MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3.



Relaterede dokumenter
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning

Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(3)

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering

Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering

De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Sundhedspædagogik i et

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

Sundhedspædagogik i patientuddannelse

Brugerinddragelse i forskning

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

KL s sundhedskonference 2012

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen. Vestegnsprojektet. Danske Patienter

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Modulbeskrivelse for modul 11

Notat. Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn. Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse)

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Sundhedspædagogisk uddannelse

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse

Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland

Egenomsorg og patientuddannelse - sundhedspædagogiske kommentarer

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Kvalitetssikring af patientuddannelse

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er

Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle?

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Sundhed på dit sprog. v/ Lisa Duus & Anna Mygind, Københavns Kommune, 6. maj 2008

Health literacy. Dagens program

TeleCare Nord Resultater og erfaringer

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Patientuddannelse på tværs af diagnoser. Udvikling af et kommunalt koncept for patientuddannelse på tværs af hjerte- type 2-diabetes- og KOL-området

Indsæt Billede Fra fil her

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Koncept for forløbsplaner

Modul 11 Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling

Sundhedspædagogik og patientuddannelse

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Den kroniske patient. Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Nærbilleder af livet med kronisk sygdom

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

. Sundhedsprofil for region og kommuner Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Høring over evalueringen af kommunalreformen

Formand for Sundhedsudvalget

Egenbehandling og egenomsorg. Hvordan forbereder vi patienterne?

At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan?

4. nationale instruktørsamling LÆR AT LEVE med kronisk sygdom

LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Sundhed på dit sprog

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom

Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011

Lær at tackle job og sygdom

Jf lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken

Sundhedspædagogik og sundhedsfremme fra teori til praksis

Det Digitale Sundhedscenter i Region Syddanmark

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud.

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen

En litteraturbaseret gennemgang af udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse. i patientuddannelse. Basisrapport

Bedre liv med artrose en folkesygdom med slagside

Perspektiver på egenomsorg professionelles og patienters

LÆRING OG FORANDRING I ET HVERDAGSLIVS PERSPEKTIV

Fokuserede spørgsmål NKR 38, Rehabilitering af patienter med prostatakræft Indhold

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Modul 11 FN2010C + D, svarprocent 55% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 11?

Koncept for forløbsplaner

RECOVERY SKOLEN PSYKIATRIENS HUS PEERFAGLIGHED

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer

MTV - patientens perspektiv?

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patient uddannelse. Lær at leve med kronisk sygdom. Din genvej til sundhed

Patient. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.)

Livet med flere kroniske sygdomme

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 11?

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Sundhedsaftalekonference sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom.

Høringsudkast: Anbefalinger for kommunale forebyggelsestilbud. sygdom

Strategi for Hjemmesygeplejen

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Sundhedspædagogiske kernebegreber som ramme for patientuddannelsen

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

TILBUDSINDHENTNING OG KRAVSPECIFIKATION FOR EVALUERING AF SATSPULJEPROJEKTET LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

- tilrettelæggelse af forløbsprogrammer for borgere med diabetes som sundhedsfremmende initiativ.

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 90. årgang Nr. 3 April 2014

Transkript:

MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3. marts 2010

Formålet med denne præsentation at præsentere de centrale resultater fra MTV en samt pege på de udfordringer, der har været i forbindelse med at udarbejde denne MTV og i det lys pege på de udfordringer og muligheder, der knytter sig til det videre arbejde med patientuddannelse herunder også fokus på egenomsorg

Hvordan hvad vil MTV en? hvad gør MTV en hvor bringer det os hen? hvad nu? og hvad med egenomsorgen?

HVAD VIL MTV EN?

Formålet med MTV en kritisk at vurdere patientuddannelse med henblik på at pege på muligheder og barrierer for den fremtidige tilrettelæggelse af patientuddannelse

HVAD GØR MTV EN?

Formålet med patientuddannelse at personer med kronisk sygdom tilegner sig kompetencer, der gør dem i stand til at håndtere deres sygdom bedre (2009) at give patienterne en viden om deres sygdom og dens behandlings- og forebyggelses muligheder og dermed give dem en forøget livskvalitet og styrke deres muligheder for at reagere hensigtsmæssigt på sygdommen, dens symptomer og behandling. Det er forventningen, at det et vil medføre mindre afhængighed af kontakt til sundhedsvæsenet (2006)

Definitioner og afgrænsning?? definition af patientuddannelse: Undervisning af patienter med en diagnosticeret sygdom i en struktureret undervisning, individuel eller rettet til grupper af patienter og eventuelt pårørende. Undervisningen kan være sygdomsspecifik og rettet til patienter med en given sygdom eller generel rettet til patienter med forskellige sygdomme. Patientuddannelse indgår i den patientrettede forebyggelse (2006) afgrænser sig til to sygdomsspecifikke - KOL og type 2-diabetes, samt generelle patientuddannelser, Chronic Diease Selfmanagement Program (CDSMP) -, lær at leve med kronisk sygdom gruppebaseret / voksne (2009) begrebsafklaring???

Effektmål?? sundhedsadfærd: adfærdsændring, selfmanagement helbredsstatus: biologiske og psykosociale self-efficacy og empowerment forbrug af sundhedsydelser

Hvad undersøger MTV en? effekt mål på fire udvalgte områder teoretisk / pædagogisk praksis /personale kompetencer patient /bruger perspektiver organisering økonomi hvilke metoder anvendes og er de dækkende?

Centrale konklusioner teknologi: effekten er kortvarig eller kun målt over kort tid studierne er ofte små og af moderat kvalitet, evidensen er således moderat til svag der er effekt på : øget viden, øget empowerment, forbedring af langtidsblodsukker, self-efficacy og større tilfredshed med behandlingen, færre lægebesøg

Teoretisk grundlag Hvilke former for teoretisk grundlag og pædagogiske praksis kan identificeres i patientudddannelser? patientuddannelsers teoretiske grundlag er generelt sparsomt beskrevet, især patientuddannelser for personer med KOL patientuddannelser for patienter med type-2 diabtetes, der er påvist effekter baseret på terapeutisk patientuddannelse, selfefficacy og self-management Chronic Diseace self-management programme (CDSMP) er den eneste generelle patientuddannelse, der har vist effekt og som har beskrevet det teoretiske grundlag, nemlig self- efficacy

Pædagogisk praksis Hvilken kvalitet har omsætningen af det teoretiske grundlag til pædagogisk praksis? patientuddannelsernes pædagogiske praksis er generelt sparsomt beskrevet: især patientuddannelser for personer med KOL patientuddannelser for personer med type 2 diabetes, hvor der er påvist effekt er typisk baseret på:sociale læringseknikker (gruppe tilgange), adfærdsmodificerende øvelser CDSMP er den eneste generelle patientuddannelse, som viser effekt og hvor den pædagogiske praksis er velbeskrevet: Tilegnelse af færdigheder (handleplaner), brug af rollemodeller, refortolkning af symptomer, gruppedynamik

Undervisningskompetencer hvilke kompetencer må der forudsættes i det udførende led? generelt sparsomt beskrevet Type 2-diabetes: Effekten øges hvis underviserne både har pædagogiske kompetencer og besidder viden om diabetes og behandlingsmetoder. Effekten afhænger ikke af undervisernes faglige baggrunde, men af om vedkommende er uddannet til at undervise i den pågældende patientuddannelse KOL: Begrænset viden både om forholdet mellem undervisningskompetencer og effekt heraf generel patientuddannelse: Begrænset viden om forholdet mellem undervisningskompetencer og effekt heraf - kun CDSMP har beskrevet diabetes self-management programmes undervisernes kompetencer, men begrænset viden om effekten heraf Behov for mere viden om teori, pædagogisk praksis og undervisnings kompetencer

Patientuddannelse i et brugerperspektiv hvem bruger patientuddannelse? patientuddannelse er mest brugt, og mest tilgængelig, for grupper der i forvejen har ressourcer (sociale, økonomiske) (overvægt af kvinder og personer fra middelklassen) der er tilsyneladende tendens til, at personer med størst behov ikke bare fravælger, men også falder fra

Erfaringer i et brugerperspektiv hvilke behov kan identificeres blandt personer med kronisk sygdom med betydning for den fremtidige tilrettelæggelse af patientuddannelse? kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og personer med kronisk sygdom behovsorienteret indsats timing af patientuddannelse og information inddragelse af sociale arenaer psykologiske forhold særlige gruppers behov hvad betyder det?

Organisation hvilke barrierer og muligheder kan identificeres for organiseringen af de sygdomsspecifikke og generelle patientuddannelser i regioner og kommuner? rekruttering forskellige måder at arbejde på i regioner og kommuner kompetencer? standardisering vs individualisering mindre sårbar organisering sundhedspolitiske rammer

Økonomi hvad vil/skal vi bruge af penge? der bruges allerede mange ressourcer på området billig teknologi men hvem skal der satses på? og hvor ofte?

HVOR BRIGER DET OS HEN?

Samlet konklusion at der generet mangler en større indsigt i patientuddannelser, både hvad angår indhold, sundhedspædagogiske metoder, virkningsmekanismer, målgrupper, organisering, samt vurdering af effekt og virkning der er behov for struktureret tværfaglig indsats inden for forskning og kvalitetssikring med vidensdeling på tværs af stat, region og kommuner

HVAD NU?

Hvad nu? Behov for at tænke nyt og sammen hvordan kommer vi fra A til B? hvad er formålet? hvordan opnår vi formålet og med hvilke virkemidler? open the black box hvad er patientuddannelse og hvad består det af? Hvilke elementer og hvordan hænger de sammen?

HVAD MED EGENOMSORGEN?

Hvad med egenomsorgen? kritisk stillingtagen til, hvordan begrebet skal bruges teoretisk, metodisk og strukturelt egenomsorg kan ses på alle niveauer i patientuddannelse: formål, effektmål, metode borgerperspektiv hvordan bidrager de organisatoriske rammer til at styrke borgernes egne kompetencer? økonomiske og sundhedspolitiske rammer for hvem af hvem og hvor ofte? men skal i givet fald hvordan skal egenomsorg ses som del af patientuddannelse?

Kommentarer/spørgsmål