SÅDAN GØR VI December 2013 Tema: Arbejdet med skolereformen Kongerslev Skole er stadig i det søgende felt Side 4 Aalborg Kommune følger de vejledende timetal Side 6 God fremdrift hos tv-skolen Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens form og indhold. Når vi mener, at tidlig sprogstart er en god ide, hvorfor er det så lige præcis, vi mener det? Og hvad er det helt eksakt, vi vil opnå, når vi planlægger at have elevsamtaler et par gange om måneden? Disse spørgsmål og mange flere har personalestaben på Gistrup Skole drøftet flittigt som led i arbejdet med skolereformen, og skoleleder Mads Jørgensen er godt tilpas med, at særlige omstændigheder har gjort ledelse og medarbejdere skarpe på at gennemtænke, hvad skolen vil opnå med forandringerne. De særlige omstændigheder er, at elever, lærere og ledelse siden august har optrådt i landsdækkende tv i faste månedlige indslag i TV2 Nyhederne. TV2 har valgt at følge Gistrup Skoles arbejde med folkeskolereformen gennem hele skoleåret, og når Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til bwb-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer januar 2014 TV2 følger Gistrup Skoles undervisning og udviklingsarbejder gennem hele skoleåret. Fortsættes side 2
Skoleleder Mads Jørgensen og TV2-fotograf Søren Broust Hansen har kigget hinanden i øjnene mange gange de seneste måneder. Her gælder det et indslag om skolens indsats med læsebånd om morgenen. man udtaler sig til mange hundrede tusinde tilhørere, er det ikke ligegyldigt, hvordan man formulerer sig. Det er heller ikke ligegyldigt, hvad der sættes fokus på i programmerne. Der er ingen tvivl om, at tv-optagelserne stimulerer vores proces. Vi har fået god sparring af Skoleafdelingen i vores bestræbelser på at blive tydelige i de budskaber, vi sender ud, og i valget af temaer for de enkelte udsendelser. Her i efteråret har det f.eks. været bevægelse i undervisningen, trivsel, ipads på mellemtrinnet og læsebånd. Det er emner, der er væsentlige i såvel folkeskolereformen som i skolens eget udviklingsarbejde, siger Mads Jørgensen. Også egne temaer Før sommerferien udarbejdede skolen en procesplan for arbejdet med de forskellige temaer. Planen inkluderer temaer, som skolen selv finder det væ - sentligt at udvikle for at leve op til reformens visioner. Når eleverne skal være længere i skolen, er det f.eks. vigtigt at få etableret en god kantineordning, så eleverne kan købe noget sund mad. Elevsamtaler er også et udviklingspunkt, da skolen mener, at hyppige elevsamtaler er vigtige for at efterleve reformens målsætning om, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. På Mads Jørgensens kontor er en god bid af den ene væg klistret til med plancher med ideer, der blev til på en visionsdag med Pædagogisk Udvalg. På den modsatte væg hænger der en planche, der illustrerer, hvordan medarbejdere og ledelse forestiller sig, at en skoledag kan se ud, når den nuværende struktur brydes op, og der sættes mål ud fra visionerne i Fælles Mål. Temaundervisning Vi tænker meget i temaundervisning, hvor vi skal sætte de faglige mål, inden vi planlægger aktiviteterne. Vi forestiller os, at formiddagene bliver meget fagfaglige med tre lektioner á en time, indlagt pauser til bevægelse efter behov. Middags pausen bliver på en time. Den halve time er frokostpause, den anden halve time er til motion og til elevsamtaler. Det er tanken, at lærerne skal have samtaler med eleverne to gange om måneden, forklarer viceskoleleder Ingeborg Trabjerg. Lærerne kan godt blande fagene. Over middag kan eleverne måske have dansk/billedkunst, idræt/matematik eller kristendom/historie. Måske kan man i en periode have engelsk 20 minutter hver dag, hvis det er godt i forhold til elevernes behov. Måske kan man arbejde tre timer med dansk en dag. Strukturen kan også ændres, hvis der er behov for at gentage et tema. Man kan lave hold, Ideer fra lærere og pædagoger er der nok af på plancherne bag Mads Jørgensen og viceskoleleder Ingeborg Trabjerg. der f.eks. har grammatik som tema, eller et hold for elever, der har brug for mere fysisk præget undervisning. Der kan også være uger, hvor eleverne arbejder i værksteder. Det bliver udfordrende for lærerne, men det er muligt at variere undervisningen meget, da vores årgangsteam i forvejen dækker alle fag og er vant til at planlægge selvstændigt for deres årgange. Vi forestiller os også, at der ind - imellem kan etableres hold for flere årgange. Lærerne får friere hænder, men de skal undervise mere. Derfor har vi talt om, hvordan vi kan optimere forberedelsen. Det kan f.eks. være, at en enkelt lærer skal undervise i de timeløse fag på hele årgangen, så der ikke er flere lærere, der skal forberede denne undervisning. Pædagogerne skal også byde ind i undervisningen med deres kompetencer, så der skabes læring ud fra de forskellige kompetencer. Projekt med Kulturskolen Den understøttende undervisning er blevet drøftet meget på skolen. Udover motion og lektiehjælp forestiller skolen sig, at Kulturskolen kan inddrages mere i undervisningen, når skoledagen bliver længere. Kulturskolen er med på ideen, og derfor igangsætter den efter nytår et projekt med tre årgange, hvor målet er at tilføre skole og elever mere læring. Skolen samarbejder også med bl.a. handelsgymnasiet, og sammen med skolebestyrelsen er den ved at se på mulighederne for at inddrage lokalsamfundet mere i skolens arbejde. Fortsættes side 3 2
Tester den lange skoledag Efter sommerferien træder de nye arbejdstidsregler med øget tilstedeværelse i kraft. Medarbejdere og ledelse har besluttet at afprøve de nye tider i uge 2 og 3. Vi ønsker at afprøve, hvad den længere tilstedeværelse betyder for vores hverdag og rammer. Vores årgangsteam har egne lokaler, men vi vil gerne teste, om kapaciteten er i orden, og om der f.eks. er computere nok til rådighed, når der er flere, der skal forberede sig i lokalerne. Det er utroligt positivt, at alle lærere er med på, at vi får vurderet de fysiske rammer og faciliteter på forhånd, siger Mads Jørgensen. Skal planlægge et kvartal I uge 8 modtager skolen rammebevillingen for kommende skoleår, og herefter skal undervisningens indhold prioriteres og planlægges i forhold til rammen. Tanken er, at der kun skal planlægges for et kvartal ad gangen. Lærerne er helt med på, at der kun skal planlægges et kvartal frem, selvom det kan blive svært ikke at tænke i årsplaner. Der er mange spørgsmål, der skal afklares, og alle forandringer er svære. Vi er nødt til at turde vente og afprøve ændringerne, inden vi går videre i planlægningen, siger Mads Jørgensen. Bevægelse er allerede i år indlagt i undervisningen på Gistrup Skole. I frikvartererne skal eleverne være ude. Aktiviteterne bevidner, at de er vant til at udfolde sig fysisk. 3
I det søgende felt Beslutningerne trækkes til april 2014 i Kongerslev Skoles procesplan, der holder drøftelser og idegenerering på sporet i arbejdet med folkeskolereformen. Jeg har læst, at privatskolerne forventer at få flere elever som følge af folkeskolereformen. Sådan tror jeg ikke, det går. Reformen er god for folkeskolen, så jeg tror tværtimod, at vi vil se en øget søgning til folkeskolen, siger Henrik Hiis, skoleleder på Kongers lev Skole og formand for skolelederforeningen i Aalborg Kommune. Henrik Hiis og viceskoleleder Gitte Jeppesen ser mange muligheder i folkeskolereformen, men fast slår, at skolen fortsat er i det søgende felt, hvad angår udmøntningen i praksis. Det handler om at videreføre de mange gode tiltag, der er indført eller ved at blive igangsat som led i skolens udviklingsplan Vision 2016. Oven i disse tiltag skal der så tilføres de bedste af de nye handlinger, som reformen fordrer og muliggør. Vi øver os i at være søgende. Vi udfordrer vores trang til at træffe beslutninger og accepterer, at vi ikke har svarene endnu. Vi kan hele tiden blive klogere ved at samle ideer og viden op fra lærere, pædagoger, elever, forældre og andre skoler. Vi kan hele tiden bygge videre ud fra de svar, vi får. Derfor trækker vi beslutningerne til foråret, siger Gitte Jeppesen. 16 mål og påkrævede handlinger Før sommerferien 2013 udarbejdede skolen en skematisk oversigt med beskrivelse af skolereformens 16 mål og de handlinger, det vil kræve af skolen at efterleve målene. I skemaerne har målene fået rød, gul eller grøn farve alt efter, hvor langt fra eller tæt på skolen er til at leve op til målene. Eksempelvis er En længere og mere varieret skoledag rød, da skolen skal have styr på bl.a. timetildeling, behovet for lærerkræfter og indholdet af den understøttende undervisning for at kunne planlægge tiltag, der efterlever visionen. Mere idræt, motion og bevægelse er gul, da skolen allerede har initiativer som Rend og hop i indskolingen, løbebånd på flere årgange og samarbejde med forskellige idrætsforeninger, mens En bedre udskoling er grøn, da skolen mener at leve fuldt ud op til de nye krav. Som led i sin diplomuddannelse interviewede Gitte Jeppesen efter sommerferien alle team på skolen for at få et indblik i de temaer, der optager dem mest. Interviewrunden viste, at arbejdsvilkårene fylder en del som følge af forårets konflikt, men den viste også, at lærere og pædagoger var positive over for vi - sionerne i reformen og ønskede at blive involveret i udviklingen af løsninger på reformen. Fem centrale temaer Ud fra lærernes og pædagogernes tilkendegivelser blev reformmålene kogt ned til fem centrale temaer, Længere skoledag, Den åbne skole, Bevæ gel - se, Læringsmål og Forældreind dragel se. Temaer ne drøftes løbende i de forskellige fora. Pædagogisk Råd har allerede bidraget flittigt med ideer til de Viceskoleleder Gitte Jeppesen og skoleleder Henrik Hiis har tænkt i praktiske baner og lanceret en transportabel idetavle, der kan skubbes rundt til møderne på skolen. enkelte temaer, og nu er det elevrådets tur til at blive præsenteret for den transportable idetavle. Skolebestyrelsen skal også på banen med ideer, ligesom skolen forventer, at Kulturskolen, Ungdoms skolen og DGI vil komme med bud på tiltag i forhold til nogle af temaerne. Tilbagemeldinger fra forvaltningens otte temagrupper og udspil fra centralt hold aktuelt bl.a. omkring brugen af aktører udefra i den understøttende undervisning og pædagogernes involvering i undervisningen er også med til at forme de beslutninger, der skal træffes. At plukke det bedste Vores opgave som ledere er løbende at samle op og vurdere, om ideer og svar foranlediger nye initia tiver. Vores personalegruppe har altid været god til at udvikle. Vi taler meget om værdier og holdninger og arbejder med fremtidsscenarier, hvor vi sammen med lærere og pædagoger drøfter, hvordan vi kan tage det bedste fra nutiden med over i fremtiden i den nye skole. Vores afdelingsteam deler ofte klasserne på forskellig måde, og det får de nu endnu bedre mulighed for. Vi har et rigtigt godt samarbejde med Vildmosecentret om undervisning i udeliv, vi samarbejder med Tech College, med kommunen om Idræt på tværs, med ungdomsskolen, produktionsskolen osv. Alle disse initiativer passer fint ind i skolereformen, siger Gitte Jeppesen. Fortsættes side 5 4
De grønne sedler er ideer fra lærerne. I morgen skal elevrådet bidrage med ideer på røde sedler. Senere bliver det forældrenes tur. Stormøde i april Skolen har udarbejdet en tidplan, der skitserer, hvornår der gennem skoleåret holdes møder i de forskellige råd, fagudvalg og underudvalg om de enkelte reformtemaer. Af planen fremgår, at 25. april 2014 er datoen, hvor beslutningerne skal træffes. Her holdes der stormøde en hel arbejdsdag med opsamling, drøftelse og færdiggørelse af anbefalingerne fra diverse udvalg. Den dag skal vi gerne have snøret posen sammen. Vi skal have besluttet, hvad vi vil på Kongerslev Skole i forhold til bevægelse, under - støttende undervisning, valgfag, forældreinddragelse m.v. Vi skal have et klart billede af reformens betydning for vores skole, så vi kan se, hvor vi skal sætte ind. Hvordan skemaerne og ringetiderne skal sættes sammen. Hvilke kurser, der er behov for, når vi skal udvikle en ny skole. Hvilke ændringer, der kræves af de fysiske rammer osv. Det tager tid at udvikle den nye skole, og vi ledere må også se på os selv. Vi skal vurdere, om der er noget, vi skal gøre mere eller mindre ud af. Måske skal vi have flere møder med vejlederne eller mere ud i klasselokalerne. Måske skal lederjobbet deles op på en anden måde. Skolens udvikling afhænger af lærernes engagement, så vi skal hele tiden følge op på, om der skal nye initiativer til. Det er os, der som ledelse skal sikre, at reformen giver Kongerslev Skole et Gitte Jeppesen: Vi accepterer, at vi ikke har svarene endnu. kvalitetsløft. Det er os, der skal garantere for kvaliteten. siger Henrik Hiis. Henrik Hiis: Jeg tror, vi vil se en øget søgning til folkeskolen. 5
Tema: It i undervisningen Følger de vejledende timetal Skole- og Kulturudvalget har udmeldt de økonomiske rammer for skolernes omsætning af folkeskolereformen. Siden august 2013 har otte temagrupper med repræsentanter fra skoleledelser, skolernes MEDside, Skoleafdelingen og andre interessenter arbejdet med forskellige fokusområder inden for omsætning af folkeskolereformen. På basis af anbefalinger fra de otte grupper førstebehandlede Skole- og Kulturudvalget 3. december 2013 de økonomiske rammer for bl.a. skoledagens længde, timefordeling, varetagelse af den understøttende undervisning og brugen af holddeling. Efter en høringsrunde i skolebestyrelser, skolernes afdelings-med er og de faglige organisationer blev modellen for tildeling af ressourcer andenbehandlet i Skole- og Kulturudvalget 17. december 2013. Hvor Aalborg Kommune hidtil har givet ekstra lektioner i indskolingen og på mellemtrinnet samt ekstra lektioner målrettet læsning, vil kommunen fremover følge ministeriets vejledende timetal i fagene på alle klassetrin. Skolerne kan omplacere undervisningen inden for timefordelingsplanens rammer, men skal sikre, at eleverne på årsbasis får den fastsatte undervisningstid. Holddannelse som fokusområde Skole- og Kulturudvalget ønsker, at samlæsning og holddannelse skal opprioriteres, og at holddannelse skal være et indsatsområde i den kommende skolepolitik. Derfor skal principperne for skolernes arbejde med holddannelse fremgå af skolernes skoleplan. Ved udgangen af 2014 skal skolerne melde tilbage til skoleudvalget, så det kan vurderes, om der skal fastsættes centrale retningslinjer fra skoleåret 2015-2016. Mindst 10 procent af den understøttende undervisning skal varetages af personer udefra, der har andre kvalifikationer end skolens lærere og pædagoger. Den resterende tid til understøttende undervisning skal tilstræbes fordelt ligeligt mellem lærere og andet pædagogisk personale. Organiseringen af DUS for 0.-3. klasse fortsætter som hidtil, og der skal afsættes ressourcer til, at pædagogerne kan varetage opgaver i skoledelen. Om ønsket kan pædagogerne inddrages i undervisningen på alle klassetrin. Det er op til den enkelte skole at planlægge tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse. Den enkelte skole skal ligeledes planlægge fritidstilbud til de elever, der fravælger lektiehjælp og faglig fordybelse. Skal se på indholdet Udmeldingerne fra Skole- og Kulturudvalget vedrører alene de økonomiske rammer. I første kvartal 2014 skal der ses på indholdsdelen af de forskellige elementer i reformen. Arbejdsgrupperne skal bl.a. arbejde med indholdet i den fagdelte og understøttende undervisning og i fritidstilbuddet, ligesom de skal komme med anbefalinger omkring den åbne skole, kompetenceudvikling, den ny skole politik, ledelsesstruktur m.v. I 2. kvartal 2014 er det tanken at igangsætte en proces, hvor lærere, pædagoger, skolebestyrelser og elever på de enkelte skoler arbejder med den lokale omsætning af de vedtagne anbefalinger og rammer for indholdet, så der i august 2014 kan tages hul på indførelsen af den ny skole. Temagruppernes emner Faglighed, læring og undervisning Understøttende undervisning og samarbejde med skolens interessenter Fritidstilbud Skoleledelse Kompetenceudvikling Administration og organisering Evaluering og dokumentation Nye politikker Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 99 31 41 00 www.aalborgkommune.dk skole-kultur@aalborg.dk