Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Relaterede dokumenter
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Skolernes mål og handleplaner

Tema Beskrivelse Tegn

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2016

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Temamøde om strategi

Tema Beskrivelse Tegn

Folkeskolestrategi

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning gældende fra 1. januar 2019

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2015

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Lærerne har udviklet og anvender læringsmål,

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

Børn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger

Skolereform. Bolderslev Skole

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Indsatsområder skoleåret

Fokusområder

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Læringssamtale med X Skole

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Handleplan Engelsborgskolen

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Sortedamskolens ressourcecenter

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Folkeskolereform 2014

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

Velkommen til kontaktforældremøde

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

XXXXXX = nyt/tilføjelser XXXXXX = er gennemført UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

FOLKESKOLEREFORM 2014

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

Skoleudviklingsplan pa baggrund af kvalitetsrapport 2017

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Kompetenceudviklingsstrategi

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2017/ /2019

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Lærerne har udviklet og anvender læringsmål,

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Lyreskovskolens vision 2022:

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Bilag 8 Trivselsmåling Vurdering af resultater

Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Transkript:

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016

VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020. 5. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole. 6. Hver skole skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en årgang modtager et alment skoletilbud. 7. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.

Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultater fra nationale test viser at 55,7% af eleverne ligger i gruppen god. Resultater fra nationale test viser at 53,8% af eleverne ligger i gruppen god. Vi har ingen læsevejleder. Fokus på den enkelte elevs læring, gennem læringsmål og differentierede tegn på læring. Implementering af evalueringskultur og opbygning af fælles sprog. Sikre transferværdi fra elevresultater i test og prøver til evaluering, læringsmål og øget læring. Målstyret undervisning benyttes i stigende grad og styrkes bl.a. gennem fælles fokusuge og løbende videndeling. Udarbejde tids- og handleplan for at sikre systematik og ansvarsfordeling i øvrig testning i dansk og matematik. Koordinering af testning, evaluering, involvering af elever (herunder elevsamtaler), målsætning og forældreinddragelse (skole-hjemsamtaler). Fællessamlinger (UU) som daglig træningsarena for læsning og matematik. Temamøder for SFO-personale omkring matematik og dansk til kompetenceudvikling af bl.a. UU. Princip for lektier skal indgå i samtaler med forældre, så forventninger er kendte af alle. Ledelsesmæssig prioritering af observationer i læringsrummet, fortolkning af testresultater med lærere og indgå i læringssamtaler omkring undervisningsmæssige spørgsmål. Mindst 60% af eleverne Mindst 60% af eleverne Mindst 65% af eleverne Mindst 65% af eleverne Mindst 70% af eleverne 2020/2021 Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Skolens samlede profil i dansk drøftes årligt med den kommunale læsekonsulent. Læsevejleder, dansklærer og skoleleder deltager. Uddannelse af matematikvejleder + læsevejleder påbegyndes. Øget samarbejde med børnehaven omkring førskole-læringen mht. indlæring af regne- og læseforståelse. Mindst 70% af eleverne Mindst 80% af eleverne Mindst 80% af eleverne

Mål 2: elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af de allerdygtigste elever er faldet fra 4,3% til 0% Andelen af de allerdygtigste elever er faldet fra 4,0% til 3,3% Fokus på den enkelte elevs læring, gennem differentierede læringsmål og holdundervisning. Undervisningen skal tilrettelægges så også de allerdygtigste elever får lyst til fortsat læring. Sikre at alle elever får optimalt udbytte af den understøttende undervisning (UU) og faglig fordybelse (FF) Elevplaner har fokus på den formative evaluering. Teams som professionelle læringsfællesskaber (PLF) Kompetenceudvikling indenfor felterne dansk og matematik. Fokus på digitale læremidler, løbende videndeling og inspiration fra pæd. it-vejleder suppleret med klassesæt af ipads. Koordinering af skole-hjemsamtaler, med forudgående lærer-elevsamtaler umiddelbart efter nationale test (nov. og april). Årsplaner med fokus på læringsmål er fuldt indfaset gennem brug af Meebook. Skolebestyrelsen vedtager principper for hhv. faglig fordybelse (FF) og understøttende undervisning (UU) på baggrund af drøftelser i personalegruppen. Lokalt PLF etableres med relevante ressourcepersoner og ledelse. Underviserne arbejder målrettet med den formative evaluering, som afsæt for individuelle tegn på læring. Elevplaner med fokus på læringsmål er fuldt indfaset gennem brug af Meebook. PLF med ressourcepersoner og ledelse arbejder fokuseret med synlig læring. elever ligger på 3% elever ligger på 4% elever ligger på 5% elever ligger på 5% elever ligger på 6% elever ligger på 6% elever ligger på 8% Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik stiger år for år elever ligger på 8% 2020/2021 elever ligger på 10% elever ligger på 10%

Mål 3: nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Den samlede andel af elever med dårlige resultater er for høj. Andel af elever med dårlige resultater i dansk: 14,8%. Andel af elever med dårlige resultater i matematik: 27,5% Vi oplever, at elever med dårlige faglige resultater ofte også har dårlig motorik. Team som professionelt læringsfællesskab med samtidigt fokus på elevens læring og trivsel. Fokus på at samtænke læring og bevægelse. Øget fokus på elevernes læringsstrategier. Matematik sættes i fokus i indskolingen med hjælp fra matematikkonsulenten. Herunder også fokus på skolepædagogers kompetenceudvikling. Etablering af læringsrum med blik for aktiv læring og daglig brug af tænkningen omkring bevægelse og læring. Kompetenceløft omkring feedback og læringsstrategier til alt pædagogisk personale. Læringsstrategier i dansk og matematik synliggøres i alle klasser tilpasset aldersgrupperne. Eleverne undervises i brugen af strategierne. Uddannelsesforløb med hjælp fra PPR i kollegial supervision/reflekterende team. Kursusgange med opgaver imellem efter princip om aktionslæring. Læsevejleder som ansvarlig for undervisningsforløb og efterfølgende videndeling omkring faglig læsning som fokus for alle undervisere. Skoleledelser samt læsevejleder i hhv. Bolderslev og Tinglev mødes og drøfter mulighederne for samarbejde om læsehandleplan. nationale test ligger på 10% nationale test ligger på 15% nationale test ligger på 10% nationale test ligger på 10% nationale test ligger på 8% nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. nationale test ligger på 8%

Mål 4: Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere skal øges i perioden 2015 til 2020. Trivslen blandt elever er (på en skala fra 1-5) stigende fra 4,36% til 4,42% (indskoling) og 3,85% til 3,98% (mellemtrin) Skolens sociale kapital er steget fra 71,74 (2014) til 73,93 (2016) Eleverne: Klasseteam arbejder med afsæt i fælles sprog og retning omkring elevernes trivsel. Faste rutiner og genkendelighed i klasseteam. Pædagogiske medarbejdere: Fortsat fokus på den nødvendige tid til opgaver. Tæt samarbejde med skole-hjemvejleder omkring børn i udsatte positioner. Halvårligt gennemgås alle elevers trivsel med klasseteam og ledelsen. Der skabes ensartethed i fraværsregistreringen, så vi sikrer rettidig opmærksomhed. Der afholdes årligt et personalemøde for det samlede personale, hvor trivsel er på dagsorden. Værdiregelsæt, ordensregler og anti-mobbepolitik revideres. Fortsat fokus på den gode udvikling. Eleverne: Trivslen blandt elever er på mindst 4 Den enkelte elev oplever større trivsel, hvilket bl.a. kommer til udtryk i et faldende sygefravær og færre konflikter. Pædagogiske medarbejdere: Trivslen blandt pædagogiske medarbejdere er på mindst 75% Den enkelte medarbejder oplever større tilfredshed med arbejdsforholdene, hvilket kommer til udtryk i APV en og gennem et sygefravær på under 3,9% Trivslen blandt eleverne og de pædagogiske medarbejdere øges i perioden 2015 til 2020.

Mål 5: Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuldkompetencedækning på hver skole. Opgaver som vejledere, TR og AMR er fordelt på få personer. - Giver sårbarhed ved fravær eller jobskifte/pension. Uddannelse af vejledere udgør en relativ stor udgift. (Vi har 2016 PLC medarbejder, læringsvejleder og danskvejleder under uddannelse. Vi mangler en læsevejleder og matematikvejleder.) Fokus på skolens samlede kompetencer ved ansættelser. Dialog omkring mulighed for kompetencedækning på alle matrikler, alternativt dækning i distriktet. Særlig indsats for at styrke de pædagogiske medarbejdere, der ikke har en pædagogfaglig grunduddannelse. Der samarbejdes på tværs af skoler for at kunne nå målene. Temamøder for SFO-personale omkring matematik til kompetenceudvikling af bl.a. UU. Temamøder for SFO-personale omkring dansk til kompetenceudvikling af bl.a. UU. Alt pædagogisk personale deltager i certificeringsforløb til Sund Skole projekt. Vi uddanner en vejleder i dansk. Vi uddanner matematik- og læsevejleder. Fortsat uddannelse af danskvejleder. Fortsat uddannelse af matematik- og læsevejleder. Fuld kompetencedækning i alle fag på skolen. Der er pædagogiske medarbejdere som ikke har en pædagogfaglige grunduddannelse.

Mål 6: Hver skole skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en årgang modtager et alment skoletilbud Samarbejdet med PPR og børnehaven om overgangen til skolen er forsat i fokus. Den tidlige, forebyggende indsats er afgørende vigtig for børns trivsel og læring. Fokus på samarbejde mellem dagtilbud og skole vedr. den tidlig forebyggende indsats. Fokus på samarbejdet med PPR Sætte læringsmål for alle elevers udvikling. Faste møder mellem PPR og skolens ledelse. Bruge PPR-medarbejdere som vejleder til den pædagogiske medarbejder. I fællesskab med PPR-psykolog sikres fokus på nye sager og opfølgning på igangværende sager. Desuden evalueres og justres der fortløbende på samarbejdsformen og tilgængelighed til PPR for personale, forældre og ledelse. Vi opfylder målet med de 96% inkluderede elever i alment skoletilbud, hvorfor vores mål er at konsolidere indsatsen. Bolderslev Skole har en strategi for inklusion, således at 96% af en årgang modtager et alment skoletilbud. Der er behov for fortløbende fokus på inklusion som begreb, hvorfor det sættes på dagsordenen til alle forældremøder. Revidere den sociale læseplan

Mål 7: I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015 Lille erfaring med tidlig sprogstart i faget tysk Vi kommer ikke til at måle på resultaterne her hos os selv. Opbygning af en nutidig og alderssvarende materialesamling for tysk, herunder konkrete materialer til den tidlige sprogindlæring. Samarbejde med overbygningsskolen (Tinglev). Der afholdes møder med sproglærere i Bolderslev og Tinglev, hvor der videndeles og gives inspiration. Gruppen følges af en ledelsesrepræsentant fra hver af skolerne. Der etableres læringsrum for bl.a. tidlig tysk med konkrete materialer til tidlig sprogindlæring. Begyndende samarbejde og videndeling mellem undervisere i Distrikt- Tinglev for tyskundervisningen i indskolingen og på mellemtrinnet. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit. Fortsat videndeling i distriktet. Der holdes sprogdage med fokus på hhv. engelsk og tysk. Der er udarbejdet en fælles strategi for begyndersprog.