NOTAT Sagsbeh: Johan Lorentzen J. nr.: Dato: 22-08-2018 Indtægtsbudgettering valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering (Underbilag A til Budgetbilag V, budgetforslag 2019-2022) Brøndby Kommune har som altid i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for det kommende år, 2019, muligheden for at vælge mellem at budgettere med statsgaranterede indtægter fra skat, tilskud og udligning eller at selvbudgettere med egne skøn for disse indtægter. Dette notat gennemgår udsigterne for kommunens indtægter i 2019 ved hhv. statsgaranti og selvbudgettering. Derudover giver notatet forvaltningens anbefaling i forhold til valget mellem de to budgetteringsmetoder. Desuden behandles indtægtsskønnene for overslagsårene, 2020-2022, kort. Forvaltningen anbefaler, at Brøndby Kommune vælger statsgaranti for budgetåret 2019. Bevæggrunden for anbefalingen følger senere i notatet. De indtægter, som pt. er indregnet i budgetforslag 2019-2022, er i 2019 baseret på statsgarantien, mens overslagsårene også bygger på skøn for de statsgaranterede indtægter. Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 29. august 2018 meddelt, at Brøndby Kommune i 2019 tildeles et særtilskud fra 19-puljen til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder på 9,996 mio. kr. Dette tilskud er ikke indregnet i tabellerne mv. i dette notat (med undtagelse af tabel 4, der viser de samlede indtægter i 2019-2022). Særtilskuddet fra 19-puljen har ikke betydning for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Statsgaranti versus selvbudgettering Statsgaranti er (umiddelbart) den sikre løsning, mens selvbudgettering (umiddelbart) er den risikable løsning, hvor der kan vindes eller tabes i forhold til statsgarantien. Sikkerheden ved statsgarantien består i, at kommunen på hovedparten af sine indtægtsposter i budgettet kender sine indtægter krone for krone. Her får kommunen hverken mere eller mindre, men kan regne med de statsgaranterede indtægtsbeløb. Kommunen bør kun vælge selvbudgettering, hvis der er klare inikationer på, at der herved opnås højere indtægter end ved statsgaranti. Statsgaranti indeholder dog også den risiko, at kommunen kan gå glip at potentielle merindtægter, som kommunen kunne have modtaget, hvis den havde selvbudgetteret. Dette er en såkaldt upside-risiko. Statsgarantien har ingen downside-risiko Kort om de to valgmuligheder: 1
Statsgaranti indebærer, at kommunens indtægter i det kommende budgetår, 2019, lægges fast ved budgetvedtagelse i oktober 2018, og at disse ikke senere efterreguleres. Kommunen vil modtagelse de beløb fra skat, tilskud og udligning, som fremgår af Økonomi- og Indenrigsministeriets publikation Kommunal udligning og generelle tilskud 2019, som blev offentliggjort i juni 2018. Brøndby Kommune har 10 af de sidste 11 år valgt statsgaranti. Sidst kommunen selvbudgetterede var i 2008, og der viste det sig at være en dårlig forretning for kommunen. Selvbudgettering indebærer, at kommunen vil modtage indtægter i det kommende budgetår, 2019, baseret på kommunens egne budgetforudsætninger (beskatningsgrundlag, udgiftsbehov og betalingskommunefolketal mv.). Indtægterne i selve budgetåret, 2019, lægges fast ved budgetvedtagelsen i oktober 2018 på samme måde som ved statsgaranti (om end tallene kan være anderledes, afhængigt af kommunens opstillede forudsætninger), men til gengæld bliver de efterreguleret tre år efter (i 2022), når de faktiske opgørelser over forudsætningerne foreligger. Fordelagtigheden i selvbudgettering vurderes ved at holde statsgarantiens tal op mod de seneste skøn for de variabler, der kommer til at afgøre kommunens indtægter i 2019 i tilfælde af, at der vælges selvbudgettering. Statsgarantien er et tilbud til kommunerne om budgetsikkerhed, men der er ingen garanti for, at tallene er præcise eller retfærdige for alle kommuner bl.a. af den årsag, at skønnene laves allerede i maj/juni 2018, og at de baseres på generelle landsskøn uden hensyn til lokale forskelle i vækst i fx udskrivningsgrundlag og befolkningstal. Kommunen skal derfor vurdere, om statsgarantien indeholder væsentlige skævheder til ulempe for kommunen, som kan gøre selvbudgettering fordelagtig. Både forhold vedrørende kommunen selv så som kommunens beskatningsgrundlag, betalingskommunefolketal og befolkningssammensætning i 2019 og forhold vedrørende hele landet og hovedstaden eksempelvis kommunernes samlede beskatningsgrundlag og nettodrifts- og anlægsudgifter i 2019 har indflydelse på Brøndby Kommunens indtægter fra skat, tilskud og udligning i 2019 og efterreguleringen heraf i 2022. De seneste år har meget få kommuner valgt selvbudgettering, men med en stigende tendens; 1 kommune i 2012, ingen i 2013, 2 i 2014, ingen i 2015, 5 i 2016, 16 i 2017 og 15 i 2018 Den generelle usikre økonomiske situation i årene efter finanskrisen - hvor nogle selvbudgetterende kommuner blev ramt af meget store negative efterreguleringer er sandsynligvis forklaringen på det lave antal af kommuner, der vælger selvbudgettering. At antallet er steget i 2016-2018 kan være tegn på, at kommunerne er ved at komme sig over forskrækkelsen. For Brøndby Kommune har det de seneste år været en god forretning at vælge statsgarantien, som de fremgår af tabel 1 nedenfor. I de seneste år (2017-2018) lader det dog til, at forskellen er indskrænket væsentligt. Tabel 1. Statsgaranti vs. selvbudgettering 2012-2018. Opgjort i 1.000 kr. Indtægter ved statsgaranti Indtægter ved selvbudgettering* Forskel** 2012-2.195.085-2.189.734-5.351 2013-2.243.365-2.195.464-47.901 2
2014-2.253.712-2.219.026-34.686 2015-2.241.487-2.235.662-5.825 2016-2.339.412-2.331.590-7.822 2017-2.369.907-2.370.875 967 2018-2.428.379-2.427.690-689 *Inkl. efterregulering tre år efter budgetåret. **Minus (-) indikerer merindtægter ved statsgaranti. Det skal bemærkes, at ikke alle kommunens indtægtsposter er omfattet af valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. De væsentligste poster, som ikke er omfattet af statsgarantien, er: selskabsskat, grundskyld og dækningsafgifter. På disse poster findes ingen statsgaranti; afregningen baseres altid på faktiske opgørelser, hvad enten kommunen vælger statsgaranti eller selvbudgettering. Brøndby Kommunes indtægter i 2019 vurdering af selvbudgettering kontra statsgaranti For at vurdere valget mellem statsgarantien og selvbudgetteringen fsva. 2019 har forvaltningen foretaget en beregning på selvbudgettering, som bygger på de bedste bud på alle forudsætningerne, som kommunen har til rådighed pt. Dette bud på selvbudgetteringen, som fremadrettet benævnes basis eller neutral, bygger på de bedste bud på udviklingen i udskrivningsgrundlaget, som stammer fra KL s regnemodel Skatte- og tilskudsmodellen samt kommunens nyeste befolkningsudvikling. Oveni denne vurdering kommer den seneste viden om den faktiske udvikling i kommunens befolkningstal. Der er således ikke lagt særlige skøn ind i denne neutrale selvbudgetteringsmodel hverken i optimistisk eller pessimistisk retning. I tabel 2 nedenfor sammenholdes statsgarantien 2019 med den neutrale selvbudgetteringsmodel 2019. 3
Tabel 2. Indtægter i 2019, statsgaranti vs. neutral selvbudgettering. (i 1.000 kr.) Stats-garanti 2019 Selvbudgettering, neutral 2019 Forskel (minus (-) = merindtægt ved selvbudgetterin g) Kommunal udligning (lands- og hovedstadsudligning og overudligning) -944.166-957.484-13.317 Statstilskud, ekskl. betinget statstilskud -10.741-10.676 65 Betinget statstilskud (vedr. service) -18.569-18.457 112 Betinget statstilskud (vedr. anlæg) -6.190-6.152 37 Udligning af selskabsskat 49.120 49.120 0 Udligning vedr. udlændinge -67.380-67.567-187 Kommunalt udviklingsbidrag 4.858 4.858 0 Bidrag vedr. kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder ( 19) 3.221 3.160-61 Tilskud vedr. kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder ( 19) 0 0 0 Beskæftigelsestilskud* -79.020-79.020 0 Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud -3.996-3.996 0 Tilskud til et generelt løft af ældreplejen -4.643-4.643 0 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen -6.222-6.222 0 Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet -32.868-32.868 0 Tilskud vedr. akutfunktioner i hjemmesygeplejen 0 0 0 Individuelt tilskud vedr. skattenedsættelser -8.616-8.616 0 Tilskud og udligning i alt -1.125.212-1.138.563-13.352 Kommunal indkomstskat -1.366.904-1.337.099 29.805 Selskabsskat* -154.818-154.818 0 Indkomstskat af dødsboer, der ikke er omfattet af kildeskatteloven* -835-835 0 Grundskyld* -159.471-159.471 0 Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi* -1.497-1.497 0 Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsbeløb* -2.903-2.903 0 Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsbeløb* -47.284-47.284 0 Skatteindtægter i alt -1.733.711-1.703.906 29.805 Forventet efterregulering af 2019 i 2022 (afregnes først i 2022) 0-9.750-9.750 INDTÆGTER I ALT -2.858.922-2.852.219 6.703 *Ikke omfattet af statsgarantiordningen. Som det fremgår af tabellen, forventes Brøndby Kommune samlet set at få 6,7 mio. kr. mindre i indtægter i 2019 ved valg af selvbudgettering frem for statsgaranti. Den primære forklaring er, at selvbudgetteringen er baseret på et befolkningstal, som er 217 personer lavere 1. januar 2019 end, hvad der forudsættes i statsgarantien. Det lavere befolkningstal giver Brøndby Kommune mindre i indtægter sfa. hhv. lavere beskatningsgrundlag og lavere udgiftsbehov i udligningsberegningen. Således er Brøndby Kommunes betalingskommunefolketal i statsgarantien skønnet hele 217 personer højere, end hvad kommunens eget bedste bud er, jf. kommunens seneste befolkningsprognose. Her til kommer, at forvaltningens seneste viden om den faktiske befolkningsudvikling i løbet af 2018 indikerer, at selv kommunens egen befolkningsprognose kan have været for optimistisk. Dermed er der umiddelbart intet, der tyder på, at folketallet, som er indlagt i statsgarantien, er realistisk. Faktisk tyder meget på, at det er for optimistisk. Forklaringen er, at statsgarantien bygger på befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik (DST), som lidt forsimplet sagt er en væsentlig mere mekanisk fremskrivning af 4
befolkningsudviklingen end Brøndby Kommunes egen prognose. Fx tager DST s prognose ikke højde for byggeplaner samt muligheder for nybyggeri osv. (fx om der overhoved er ledige/tomme byggegrunde i kommunen?), men bygger alene på historikken. Foruden forskellen i betalingskommunefolketallet er en anden væsentlig forskel, at statsgarantien bygger på den såkaldte maj-afregning, når der skønnes for udskrivningsgrundlaget, samt at statsgarantien fremskriver udskrivningsgrundlaget fra tre år tidligere blindt med et generelt landsskøn for væksten i udskrivningsgrundlaget. Udskrivningsgrundlaget ved selvbudgettering, men med et samme befolkningstal som i statsgarantien, er ca. 138 mio. kr. lavere end udskrivningsgrundlaget i statsgarantien. Altså har Brøndby Kommunes udskrivningsgrundlag i perioden i 2016-2019 ikke kunne følge med den forventede landsudvikling. Forskellen i udskrivningsgrundlaget giver dog isoleret set kun en mindre effekt grundet udligningssystemets virkning. Samlet set er der en forskel på 6,7 mio. kr. i statsgarantiens favør ved et neutral basisscenarium for selvbudgettering. Følsomhedsanalyser Det er ikke sikkert, at kommunens og/eller KL s prognoser og antagelser viser sig at holde stik. For at vise, hvor lidt eller hvor meget de enkelte forudsætninger skal ændre sig, for at resultatet (forskellen på 6,7 mio. kr. i statsgarantiens favør) ændrer sig væsentligt, er der, i det følgende, lavet en række følsomhedsanalyser på væsentlige parametre. Analyserne illustrer også, at skønnene for overslagsårene, der på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af statsgaranti, altid vil indeholde en stor usikkerhed. Tabel 3 nedenfor viser, hvor meget Brøndby Kommune vinder eller taber, hvis nogle af de væsentlige parametre udvikler sig anderledes end ventet/forudsat i det neutrale selvbudgetteringsscenarium. Husk her, at det neutrale selvbudgetteringsscenarium (række 1 i tabellen) er 6,7 mio. kr. dårligere en statsgarantien 2019. Gevinsten for Brøndby Kommune skal altså så at sige overgå 6,7 mio. kr. i forhold til det neutrale scenarium for, at der er en reel gevinst ved scenariet i forhold til statsgarantien 2019. Neden for tabellen gennemgås de enkelte scenarier 2AB til 6AB. 5
Tabel 3. Kommunens indtægter ved forskellige scenarier for selvbudgettering. Tallene angiver den isolerede effekt ved at justere ét parameter ad gangen og beregnet vha. KL's skatte- og tilskudsmodel. Opgjort i 1.000 kr. Effekt af ændring ift. basis selvbudgettering, efterregulering af 2019 i 2022 medregnet i 2019 1 2A 2B Scenarium 2019 2020 2021 2022 Basis, KL basisforudsætninger og kommunens egen befolkningsprognose 2019 0 0 0 0 Højere betalingskommunefolketal (+100 i 2019, +200 i 2020, +300 i 2021 og +400 i 2022) -4.059-8.216-12.471-16.910 Lavere betalingskommunefolketal (-100 i 2019, -200 i 2020, -300 i 2021 og - 400 i 2022) 4.059 8.216 12.471 16.910 3A Højere vækst i BK's udskrivnngsgrundlag (+1 pct-point i alle år, 2019-2022) -930-908 -945-1.058 3B Lavere vækst i BK's udskrivnngsgrundlag (-1 pct-point i alle år, 2019-2022) 929 908 944 1.058 4A Højere vækst i udskrivningsgrundlaget på landsplan og i hovedstadsomr. (+1 pct-point i alle år, 2019-2022) -13.374-15.988-28.036-43.763 4B Lavere vækst i udskrivningsgrundlaget på landsplan og i hovedstadsomr. (-1 pct-point i alle år, 2019-2022) 14.301 16.004 31.970 45.038 5A Højere nettodrifts- og anlægsudgifter på landsplan (+3 mia. kr. alle år, 2019-2022) -3.765-2.167-3.250-4.555 5B Lavere nettodrifts- og anlægsudgifter på landsplan (-3 mia. kr. alle år, 2019-2022) 4.535 2.167 4.550 4.555 6A Højere bloktilskud i 2020-2022 (+3 mia. kr. alle år) 8-18.334-18.584-18.894 6B Lavere bloktilskud i 2020-2022 (-3 mia. kr. alle år) 0 18.342 18.592 18.903 Befolkningsudviklingen (scenarie 2A og 2B) Betalingskommunefolketallet og dets fordeling på aldersgrupper har betydning for, hvor meget kommunen tildeles i tilskud og udligning. Betalingskommunefolketallet er antallet af borgere, for hvem kommunen har betalingsforpligtelsen i modsætning til befolkningstallet, som er antallet af borgere, der er bosat i kommunen. Betalingskommunefolketallet pr. 1. januar 2019 bruges, når restbloktilskuddet fordeles til kommunerne efter deres andel af befolkningen på landsplan. Befolkningskommunetallet fordelt på aldersgrupper bestemmer også kommunens demografiske udgiftsbehov, som er med til at fastsætte kommunens strukturelle underskud, og dermed hvor meget kommunen bliver tildelt i udligning. Der findes som udgangspunkt to befolkningsprognoser for Brøndby Kommune: én fra Danmarks Statistik (DST), og én som kommunen selv udarbejder. De to prognoser er ikke helt enige om udviklingen i befolkningstallet i de kommende år; generelt forudser kommunens egen prognose en noget mere afdæmpet udvikling i befolkningstallet end DST s prognose i de første år, mens det omvendt fra 2022 og frem. Forskellen skyldes helt overordnet set, at DST s prognose er en langt mere mekanisk fremskrivning end kommunens egen prognose (særligt når der er tale om DST s prognose på kommuneniveau). DST s prognose bygger primært på historikken, mens kommunens egen prognose i højere grad tager højde for fx forventningerne til boligbyggeri. At kommunens prognose er lavere end DST s prognose selv når kommunen forsøger at tage højde for det forventede boligbyggeri i Kirkebjerg indikerer, at DST s prognose i år er for optimistisk. Kommunens seneste viden om den faktisk udvikling i befolkningstallet indikerer endog, at kommunens egen prognose også kan vise sig at være for optimistisk fsva. 1. januar 2019. 6
Befolkningsudviklingen er en af de væsentligste parametre for eventuelt at overveje selvbudgettering. Dette kan fx være, hvis kommunen har en lokal viden om nye boliger, som DST s prognose ikke har mulighed for at indregne. Fsva. 2019 peger meget på, at befolkningstallet i statsgarantien 2019 er for højt, og at kommunen på denne baggrund kan drage fordel af at vælge statsgarantien. I tabel 3, række 2A og 2B, illustreres betydningen af hhv. en mere positiv og en mere negativ udvikling i befolkningstallet. Som det kan ses, er betydningen befolkningstallet afgørende for indtægtsbudgetteringen. Som behandlet tidligere, har Brøndby Kommune i forbindelse med budgetlægningen for 2019 nedjusteret sit skøn for befolkningstallet i 2019-2022 væsentligt ift. budgetlægningen for 2018. Der henvises til underbilag A til budgetbilag III, jf. KB den 13. juni 2018 for en uddybning. Kommunens udskrivningsgrundlag (scenarie 3A og 3B) Kommunens udskrivningsgrundlag samt kommunens afgiftspligtige grundværdier tjener to formål, når det kommer til kommunens finansiering (eller indtægtsbudgettering): dels er de bestemmende for kommunens skatteindtægter, og dels indgår de som komponenter i det såkaldte beskatningsgrundlag, der er medbestemmende for, hvor meget kommunen tildeles i udligning, fordi det indgår i beregningen af, hvorvidt kommunen har et strukturelt underskud, og eventuelt hvor stort dette underskud er. Kommunens udskrivningsgrundlag er den vigtigste bestanddel i beskatningsgrundlaget, mens grundværdierne vægter mindre, og desuden ligger nogenlunde fast vedrørende 2019 på nuværende tidspunkt. Det gælder, at jo højere udskrivningsgrundlag, desto højere skatteindtægter men desto færre indtægter fra udligning. Udligningssystemet sørger nemlig for, at udsving i beskatningsgrundlaget ikke slår alt for voldsomt igennem på kommunens indtægter, idet kommunen kompenseres med op til 93 pct. i udligning ved faldende skatteindtægter. Omvendt vil højere skatteindtægter give mindre i udligning tabt udligning må dog højst udgøre 93 pct. af de vundne skatteindtægter. Derved er det hensigten, at der både er et incitament for den enkelte kommune til at skabe vækst og beskæftigelse og en gardering mod konjunkturudsving o.l., som kan påvirke udskrivningsgrundlaget i enkeltår ganske kraftigt. Brøndby Kommunes statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2019 er opgjort til 5.625.119.000 kr. Dette tal blev offentliggjort i juni 2018 sammen med udmeldingen af øvrige statsgaranterede tilskud- og udligningsbeløb. Tallet er baseret på den faktiske opgørelse af udskrivningsgrundlaget i 2016 (korrigeret for ændringer i skattelovningen mv.) fremskrevet med et vækstskøn over perioden 2016-2019 på 11,1 pct. Som tidligere nævnt, ser det desværre ikke ud til, at udskrivningsgrundlaget i Brøndby Kommune kan følge med den forventede vækst på landsplan. Baseret på en opgørelse af 2016 fremskrevet til 2019 (med tilpasning til indkomst- og alderssammensætning i kommunen) forudsiger KL s skatte- og tilskudsmodel, at kommunens udskrivningsgrundlag i 2019 vil være 5.519.171.000 kr., hvilket er 106 mio. kr. mindre end statsgarantien, svarende til knap 26 mio. kr. i mindre skatteprovenu. Tabel 2, scenarie 3A og 3B, viser, at selv store udsving i kommunen eget udskrivningsgrundlag kun vil have en mindre effekt på kommunens samlede indtægter, fordi udligningssystemet i høj grad kompenserer den enkelte kommune for tab eller 7
gevinst i udskrivningsgrundlaget. Fx er kommunen udskrivningsgrundlag næsten 59 mio. kr. højere i 2022 i scenarie 3A end i det neutrale selvbudgetteringscenarie (scenare1), men alligevel giver dette kun kommunen ca. 1 mio. kr. mere i samlede indtægter. Udskrivningsgrundlaget på landsplan og i hovedstadsområdet (scenarie 4A og 4B) Væksten i udskrivningsgrundlaget (og i grundværdierne) på landsplan har betydning for, hvor meget de selvbudgetterende kommuner modtager i bloktilskud. Hvis væksten i udskrivningsgrundlaget er lavere end forventet, vil kommunernes samlede strukturelle underskud være højere. Dermed vil en større del af bloktilskuddet gå til udligning, og der vil være mindre tilovers til fordeling efter betalingskommunefolketal. Modsat vil en højere vækst i udskrivningsgrundlaget på landsplan give højere tilskud til fordeling efter folketal ved efterreguleringen. I hovedstadsudligningen er teknikken i beregningerne lidt anderledes, men mekanismerne er de samme; lavere vækst i hovedstaden giver den enkelte, selvbudgetterende kommune færre indtægter og omvendt. Det ligger noget uden for kommunens/forvaltningens umiddelbare kompetenceområde at vurdere vækstudsigterne på landsplan og i hovedstaden. Derfor benyttes KL s skøn og rådgivning. KL s skøn kan dog sagtens vise sig ikke at være helt præcise. Såfremt væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan og i hovedstadsområdet viser sig at være 1,0 pct-point højere pr. år i alle årene 2019-2022, vil det ved selvbudgettering fx medføre merindtægter til kommunen i 2019 på 13,3 mio. kr. og nogenlunde omvendt hvis væksten viser sig at være 1 pct-point lavere. Mer-/mindreindtægten falder som efterregulering af 2019 i 2022. 8
Vedr. meddelelse fra KL om højere vækst i udskrivningsgrundlaget end forventet KL har i en e-mail udsendt til kommunernes økonomiforvaltninger (brugerne af skatte- og tilskudsmodellen) medio august oplyst, at væksten i udskrivningsgrundlaget i 2017 nu forventes at være ca. 0,5 pct-point højere, end det er forudsat i statsgarantien. KL skriver bl.a.: For kommuner, som vælger statsgaranti i 2019 har dette ingen betydning i 2019, idet statsgarantien for 2019 ligger fast, både fsva. udskrivningsgrundlag og tilskud. For kommuner, som overvejer at selvbudgettere i 2019 vil de nye data give et nyt og antageligt mere retvisende skøn for kommunens indtægter i 2019. Hertil kommer, at der kan forventes højere skatteskøn på landsplan i 2019, hvilket vil øge alle kommuners gevinst ved at selvbudgettere. Det betyder også, at det kan blive relevant for flere kommuner at overveje at selvbudgettere, når modellen er opdateret primo september. Det bør man tage højde for i kommunens budgetproces. Centralforvaltningen har foretaget en testkørsel for at se konsekvensen af de nye skattedata for Brøndby Kommune. Isoleret set løfter de nye skattedata kommunens udskrivningsgrundlag med 31,3 mio. kr. til 5,519 mia. kr., hvilket dog stadigvæk er betydeligt under statsgarantiens udskrivningsgrundlag for Brøndby på 5,625 mia. kr. Hertil kommer, at udligningssystemet alligevel udligner størstedelen af ændringerne i udskrivningsgrundlaget. Hvad vigtigere er, at et løft i udskrivningsgrundlaget på landsplan kan få betydning for restbloktilskuddet, jf. ovenstående. I scenarie 4A løftes væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan med 1,0 pct-point. Dette giver Brøndby Kommune 13,4 mio. kr. mere i indtægter end den neutrale selvbudgettering. Ved et løft på 0,5 pct-point ville Brøndby Kommune have fået ca. 6,7 mio. kr. i merindtægter ift. den neutrale selvbudgettering alt andet lige! Jf. tabel 2 er den neutrale selvbudgettering faktisk præcis 6,7 mio. kr. dårligere end statsgarantien. Så selv hvis de nye skattedata holder stik, og udskrivningsgrundlaget på landsplan skulle være 0,5 pct-point højere end forudsagt i statsgarantien, vil det umiddelbart stadigvæk kun være et 0-resultat for Brøndby Kommune at selvbudgettere. Dette kan ikke umiddelbart anbefales, set i forhold til risiciene ved selvbudgettering. Forvaltningen vil dog følge opdateringen af skatte- og tilskudsmodellen i september ift. KL s nye skøn for bloktilskud mv. Nettodrifts- og anlægsudgifterne på landsplan og i hovedstadsområdet (scenarie 5A og 5B) Kommunernes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter bruges i tilskud- og udligningssystemet til at bestemme udgiftsbehovene og får derved betydning for den enkelte selvbudgetterende kommunes indtægter, når der efterreguleres. KL skønner, at udgifterne på landsplan vil være 356,0 mia. kr. i 2019. Viser de reelle udgifter på landsplan sig at være fx 3 mia. kr. højere end KL s skøn (og tilsvarende forholdsmæssigt højere i hovedstadsområdet), vil det medføre 3,8 mio. kr. 9
mere i indtægter til Brøndby Kommune. Nogenlunde omvendt forholder det sig med lavere nettodrifts- og anlægsudgifter. Bloktilskud (scenarie 6A og 6B) Størrelsen af bloktilskuddet fastsættes hvert år i forbindelse med økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL. Bloktilskuddet i 2019 ligger fast, og det giver ikke mening at justere det, hvorfor det står 0 i 2019-kolonnen i tabel 3. Når bloktilskuddet hæves eller sænkes har det alt andet lige den effekt at Brøndby Kommune modtager ca. 6 mio. kr. for hver 1 mia. kr. bloktilskuddet ændres med, da Brøndbys befolkningstal udgør ca. 0,6 pct. af landets totale befolkningstal. Det ses i scenarie 6A og 6B i tabel 3. Konklusion og anbefaling Forvaltningens og KL s skøn for 2019 forudsiger, at Brøndby Kommune i et basis/neutralt selvbudgetteringsscenarie vil tabe 6,7 mio. kr. ved at selvbudgettere i 2019. Altså en gevinst på 6,7 mio. kr. ved at vælge statsgarantien i budget 2019. Årsagen er primært, at befolkningstallet i statsgarantien formentlig vurderes for optimistisk/for højt. Når det der til lægges, at de seneste oplysninger om befolkningstallet pr. medio august 2019 indikerer, at også kommunens egen befolkningsprognose kan vise sig at være for optimistisk, er der ikke meget, der peger i retning af selvbudgettering. De seneste oplysninger fra KL om væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan, jf. boksen tidligere, kan flytte på fordelagtigheden i selvbudgetteringen. Men umiddelbart vurderes dette med de mange usikkerheder in mente langt fra at være tilstrækkeligt til, at kommunen skal vælge selvbudgettering, set i forhold til risiciene herved. Forvaltningen anbefaler derfor, at der vælges statsgaranti for budgetåret 2019. Indtægterne i budgetforslaget for 2019 samt overslagsårene 2020-2022 ser dermed ud som vist i tabel 4 herunder. 2019 er baseret på statsgarantien, mens 2020-2022 baseres på KL s skøn for statsgarantien i disse år. Bemærk, at tabel 4 er inklusiv særtilskuddet fra 19-puljen til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder, jf. tekstboksen på side 1. Tabel 4. Budgetterede indtægter fra skat, tilskud og udligning i 2019-2022. (i 1.000 kr.) Statsgaranti 2019 2020 2021 2022 Kommunal udligning (lands- og hovedstadsudligning og overudligning) -944.166-972.749-1.029.462-1.087.216 Statstilskud, ekskl. betinget statstilskud -10.741-6.165-5.953-5.608 Betinget statstilskud (vedr. service) -18.569-18.342-18.592-18.903 Betinget statstilskud (vedr. anlæg) -6.190-6.114-6.197-6.301 Midtvejsregulering samt evt. efterregulering ved selvbudgettering 3 år tidligere, tilskud og udligning Udligning af selskabsskat 49.120 49.052 46.831 44.606 Udligning vedr. udlændinge -67.380-69.453-70.612-71.679 10
Kommunalt udviklingsbidrag 4.858 3.985 4.137 4.308 Bidrag vedr. kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder ( 19) 3.221 3.268 3.339 3.426 Tilskud vedr. kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder ( 19) -9.996 0 0 0 Beskæftigelsestilskud* -79.020-81.233-83.263-85.345 Efter- og midtvejsregulering af beskæftigelsestilskud* Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud -3.996-4.096-4.190-4.286 Tilskud til et generelt løft af ældreplejen -4.643-4.759-4.868-4.980 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen -6.222-6.377-6.524-6.674 Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet -32.868 0 0 0 Tilskud vedr. akutfunktioner i hjemmesygeplejen 0 0 0 0 Individuelt tilskud vedr. skattenedsættelser -8.616-4.236 0 0 Tilskud og udligning i alt -1.125.212-1.117.220-1.175.356-1.238.654 Kommunal indkomstskat -1.366.904-1.383.677-1.409.933-1.443.646 Selskabsskat* -154.818-159.647-153.458-147.581 Indkomstskat af dødsboer, der ikke er omfattet af kildeskatteloven* -835 0 0 0 Grundskyld* -159.471-164.484-170.971-177.713 Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi* -1.497-1.497-1.497-1.497 Dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsbeløb* -2.903-2.903-2.903-2.903 Dækningsafgift af forretningsejendommes forskelsbeløb* -47.284-47.284-47.284-47.284 Skatteindtægter i alt -1.733.711-1.759.492-1.786.045-1.820.624 INDTÆGTER I ALT -2.868.918-2.876.711-2.961.401-3.059.278 *Ikke omfattet af statsgarantiordningen. 11