Pkt.nr. 7 Ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller barsel 472744 Indstilling: Arbejdsmarkedscentret indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at Kursus og afklaringsteamet (KAT) tilføres én stilling, samt at der foretages de beskrevne ændringer i KAT s funktioner. Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler 2. at der til oprettelse af yderligere sagsbehandlerstillinger på sygedagpengeområdet overføres 500.000 kr. fra konto 5.40. Politisk beslutning: Arbejdsmarkedsudvalgets møde 20. april 2005 Punkt 7: Pkt. 1 godkendes. Pkt. 2 anbefales overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Sagsfremstilling: Sygedagpengeloven ændres med virkning fra 1. juli 2005. De væsentligste ændringer kan sammenfattes således: der skal foretages en kategorisering af alle sygemeldte, der er øgede krav til opfølgningen på sagerne, bl.a. personlig kontakt, der skal udføres en tidligere indsats, den statslige refusion bliver reduceret fra nuværende 50% til 35% for alle sager med en varighed mellem 26 og 52 uger. De nye bestemmelser er herefter: Kategorisering Alle sygemeldte skal kategoriseres efter en risikovurdering. Følgende kategorier anvendes: 1. Glat sager 2. 2. Risiko sager 3. Alvorlig sygdom Tidlig indsats Alle sygemeldte borgere skal til samtale senest efter 8 uges sygdom. Ved første samtale foretages risikovurdering, og der tages med baggrund i denne, stilling til hvilken kategori der skal følges op efter. Inden første samtale skal der sendes folder samt oplysningsskema til den sygemeldte. Der udarbejdes opfølgningsplan ved den første samtale.
Opfølgning: Alt efter hvilken kategori borgeren placeres i, er der forskellige regler for opfølgning: Ad. 1: Opfølgning hver 8 uge. Personlig kontakt hver gang, evt. telefonsamtale. Ad. 2: Opfølgning hver 4 uge. Personlig kontakt hver gang, samtale minimum ved hver anden opfølgning. Ad. 3: Opfølgning hver 8 uge. Refusion: Refusionen på udgiften til udbetalte sygedagpenge nedsættes efter 26 ugers sygdom fra 50% til 35%. Sygedagpengeområdet udpeges til særligt fokusområde i den nye forvaltningsrevision samt i den finansielle revision. Der vil blive foretaget løbende evaluering af kommunens visitations og opfølgningspraksis fra lovens ikrafttræden, herunder evaluering af erfaringer med antal sygedagpengesager med øget opfølgningsindsats (dvs. hver 4. uge) i det første år. Det er endvidere påpeget, at den statslige refusion bortfalder ved manglende opfølgning. Konsekvenser. Administrative. Sygedagpengeafdelingen i Hvidovre opretter 180 200 sager pr. uge. Disse opdeles i start stop sager, barselssager og løbende sager. Start stop sager er kortvarig sygdom som f.eks. influenza, et brækket ben el. lign. som ikke forventes at være kompliceret. Her afregner de administrative medarbejdere med arbejdsgiveren. Barselssager er efter den nuværende barselslovgivning fra 1. januar 2003 blevet mere tidskrævende, idet borgeren har fået valgfrihed til at sammensætte sin barselsperiode på mangfoldige forskellige måder, der dels skal registreres og holdes styr på i op til flere år, og dels udløser forskellige timetakster. Det er derfor nødvendigt, at der er en sagsejer for hver af de løbende barselssager. Der er pr. februar 2005 ca. 550 aktive barselssager. Løbende sygedagpengesager er de sager, hvor der kan være risiko for længerevarende sygdomsforløb, og hvor tilknytningen til arbejdsmarkedet enten er ophørt eller i fare for at gøre det. Her foretages opfølgning på sygdomsforløbet, og det vurderes løbende, om der er mulighed for tilbagevenden til arbejdsmarkedet, enten efter sygdommens helbredelse eller ved evt. revalidering eller omskoling til andet arbejde. Der foretages ligeledes arbejdsprøvning og udfærdiges ressourceprofiler for at vurdere arbejdsevne eller mulighed for flexjob eller førtidspension. Tilgangen af disse sager er ca. 45 50 pr. uge. Der er i februar 2005 ca. 660 løbende sager, heraf ca. 115 over 52 uger. (Se bilag) Den nye lov fordrer opdeling af sagerne i tre kategorier. Ud fra to ugers registrering, vurderes ca. halvdelen at være i risikogruppen, kategori 2, som fordrer opfølgning hver 4. uge. Der skal altså foretages opfølgning hyppigere og tidligere end det gøres i dag. Endvidere kræves der hyppigere personlig kontakt til borgeren ved indkaldelse til samtaler, involvering i vurderinger, informationspligt overfor virksomheder m.v. Konsekvensen er en væsentlig forøgelse af de administrative opgaver.
Ministeriet skønner, at de samlede merudgifter for kommunerne vil være 35 mio. kr. i 2005 og herefter 50 mio. kr. årligt. KL har i deres beregning vurderet behovet for forøgelse af administrationen til ca. 1/3 af det nuværende niveau, hvilket for Hvidovre vil betyde fire sagsbehandlere, idet der i de nuværende opfølgningsgrupper er 11 medarbejdere + en gruppeleder. Som følge af parternes uenighed gennemføres en undersøgelse af erfaringerne med antal sygedagpengesager med øget opfølgningsindsats i det første år efter lovens ikrafttrædelse. På baggrund af denne undersøgelse drøftes i 2006 den fremtidige kompensation af kommunerne i tilknytning til forhandlingerne om kommunernes økonomi i 2007. Refusionsprocent. Forslaget om nedsættelse af den statslige refusion i uge 27 52 fra 50% til 35%, skønnes af ministeriet at medføre merudgifter for kommunerne på 347 mio. kr. årligt, svarende til 3,26 mio. kr. til Hvidovre Kommune. En beregning på den kommunale merudgift i Hvidovre Kommune med udgangspunkt i sagstallene i øjeblikket vil medføre en nettomerudgift på ca. 3,82 mio. kr., eller en forskel på 17%. Denne ændring får først virkning fra 1. januar 2006 således, at kommunerne har mulighed for at tilrette indsatsen i den sidste halvdel af 2005. Imidlertid skønner ministeriet, at den samlede effekt af lovændringen vil betyde en nedgang i antallet af helårspersoner på sygedagpenge som følge af afkortning af forløbene over 8 uger. Den effekt beregner ministeriet til at være 420 mio. kr. Idet omkring 55% beregnes at vende tilbage i beskæftigelse, vil andre overgå til anden offentlig forsørgelse, så den samlede nettobesparelse for det offentlig vil i de kommende år vokse. Ifølge ministeriet vil mindreudgiften for kommunerne som følge af effekt af forslaget være en reduktion i kommunernes udgifter på: 2005: 32 mio, (301.000), 2006: 87 mio., (818.000), 2007: 122 mio.,(1.147.000), 2008: 139 mio. (1.307.000). Tallene i parentes er virkning for Hvidovre Kommune. Kommunerne vil fra i år 2005 få modregnet disse beløb i de kommunale bloktilskud. For at undgå stigninger på ydelseskontoen forudsættes reduktion i udgifterne i forhold til det nugældende niveau efter den beregnede kompensation fra staten. I 2005 forudsætter staten en reduktion i udgiften på 301.000 kr. netto. I 2006 forudsætter staten en reduktion i udgiften på 818.000 kr. netto. Hertil kommer den nødvendige reduktion i sagstallet over 26 uger for at dække differencen mellem udgifterne på det nuværende niveau og det som staten forudsætter i DUTforhandlingerne = 560.000 kr. I alt 2006 = 1.378.000 kr. I 2007 er det samlede beløb 1.707.000 kr. I 2008 er det samlede beløb 1.867.000 kr. Mål. Ændringerne i dagpengeloven stiller kommunen overfor nye udfordringer allerede fra 1. juli 2005. De øgede opfølgnings og kontaktkrav skal opfyldes i henhold til nye regler. Kvaliteten i sagsbehandlingen skal sikres således, at berettigelse til refusion opretholdes.
De allerede indlagte sparemål på ca. 5 mio. kr. skal opfyldes. Det skal sikres, at udgiftsstigningen som følge af reduceret refusionsprocent 50% til 35% efter 26 uger ikke overstiger den af ministeriet beregnede merudgift. Det samlede antal sygedagpengeuger over 8 uger skal reduceres, og budgettet reguleres ud fra forhandlingsresultatet mellem KL og ministeriet. Fejlprocenten i sagsbehandlingen skal reduceres for også at nedbringe antallet af berettigede borgerklager. Arbejdsvilkårene for sagsbehandlerne skal være rimelige, således at der kan rekrutteres og fastholdes kvalificeret personale til opgaveløsningen. Status dagpengeafdelingen. Der er i 2005 budgetteret med bruttoudgift på 90,177 mio. kr. og en nettoudgift på 53,692 mio. kr. Heri er indlagt et sparemål på 5% reduktion i udgifterne op til 52 uger og 10% reduktion i udgifterne over 52 uger. Dette svarer til ca. 5 mio. kr. brutto Ud fra opgørelse pr. 28. februar 2005 tyder det på, at det budgetmæssige mål vil kunne opfyldes med udgangspunkt i de nuværende præmisser inden lovændringen. Hvidovres borgere har generelt en dårlig helbredstilstand, hvilket også vil afspejles i et generelt højt syge og dagpengeniveau. Gennem de sidste halvandet år har der været en stærkt intensiveret indsats på dagpengeområdet. Det har medført, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er reduceret med mere end 25% fra et højt niveau op til 42 uger til nuværende ca. 31 uger. Ministeriet bemærker, at de bedste kommuner har en sagstid på 25 uger og andre op til 40 uger. Der er 100% refusion på dagpengeydelserne i de første fire uger. Herefter skal kommunen betale 50% af ydelserne. Kommunen har til opgave at følge og kontrollere sygedagpengesagen. Sundhedssystemet skal så vidt muligt helbrede borgeren. Hvis det er lange sygeforløb, eller der er flaskehalse i systemet, betyder det øgede udgifter for kommunen. Nogle sygdomsforløb er lange, hvor der fortsat er tvivl om, hvorvidt borgeren vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet evt. med skånehensyn og tilskud. En del af disse vil gå ud over 52 uger. Der er således en række faktorer udenfor kommunens indsatsmuligheder, som indvirker på sagsbehandlingstiden. Samtidig ses en tydelig tendens til mere komplicerede sygdomsforløb, der er vanskelige at diagnosticere, flere psykiske lidelser og mere sammensatte sygdomsbilleder. Nogle borgere får stoppet dagpengene, mens de stadig er syge, hvilket mange finder uretfærdigt, og for nogle betyder det, at de mister den offentlige forsørgelse, når de ikke er berettiget til anden form for hjælp, hvilket naturligvis er voldsomt for borgeren som i forvejen er ramt af sygdom, og de reagerer ofte herpå. Erfagruppen mellem Vestegnskommunerne + Tårnby har foretaget en sammenligning af sygedagpengeområderne. (se notat vedr. benchmarking) Der er fortsat fokus på området, men der kan ikke forventes de samme resultater som i 2004. Dels er det langt vanskeligere at rykke længere ned i sagsbehandlingstiden fra det forholdsvis lave
niveau, dels er der en betydelig tilgang af nye sager, og dels er medarbejderne fortsat belastet af et relativt højt sagsantal og 35% personaleudskiftning fortrinsvis pga. barsel. Medarbejderne i afdelingen har hyppigt overarbejde. Det skal bemærkes, at rekruttering af sagsbehandlere til sygedagpengeområdet er vanskelig, og der må påregnes en oplæringstid med ringere produktivitet og øget fejlprocent. Lovændringen vil øge alle kommunernes efterspørgsel på sagsbehandlere til området. Den afgørende konkurrenceparameter er ikke lønnen, men arbejdsvilkårene og atmosfæren på arbejdspladsen. Der har været en betydelig stigning i antallet af borgerklager, og behandlingen heraf tager tiden fra den almindelige driftsmæssige sagsbehandling, som derved forringes. Det må erkendes, at der i nogle sager, især de gamle, har været en mindre regelmæssighed i opfølgningen, ligesom nogle borgere har en forventning om tættere kontakt til sagsbehandlerne end lovgivningsmæssigt foreskrevet, og dette informations og serviceniveau er der ikke ressourcer til. Dette forhold vil formodentlig ændres med de nye opfølgningsbestemmelser, hvorimod der må forventes flere klager over en tidlig inddragelse af borgerne, der hvor borgeren på grund af sin sygdom, føler en uberettiget indblanding fra kommunens side. Forslag til øget indsats. Det er afgørende, at sygedagpengeafdelingen tilpasses de nye opfølgningskrav og iværksætter en tidlig, intensiv indsats så hurtigt som overhovedet muligt, da den nye lovgivning træder i kraft allerede pr. 1. juli 2005. For at kunne opfylde mål og budget ved lovændringen, vurderer Arbejdsmarkedscenteret, at der forudsættes yderligere fire sagsbehandlere, svarende til den af KL estimerede forøgelse i de administrative opgaver. Herudover forudsættes en ændring i organisationen, således at indsats og arbejdsgange tilpasses de nye krav om fremrykket og mere personlig opfølgning. Det skal endvidere bemærkes, at sygedagpengeafdelingen i løbet af 2006 skal tilpasses ændringerne i forbindelse med kommunalreformen. Da det er vanskeligt at finde finansieringsmuligheder indenfor servicerammen, foreslås den ene af stillingerne anvendt til opnormering af Kursus og afklaringsteamet (KAT), fra fem til seks stillinger, ligesom der forudsættes en vis omlægning af KAT teamets opgaver. Da den generelle opfølgningsopgave opprioriteres i den nye lovgivning, er det nødvendigt at udvikle KAT s meget specialiserede funktion til også at medvirke til den mere generelle indsats overfor en større målgruppe. KAT har udført arbejdsprøvninger og afklaring af særlige kategorier af kontanthjælps og sygedagpengemodtagere. Indenfor de sidste 3½ måned har 86 personer været henvist til KAT forløb, heraf ca. 1/3 kontanthjælpsmodtagere. Det er hensigten at etablere et kort kursus for hovedparten af de nyregistrerede syge i kategori 2. Herved mødes borgeren både med en personlig og en tidlig indsats, der kan danne grundlag for den videre sagsudredning og den administrative sagsbehandling. Ud fra foreløbige optællinger, forventes ca. 15 personer hver uge at blive henvist til at deltage i dette kursus, og erfaringen viser, at den hurtige aktiv syg indsats medvirker til at nogle raskmeldes tidligere.
Kurserne skal være af kortere varighed, således at deltagerne hurtigt, dvs. efter 2 3 uger, overgår til den almindelige sagsbehandling i opfølgningsgrupperne 1 og 2. Omlægningen betyder, at der skal ændres i den hidtidige indsats med arbejdsprøvningsforløb for både kontanthjælps og sygedagpengemodtagere. Men det er hensigten, at der fortsat vil være en gruppe dagpengemodtagere, som skal fortsætte i et noget længere arbejdsprøvningsprogram. Ved opstart af den nye dagpengelov anses det for nødvendigt at prioritere sygedagpengemodtagerne, men det forventes, at der senere igen vil kunne være muligt at finde plads til et begrænset antal kontanthjælpsmodtagere. Den hidtidige udgift til kursus for kontanthjælpsmodtagere tilbageføres til kursuskontoen. Forvaltningen er opmærksom på, at der ikke skal forekomme en øget anvendelse af de forholdsvis dyre revalideringsinstitutioner. Det forventes at andre metoder, f.eks. arbejdsmedicinske undersøgelser, virksomhedspraktikker mv. vil få en øget anvendelse. KAT teamets medarbejdere og sygedagpengeafdelingens ledelse er i gang med at udvikle mere detaljerede modeller for, hvordan de nuværende opgaver kan løses med andre metoder. Finansiering. KATteamet er finansieret dels over sagerne som forrevalidering, dels over 5.98 for kontanthjælpsmodtagere (udenfor servicerammen) og 5.40 for sygedagpengemodtagere (indenfor servicerammen). Den foreslåede opnormering indgår i denne finansiering ud fra deltagergrundlaget. Lønudgift til yderligere 3 sagsbehandlerstillinger: 333.000 x 3 = 1.000.000 kr. Fra konto 5.40 finansieres 1 stilling + 167.000 kr. = 500.000 kr. Rest 500.000 kr. foreslås finansieret af den samlede administrations lønkonto. Andre finansieringsmuligheder i ACE. Arbejdsmarkedscenteret har få områder indenfor servicerammen udover personale omkring de store ydelsesområder. Konto 5.40 anvendes til køb af forskellige ydelser i forbindelse med afklaringen og sagsbehandlingen for sygedagpengemodtagere. Det er bl.a. udgifter til KATteam, arbejdsprøvning ved eksterne institutioner, køb af særlige specialistudtalelser, arbejdsmedicinske undersøgelser mm. Forbrug i 2004: 1.807.000 kr. Budget 2005: 2.564.770 kr. rullet merforbrug 106.827 kr. Det er foreslået at finansiere nye stillinger med 500.000 kr. fra denne konto. Behovet for at bruge disse foranstaltninger må vurderes at være stigende med krav om forkortet sagstid. Kontanthjælpsområdet. I 2004 lykkedes det at nedbringe udgifterne til kontanthjælp, og der er indlagt et nyt sparemål for 2005 og overslagsårene på 6 mio. kr. Hvis det skal være realistisk at nå dette sparemål samtidig med indførelse af de nye FIA regler samt omlægning til KMDaktiv, kan der ikke reduceres i personalet. Der blev ved de sidste større administrative ændringer fra regeringen, krav om ressourceprofil og de sidste FIAregler, ikke tilført ressourcer til området, selv om der var kommunal kompensation.
Integration. Integrationsbudgettet er opgjort som tilskud lig med udgift, dvs. en nulløsning. Et fald i antal integrationspersoner forudsætter således reduktion i udgifterne. Dette er vanskeligt at holde, da udgifterne til danskundervisning overstiger tilskudstaksten, og der er en del grundudgifter, som er de samme uanset antallet af integrationspersoner. Økonomi, sekretariat mv. Der kan ikke reduceres yderligere i de centrale forvaltningsfunktioner. Økonomiske konsekvenser: Økonomisk forvaltning bemærker: Økonomisk forvaltning bemærker, at udgiften til opnormeringen foreslås finansieret dels ved overførsel fra konto 5.40 og dels via kontoen for den samlede kommunale administration. Personalemæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: