Ungepolitik i Odsherred Kommune



Relaterede dokumenter
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf Epost DSA@aarhus.dk

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Integrationspolitik Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed.

Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby.

Politik for unges uddannelse og job

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken

Opsamlingsnotat. Fællesseminar mellem Det lokale Beskæftigelsesråd og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008

Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Aftale mellem Sundhedscentret og Jobcenter Ringkøbing-Skjern

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

Beskæftigelsesplan Jobcenter Jammerbugt

Beskæftigelsesplan 2016

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr P Dato:

Beslutningsoplæg Forslag til organisering af ungdomsuddannelse til unge med særlige behov

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Kvalitetsstandard for ressourceforløb

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five

Ungdomspolitikken. Rudersdal Kommune

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster,

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

STRATEGIPLAN

ADHD-handlingsplan 2012

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning

Ungestrategi Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Sammen om sundhed

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner. Indledning

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Retningslinjer for ansatte i løntilskud i Frederiksberg Kommune,

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

Tværgående indsats for ledige unge

Bedre veje til en ungdomsuddannelse

Beskæftigelsesplan Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den Aarhus Kommune

Psykiatri- og misbrugspolitik

Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland

Social- og Sundhedsudvalgets indsatser i valgperioden

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

TEMAMØDE FSU d

Bilag til Ungestrategien

Udfordringer for de forskellige grupper på arbejdsmarkedet set med kommunale briller v/direktør Karin Holland

Referat af møde den 21. oktober 2014 med Jobcenter Vordingborg vedr. visitation af unge på uddannelseshjælp

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier

flere unge i uddannelse

Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Tillæg til Børne- og Ungepolitik Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Forslag til intensivt undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl

Social og sundhedsudvalget

Fritidsvejledning og fritidspas

KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2016 DEBATMØDE 4/ DE DYRESTE FAMILIER: KAN INDSATSEN BLIVE BEDRE OG BILLIGERE?

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat

Udkast - september Politik for voksne med særlige behov

Handicappolitik i Allerød Kommune

Børne- og Ungepolitik

Arbejdet med gennemførelse af Lov 564 i Norddjurs Kommune Struktur på oplæg til politisk behandling

UU VEJLEDNING OM INDUSTRIENS UDDANNELSER

STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade

Transkript:

Ungepolitik i Odsherred Kommune Maj 2008 1

Politiske målsætninger De Politiske udvalg har på baggrund af drøftelser formuleret følgende krav og rammer for den kommunale indsats, der skal understøtte at alle unge i Odsherred Kommune kan få et godt ungdomsliv, som også kan medvirke til at bryde den negative sociale arv og fremme mønsterbrydning blandt unge i Odsherred Kommune: Det overordnede formål med politikken er, at: styrke de unges selvværds-, identitets- og ansvarsfølelse give de unge reel indflydelse og medansvar gennem lokale beslutningsprocesser styrke de unges nærmiljø og deres deltagelse i forpligtigende fællesskaber sikre at alle unge får en ungdomuddannelse. Det skal ske ved: Der skal tilvejebringes rammer for ungdomslivet i Odsherred, som er inspirerende og udviklende for de unge, som fremmer de unges eget ønske om deltagelse i og påvirkning af eget liv, herunder gode fritidsmuligheder og muligheder for at mødes for at dyrke fælles interesser på egen betingelser. Unge inddrages løbende i dialog om deres ønsker og behov. Alle unge sikres adgang til uddannelse og 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal fuldføre en ungdomsuddannelse, som har deres interesse og som lever op til de krav samfundet stiller i dag. For den del af de unge, hvor uddannelse ikke pt. kan lade sig gøre, skal det sikres at de også får relevant vejledning og støtte i forhold til af foretage valg, der giver dem de bedste fremtidsmuligheder. Unge som ikke kan/ønsker at gå i gang med uddannelse skal støttes til at komme i praktikordning/arbejde så deres kompetencer fastholdes og udvikles. Ved formodning om at den unge vil have svært ved at fastholde tilknytningen til en uddannelse - eller forlader uddannelsessystemet i utide, skal der sættes tidligt ind med en hurtig og konsekvent indsats.. Dette gælder såvel fravær i folkeskolen som i den unges videre forløb på ungdomsuddannelserne. I det omfang uddannelse ikke er relevant for en konkret ung, skal de samme opfølgningsmuligheder kunne sættes ind i forhold til unge i praktikker o. lign. Fagpersoner og fagforvaltninger skal koordinere deres indsats overfor ungegruppen. Der skal være synlige og tydelige voksne, som med forskellige indsatsområder og kompetencer kan bidrage til opfyldelse af det gode ungdomsliv Unge med funktionsnedsættelser (fysiske og psykiske) følges tæt med henblik på den støtte og vejledning, der giver dem mulighed for et ligeværdigt ungdomsliv, adgang til uddannelse/arbejde m.v. Der skal sættes særligt fokus på at forhindre misbrug hos unge, social isolation og kriminel adfærd. Sunde unge lever bedre. 2

Bilag 1: Handlingskatalog De politiske målsætninger kræver en række konkrete handlinger. På en række områder er der allerede taget initiativer, som kan understøtte de politiske mål, og på andre områder er der behov for nye. Det er vigtigt at indsatsen koordineres på tværs af fagpersoner og fagforvaltninger. Der bør derfor holdes løbende statusmøder mellem forvaltningsledelserne med henblik på at følge op på løbende aktiviteter. 1. Misbrug og behandling/handling. Der skal i Odsherred Kommune gøres en ihærdig indsats for at forebygge misbrug og behandle misbrug hos unge særligt skal der via information og dialog med unge og forældre, hindres en tidlig debut i brugen af rusmidler. Ved mistanke om misbrug skal de fagpersoner, der er i kontakt med de unge, reagere. Ansvarlige for den individuelle indsats for 14-18 er Børne- og Skoleforvaltningen. Når der er misbrugsaktivitet eller stærk formodning herom tilbydes i samarbejde med den unge, forældre, og læger forskellige målrettede indsatser. I dag tilbydes erfaringsmæssigt ofte samtaler (1-1 kontakt) og hjælp til arbejde med f.eks. arbejdsdusør, men også tilbagevenden til undervisningssystemet kan være en realistisk og ønskværdig indsats. Misbruget og de deraf ofte afledt sociale problemer kan have en sådan karakter, at en egentlig anbringelse (afgiftning) og efterfølgende pædagogisk døgntilbud er nødvendig, hvorfor dette så iværksættes i samarbejde med forældre og den unge. Afgørende for en succesfuld indsats er at det sker tidligt, når misbruget konstateres. Via nuværende SSP-konsulenter og andre fagpersoner, tilbydes foredrag/konsultationer og introduktion af behandlings og støtte muligheder indenfor grundskolernes regi. Dette med formål at give de unge og deres nære relationer viden om misbrugets konsekvenser. Den forebyggende aktivitet udøves i tæt samarbejde med skolerne og forældrene. Det skal afklares hvilke behandlingstilbud i forhold til misbrugsproblematikker der findes til målgruppen 15-25 år og om en fælles visitation til disse tilbud kan medvirke til, at øge kvaliteten af indsatsen før og efter en behandling. Ligeledes bør det afklares om og på hvilken måde Odsherred kommune selv kan tilbyde behandling/udvikle den nuværende indsats. Politiet skal inddrages med hensyn til behovet for en høj prioritering af deres indsats. Der nedsættes et tværfagligt team som fast koordineringsgruppe ( misbrugskonsulent, sspkonsulent- samt en repræsentant fra voksenområdet ) som skal samle og formidle status på udviklingen indenfor målgruppen. Derudover skal gruppen have fokus indenfor bl.a. områderne : viden og erfaringer omkring behandlingstilbud, metoder til at udvikle den tidligere indsats samt tiltag der kan fremme forebyggelse skal samles og gøres tilgængeligt for relevante fagpersoner, evt. via netløsninger. Koordineringsgruppen forankes i sundhedsafdelingen /misbrugskonsulenterne idet det er sundhedsfaktoren der er retningsgivende i forhold til indsatsen. Gruppen kan ad-hoc indkalde 3

psykologer, læger og andre der kan bidrage med viden. Politiet skal inddrages, evt. ved en plads i gruppen. Gruppens arbejde formidles løbende til de respektive forvaltninger samt ved en årlig afrapportering til de politiske udvalg samt SSP-udvalg. Der stilles forslag om, at nuværende SSP-udvalg udvides med deltagelse af politiske repræsentant fra Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesudvalg. Punktet behandles i SSP-udvalget den 9. juni 2008 Aktiviteten løses i de 3 forvaltninger som berøres af ungepolitikken. Det foreslås at der nedsættes en gruppe på tværs til at afdække indsatsen med særlig fokus på de 16-25-årige og at gruppen kommer med forslag til dels en koordineret indsats/egentlige behandlingstilbud, dels forslag til optimering af den forebyggende indsats. 2. Styrke den tidligere indsats i forhold til fravær. Børne- og Skoleforvaltningen arbejder målrettet med at begrænse/hindre elevernes fravær, bl.a. i form af konkrete handlestrategier til skolerne. I Forvaltningen følges op på at, alle undervisningspligtige elever er tilmeldt en skole. Alle børn skal sikres deres undervisning. Fra 5/6 klasse skal skolerne have en særlig opmærksomhed på fraværsfrekvens og AKT skal inddrages når fraværet rækker udover hvad der er vanligt. Der er i Børne- og Skoleforvaltningen udarbejdet procedurer, der sikrer en hurtigt opfølgning af ubegrundet fravær, som i værste fald kan medfører lovbestemte sanktioner overfor forældrene. Indsatsen, hvis formål er at hindre fravær / frafald i folkeskolen, følges nøje af Børne og Skoleforvaltningen og evalueres i december 2008- med henblik på justering af den fortsatte indsats. 3. Tilvejebringelse af fysiske rammer Børn og skoleforvaltningen samt Kulturforvaltningen er i gang med at se på mulighederne for oprettelse af et musikhus / værested for unge. Det forsøges etableret med udgangspunkt i det nu nedlagte Kulturkamæleon på Vesterbro i Nykøbing. Der er iværksat en dialog en gruppe af repræsentanter fra de unge vedr. ønsker og behov samt rammer for husets anvendelse. Der arbejdes videre på etablering af musiksted/ værested for unge i Odsherred. 4. Styrke UU-indsatsen UU skal fremstå synlig, opdateret og som en tidlig indsats. Der skal være let adgang for alle unge og særlig opfølgning for unge der er sårbare og udsatte. Endvidere skal der ske systematisk opfølgning på alle tilfælde hvor unge falder fra en uddannelse. Nuværende samarbejdsaftaler mellem f.eks. Jobcenter og UU bør revideres, så det sikres at det samarbejde, som finder sted, er målrettet og koordineret med eventuelle andre aktører i forhold til den enkelte unge. Der skal endvidere sættes fokus på at samarbejdet mellem UU og erhvervsskolerne styrkes. Det skal sikres, at der sker en hurtig og handlingsrettet tilbagemelding fra skolen/uddannelsesinstitutionen til UU, så der hurtigt kan reageres, når den enkelte unge er på vej til at falde fra. Det er afgørende for at kunne skabe positive resultater, at opfølgningen sker så hurtigt som muligt. 4

Fokus i indsatsen bør hele tiden være at kunne fastholde den enkelte unge i et uddannelsesforløb. Kan det ikke lade sig gøre, vil næstbedste løsning være at der hurtigt igangsættes et nyt initiativ. Aktiviteten er budgetteret i Børn og Skoleudvalget regi og Børne og Skoleudvalget/ forvaltningen har plads i UU`s styregruppe, sammen med Holbæk og Kalundborg Kommune. Handling: Det er en igangværende aktivitet, der følges tæt og løbende evalueres, således at Odsherreds krav og forventninger til UU-indsatsen i højere grad målrettes de udsatte unge. 5. Vejledning og rådgivning Alle unge skal have direkte adgang til vejledning og rådgivning med helhed og sammenhæng. Vejledningen skal bl.a. sikre at unge har de fornødne kvalifikationer til at gennemføre den ønskede uddannelse men også at de vælger rigtig og at de rådgives og støttes i forbindelse med omvalg af uddannelse. Også for unge der pt. ikke er klar til uddannelse, men derfor deltager i praktik/arbejde bør der etableres en indsats. Alle fagpersoner, der er i kontakt med unge, skal være særlig opmærksomme gruppen af særlig udsatte og deres sociale arenaer (eller mangel på samme). Rådgivningen skal være en mulighed for unge for at kontakte en enhed som er særlig for unge, som kender til mulighederne og som har indsigt og forståelse for de særlige problematikker og udfordringer der knytter sig til det tidspunkt i livet. Evt. kan overvejes en ung-til ung model (Ålborg-model) eller en form for mentor-system. Det bør i et tæt samarbejde afdækkes nærmere, hvor stor gruppen af sårbare unge, hvilke økonomiske konsekvenser iværksatte arbejdsforløb kan have er og på baggrund heraf overvejes evt. konsulentbistand fra ung til ung, dette med henblik på udvikling af et dialogforum i Odsherred kommune. Det foreslås at nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne der skal afdække: Gruppens størrelse. Organisering og økonomi i forbindelse med udvidelse af jobdusørsystemet, således at de sårbare unge der ikke frekventere uddannelselse etableres i arbejdsforhold der kan medvirke til fastholde og udvikle deres kompetencer. 6. Unge med funktionsnedsættelser Unge med funktionsnedsættelser (fysiske og psykiske) kan have en række særlige udfordringer i forhold til at skabe sig selv et godt liv. Det er derfor vigtigt at de følges med henblik på at de forskellige forvaltninger og andre relevante aktører på området i samarbejde eller hver for sig kan yde den nødvendige støtte og vejledning, der giver den enkelte mulighed for et ligeværdigt ungdomsliv, adgang til uddannelse, job m.v. Der vil typisk være tale om nogle individuelt tilrettelagte indsatser, hvor det vil være ekstra relevant med samarbejde mellem flere aktører. Den samlede ungepolitik for Odsherred Kommune skal tage højde for dette. Indsatsen bør tilrettes på en sådan måde at unge (15-25 år) der fagligt og socialt ligger på kanten af de særlig tilbud løbende støttes via f. eks. mentorordninger. Handicaprådet og de respektive fagudvalg temasætter en dialog om handicappede unges vilkår og behov. 5

7. Etablering af mentorkorps Det skal sikres, at frafaldet på alle uddannelser mindskes. Det betyder, at der skal satses på flere initiativer. Et af disse er at tilbyde unge med særlig risiko for frafald kontakt til en mentor. Personen skal kunne vejlede og støtte den unge, når der er brug for det, eller sikre at den unge bringes i kontakt med andre der har nødvendig kompetence. Jobcentret har pr. 1. december 2007 et forsøg med en sådan støtteperson i Odsherred Kommune. Forsøget er finansieret af LBR og har en 2-årig horisont, dog således at der efter 1 år tages stilling til forsøgets videreførelse. Forsøget evalueres løbende. Mentorkorpset skal for at kunne virke fra afgangsklasserne og op være sammensat af både andre unge (som kan og vil) frivillige og professionelle, der kan virke som guides, supervisorer og i mere komplekse forløb. Grundtanken skal være at mentorordning har en opsøgende og rådgivende karakter, der skal intervenere på forskellige måder i forhold til den unge der har behov. Mentorordningen søges udbygget, gerne i et samarbejde med Kalundborg og Holbæk Kommune, således at der oprettes et mentorkorps af en bredt sammensatgruppe af frivillige personer, der har både faglige og ikke-faglig tilgang til opgaven. Mentorer skal kunne tilbydes det enkelte barn /unge allerede fra 6. klasse og følge den unge over en lang periode, til uddannelsen er afsluttet. En central koordinering af mentorkorpset, vil være hensigtsmæssig. 8. Fokuseret vejlednings- og afklaringsforløb for ikke-uddannede unge over 18 år Initiativet ( Form din fremtid ) er finansieret af LBR og afvikles i samarbejde mellem Jobcentret og AOF. Der er tale om et forløb, hvor unge 18-30 årige vejledes og motiveres i forhold til at påbegynde en erhvervskompetencegivende uddannelse. Formålet med forløbet er, at alle unge kontanthjælpsmodtagere får et uddannelsesperspektiv ind i deres fremtidige jobliv. Målet med kurset er, at alle udsluses til uddannelse med et konkret og realistisk uddannelsesmål eller til et ordinært job. Der fokuseres i forløbet på en jobmotiverende del og en uddannelsesmotiverende del. I starten af forløbet laves en grundig afdækning af realkompetencerne for den enkelte, således at man i den fremadrettede del fokuserer på de områder, hvor den enkelte har nogle ressourcer, samt opstiller strategier for hvordan de manglende kompetencer kan indhentes. Forløbet blev igangsat i 2007 og var finansieret af LBR. Det fortsættes i 2008, men finansieres af kommunen. 9. Opruste samarbejde med produktionsskoler som adgangsvej for flere unge For især de svagere grupper af unge kan indgangen til det ordinære uddannelsessystem være svær. Produktionsskolerne har mulighed for at tilrettelægge forløb for de unge, som giver en bedre forberedelse til indgangen til de ordinære uddannelser og dermed være et bedre springbræt for nogle grupper af unge. Endvidere har produktionsskolerne stor erfaring med etablering af EGU uddannelser for de unge. Der er derfor behov for at udvikle et tættere og bedre samarbejde med produktionsskolerne. I forbindelse med samarbejdet kan der også etableres forskellige former for læse/stave støtte tiltag. Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Jobcenter Odsherred og Svinninge Produktionsskole om løbende oprettelse af EGU pladser. For 2007 er der indgået aftale om i alt 10 helårspersoner. Aftalen forventes forlænget i 2009. 6

10. Evaluering og nye tiltag. En ungdomspolitik mister af flere grunde hurtig sin aktualitet. Der er derfor vigtig at sikre en tilbagevende dialog formelt og uformelt mellem målgruppe politikere og relevante fagpersoner fra forvaltningerne, ligeledes bør sikres en klar ansvarsfordeling. Der nedsættes en følgegruppe til Ungepolitikken bestående af 2 udvalgsformænd, 2 forvaltningerchefer, 2 embedsmænd ( Arbejdsmarkeds og beskæftigelses udvalget og Børne og Skoleudvalget. ) samt af 3 unge, med bopæl i Odsherred. Børne og Skoleforvaltningen sikrer mødeindkaldelse. 11. Sundhed Der tages initiativ til et formaliseret samarbejde mellem forvaltningerne og sundhedscentret med hensyn til udvikling af tilbud for de særligt sårbare unge. Endvidere skal det afklares hvilken rolle sundhedscentret kan spille i forhold til gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere, herunder såvel med rådgivning omkring sundhed/misbrug, men også om der kan udvikles forløb som kan understøtte aktive sygemeldinger. Der sikres et formaliseret samarbejde mellem fagforvaltninger og sundhedscenter. Arbejdsmarkeds og Beskæftigelsesforvaltningen er initiativtager. 12. Tidsplan Udkastet til ungepolitik for Odsherred Kommune behandles i de enkelte udvalg forud for det fælles møde mellem udvalgene i marts 2008 Efter godkendelse i udvalgene medio 2008, nedsættes de foreslåede arbejdsgrupper og alle initiativer iværksættes. Alle arbejdsgrupper arbejder frem mod efteråret 2008 og færdiggør deres arbejde, så der kan laves samlet afrapportering til de tre udvalgs møder i december 2008 De tre forvaltningschefer sikrer at der til udvalgenes møder i december 2008 gøres status for det hidtidige arbejde med ungepolitikken og de dertil knyttede handlinger, herunder at fremadrettede initiativer beskrives Besluttet af : Arbejdsmarkeds og beskæftigelsesudvalget d. Social og Sundhedsudvalget d. Børne og Skoleudvalget d. 7

Bilag 2: Baggrundspapir Der er i Odsherred Kommune et politisk ønske om en særlig indsats for alle unge og med fokus på udsatte og sårbare unge. Ungdomslivet ses som en værdi i sig selv og politikken på området skal tilvejebringe de bedste forudsætninger for livsvilkårene for de unge i Odsherred kommune. Byrådet har vedtaget en Børnepolitik som vedrører alle børn i Odsherred fra 0 til 18 år. Derudover har Byrådet vedtaget sagsbehandlerstandarder, hvorefter unge der har været eller er underlagt foranstaltninger fra Familieafdelingen introduceres og følges over til voksensystemet kort efter de er fyldt 17 år. Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesudvalget har vedtaget en række politiske sigtelinier for de kommende års indsats for de 18-25 årige. Der er blandt de relevante udvalg et ønske om at samle de forskellige politikker, og dermed vedtage en samlet ungepolitik for Odsherred Kommune. Målet er at den indsats der iværksættes i forhold til de unge, bliver koordineret mellem de respektive forvaltninger og dermed bl.a. giver bedre muligheder for at indsatsen overfor den enkelte unge kan forløbe uproblematisk og uden at den unge på noget tidspunkt falder mellem to stole. Rammerne for de unge skal medvirke til, at alle unge får uddannelse/arbejde og dermed et bedre afsæt for at kunne træffe valg vedrørende deres fremtid, blive selvforsørgende og en aktiv del af det omgivende samfund. Odsherred Kommune vægter, at unge trods forskellige forudsætninger gives de samme muligheder for et godt liv. De forskellige myndigheder har derfor en vigtig opgave i at tilvejebringe en samlet indsats, der er tilrettelagt så den matcher de forskellige forudsætninger. Med henblik på at få en opdateret viden om hvad der rør sig i og omkring de unge, som i dag tager del i og udgør ungdomslivet og som om kort tid er dem der skal vælge uddannelse/arbejde og bosætning har arbejdsgruppen haft indkaldt et lokalt bredt felt af unge til et dialogmøde. 7 nuværende elever fra 7., 8. og 9. klasserne deltog den 11. oktober i et møde, hvor også udvalgsformændene Kate Jensen og Hans Møller Olsen deltog. Udgangspunktet for mødet var en interesse for hvad og hvem der betyder noget i forhold til valg af uddannelse/arbejde. Hvad der er godt ved at være ung, hvilke voksne der betyder noget, hvordan er det er bo I Odsherred, hvad mangler, fritidsliv m.m. Temperatur på en gruppe af unges erfaringer og ønsker. Voksne, der betyder noget er for de adspurgte især forældre og gode lærere. Gode relationer til voksne har en stor betydning. Valg af uddannelse sker i vid udstrækning på eget initiativ (forventninger om hvad man tror man kan/ikke kan) f.eks. gymnasium/htx, i mindre grad konsulteres voksne. UU-vejledningen har i denne gruppe haft og har en mindre betydning. En delvis opdeling /forventning i forhold til kommende uddannelsesmuligheder sker i klasserne (individuelt og også som en del af grupperingerne i klasserne fra ca. 6. klassetrin). 8

Det etablerede foreningsliv bruges i meget begrænset omfang, kommunalt klubtilbud med forskellig frekvens, også afhængig af, hvor man bor. Det sociale liv udspiller sig ofte i private hjem (fester, hygge m. m). Der findes områder, hvor der er en opfattelse af, at misbrugsproblematikker fylder meget i forhold til såvel det sociale liv i grupper, som på andre planer. Der er store ønsker om et ungdomshus/sted, hvor man kan drikke en øl og hvor der ikke er fyldt op med voksne. Der skal spilles forskellig musik, det bringer folk sammen om noget godt. Musik/koncerter er noget der betyder noget. Det betyder mindre om man skal flytte sig rundt i kommunen, offentlige transportmidler bruges i høj grad. Der er store ønsker om en motor-crossebane og meget gerne i tilknytning til et ungdomshus. De fleste uddannelser skal tages udenfor Odsherred. De unge giver i øvrigt tilsagn om gerne at ville medvirke til at udvikle rammer for unge. Tilbagemeldingen fra de unge peger bl.a. på en nødvendig indsats der skal kunne: Styrke de unges selvværds-, identitets- og ansvarsfølelse. Give de unge reel indflydelse og medansvar gennem lokale beslutningsprocesser. Styrke de unges nærmiljø og deres deltagelse i forpligtigende fællesskaber. Det kan kun fungere, hvis det sker i samarbejde mellem de forvaltninger og andre relevante aktører, som i det daglige omgiver de unge. Indsatsen skal derfor organiseres på en sådan måde at der hurtigt og fleksibel kan iværksætte rådgivning og tiltag, der matcher de unges forudsætninger. I nedenstående handlingsplan er beskrevet en række tiltag, hvor af nogle er igangsat og hvor af nogle stadig skal udvikles. Samlet for punkterne i handlingsplanen er, at de enten direkte eller indirekte skal kunne medvirke til at alle unge får adgang til en uddannelse og gennemfører den. 9