HYGIEJNE OG ISOLATION

HYGIEJNE OG ISOLATION Hygiejniske frhldsregler generelt g ved islatin Resumé Vejledningen mfatter: Generelle frhldsregler (versigt) inkl. håndhygiejne værnemidler desinfektin affaldshåndtering snavsetøj Supplerende frhldsregler ved islatin (versigt) inkl. 1 diagnstik labratrieprøver islatinsfrm- g varighed transprt slutdesinfektin infrmatin til beber g pårørende Særlige infektinshygiejniske mråder Resistensfrhld g antibitika Virusbetinget gastrenteritis g bakteriel gastrenteritis (Oversigtsskema: Viral g bakteriel gastrenteritis) Luftbårne infektiner inkl. TB Bldbårne infektiner: hepatitis B, C, HIV/AIDS

Vejledningen mfatter IKKE: Alimentær smitte (fødemiddelbåren) g vehikelbåren smitte (via kntamineret bld, vand, drikkevarer, medicin mv.) Målgruppe Sundhedspersnale med direkte beber kntakt, besøgende, servicepersnale g frivillige med beberkntakt Frmål Frebygge generel smittespredning i hspice inkl. viral- g bakteriel gastrenteritis, TB/andre luftbårne infektiner, g bldbåren smitte (Hepatitis/HIV/AIDS)til andre bebere, persnale g besøgende samt frivillige Definitiner Beber: frkrtes bb i teksten Nskmielle infektiner: Infektiner, sm beberen pådrager sig under indlæggelsen på hspice g/eller i relatin til pleje g behandling i hspice regi (fx ambulant/ved udkørende palliativ funktin) g sm ikke var i inkubatinsfase eller tilstede ved ankmsten 2 Viral- g bakteriel gastrenteritis: Diaré g/eller pkastning frårsaget af virus (nr-aden-,rta-,astr-, mv) eller tarmpatgene bakterier (Salmnella spp.,shigella spp., txinprducerende E-cli, Campylbacter cli/jejuni, txin A/B psitive Clstridium difficile mv.) Luftbårne infektiner: Lunge TB., influenza-virus, andre, der spredes ved inhalatin af dråbekerner fra sekret fra inficerede bebere Kntaktsmitte:Overførsel af smitstf direkte via frurenede hænder eller stre dråber eller indirekte via frurenede verflader, udstyr eller kntaktpunkter Generelle frhldsregler: De almindelige prcedurerelatede hygiejniske frhldsregler, der ligger til grund fr gd hygiejnisk praksis i det daglige Islatin: Supplerende frhldsregler fr at frebygge smittespredning ved infektiner,der kræver islatin pga. særlig virulens eller særlig smitsmhed/alvrlige infektiner, eks clstridie- g ESBL. Kntaktpunkter: Sengebrd, hvedgærde, sengehest, håndtag, vandhaner, bb-kald, knap til tiletskyl, kntakter, knapper til behandlingsudstyr (pumpe mv.), telefner, fjernbetjening mv.

Udstyr: Instrumenter, apparater, utensilie eller hjælpemiddel, sm anvendes ved pleje, behandling eller diagnstik Håndvask (frkrtet HV): Vask af hænder med sæbe i 15 sekunder g efterfølgende tørring Hånddesinfektin (frkrtet HD): Desinfektin af hænder med alkhl i tilstrækkelig kncentratin, sm indgnides indtil hænderne er tørre Håndhygiejne (frkrtet HH): Dækker både HV g HD sammen eller hver fr sig Værnemidler: Det udstyr, der bæres af sundhedspersnalet g sm har til frmål at beskytte persnalet md smitte g mikrrganismer samt frhindre persnalet i at videregive smitte Baggrund Nskmielle infektiner pstår særlig hyppigt hs bebere med nedsat immunfrsvar g i behandling med sterider, hvr symptmerne desuden svækkes g let kan verses i mængden af de øvrige plagsmme symptmer. Smitte hs en beber kan reducere levetiden hs andre bebere g kan i ngle tilfælde udgøre en ptentiel risik fr infektiner hs persnale/besøgende/servicepersnale mfl. 3 Det er derfr vigtigt at prethlde en gd hygiejnisk praksis på hspice, hvr mange af de samme retningslinier, sm findes på sygehuse gælder. Dg er krydssmitte risiken mindre på Hspice, hvr den enkelte medarbejder tager hånd m færre bebere ad gangen, g hvr der er gde faciliteter sm enkelt-bliger. Enkelte bebere har - krt fr indlæggelsen - været indlagt på sygehuse/institutiner i udlandet eller kan have ligget sammen med patienter med resistente bakterier på sygehuse i DK. Sundhedstyrelsen har udarbejdet natinale retningslinier fr det mhp. at identificere g behandle en evt. bærertilstand g undgå spredning af MRSA i hspitaler/institutiner. (www.ssi.dk) Anvendelse af antibitika på spinkel indikatin kan være med til at sprede resistens i miljøet g smitte til både beberes g persnalets bærertilstand med øget risik fr infektin. De sædvanlige vervejelser vedr. antibitikabehandling bør derfr gøres i hvert enkelt tilfælde g evt. alternativer til antibitika kan med frdel vervejes (fx lkal behandling med 4% klrhexidin ved hudinfektiner g frebyggende surgøring af urinen md urinvejsinfektin /tranebærsaft mv.) Virusbetinget gastrenteritis: Frekmmer hyppigst i vintersæsnen (ktber-marts), men kan ses spradisk hele året. Er meget smitsmme g spredes let fra persn til persn. Ofte skal der kun ganske lidt smitstf til fr at frmidle infektin. Hyppigste årsager er: nr-, aden-, rta-, eller astrvirus.

Især nrvirus kan frårsage langvarige udbrud i institutiner/hspitaler både hs patienter/bebere g persnale. Smittevejen er fækal-ral g direkte/indirekte kntaktsmitte via hænder eller verflader frurenet med pkast eller afføring. Ved eksplsive pkastninger kan smittevejen være dråbesmitte Bakteriel gastrenteritis: Kan skyldes A g B txinprducerende Clstridium difficile, Salmnella arter, Shigella arter, Campylbacter cli/jejuni, g txinprducerende E.cli (VTEC. De bakterielle infektiner frekmmer hele året g spænder fra mild diaré til alvrlige manifestatiner sm pseudmembranøs clitis, tksisk megacln eller clnperfratin g kmplikatiner fra andre rganer. Risik fr sygdm øger med stigende alder g underliggende sygdm samt immunsuppresin/defekt! De seneste år er der set udbrud på hspitaler i Danmark med en særlig virulent stamme Clstridium difficile, ribtype 027, (CD027), sm karakteriseres ved øget prduktin af de sygdmsfremkaldende txiner A g B, binært txin samt resistens verfr nyere antibitika sm mxiflxacin. C. difficile udskilles med afføring g smittevejen er fækal-ral g kntaktsmitte via hænder g verflader, sm frurenes med afføring. Sprerne er ftest resistente verfr alkhler g kan verleve i miljøet i måneder. Strt antibitikafrbrug i hspice g de særligt mdtagelige bebere kan dispnere til infektiner med bl.a. Clstridium difficile, sm kan verleve i miljøet i måneder til år g klnisere bebere g skabe infektin. 4 Luftbårne infektiner: Kan skyldes luftvejsinfektiner fx influenzatyper, børnesygdmme sm Mrbilli (mæslinger) g Variceller (skldkppevirus), sm især kan gen-smitte bb.med nedsat immunfrsvar, eks. Herpes Zster (helvedesild). Luftbårne infektiner smitter ved, at mindre dråber udslynges fra luftvejene g når at frdampe, inden de falder ned. Herved dannes dråbekerner (ca.<5 mikrmeter i diameter) der er så små, at de kan inhaleres til de nedre luftveje. De falder langsmt pga. deres ringe vægt g kan således hlde sig svævende i et stykke tid, afhængigt af turbulens g aktivitet i mgivelserne. Almindelig frkølelse smitter både via kntakt (stre dråber) g i mindre grad luftbårent. Støvbåren smitte: Smitte via støv er ikke ualmindelig. Frsøg har vist, at nedfaldet støv sjældent bevæger sig højere p end 30 cm ver gulvniveau. Visse bakterier tåler indtørring gdt g kan verleve i lang tid i støv g indtørret sekret, fx Staphylcccus aureus (gule stafylkker), clstridier g i udpræget grad tuberkulsebakterier. Ved fugt g mbygning kan smitte med skimmelsvampe frekmme fx Aspergillus, sm kan skabe alvrlige infektiner hs immun-supprimerede persner. Særlig udsatte er desuden bb. med krnisk bstruktiv lungelidelse (KOL) g bevidsthedssvækkede bb, hvr de almindelige svælg- g hstereflekser er svage g det mucciliære system, der renser luftvejene fr støv g mikrrganismer er nedsat.

Inkulatinssmitte/bldbåren smitte: Ved inkulatin kan smitstffet indpdes i læsiner/sår i væv, hud eller slimhinde. Eksempel herpå er hepatitis B, C g HIV. Smitte kan ske fx ved uheld, hvr persnale stikker eller skærer sig på kntaminerede kanyler eller knivblade eller det kan verføres til bb. via transfusin af bld/bldprdukter. Det er sjældent, at HIV er verført til persnale via stikuheld etc., da der kræves inkulatin af en vis mængde virus fr at blive smittet. Imidlertid er hepatitis smitterisiken langt større ved uheld. Der anbefales altid, at der gives Hepatitis prfylakse ved uheld med frurenede stikkende/skærende genstand samt ved direkte bldkntakt, g at det ALTID anmeldes sm arbejdsskade, se klinisk vejledn. Stikuheld g frebyggelse heraf. Fremgangsmåde 1. Afbrydelse af smitteveje 1.1 Generelle infektinshygiejniske frhldsregler 5 Spredning af smitstf på hspice kan ske i frbindelse med pleje, behandling eller fysiterapi. Alle prcedurer, der udføres ved alle bebere, bør derfr tilrettelægges g udføres med størst mulig hensyntagen til smitterisiken med sigte på at reducere/frhindre kntaktsmitte g bldbåren smitte. Krrekt udført g ved brug af relevante værnemidler, udgør de generelle frhldsregler en af grundpillerne i infektinsprfylaksen (se versigtskemaet nedenfr) Håndhygiejne (HH) Hånddesinfektin (HD) g prcedure herfr: Hånddesinfektin anbefales frem fr håndvask g udføres, når hænderne er synligt rene g tørre Der anbefales en håndsprit, sm indehlder 70-85 % ethanl g hudplejemiddel. Brug min. 3 ml. hånddesinfektinsmiddel Midlet frdeles g indgnides veralt på hver finger, mellem fingre, på håndryggen, på håndfladen g mkring håndled, til de er tørre Husk underarmene, hvis de har været i berøring med patient eller seng. Huden hldes fugtig i min. 30 sekunder

Håndvask (HV) g prcedure herfr: 6 Håndvask skal udføres efter urene prcedurer, hvr hænderne er våde g/eller synligt frurenede Håndvask skal udføres efter brug af handsker, hvr hænderne er blevet fugtige eller våde Håndvask skal altid efterfølges af hånddesinfektin, når hænderne er blevet våde g/eller synligt frurenede Ved kntakt med mikrrganismer, hvr alkhl ikke har den ønskede desinficerende effekt (f.eks. nrvirus g spredannende mikrrganismer, sm fx Clstridium difficile), skal der udføres håndvask med efterfølgende hånddesinfektin Håndvask kan udføres før rene prcedurer. Hånddesinfektin er førstevalg før alle rene prcedurer, når hænderne er synligt rene g tørre Gør hænderne våde under rindende vand, kldt eller tempereret Håndsæbe frdeles på hver finger, mellem fingre, på håndryggen, på håndfladen g mkring håndled Fingerspidser, tmmelfingre, fingermellemrum, håndflader g håndled bearbejdes i min. 15 sekunder Skyl sæben af under rindende vand, kldt eller tempereret Dup hænderne tørre i engangshåndklæder 1.2 Supplerende infektinshygiejniske frhldsregler ved islatin Sm supplement til de generelle/supplerende prcedurerelaterede frhldsregler anvendes ved visse infektinssygdmme diagnserelaterede islatinsregimer, der er tilrettelagt efter den aktuelle smittevej (se versigtsskemaet side 5).

7 Generelle hygiejniske frhldsregler 1.1.1 Håndhygiejne (HH) Ved våde/synligt frurenede hænder skal hænderne vaskes FØR, der fretages hånddesinfektin! HH bør udføres før rene prcedurer g efter urene prcedurer, - samt inden stuen frlades. HH skal gså udføres efter handskebrug Beberen g de besøgendes HH: Bebere g besøgende bør instrueres i gd HH g have muligheden fr at udføre denne, gså selvm bb er sengeliggende 1.1.2 Værnemidler Anbefales, da de ud fra lgiske/teretiske grunde betragtes sm effektive g sandsynligvis reducerer risiken fr nskmiel infektin Handsker: Anvendes fr at beskytte hænderne md frurening med bld, sekret, ekskret g dermed frhindre kntaktsmitte På Hspice anvendes udelukkende nitril-handsker. Nitril fretrækkes pga. gde barriere egenskaber g mindre risik fr allergi. Plastfrklæde: Anvendes fr at frhindre frurening af unifrmen g dermed risik fr kntaktsmitte. Aftagning af frklædet skal gøres, så man ikke berører den frurenede yderside. Der udføres HH umiddelbart efter aftagning. Evt. maske/beskyttelsesbriller: Anvendes ved risik fr stænk eller sprøjt til ansigtets slimhinder (øjne, næse, mund) med bld, sekret, ekskret sv. Der anvendes masker, der pfylder kravspecifikatinerne i pr EN 14683. Aftages straks efter brug, eller når bligen frlades. Udfør HH umiddelbart efter aftagning, i bligens badeværelse. Supplerende frhldsregler (islatin) 1.2.1 Håndhygiejne HH skal desuden ALTID udføres umiddelbart FØR islatinsstuen frlades g efter værnemidler er aftaget! Ved ngle ikke-kappebærende virus (fx nrvirus g spredannende bakterier sm Clstridium difficile, skal der udføres HV (håndvask) med efterfølgende HD (hånddesinfectin), da alkhl alene IKKE har den ønskede desinficerende effekt 1.2.2 Værnemidler Anvendes ALTID ved direkte bb-kntakt g kntakt til udstyr g inventar tæt på beberen Handsker: skal anvendes ved al direkte kntakt med beber g beber-nært udstyr/inventar fr at reducere den mikrbielle frurening af hænder g hindre kntaktsmitte Plastfrklæde: Kntaktsmitte: Plastfrklæde skal bæres ved AL direkte kntakt med beber g beber-nært udstyr/verflader eller inventar Brtskaffes efter brug, inden bligen frlades med efterfølgende HH Dråbesmitte: Plastfrklæde bæres ved al direkte kntakt med beber g beber-nært udstyr/ verflader/inventar SAMT af persnale, der befinder sig indenfr ca. 1 meter fra beberen. Aftagning i bligens badeværelse med efterfølgende HH, sm venfr. Luftbåren smitte: Plastfrklædet aftages på stuen g bæres knstant i bligen. Aftagning g HH sm beskrevet venfr. Evt. maske/beskyttelsesbriller: Anvendes ved risik fr stænk g sprøjt (kntaktsmitte) g ved dråbesmitte i en radius af ca. 1 meter fra beberen.

Generelle hygiejniske frhldsregler Bb s udskillelser: Brug altid handsker, g evt. plastfrklæde, ved enhver kntakt med bb.s sekret, ekskret eller bld. Undgå sprøjt g stænk. Ved udbredt hste/nysen/ekspektrat instrueres bb. i at anvende éngangslmmetørklæder, g de kasseres umiddelbart efter brug i plastpse, sm udskiftes hyppigt. Generelle hygiejniske frhldsregler Bb. udskillelser: Ved infektiner, sm smitter fra luftvejene, kan det i visse situatiner, fx under transprt, være aktuelt, at transprtpersnalet infrmeres m islatinen ved bestilling af transprten, g bærer maske fr at beskytte sig selv mv. Frbindinger skal dække hele såret/indstikssteder g fæstnes gdt. Skiftes så fte, at gennemsivning undgås Drænagesystemer skal sikres, så lækage undgås. Ved fistler med ekstern sekretin bør der anvendes stmipse, hvr det er muligt 8 Ved prcedurer i bb.s luftveje (sugning mv.) frekmmer stænkt g sprøjt med sekret/evt. bld. Persnalet bør derfr beskytte sig med handsker, plastfrklæde g evt. maske Urin, afføring g flydende bilgisk materiale (bld, sekret, ekskret) fra bb. skylles ud i bækkendekntaminatr eller i tilettet på bb s badeværelse Éngangsbleer, hygiejnebind, frbindinger g tømte urin-, stmi- g drænpser emballeres i lukket plastpse g brtskaffes sm dagrenvatin. Gennemvædede frbindinger, sm drypper, brtskaffes sm risikaffald af hensyn til mdtagende persnale. Drænpser/flasker, der ikke kan tømmes, brtskaffes sm risikaffald 1.1.3 Utensilier (udstyr, instrumenter): Udstyr g flergangs-instrumenter rengøres g desinficeres med varmedesinfektin (dekntaminatr) eller med egnede kemiske midler, hvis udstyret ikke tåler varmedesinfektin. Undgå fr meget éngangsudstyr på stuen ad gangen. 1.2.3 Utensilier (udstyr, instrumenter): Flergangs-udstyr/utensilier tages kun med på stuen i nødvendigt mfang, g hvis det tåler desinfektin. Ellers anvendes éngangsudstyr. Pleje- g undersøgelsesudstyr skal blive på stuen g reserveres den islerede bb., så længe islatinen prethldes. Alt éngangsmateriale på stuen kasseres efter islatins- phør.

9 Generelle hygiejniske frhldsregler 1.1.4 Snavsetøj: Håndteres mindst muligt g væk fra unifrmen. Kmmes direkte i snavsetøjspsen. Snavsetøj gennemvædet med bilgisk materiale, skal emballeres, så væsken ikke trænger gennem snavstøjspsen undervejs til vaskeriet. 1.1.4.1 Vask af snavsetøj: Tøj, der er tæt på krppen, vaskes ved mindst 60 grader. Finvask fra bebere kan vaskes ved 40 grader. 1.1.5 Affald: Srteres g emballeres i pløselig plastpse på stuen inden det bringes til skyllerummet. Frdeles derefter sm hhv. almindelig dagrenvatin eller risikaffald (se bb s udskillelser). Spidse g skarpe genstande emballeres direkte i sikker brudsikker behlder så tæt på brugsstedet sm muligt fr at undgå stikuheld. Behlderen brtskaffes sm risikaffald 1.1.6 Rengøring: Blig, inventar, berørings - punkter g andre flader, sm kan blive frurenet rengøres regelmæssigt med almindelige rengøringsmidler. Spild af bld, sekret g ekskret ptørres straks af plejepersnalet med cellestf eller lignende, så der ikke er synligt spild tilbage. Brug altid handsker g vær påpasselig, hvis der er glasskår eller andre stikkende/ skærende genstande. Ved mindre spild er almindelig rengøring herefter tilstrækkeligt. Ved større mængder spild fretages aftørring med 4% klrprdukt tilsat detergent (WipeWet ). (Klrprdukter kan inaktiveres ved prteiner fra bb s sekreter/ekskreter). Supplerende frhldsregler (islatin) 1.2.4 Snavsetøj: Kntakt- g dråbesmitte: Snavsetøj brtskaffes sm ellers. Gennemvædet snavsetøj lægges først i vandpløselig klar plastpse. Snavsetøjspsen pbevares på badeværelse. Luftbåren smitte: Snavsetøj psamles i gule pser. Gennemvædet tøj i pløselig klar plastpse først. Tøj tæt på krppen fra bb. må IKKE vaskes sammen med andres tøj g ved >80 grader. Alt andet ved 60 grader. (Bb bør prøve at undgå sart tøj, der ikke tåler dette under islatinen). Ved massiv frurening med bld, sekret eller ekskret må man evt. kassere tøjet. 1.2.5 Affald: Affald brtskaffes sm dagrenvatin eller sm risikaffald (se bb.s udskillelser). Affaldspserne pbevares på bligens badeværelse, indtil det bringes videre til affaldspsamlingsstedet 1.2.6 Rengøring: Rengøringspersnalet anvender de samme persnlige værnemidler sm persnalet. Daglig rengøring: Blig, inventar, udstyr samt bad/tilet g gulve rengøres med almindelige rengøringsmidler. Kntaktpunkter (fx håndtag, sengehest, vandhaner, tiletsæder/skylleknap, kntakter til lys g på udstyr) desinficeres med egnet desinfektinsmiddel e. aftale med plejepersnalet (4% klr eller sprit afhængig af den pågældende type mikrrganisme). Der anvendes rene klude g mpper, sm brtskaffes sm almindelig snavsetøj efter brug. Må IKKE bruges i andre bliger! Spande g andet rengøringsudstyr desinficeres med relevant metde (primært varmedekntaminatr/aftørring med 4% klr/detergent (WipeWet )) Se slutrengøring pkt. 1.2.4.

10 Generelle frhldsregler 1.1.7 Labratrieprøver: Alle prøver skal emballeres g transprteres frsvarligt. Undgå at frurene prøveseddel g emballage på ydersiden. Hvis prøvebehlderen bliver frurenet på ydersiden, skal den desinficeres med egnet middel. Ved pst - frsendelse skal prøves mærkes: Diagnseprøve 1.1.8 Ved udskrivelse/verflytning eller mrs: Ved udskrivelse vaskes dyner g puder. Madras verflader aftørres med almindelig rengøringsmidler. Seng g sengebrd afvaskes med almindelige rengøringsmidler Udstyr, der genanvendes til flere bebere, skal desinficeres mellem hver beber. Varmedesinfektin fretrækkes, når udstyret tåler dette. Ellers anvendes kemisk desinfektin (Hspitalssprit) Persnalets fælles tlf./tastaturer: Aftørres med almindeligt rengøringsmiddel min 1 gang ugentligt ved rengøringspersnale. Samt skemalagt x 1 ugtl. g efter behv, aftørring med Rline desinfektinsservietter (til plast-g metalverflader) Supplerende frhldsregler (islatin) 1.2.7 Labratrieprøver: Efter at evt. prøver tages af bld, sekret, ekskret, skal den emballeres i transprtbehlder i bligen. Anvend handsker ved prøvetagning g vær mhyggelig med ikke at frurene yderemballagen g evt. følgeseddel 1.2.8 Ophævelse af islatin: Beber: Ved phør af islatin g frtsat behv fr indlæggelse skal bb. i bad g iføres rent tøj i en ren seng/sengetøj. Persnalet: Ved prydning g desinfektin g rengøring af islatinsstuen bruger persnalet inkl. rengørings-persnalet de samme værnemidler, sm under islatinen Slutrengøring: - Sengestue, inventar, udstyr, bad/tilet g gulv rengøres med almindelige rengøringsmidler - Efterfølgende desinficeres seng, sengebrd, stle/brde, udstyr, vandrette verflader g kntaktpunkter - Dyne/pude vaskes ved min. 60 grader (i særlige infektins tilfælde kan de sendes til lavtryksautklavering eller kasseres) - Madrasvertræk rengøres g desinficeres. Gardiner sendes ALTID til vask. - Ubrugt éngangsudstyr: Alt éngangsudstyr, sm har ligget fremme i bligen under islatinen kasseres Utensilier (udstyr, instrumenter): Se pkt. 1.2.3 Telefn, fjernsyn, fjernbetjening etc.: Afvaskes med almindelige rengøringsmidler efterfulgt af desinfektin med Rline desinfektinsservietter, sm materialet tåler (plast kan fx sprække ved kntakt med sprit, g klr kan affarve)

Generelle hygiejniske frhldsregler Supplerende frhldsregler (islatin) Evt. IT-udstyr: Evt. anvendt udstyr på stuen aftørres med rengøringsmiddel (pvredet klud) efterfulgt af desinfektin med 4% klr/detergent (WipeWet ). Mrs: Ved istandgørelse efter mrs verhldes de samme islatinsretningslinier, sm under islatinen. Sår mv. skal være dækket med nyskiftet frbinding. Sengetøj g beber tøj skal gså være nyskiftet. Maske anvendes kun hvis der er risik fr stænk g sprøjt 11 1.2.9 Undersøgelse/Behandling udenfr hspice (transprt): Sm hvedregel skal bb frblive i bligen, indtil islatinen er phævet. Men i visse tilfælde kan det være nødvendigt af diagnstiske eller behandlings/plejemæssige årsager at transprtere bb. Følgende frhldsregler bør i så fald tages: - Mdtagende afdeling/institutin samt transprtpersnale infrmeres frinden - Bb. køres direkte til undersøgelses- eller behandlingsstue uden phld i ventefaciliteter - Bb. transprteres i nypredt seng iført rent tøj - Evt. frbindinger skal være tætsluttende g må ikke vise tegn på gennemsivning - Bb. skal desinficere hænderne, når bligen frlades - Ved smitsm luftvejsinfektin skal transprtpersnalet bære maske Umiddelbart før transprten desinficeres sengeheste, sengegavle. Transprtpersnalet behøver derfr ikke bære værnemidler, men skal desinficere hænderne efter transprten. Ved direkte bb.kntakt, eks frflytning, anvendes værnemidler

sm tidligere freskrevet 1.2.10 Orientering til beber: Det er vigtigt, at bb. frstår principperne fr/frmålet med islatinen. Der skal altid tages hensyn til bb.s individuelle behv samtidig med, at frhldsreglerne verhldes. (Ved behv benyttes der tlk ved infrmatinen) 1.2.11 Bestik g service: Bestik g service anvendes sm ellers. Det brugte bestik desinficeres i pvaske-maskinen. Madaffald brtskaffes sm dagrenvatin 1.2.12 Besøgende: Besøgende skal henvende sig til persnalet ved besøg. Der sættes skilt på døren ang. dette. Persnalet skal infrmere m de supplerende frhldsregler g vejlede i brug af HH g værnemidler. Alle besøgende skal udføre HH inden bligen frlades. Skrivelse m frhldsregler fr pårørende udleveres, Bilag 1. 12

2. Særlige infektinshygiejniske mråder: 2.1 Multiresistente mikrrganismer g antibitika: Multiresistente mikrrganismer er mikrrganismer, hvedsageligt bakterier med erhvervet resistens verfr en eller flere grupper af antibitika. Bakterier har fte naturlige resistensprblemer verfr antibitika. Herudver kan bakterier erhverve resistensegenskaber verfr nye antibitika, især ved højt antibitikafrbrug, anvendelse af bredspektrede antibitika, især cephalspriner g flurkinlner på g udenfr sygehuse/institutiner. Infektin med multiresistente bakterier er fte frbundet med øget mrtalitet, frlænget indlæggelsestid (ved fx palliativt phld) g øgede mkstninger sm følge heraf. Det er derfr hensigtsmæssigt at begrænse spredningen af disse resistente bakterier på Hspice, hvr smittevejene fte er krte g bb. er særligt mdtagelige fr infektin. Omtanke ved valg af antibitika skal derfr nøje vervejes herunder indikatin g varighed. 2.2 Retningslinier fr pleje g behandling af bb. med multiresistente bakterier: 13 Retningslinierne afhænger af den givne multiresistente bakterie. Men generelt skal der vervejes islatin g supplerende frhldsregler (se skema side 5). Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens natinale retningslinier vedr. MRSA. www.ssi.dk (Vejledning m fre - byggelse af spredning af MRSA, 2. udgave, Sundhedsstyrelsen, Central Enhed fr Infektinshygiejne, marts 2013). Der er aktuelt ingen retningslinie vedr. ESBL-prducerende bakterier. Retningslinie fr håndhygiejne g værnemidler anvendes. 2.4 Infrmatin: Ved infektinsudbrud i Hspice, infrmeres hspicechef/suschef, så udviklingen kan følges g evt. yderligere tiltag kan sættes i værk. 3 Udvalgte tilstande/infektinssygdmme, der medfører islatin: 3.1 Infektin med Clstridium difficile: C. Difficile er en spredannende bakterie, sm kan verleve i månedsvis i hspitals/hspice miljøet efter en beber med diaré frårsaget af C. difficile. Smitten sker hvedsageligt via direkte g indirekte kntakt g frebyggende tiltag fr at stppe kntaktsmitten er væsentlig. Siden år 2000 er der beskrevet udbrud af særlig virulente typer, især en bestemt (ribtype 027), sm har været årsag til udbrud på hspitaler i Nrdamerika/Eurpa inkl. i Danmark. Udbruddene er langstrakte g karakteriseret ved øget dødelighed, sm tilskrives øget tksin-prduktin. Det er især relatin til såvel antibitikafrbrug g infektinfølsmme bebere, sm har banet vejen fr disse udbrud.

Ved spradisk frekmst af C. difficile anbefales ikke specielle frstaltninger, men ved mistanke m phbning (dvs. >2 eller flere på samme tid med samme type) g især når det drejer sig m en særlig virulent type bør islatinsfranstaltninger vervejes. De generelle retningslinier skal verhldes nøje. Herudver supplerende retningslinier, der kan begrænse smittespredning jfr. kntaktsmitte/indirekte smitte sm anført i skemaet. Mht. phævelse af islatin vedr. C.difficile er der sparsm evidens fr udskillelsen af bakterier/sprer, men en undersøgelse viser, at miljøet bliver mere frurenet af bebere med symptmatisk C.difficile infektin end bebere, der er asymptmatiske bærere. Eurpæiske retningslinier angiver, at islatinsfranstaltningerne tidligst kan phæves 48 timer efter symptm phør (g når diagnstisk mikrbilgsik prøve er negativ fr. difficile). 3.2 ESBL-prducerende bakterier i urin/fæces (Extended spectrum beta-lactamase Enterbacteriaceae): Findes især i tarmbakterier, E-cli g K. pneumniae. Da ESBL-prducerende bakterier smitter via direkte g indirekte kntakt, er håndhygiejne den vigtigste enkeltstående faktr til frebyggelse af smittespredning. 14 På Hspice frebygges smittespredning primært ved verhldelse af de generelle hygiejniske retningslinjer, herunder gd håndhygiejne. Ved direkte beberkntakt anbefales det, at persnalet anvender engangsvertrækskittel g handsker samt prethlder en gd håndhygiejne. 3.3 Nrvirus gastrenteritis: Viral gastrenteritis frårsaget af nrvirus (såkaldt Rskildesyge ) kan frårsage mfattende g langvarige udbrud på sygehuse/institutiner blandt både patienter g persnale. Der er frtsat begrænset viden m, hvrvidt de anbefalede retningslinier er tilstrækkelige. Nrvirus (tidl. kaldt calicivirus/nrwalk virus) er et lille nøgent RNA-virus, sm er mdstandsdygtigt verfr mange desinfektinsmidler (bl.a. sprit), samt verfr udtørring g temperaturer under 70 C, g kan derfr leve længe i mgivelserne. Kun få virus-partikler er nødvendige fr at fremkalde sygdm. Ca. 50% af de udsatte bliver syge med pludselig indsættende eksplsive pkastninger g/eller diaré, sm ptræder 10-48 timer efter smitte g frsvinder sædvanligvis efter 24-48 timer. Vær pmærksm på, at en enkelt beber, indlagt med diaré pga. gastrenteritis g sm ikke isleres ved ankmsten, kan være årsag til, at et udbrud starter i Hspice! Bare begrundet mistanke m, at en beber kunne have gastrenteritis, bør bevirke, at retningslinierne md islatin prethldes, indtil gastrenteritis er af- eller bekræftet.

Virus udskilles med fæces g pkast sm pga. den eksplsive karakter kan frurene mgivelserne g spredes ver et strt mråde. Muligheden fr aerslsmitte diskuteres stadig, men smitten verføres ved direkte g indirekte smitte via udstyr g verflader mv. prøver (se skema side 14 vedr. frhldsregler ved gastrenteritis). 15

VIRAL GASTROENTERITIS (eks. Nrvirus) BAKTERIEL GASTROENTERITIS (eks. Clstridium difficile) Smitstffets frekmst g smittemåde Smitstffet udskilles i afføring g pkast Smittemåden er fækal-ral g direkte/indirekte kntakt dvs. smitte via hænder, verflader g kntaktpunkter, sm er frurenede med pkast eller afføring via hænder g udstyr eller via fine dråber, der lander på verflader. Den mængde bakterier/virus, der skal til fr at frvlde infektin, er meget lille g sprit er kun delvist effektiv verfr disse. Clstridium bakterier er særlig virulente g smitsmme typer med høj sygelighed g dødelighed især efter/ under antibitika behandling g hs immunsupprimerede bb. 16 Diagnstik Islatinsfrm Klinisk Mikrbilgisk afd., Herlev sm fæcesprøve til undersøgelse fr patgene bakterier/virus tidligt i frløbet ved mistanke m infektiøs diarré (remedier i højskab, medicinrum) Bebere med infektiøs diaré eller mistanke herm skal isleres i bligen, ved: pkast g afføring, der ikke kan kntrlleres, vandig diarré g når beberen ikke kan kperere hygiejnisk. Bebere skal helst blive i bligen g undgå fælles buffet, så længe der er smitterisik. Varighed af islatin Islatinsphør, når diaré g pkastninger er phørt g bb. er klinisk fri fra symptmer på gastrenteritis Islatinsphør først 48 timer efter phør af diaré eller pkastninger. Undgå brug af fælles faciliteter sm spa mv. i islatinsperiden Ved phør af islatin: rent tøj/seng g slutdesinfektin Håndhygiejne g persnlige værnemidler Handskebrug ved enhver kntakt med beber g beber-nært udstyr, samt afføring/pkast mv. Inden bligen frlades: Grundig håndvask med sæbe efterfulgt af desinfektin med håndsprit (NB: Nrvirus mv. g Clstridium sprer er mindre følsmme fr håndsprit!). Plastvertræk anvendes ved direkte kntakt i frm af vask/badning, sårpleje, hjælp til tiletbesøg, bækken, bleskift, mm.

VIRAL GASTROENTERITIS (eks. Nrvirus) BAKTERIEL GASTROENTERITIS (eks. Clstridium difficile) Spild pletdesinfektin Affald/snavsetøj Synligt spild af pkastning, afføring, sekret g ekskret skal straks ptørres med engangsmateriale g mrådet desinficeres med 4% klrpløsning tilsat detergent (WipeWet ) 17 Rengøring Ophør af islatin/slutdesinfektin Mrs Transprt/verflytning Persnale Pårørende/frivillige g andre på stuen (frisør, fdterapeut mv.) Snavsetøj psamles i gul affaldspse (med klar, vandpløselig plasticpse inderst) i bligens badeværelse). Særlig vådt tøj kan evt. lægges i plastpse, inden det lægges i snavsetøjspsen. Affaldspse lukkes på stuen g brtskaffes sm vanligt. Snavsetøj må ikke vaskes sammen med tøj fra ikke-smittede bebere. Vasketemperaturen skal være >80 grader fr alt tøj tæt på krppen g finvask vaskes særskilt ved højest tålte temperatur, helst >60 grader Grundig, daglig rengøring med almindelige rengøringsmidler; (tiletter til sidst) g evt. flere gange dagligt efter behv inkl. kntaktpunkter (eks tlf., sengeheste, håndtag). Rengøringspersnale skal ved rengøring g desinfektin anvende plastfrklæde g bruge handsker (evt. maske ved risik fr aersler) sm persnlige værnemidler g i øvrigt følge samme frhldsregler sm øvrige persnale mht. håndhygiejne sv. Stuebundet rengøringsudstyr under islatinen. Vgn g øvrige rengøringsudstyr aftørres med 4% klrpløsning/ detergent (WipeWet ) g/ell. vaskes i dekntaminatr. Klude mv. kgevaskes Efter phævet islatin flyttes bb. ver i ren seng, iføres helt rent tøj g blig rengøres med 4% klrpløsning med detergent (WipeWet ) Ved istandgørelse af den islerede afdøde verhldes samme frhldsregler, sm under islatinen Ved transprt af afdøde verhldes de samme frhldsregler, sm under islatinen Evt. verflytning til hspital eller institutin bør nøje vervejes. Mdtagende afdeling/institutin samt transprtpersnale skal rienteres m mikrbilgiske fund g frhldsregler Persnale med viral gastrenteritis (pkastninger/diaré) må først genptage arbejdet, når de ikke har haft symptmer i 48 timer herunder servicepersnale g frivillige Pårørende/frivillige mfl. kan bringe smitte videre til andre bebere via hænder/frurenet udstyr. Bb g pårørende instrueres i mhyggelig håndvask med sæbe g vand efterfulgt af håndsprit, FØR stuen frlades. De skal gså anvende plastfrklæde, hvis de hjælper ved pleje/service. Evt. frisør g fdterapeut service bør nøje vervejes

3.3Tuberkulse (TB): Tuberkulse frårsages af Mycbacterium tuberculsis g frekmmer både sm pulmnal (lunge) g ekstrapulmnal tuberkulse. Der er ingen væsentlig smitterisik ved kntakt med bb med ekstrapulmnal TB brtset fra sekreter med TB g inficerede sår. I sådanne tilfælde anvendes generelle hygiejniske frhldsregler sm anført i skema Smitte sker ved lungetuberkulse sm dråbeinfektin g/eller luftbåren smitte. Smitterisiken ved lungetuberkulse er størst, når der ved direkte mikrskpi kan påvises syre-alkhlfaste stave. Spredning af tuberkulse sker hyppigst efter langvarig g tæt kntakt med smitsm persn. Under behandling med crtisn-præparater kan tidligere TB flamme p g give re-infektin. TB frekmmer mere eller mindre spradisk i U-lande, hvr de hygiejniske frhld samt manglende pspring af TB tilfælde øger risiken fr smitte Der frekmmer kun spradiske (1-2) tilfælde af multiresistent TB m året i Danmark 18 3.3.1 Frhldsregler ved kendt/mistænkt TB: Der skal iagttages generelle g supplerende frhldsregler sm angivet i versigtsskemaet side 5 fr kntaktsmitte g dråbesmitte. Derudver skal bb instrueres i gd hygiejne i frbindelse med hste (papirlmmetørklæde g HH) Ophævelse af islatin kan sædvanligvis gøres efter 14 dages aktiv behandling eller 3 på hinanden følgende negative mikrskpisvar. Hvr behandling ikke er aktuel, fx hvis bb er døende, skal islatinen prethldes g der tages supplerende frhldsregler ved mrs Besøgende bør infrmeres m smitterisiken g de, der invlveres i plejen instrueres i generelle g supplerende frhldsregler fr dråbe- g kntaktsmitte. Ved desinfektin kan både 70% alkhl g 4% klr (WipeWet )anvendes. Ansvars- g pgavefrdeling/rganisering: Hspicechef er ansvarlig fr, at gdkende vejledningen, før denne implementeres i Hspice. Suschefen har ansvar fr, at medarbejderen kender vejledningen g arbejder ud fra den, samt fr implementering i praksis g fr revisin, min. hvert 2. år g efter behv.

Den enkelte læge, sygeplejerske, fysiterapeut er ansvarlig fr at kende g følge vejledningen, når denne er gdkendt g implementeret. Service-medarbejdere, køkkenpersnale, sekretær, scialrådgiver, præst, pedel, rengøringspersnale, frivilligkrdinatr er ansvarlige fr at læse vejledningen g følge den i den udstrækning, det er relevant. Frivillig krdinatr er ansvarlig fr at frmidle relevante frhldsregler videre til frivillige, sm har direkte beberkntakt i bligerne. Referencer, herunder til relevant lvgivning: 1. Natinale standarder: DS 2451-1: Styring af infektinshygiejne i sundhedssektren Del.2: Krav til håndhygiejne, Dansk Standard, 2002 DS 2451-10: Styring af infektinshygiejne i sundhedssektren - Krav til rengøring, Dansk Standard, 2002 19 Styring af infektinshygiejne i sundhedssektren Del 8: Krav til vask g håndtering af tekstiler til flergangsbrug, Dansk Standard, 2001 Råd g anvisninger. Desinfektin i sundhedssektren. Det Centrale Afsnit fr Sygehushygiejne, Statens Serum Institut. 7. reviderede udgave, 2004 Vejledning m frebyggelse af spredning af MRSA. Sundhedsstyrelsen, 2006 Klaringsrapprt nr. 11 & 12: Dansk Lungemedicinsk Selskab 2000: Vejledning m frhldsregler ved ptræden af tuberkulse, Sundhedsstyrelsen, 1996 WHO Guidelines n handhygiene in health care. Wrld Health Organizatin, 2005 Frebyggelse af latex allergi, vejledning, Sundhedsstyrelsen, 2003 Værd at vide m håndhygiejne: www.ssi.dk 2. Reginens vejledninger/instrukser/plitikker (VIP): Regin Hvedstadens persnalevejledning m infektinshygiejne, Kmité fr infektinskntrl g hygiejne, december 2008.

Relevant faglig evidens på mrådet: 3. Natinale kliniske vejledninger: Sundhedsstyrelsen, 2013: Vejledning m HIV (Human Immundefekt Virus) g hepatitis B g C virus. Frebyggelse af bldbåren smitte, diagnstik g håndtering i sundhedsvæsenet g på andre arbejdspladser. SSI, 4. udgave, 2011: Natinale infektinshygiejniske retningslinier. Om behandling af patienter med smitsmme sygdmme, herunder islatin. Råd g anvisninger m islatin g frhldsregler ved plejen af patienter med smitsmme sygdmme, Central Enhed fr Infektinshygiejne, 4. udgave 2010, Statens Seruminstitut Vnberg R-P, Kuijper EJ, Wilcx MH et al. Infectin cntrl measures t limit the spread f Clstridium difficile, CMI 14 (Suppl.5), 2-20, 2008 Kuijper EJ, Barbut F, Brazier JS et al: Update f Clstridium difficile infectin due t PCR ribtype 027 in Eurpe, 2008. Eursurveillance 13 (7-9): 1-7, 2008 20 EPI-Nyt, uge 26, 2007 (Clstridium difficile infektiner) EPI-Nyt, uge 13, 2009 (Clstridium difficile infektiner) EPI-NYT, uge 39b, 2012 (ESBL) Guidelines fr Preventing the Transmissin f Mycbacterium tuberculsis in Health Care Settings, Center fr Disease Cntrl (CDC, USA), 2005 Infektinshygiejne ved transprt, diagnstik, behandling g pleje af patienter med mistænkt, sandsynlig eller bekræftet SARS. Infrmatinsmateriale, Statens Seruminstitut, 2003