 3.5.3 Kontant- og starthjælp...8 3.5.4 Særlige udfordringer for kontanthjælpsmodtagere...8 3.5.5 Ledighedsydelse...8 4. Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats...10 4.1 Mål og strategi for den borgerrettede indsats...10 4.1.1 Forventede antal borgere 2013 fordelt på ledighed:...10 4.1.2 Jobklare match 1...10 4.1.3 Reduktion af arbejdskraftreserven...10 4.2 Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats...11 4.2.1 Jobrotation...12 5. Budget...13 6. Tillæg nr. 1 til beskæftigelsesplanen 2013 - samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for 2013...14 7. Tillæg nr. 2 til beskæftigelsesplanen 2013 Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer...17 8. Tillæg nr. 3 til beskæftigelsesplanen Anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og inaktive virksomhedsrettede tilbud...18 2

1. Indledning Kerteminde Kommune har været ramt særligt hårdt af den økonomiske og finansielle krise som opstod i 2008. I kølvandet på krisen og stigende pres fra globalisering og hård konkurrenceevne lukket Lindø værftet endeligt i december 2011. Ledigheden i Kerteminde Kommune var i 1. kvartal 2012 den højeste på landsplan, hvilket særligt skyldes lukningen af Lindø værftet, som betød tab af et stort antal industriarbejdspladser, som ikke umiddelbart kan genskabes på nogen anden virksomhed i kommunen. Derudover ses der tendens til et faldende antal arbejdspladser i offentlig regi. I 2012 ses der dog spirende tendenser til at krisen er bremset op. Beskæftigelsen og ledigheden stabiliseres i Region Syddanmark, der ses vækst i den private beskæftigelse, mens økonomien og dermed antallet af stillinger i det offentlige reduceres. Det forventes at væksten kommer lidt senere i Kerteminde Kommune end i de større byer og kommuner. Derfor må Kerteminde Kommunes beskæftigelsesindsats i sammenhæng med kommunens erhvervspolitik være med til at sikre, at arbejdskraften er opkvalificeret og parat når væksten også rammer Kerteminde. Beskæftigelsesplanen for 2013 indeholder målsætninger og strategier for hvordan Kerteminde Kommune sikrer, at de ledige opkvalificeres til fremtidens arbejdsmarked og samtidig opnår selvforsørgelse hurtigst muligt. En af de store udfordringer i Kerteminde er den meget lave uddannelsesniveau samtidigt med tab af mange industriarbejdspladser hvor der typisk har været jobmulighed tidligere. En udvikling der kræver generelt løft af uddannelsesniveauet hos såvel de ansatte som de ledige. Det betyder samtidigt at mange ledige skal skifte branche og dermed have helt nye kvalifikationer hvilket den beskæftigelsespolitiske indsats skal kunne understøtte. I Kerteminde Kommune mener vi, at en tidlig, målrettet og individuel indsats er den sikreste og hurtigste vej tilbage på arbejdsmarkedet for den ledige. Derfor beskriver denne beskæftigelsesplan en lang række initiativer som tilbydes den ledige. Hovedmålet er selvforsørgelse og redskaberne for at nå dertil er bl.a. aktivering med mening, motiverende samtaler og tilbud til alle grupper af ledige. Kerteminde Kommune anerkender de lediges individuelle behov for at kunne opnå selvforsørgelse og derfor tilbydes den ledige altid forløb, som er tilpasset de individuelle behov, men som stadig overholder gældende lovgivning. En anden udfordring i Kerteminde Kommune er borgernes lave mobilitet, selvom den er svagt stigende. En lav mobilitet er en udfordring fordi der i nærområdet ikke er nær så mange opslåede stillinger, som hvis man udvidede sit geografiske søgefelt med blot 30 min. De seneste analyser fra Beskæftigelsesregion Syddanmark viser, at en sådan udvidelse vil tidoble antal opslåede stillinger. Samlet set står Kerteminde Kommune overfor en lang række udfordringer i kraft af den økonomiske situation i Danmark og Europa. 3

2. Beskæftigelsesministerens mål 2013 Beskæftigelsesministerens 4 mål i 2013 er: 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på fortidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres* 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet langtidsledige personer begrænses mest muligt. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. *Antallet af personer på førtidspension forventes grundet ny reform i 2013 at reducere antallet yderligere. Kommunens politik på dette område er at først når alt andet er afprøvet uden at kunne medføre fastholdelse på arbejdsmarkedet - kan der blive tale om førtidspension. 2.1 Beskæftigelsespolitiske mål i Kerteminde Kommune 2013 Kerteminde Kommune har valgt at opstille følgende beskæftigelsespolitiske mål MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på 22 pct, svarer til en stigning på 7 procentpoint fra december 2011 til december 2013. MÅL 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilkendelse af personer til førtidspension skal begrænses til i alt 1014 personer i december 2013 (rullende år), svarer til et fald på 1 pct. fra december 2011 (1024) til december 2013. Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til 353 personer (antal personer) i december 2013, svarer til en stigning på 3 pct. fra december 2011 (343) til december 2013.* *Stigningen skyldes at der forventes en markant stigning i antallet af langtidsledige i Kerteminde Kommune grundet Lindø-værftets lukning. Kerteminde Kommune vil forsøge at begrænse denne stigning. Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder * Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen * se mere under afsnit 6. 4

3. Kerteminde Kommunes udfordringer i 2013 Kerteminde Kommune er påvirket af den økonomiske og finansielle krise i Danmark og hele Europa. For at tilpasse beskæftigelsesindsatsen til borgernes behov er det vigtigt at se på hvilke aldersgrupper, der er påvirket stærkest af krisen. En af de store udfordringer udover kraftig stigende ledighed hos de forsikrede ledige, er en faldende erhvervsfrekvens ( dvs. færre i den arbejdsduelige alder 17-64 år) samtidigt med at beskæftigelsesfrekvensen er faldende (dvs. stigende ledighed). I dette afsnit er der opstillet en række figurer, som dokumenterer udviklingen på en række parametre for kommunens borgere. 3.1 Tilgangen til permanente forsørgelsesydelser Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Der ses et klart fald i tilgangen til permanente forsørgelsesydelser i 2011, især for førtidspension. Faldet i tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser skyldes hovedsageligt at antallet af tilkendelser er reduceret markant. Samtidig er der kontinuerligt en aldersbetinget afgang på området, som samlet er med til at reducere antallet af borgere på permanente offentlige forsørgelsesydelser. Figur 1: Tilgangen til permanente forsørgelsesydelser i 2011 Tilgang til permanente forsørgelsesydelser Antal (seneste 12 måneder) 100 80 60 40 20 I alt Fleksjob og ledighedsydelse Førtidspension 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måned Kilde: Jobindsats.dk Note: Der måles på tilgangen de seneste 12 måneder, dvs. i februar 2012 tælles der fra februar 2011 til januar 2012 3.2 Ledighed for unge under 30 år Unge skal i uddannelse eller job. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Der ses et fald i antallet af unge under 30 år i matchkategori 1 fra januar til december 2011. Dog ses der en stigning i antallet af unge under 30 år i matchkategori 2 og 3. 5

Figur 2: Unge under 30 år, fordelt på matchkategori 250 200 Unge under 30 år Match 1: Jobklar Antal 150 100 50 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Måned Match 2: Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv Kilde: Jobindsats.dk, 2011 Note: Der er målt i helårspersoner samt på bruttoledigheden for unge kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløshedsdagpenge under 30 år 3.3 Mobiliteten blandt de jobsøgende Beskæftigelsesregion Syddanmark har påpeget, at der for en række kommuner vil være en væsentlig gevinst at hente, ved at udvide borgernes pendlingsafstand fra bopælen. En analyse dokumenterer således, at der ved at udvide pendlingsafstanden til 30 min kørsel betyder en stigning i antal opslåede stillinger fra 122 til 2006 stillinger. En større geografisk mobilitet øger altså muligheden for at finde eller genfinde beskæftigelse væsentligt. Det ses af figur 3, at den gennemsnitlige pendlingsafstand i Kerteminde Kommune er lavere end gennemsnittet i Region Syddanmark. Den lavere pendling kan delvis tilskrives at Lindø som stor arbejdsplads frem til 2012 hvor det lukkede, har givet job til mange Kerteminde borgere der fremover skal øge deres geografiske mobilitet for at finde nyt job. Figur 3: Udvikling i gennemsnitlig pendlingsafstand 2006-2010 Gennemsnitlig pendlingsafstand 24 Antal km fra bopæl 22 20 18 16 14 12 10 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Mænd Kvinder Region Syddanmark Kilde: Statistikbanken, tabel AFSTB2 3.4 Lavt Uddannelsesniveau Beskæftigelsesregion Syddanmark har lavet en beregning, der viser at i øjeblikket forventes ca. 85% af en ungdomsårgang i Kerteminde Kommune at gennemføre en ungdomsuddannelse (se figur 4). Regeringen har en målsætning om at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse uddannelse i 2015. De aktuelle tal viser at Kerteminde Kommune i lighed med de andre kommuner i Region Syddanmark har udfordringer ift. at nå regeringen mål for 2015. Figur 4. Andel af unge i kommunerne i Region Syddanmark, som forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse 6

Kilde: Ungeindsatsen i Region Syddanmark, Beskæftigelsesregion Syddanmark, p. 23 3.5 Ledige fordelt på forskellige ydelseskategorier Der er forskel på hvordan antallet af ledige i de enkelte ydelseskategorier fordeler sig henover året. Nedenfor ses figurer over udviklingen på nogle af de centrale ydelseskategorier i 2011. 3.5.1 Forsikrede ledige Området for forsikrede ledige er i høj grad påvirket af lukningen af Lindø værftet. Det ses af figur 5, at der henover sommeren 2011 var et fald i antal ledige, som dog steg med udgangen af 2011. Dette skal sammenholdes med, at der særligt i vintermåneder er mange fra de grønne erhverv, som bliver sæsonafskediget. Stigningen er yderligere accelereret i 1 kvartal 2012 hvor der pr 1 maj 2012 er næsten 1100 ledige. Figur 5: Udvikling i antal fuldtidspersoner, der modtager arbejdsløshedsdagpenge Forsikrede ledige Antal fuldtidspersoner 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kilde: Jobindsats.dk 2011 3.5.2 Særlige udfordringer for de forsikrede ledige Der er særlig fokus på langtidsledigheden (arbejdskraftreserven) blandt de forsikrede ledige. I kraft af at kommunen har mistet et stort antal industriarbejdspladser, er der væsentlig risiko for at ledige med uddannelser rettet mod industrien bliver langtidsledige. Ved lukningen af Lindø værftet har Kerteminde Kommune modtaget penge til efteruddannelse og opkvalificering af de fyrede medarbejdere på Lindø fra EU s Globaliseringsfond. Pengene skal anvendes til individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb indenfor områder, hvor der i fremtiden vil være behov for kvalificeret arbejdskraft, som er beskrevet i vækstpakken for Region Syddanmark og Lindø området. 7

3.5.3 Kontant- og starthjælp Området for kontant- og starthjælp er præget af udsving over året. Der ses et fald i antal ledige i marts og august hvor erhvervsuddannelserne har optagelse. Samtidig ses der en stigning i sommermånederne og december, hvilket hænger sammen med frafald fra uddannelserne samt ophør af ungdomsuddannelser i sommerferie, hvor mange søger forsørgelse inden start på en videregående uddannelse. Som beskrevet i afsnittet vedr. erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen er det særligt de unge under 30 år, der har oplevet et fald. Dette kan skyldes at udbuddet af job har været faldende, samt at arbejdsgiverne ikke har været villige til at ansætte medarbejdere med kort eller ingen erhvervserfaring. Figur 6: Udvikling i antal fuldtidspersoner, der modtager kontant- eller starthjælp Kontant- og starthjælp 480 470 Antal fuldtidspersoner 460 450 440 430 420 410 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kilde: Jobindsats.dk 2011 Note: Fra januar 2012 er der ikke længere noget der hedder starthjælp. Ledige der før modtog starthjælp modtager fremadrettet kontanthjælp. 3.5.4 Særlige udfordringer for kontanthjælpsmodtagere En af udfordringerne på området for kontanthjælp er antallet af unge ledige, særligt i match kategori 2 og 3 (ledige med problemer udover ledighed). Antallet af unge i matchkategori 2 og 3 er stigende, og der er behov for, at der iværksættes en særlig indsats for denne gruppe borgere, herunder en videreførelse af den målrettede mentorindsats, der blev iværksat i 2011 og 2012. Som det fremgår af figur 2 har en stor gruppe ledige under 30 år en erhvervsuddannelse (match 1 = jobklare). Der kan derfor være behov for at sikre flere praktikpladser til de unge efter deres grundforløb. Figuren viser også en gruppe unge arbejdsløse uden en ungdomsuddannelse, hvilket der skal sættes fokus på. Generelt betyder det større fokus på uddannelsespålæg, motiverende samtaler med henblik på at gøre de unge mere uddannelsesorienteret, til de unge som søger kontanthjælp. Der skal i 2013 fortsat laves en målrettet vejledningsindsats på ungdoms- og uddannelsesområdet, der sikrer en sammenhæng mellem den vejledning (og dermed de uddannelsesplaner) der er lavet i folkeskolen. Indsatsen i Jobcenteret skal efterfølgende sikre, at de unge har udarbejdet en uddannelsesplan, inden de ansøger om kontanthjælp. 3.5.5 Ledighedsydelse Udviklingen på ledighedsydelsesområdet viser en svag stigning i antallet i slutningen af 2011 (se figur 6) og som fortsætter ind i 1. kvartal af 2012. Antallet af ledige, der opnår over 18 mdr. på ledighedsydelse inden for 24 mdr. og dermed medfører mistet statsrefusion for kommunen forventes i 2013 at udvise et fald (se figur 7). I 2013 fortsættes den målrettede og tidlig indsats for målgruppen på ledighedsydelse, der skal medvirke til at flere opnår fleksjob hurtigere. Figur 6: Udvikling i antal fuldtidspersoner, der modtager ledighedsydelse 8

Ledighedsydelse 140 120 Antal fuldtidspersoner 100 80 60 40 20 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kilde: Jobindsats.dk 2011 Figur 7: Udvikling i antal fuldtidspersoner i fleksjob Fleksjob Antal fuldtidspersoner 392 390 388 386 384 382 380 378 376 374 372 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kilde: Jobindsats.dk 2011 Antallet af personer i fleksjob i kommunen er meget højt set ift. til mange andre kommuner. Det er lykkedes at fastholde en høj grad af fleksjob under krisen og denne indsats skal i 2013 fortsættes gennem et målrettet intensivt virksomhedsopsøgende arbejde, Det forventes at der i løbet af 2012 vedtages en ny fleksjobordning, som ville skulle implementeres i indsatsen i 2013. Figur 8: Udviklingen i antallet af førtidspensionister Førtidspension Antal fuldtidspersoner 1.055 1.050 1.045 1.040 1.035 1.030 1.025 1.020 1.015 1.010 1.005 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kilde: Jobindsats.dk 2011 Endeligt kan det dokumenteres at antallet af borgere på førtidspension er kontinuerligt faldende om end stabiliserende sidst i 2011. 9

4. Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats 4.1 Mål og strategi for den borgerrettede indsats Det overordnede mål for den borgervendte indsats er, at borgeren kommer i beskæftigelse så hurtigt som muligt eller afklares i forhold til jobmuligheder på arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for den borgervendte indsats er lovgivningen på området. Herudover skal indsatsen efterleve de politikker i kommunen, der har relevans for den beskæftigelsesrettede indsats og de politisk vedtagne strategier. Med baggrund i ændret lovgivning i 2012 hvor der dels blev ophævet kravet om intensiv aktivering, og til dels blev blødt op på hvornår og hvor længe den ledige skal aktiveres vil indsatsen i 2013 i højere grad blive en indsats, der er målrettet og dermed mere tilpasset den enkelte lediges behov og ønsker ift. arbejdsmarkedets krav. Der vil i høj grad være fokus på: - geografisk mobilitet ift. job i Norge, Sønderjylland og uden for Fyn - en tidlig modulopbygget indsats samt straksaktivering (ikke forsikrede) - undgå/minimere langvarige ydelser - ens indsats til ens målgrupper - en mere coachende tilgang i kontaktsamtalerne - anvendelse af rehabiliteringstilbud ift. den enkelte ledige - målrettede ressourceforløb for ledige ift. førtidspensionsreform - uddannelse og efteruddannelse af de ledige 4.1.1 Forventede antal borgere 2013 fordelt på ledighed: I Kerteminde Kommune forventes ledighedstallene at fordele sig i 2013 på følgende grupper: - Forsikrede ledige 895 - Kontanthjælp/starthjælp (arbejdsmarkedsparate og ikke arbejdsparate) 475 - Sygedagpenge 236* - Revalidering 75 - Ledighedsydelse 105 - Fleksjob 350 - Førtidspension 1040 * Kun medtaget sager med varighed over 9 uger 4.1.2 Jobklare match 1 I forhold til denne målgruppe, vil indsatsen koncentrere sig om: - rettidighed og jobindhold i kontaktsamtalerne - aktive tilbud, hvor de gør en forskel - proaktive tilbud til nye/større grupper af ledige, som tilmeldes fokus på en differentieret aktivering der er individuelt tilpasset - fokus på borgerens egne muligheder for kompetenceudvikling (eks. 6-ugers selvvalgt uddannelse, fritidsundervisning og jobrotation) Målet er i 2013 at fortsætte arbejdet på at harmonisere indsatsen for denne målgruppe på tværs af forsørgelsesgrundlaget. 4.1.3 Reduktion af arbejdskraftreserven Det overordnede mål er, at minimere tilgangen til arbejdskraftreserven og i løbet af 2013 at reducere denne. I indsatsen vil der derfor være fokus på: - fokus på jobsøgning i kontaktsamtaler 10

- aktive modulopbyggede tilbud til udvalgte målgrupper - tidlig indsats/ eller vejledningsforløb for de jobklare målgrupper 4.1 4. Indsatsklare match 2 (3) I forhold til denne målgruppe, som består af personer som har problemer ud over ledighed (typiske psykiske diagnoser, misbrug eller andre problemer) vil indsatsen i høj grad bygge på et samarbejde på tværs af forvaltninger i kommunen. Der skal arbejdes meget individuelt og tilbuddene skal laves fleksible således, at der samtidigt med f.eks. virksomhedsaktivering også kan planlægges behandlingsindsats. Gruppen er som udgangspunkt et godt stykke væk fra arbejdsmarkedet /uddannelse, og skal gennem målrettet indsats: motiveres og kompetenceudvikles, således de kan ommatches til matchgruppe 1, og dermed opnå højere grad af selvforsørgelse. Jobcenteret har etableret en lille gruppe af virksomhedsmentorer, der som primær opgave har at fastholde den ledige i virksomhedsaktivering eller uddannelse. og eventuel behandling. Et arbejde der i høj grad sker på tværs af faggrupper og forvaltninger i kommunen samt i tæt samarbejde med eksterne aktører (vejledere, behandlere). Det er især ledige fra denne gruppe, der har risiko for at ende på varig forsørgelse, hvis ikke der hurtigt iværksættes en indsats. 4.2 Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats Beskæftigelsesministerens fjerde mål i 2013 er: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Jobcenteret skal være en moderne servicevirksomhed og naturlig samarbejdspartner for virksomhederne. Det skal ske gennem en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne. Et styrket samarbejde mellem jobcentrene og de lokale virksomheder vil medvirke til at flere ledige kommer i job, og understøtte at indsatsen tager udgangspunkt i virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jobcenter Kerteminde vil samarbejde med alle områdets virksomheder, om at sikre et dynamisk og velfungerende arbejdsmarked, ligesom jobcenteret vil servicere alle borgere i kommunen, der skal have en direkte beskæftigelsesrettet indsats eller ønsker vejledning om erhverv og uddannelsesforhold (f.eks. iværksætterkurser). Der vil være stor variation i behovet for indsats og service over for de forskellige borgere og virksomheder. Jobcenteret varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder formidling af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse, etablering af fleksjob, skånejob, løntilskud, virksomhedspraktik, etablering af voksenlærlingeaftaler mv. Virksomhederne skal vide, hvilken service de kan forvente fra jobcentrene. Uanset om samarbejdet mellem jobcentrene og virksomhederne sker gennem henvendelser fra virksomhederne eller gennem jobcentrenes opsøgende arbejde over for de lokale virksomheder. Jobcentrene kan blandt andet tilbyde: - én indgang til jobcentret med en fast kontaktperson - en hurtig og fleksibel reaktion på virksomhedens henvendelser - klar viden om hvordan jobcentret kan bidrage til at løse virksomhedens rekrutteringsbehov mv. - klar viden om mulighederne for rekruttering via Jobnet.dk - klar viden om de lediges kvalifikationer 11

- klar viden om jobcentrets redskaber og tilbud herunder løntilskudsjob, voksenlærlingetilskud, jobrotation, fleksjob og delvise raskmeldinger. 4.2.1 Jobrotation Kerteminde Kommune har en stor gruppe borgere, som ikke har nogen kompetencegivende uddannelse og mulighederne for efteruddannelse benyttes traditionelt mindst af denne gruppe. Et vigtigt redskab til opkvalificering er jobrotation. Kerteminde Kommune satser i 2013 på, at løfte uddannelsesniveauet for hele arbejdsstyrken, både ledige og ansatte, men via jobrotationsredskabet især at få opkvalificeret de mange unge, der ikke har fået gennemført en kompetencegivende erhvervsuddannelse. Virksomhedsindsatsen skal medvirke til: - at de ledige får mulighed for at deltage i virksomhedsrettede tilbud (herunder jobrotation), forløb for udsatte ledige og uddannelsesforberedende forløb for unge - at flere unge tager en erhvervskompetencegivende uddannelse, og sikre praktikforløb for de unge, som har brug for konkrete erfaringer fra en arbejdsplads samt synliggør behovene for praktik- og lærepladser til de unge - at nedbringe sygefraværet gennem en forebyggende indsats på virksomhederne, og samarbejde om en hurtigere tilbagevenden til arbejdet for sygemeldte medarbejdere - etablere partnerskabsaftaler med det formål at udvikle og fastholde et gensidigt forpligtende samarbejde omkring rekruttering og fastholdelse af medarbejdere - partnerskabsaftalen kan også indeholde en aftale om etablering af et virksomhedscenter, en mentorordning eller et jobrotationsprojekt - at opfange de muligheder der er for etablering af job i virksomhederne, der bl.a. kan medvirke til at færre mister deres dagpengeret Virksomhedsindsatsen skal medvirke til at Jobcenteret får viden om virksomhedernes behov for arbejdskraft nu og på længere sigt. Således kan den borgerrettede indsats i højere grad målrettes dette behov og dermed opnå en højere effekt. 12

5. Budget Budgettet er undervejs. 13

6. Tillæg nr. 1 til beskæftigelsesplanen 2013 - samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for 2013 Kerteminde Kommune har valgt at opstille følgende beskæftigelsespolitiske mål MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på X pct, svarer til en stigning på X procentpoint fra december 2011 til december 2013. Dette gøres ved at have fokus på: - udvidelse af rammen for praktikpladser i kommunens egne institutioner - differentierede tilbud i kompetencecenterregi for gøre flere klar til en virksomhedsrettet indsats og udslusning - forebygge at unge placeres permanent på offentlig forsørgelse ved f.eks. at tydeliggøre at kontanthjælp er en midlertidig ydelse - tæt samspil med Ungdommens Uddannelsesvejledning og universiteterne - fortsatte særligt tilrettelagte forløb for unge med pålæg om uddannelse - tidlig indsats - læse/stavetest efter behov - forsøge at tilrettelægge skoletilbud, der også inkluderer unge med særlige behov/udfordringer - job- og uddannelsesmesse - samarbejde med andre jobcentre evt. fælles jobrotationsprojekter i samarbejde med Beskæftigelses Regionens Syddanmarks jobrotationskonsulent - undersøge mulighederne for alternative læringsmiljøer f.eks. 1 dag i skole 4 dage på job - forebygge frafald ved et etablere et samarbejde mellem jobcenteret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, forældrene og den unge selv - at anvende mulighederne i revalideringsloven mere aktivt med henblik på at få flere opkvalificeret og dermed tilknyttet arbejdsmarkedet MÅL 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilkendelse af personer til førtidspension skal begrænses til i alt 1014 personer i december 2013 (rullende år), svarer til et fald på 1 pct. fra december 2011 (1024) til december 2013. Dette gøres ved at have fokus på: - målrettede ressouceforløb for ledige ift. den kommende førtidspensionsreform - sikre et tværfagligt samarbejde, hvor der arbejdes tæt sammen med det formål at sikre borgeren størst mulig tilknytning til arbejdsmarkedet - jobområder, som gør det muligt at rumme medarbejdere med alternative kompetencer Ift. sygedagpenge vil fokus være: - udarbejde, ajourføre ressourceprofil - tidlig indsats med fælles info-møder af nye sygedagpengemodtagere - virksomhedskontakt herunder anvendelse af arbejdsmarkedskonsulenter - særlig indsats i sager over 52 uger - særligt forsøg med praktik i egen virksomhed (Kerteminde Kommune) ved sygdom - forsøg med ansættelse af sygekoordinator i samarbejde med det lokale beskæftigelsesråd, der skal sikre den korsteste vej i behandlingssystemet Ift. sundhedsvæsenet vil fokus være: - at stimulere et godt samarbejde med almen praksis - være opmærksom på udfordringer og succes i arbejdet med almen praksis og sundhedsvæsenet generelt ift. udarbejdelsen af de nye sundhedsaftaler f.eks. fokus på reducering af ventetider til speciallæge 14

Kerteminde Kommune kan konstatere at tildelingen og det totale antal førtidspensionister er lavt sammenlignet med andre kommuner. Resultatrevisionen for beskæftigelsesplanen 2012 viser at Kerteminde Kommune har sparet 13 mio. kr. på førtidspension sammenlignet med klyngen som kommunen sammenlignes med. Dette stemmer overens med prioriteringen i kommunen om alle muligheder skal undersøges, før der tildeles en førtidspension. Opsummerende har Kerteminde Kommune formået at begrænse antallet og stigningen i tildelingen af førtidspensioner. Derfor forventes faldet i tilkendelsen af førtidspensioner at være lille, da tildelingen i forvejen er lille. Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til 353 personer (antal personer) i december 2013, svarer til en stigning på 3 pct. fra december 2011 (343) til december 2013.* *Stigningen skyldes at der forventes en markant stigning i antallet af langtidsledige i Kerteminde Kommune grundet Lindø-værftets lukning. Kerteminde Kommune vil forsøge at begrænse denne stigning. Dette gøres ved at have fokus på: - ekstraordinær indsats senest ved 15. måneders ledighed (forsikrede), med fokus på: jobklublignende aktivitet, mentor/coachlignende støtte i tæt samarbejde med de faglige organisationer, a- kasser der bl.a. skal medvirke til at færre mister dagpengeretten ved at få flere ledige tilknyttet arbejdsmarkedet i ordinære jobs - øgning af private og offentlige løntilskud + mentorstøtte, øget fokus på jobrotation, herunder enkeltmandsrotation, voksenlærlingeordningen i vejlednings-/og afklaringsforløb - læse/staveproblemer og afhjælpning heraf evt. obligatorisk test af udvalgte ledige målgrupper - fremrykket indsats for udvalgte målgrupper/brancher - mikrolån til opstart af egen virksomhed (Århus modellen) - fokus på mulighed for sidemandsoplæring af ledige i virksomheder, hvor beskæftigede er på vej til efterløn eller pension kan være et redskab, der kunne afprøves etablering af virksomhedscentre især til de svagere ledighedsgrupper, som brobygningsprojekt ift. til uddannelse - sundhed og motivation skal indgå i alle aktiveringstilbud - at gennemføre en individuel indsats tilpasset den enkeltes nuværende kompetencer og fremtidige behov for at kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet - at holde individuelle samtaler med de ledige for at sikre relevant aktivering i form af tilbud eller virksomhedspraktik og løntilskud - at øge effekten ved gennemførelse af aktivitetstilbuddene via. øget fokus på at sikre en tættere dialog og opfølgning på den enkeltes aktivitetstilbud - at forsøge med coahlignende kontaktsamtaleforløb inden for de første 3 mdr. ledighed, for udvalgte grupper Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen 15

Dette gøres ved at have fokus på: - at nedbringe sygefraværet gennem en forebyggende indsats hos virksomhederne, og samarbejde om en hurtigere tilbagevenden til arbejdet for sygemeldte medarbejdere - etablere partnerskabsaftaler med det formål at udvikle og fastholde et gensidigt forpligtende samarbejde omkring rekruttering og fastholdelse af medarbejdere - partnerskabsaftalen kan også indeholde en aftale om etablering af et virksomhedscenter, en mentorordning eller et jobrotationsprojekt - én indgang til jobcentret med en fast kontaktperson - en hurtig og fleksibel reaktion på virksomhedens henvendelser - sikre klar viden om hvordan jobcentret kan bidrage til at løse virksomhedens rekrutteringsbehov mv. - sikre klar viden om jobcentrets redskaber og tilbud herunder løntilskudsjob, - voksenlærlingetilskud, jobrotation, fleksjob og delvise raskmeldinger. - opsøgende virksomhedsbesøg - fokus på voksenlærlinge evt. kampagne - etablering af socioøkonomiske virksomheder - overveje en offensiv markedsføring med fokus på fordelene ved at etablere virksomhed i Kerteminde Kommune - undersøge muligheder for job i andre virksomheder uden for kommunen, Fyn mv. - indbygge sociale klausuler i udbud og f.eks. udlicitere i mindre udbud 16

7. Tillæg nr. 2 til beskæftigelsesplanen 2013 Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) i Kerteminde Kommune prioriterer, at LBR s midler anvendes til følgende virksomhedsrettede initiativer: - aktiv markedsføring af Jobcenters tilbud overfor kommunens virksomheder. Især med fokus på de mindre virksomheder. Indsatsen kan dels bestå i virksomhedsopsøgende arbejde og dels udlevering af virksomhedsmapper samt udsendelse af LBR nyt 2 gange årligt - etablering af nye virksomhedsnetværk samt mentornetværk - etablering af virksomhedscentre for særligt udsatte grupper af ledige - projekter der indbefatter særlige initiativer for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, herunder understøtning af partnerskabsaftaler, brug af mentor ordninger, formidlingsaktiviteter overfor ledige med andre problemer end ledighed samt projekter, der sikrer unge under 30 år de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger.. 17

8. Tillæg nr. 3 til beskæftigelsesplanen Anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og inaktive virksomhedsrettede tilbud Kerteminde kommune har modtaget ca. 800.000kr over en 4årig periode fra regeringens pulje til ansættelse af ekstra virksomhedskonsulenter til styrkelse af det virksomhedsopsøgende arbejde, især med henblik på at skaffe nye jobmuligheder til langtidsledige, og de svageste kontanthjælpsmodtagere, med mere end 12 mdr. sammenhængende offentlig forsørgelse. Bevillingen medfører at der i fire år vil være midler, der svarer til ca. et. 1/2 årsværk, til at styrke arbejdet med at give flere i målgruppen et virksomhedsrettet tilbud. En overordnet plan for indsatsen er tidligere blevet drøftet og godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget i Kerteminde Kommune og videresendt til byrådet sammen med beskæftigelsesplan 2011. Efterfølgende har Arbejdsmarkedsudvalget ønsket en mere detaljeret beskrivelse af hvorledes indsatsen kan gennemføres herunder bud på konkrete målsætninger. Forslag til en mere detaljeret indsatsplan: Jobcenteret ønsker at anvende de ekstra midler til styrkelse af den nuværende virksomhedsrettede indsats på to hovedområder. Dette gøres ved: - flere virksomhedsbesøg for at fremskaffe virksomhedspraktik-, løntilskud og voksenlærlingepladser inden den private sektor indenfor flaskehals/ubalanceområder jfr. arbejdsmarkedsbalancen i Region Syddanmark - at etablere nye virksomhedscentre/sikre optimal brug af de eksisterende - indenfor særlige udvalgte brancheområder og/eller virksomhedsstørrelser at skaffe pladser til ledige med anden etnisk baggrund end dansk og dels ved - at gennemføre flere kontaktsamtaler med målgruppen medens de er i virksomhedsrettede tilbud, således de i højere grad fastholder deres tilknytning til virksomheden Målet er at flere personer, der er langtidsledige eller i risiko for at blive det, får et virksomhedsrettet tilbud med en intensiv opfølgning. Målsætning/resultatkrav: Det forventes at den ekstraordinære indsats for målgruppen i hvert af årerne medfører gennemførelse af: 200 virksomhedsbesøg og 200 kontaktforløbssamtaler. I hvert af årerne forventes fremskaffet: 50 virksomhedspraktikker og 25 løntilskudsjob og 1-2 voksenlærlinge pladser. 18