Kommissorium Projektets navn Sundhed og livsstil Del af evt. Sundhed på tværs. projektprogram/strategi (Helene Bækmark er udpeget af direktørgruppen til at have det koordinerende og rådgivende ansvar over for den samlede direktørgruppe og økonomiudvalget). Starttidspunkt 1. januar 2012 Sluttidspunkt 30. april 2014 Sidst opdateret 01.10.2012 Ole Jensen/Kristian Viskum Projektets formål og indhold Baggrund Botilbuddet Minibo Sedenhuse er et botilbud for fortrinsvis yngre voksne udviklingshæmmede med kognitive og fysiske funktionsnedsættelser. En mindre del af de unge beboere kommer fra andre botilbud, og størstedelen er flyttet direkte til botilbuddet fra forældrene af. Som det ofte opleves, når unge flytter i egen lejlighed, så betyder sådan en flytning ofte ændrede vaner, da den tidligere struktur ikke længere er til stede i samme grad. Den unge oplever dels at skulle til at lære at træffe mange flere valg selv og dels at der ikke i samme grad er tid i hverdagen til at følge den enkelte beboer lige så tæt, som fx hjemme hos forældrene. Beboeren betragtes lovgivningsmæssigt Lov om Social Service - som myndig og med samme rettigheder som alle andre borgere i Danmark. Derfor er der ofte en stor udfordring i at kunne træffe egne valg, men også træffe valg, der betragtes som fornuftige fx at sunde vaner skaber et sundt liv. Dette kan være vanskeligt og det kræver støtte fra medarbejderne uden at de må bruge magt eller tvang over for borgeren. Derfor er værktøjerne og metoderne ikke altid de samme som forældrenes, som i højere grad har den helt tætte relation, det familiære bånd og den kendte struktur at trække på. Medarbejderne er ikke familie, men professionelle, der arbejder under servicelovens bestemmelser. Disse to positioner er her i indledningen meget generaliseret, men det er ofte disse to positioner, der skal bindes sammen gennem fælles forståelse, hvis en indsats skal have de bedst mulige betingelser. Det handler derfor om at bakke hinanden op, således den unge kan opleve at der er sammenhæng i indsatsen på en måde, der inddrager den unge beboer. Skal projektet for alvor flytte på vaner og skabe flere sunde valg, skal det i sidste ende komme fra beboeren selv. Men selve det sunde valg skal være tilgængeligt i Sedenhuses måde at tænke og handle på og i forhold til hvordan dagligdagen planlægges. Samtidig er 1
det nødvendigt at skabe en konkret synlighed til både beboere og pårørende, hvilke valg og aktiviteter der findes i tilbuddet. Serviceloven opererer som sådan ikke med et myndighedsbegreb, der breder sig ud over det, at når man er voksen, så har man også visse rettigheder, fx til at tage kørekort, stemmeret og retten til selv at bestemme. Det at være myndig i juridisk forstand indeholder ikke det aspekt af myndighedsbegrebet, som har med det at kunne tage fornuftige beslutninger, sætte sin vilje igennem, kan gøre sin indflydelse gældende, få opfyldt egne ønsker og planer, at man fremstår som dygtig, god og en ordentlig person. Det juridiske myndighedsbegreb er således et grundvilkår som projektet tager sit afsæt i. Minibo Sedenhuse ønsker derfor at sætte fokus på sundhed og livsstil, med fokus på KRAM (KostRygningAlkoholMotion) hvor Minibo Sedenhuse i første omgang stiller skarpest på kost og motion. Dette kommissorium er derfor afgrænset til at beskrive netop dette. Baggrunden for projektet er, at medarbejdere og pårørende oplever, at en del af beboerne spiser usundt, dyrker enten ikke motion eller for lidt motion, at de bliver for tynde eller overvægtige og en del beboere vil helst spise uregelmæssigt. Vi ønsker derfor at påvirke til en mere sund og aktiv livsstil og at bevidstgøre beboerne om det at træffe sunde valg. Den 19. marts 2012 har pårørenderådet i samarbejde med Minibo Sedenhuse taget initiativ til en debataften, hvor Rådmand Jane Jegind og direktør for ÆHF Helene Bækmark, LEV formand Sytter Kristensen, fagkonsulenterne Ole Jensen og Ruth Kastrup samt Lotte Køhler kost- og ernæringsbachelor var inviteret. Mødet blev arrangeret som en debataften med afsæt i tre oplæg. Her satte Helene Bækmark yderligere fart på projektet ved at forpligte forvaltningen på, at stå bag projektet og dets udførsel i praksis. Overværdi: - Systematisk og løbende i vores praksis sammen med borgeren at reflektere over hvilken situation borgeren sættes i - Klar kommunikation (undervisning i transaktionsanalyse) Værdier: - Vi sætter bevidst borgeren i bestemte situationer - Vi laver rammer, men ikke regler. En ramme kan være valgmuligheder, udbud af mad og drikke mm. - Vi skubber fokusset væk fra usunde valg med nye muligheder for sunde valg. Tilbud i stedet for forbud. - Vi er forbilleder for beboerne og foregangsmænd - Vi er risikovillige og tør tage en chance, hvor vi ikke ved, hvor vi træder hen. Men vi er ansvarlige. 2
- Vi arbejder helhedsorienteret Det komplekse i at synliggøre den daglige nudge i hverdagen. Hvor kommer de usunde vaner egentligt fra? Et spørgsmål vi gerne vil gå dybere i helhedsorienteret. Fleksibilitet i tidspunkter i forhold til hvornår borgeren SKAL og dels VIL spise. Overordnet formål og indhold. Hvad er det overordnede formål med projektet? Sundhed kost og motion - er et af de ben Minibo Sedenhuse skal stå på. Sundhed skal være et valg, der i sidste ende træffes på grundlag af motivation af de unge selv. Sundhed og livsstil skal være en integreret del af tilbuddet til Minibo Sedenhuses beboere også efter projektets afslutning alle ugens 7 dage. Vi skal have fokus på forebyggelse frem for individuelle behandlingsplaner. Vi skal skabe bevægelse i, at sundhed er en del af arbejdet og derigennem få skabt et så tydeligt mindset som muligt hos medarbejdere, ledere og pårørende, der indeholder et fokus på sundhed, der er integreret i hverdagen. Vi skal skabe den mulighed for borgeren, at vi giver dem det sunde alternativ. Støtten skal være virksom støtte. Vi skal sammen med borgeren skabe et mindset. Mulighederne eksisterer allerede i et vist omfang. Minibo Sedenhuses ledelse, medarbejdere og pårørende skal skabe en fælles bevægelse i ovennævnte problemstillinger, så beboerne i løbet af projektperioden får højnet et mere sundt og aktivt liv med udgangspunkt i den enkelte beboer. Så det handler om den mulighed, at vælge det sunde liv. Målet er ikke, at beboerne skal veje mindre, have mindre fedtprocent end ved projektets start, men at det under alle omstændigheder vil være med til at definere om projektet lykkes. Der vil ikke blive målt på overvægt/undervægt, men på omfanget af sund livsstil. Undtagelser: De beboere, der har decideret over- eller undervægtsproblemer, eller andre problemer med vægt som knytter sig til fx psykiatriske problemstillinger og medicinering, er i forløb der etableres sideløbende og som sådan ikke er en del af det mere brede sigte på sund livsstil, som dette projekt anlægger. Man kan fx godt leve sundt, men grundet 3
bestemte typer medicin have svært ved at holde sin normalvægt. Det er en anden opgave at arbejde med borgere, der har gennemgribende vægt- og sundhedsproblematikker. Fx som et rehabiliteringsforløb. Delmål: En udvikling fra ydre mod indre styring kontinuerlig selvstændighedsgørelse Det sunde alternativ skal være eksisterende og synligt. Fokus fra forbud til tilbud. At få en fælles bevidsthed om vores spidskompetencer, så vi ved, hvad vi fagligt kan og skal samarbejde omkring på tværs af teams, funktioner og arbejdsplan. Hvordan kan vi opfylde vores mål - metode 1. Sundhedsnudge. Det sunde valg gennem sundhedsnudges (skabe helhed/fællesskab, skal være attraktivt og spændende, åbent miljø, varme, hygge.) Cafeen bruges hver dag fx også til andre formål end at spise = synergi effekt. Færre forbud flere tilbud. Motion og kost som pædagogiske redskaber til relation skabelse) 2. Der skal fra start etableres et overskueligt og let anvendeligt værdigrundlag, der gør det muligt for medarbejderne at understøtte en sund livsstil i dagligdagen, igennem hele projektperioden. Dette værdigrundlag kan enten være et generelt værdigrundlag for hele Minibo Sedenhuse, eller værdier der vælges som ad-hoc projekt-værdier skræddersyet til selve projektet. 3. Kompetenceløfte ledere til at bedrive sundhedsledelse gennem medarbejderne og at medarbejderne kan drive sundhedsledelse i hverdagen sammen med beboerne på Minibo Sedenhuse. http://www.lederne.dk/sundhedsledelse/omsundhedsledelse/hva dersundhedsledelse/ 4. Information og kommunikation med pårørende. Nudgeaften. Hvad er projektets indhold i hovedtræk? Tiltag der styrker og/eller giver den unge muligheden for at træffe det sunde valg. Hvad er der løst eller ændret, når projektet er færdiggjort? Borgeren træffer og/eller har i højere grad muligheden for at træffe det sunde valg. (mål din alder-undersøgelse, body age). 4
At sundhed er en fælles forståelse mellem pårørende til beboerne, de unge selv og medarbejdere og ledere på Minibo Sedenhuse. Der er visuel synlighed omkring det sunde liv og de aktiviteter der relaterer direkte til dette. (Anvisninger på hvor man kan finde disse informationer). At arbejde på Minibo Sedenhuse, er at arbejde efter et værdigrundlag, der understøtter sund livsstil, som en del af den unges liv. At frivillige inddrages til fx at dyrke motion med beboerne. Hvilken type projekt er der tale om? Det er en blanding mellem et udviklingsprojekt og et implementeringsprojekt. Udviklingsprojekt: Der er konstateret et udviklingsbehov øget fokus på sundhed på Minibo Sedenhuse. Minibo Sedenhuse står overfor en udfordring og kender ikke umiddelbart løsningen, men kender dele af den. Et af målene er en realiserbar idé eller flere ideer, der ikke er fuldt kendskab til ved projektets start, eller ikke er helt afdækket. Der vil ikke indgå en businesscase, da det ikke er et projekt, der som sådan skal generere besparelse, men sundhed. Implementeringsprojekt: En realiserbar idé skal implementeres og sættes i drift. Slutproduktet er således rimelig kendt ved projektets start i dette tilfælde øget fokus på de mål og delmål der er beskrevet tidligere. Succeskriterier og effektmål Flere vælger det sunde valg Flere aktiviteter i hverdagen Mere synlighed i forhold til pårørende Samarbejdet med pårørende omkring sund livsstil skal være endnu bedre ved projektets sluttidspunkt, end det er i juni 2012. Leverancer Aktiviteter: Fx Kogebøger, undervisning. Gæstekok, løbeture, eftermiddagscafe. Kostpolitik skal revideres. Værdigrundlag for projektet. Innovations-proces med beboere fra Sedenhuse om hvad sundhed betyder for dem? Hvad er god sundhed? Hvad kan de godt lide ved det sunde valg? Hvad kan de lide ved det usunde osv osv. Undervisning i nudge-teori i praksis. Efterfølgende introduceres de pårørende til begrebet og meningen og handlemulighederne bag. 5
Forskellige sundhedsnudges som ikke er nærmere defineret. Individuel kostplanlægning er det muligt/ønskeligt? Tydelighed: Når Sedenhuse siger sundhed, kan vi genkende det i vores handlinger. Fx: vi pakker lækker madkurv, men vi går ud i skoven i stedet for at køre. Der skal være bevidsthed om at synliggøre dette, da det let kan blive som en rutine i hverdagen som ikke længere tillægges værdi for det gør vi jo bare. De aktiviteter, der i forvejen ses i vores handlinger, skal vi også synliggøre dvs. det vi rent faktisk gør nu. Måske skal vi gå til månen. Med præmier. Fra at gå til månen til at gå. Events der strøs hen over projektets levetid. At vi får et fagligt introduktionsmateriale til medarbejderne. Hvad kan vi, og hvad kan vi ikke i forhold til at arbejde med det sunde valg og hvordan kan vi gøre det og begrundelser hvorfor det er sådan, få skabt de rette forventninger. At vi bl.a. får beskrevet hvad Minibo Sedenhuse kan tilbyde og hvorfor vi leverer vejledning, hjælp og støtte til et sundt dagligdags liv vi leverer ikke behandling. At pårørende skal have introduktionsmateriale, der samler om opgaven i stedet for at polarisere. Et materiale der indeholder de handlemuligheder medarbejder og ledere har i forhold til at styre det sunde valg for borgeren. Milepæle og tidsplan Hovedinteressenter At arbejdsgruppen får erfaringer med projektformen, som kan anvendes i forbindelse med andre projekter. Foreløbig tidsplan: 6. januar.: Projektgruppe udpeges 16. januar.: Projektgruppe mødes 1. gang rammer og mål for projektet. 1. februar.: Projektgruppe mødes 2. gang projektbeskrivelse + stillingsopslag 6. februar.: Stilling som projekt/køkkenleder slås op. 21. februar.: Ansøgningsfrist udvælgelse af ansøgere (evt. genopslag) 19. marts: KRAM-aften på Kulturhuset med medarbejdere, politikere og pårørende og andre repræsentanter fra ÆHF. April.: Temadag for alt personale introduktion til projektet August: Færdiggørelse af kommissorium Oktober : Undervisning i, eller oplæg om Sundhedsnudge for medarbejdere November: Oplæg for pårørende om Sundhedsnudge De unge beboere, medarbejdere og ledelse på Minibo Sedenhuse. ÆHF 6
Business Case Forventede omkostninger som det koordinerende og rådgivende af Sundhed på Tværs. Formålet med Business Casen er at give ledelsen et billede af, hvilke forventede udgifter der vil være ifm. gennemførelsen og driften af projektet. Punktet kan evt. uddybes ved brug af særskilt Business Case skabelon. Anlæg (udgifter i projektperioden) Anskaffelser Software, hardware, materiel, maskiner, møblement m.v. Præmier, skridttællere, osv. ca. 20.000 kr. Udgifter i projektperioden: Studieture, workshops, forplejning, konsulentydelser, vikartimer, oplægsholdere, kurser, formidling og information (f.eks. annoncer, udstillings- og uddelingsmaterialer, borgermøder, projekthjemmeside) etc. Intern underviser Måling af body-age Medarbejdertid: Projektstilling i køkkenet (5 timer pr uge) Temadage Introduktion til nudge (40x4 timer) Drift (løbende udgifter efter projektet er afsluttet) Hvis muligt beskriv overordnet, hvilke udgifter der kan forventes årligt ifm. de initiativer, projektet har leveret eks. de næste 3-4 år? Medarbejdertimer: Eks. øget timeforbrug hos en eller flere medarbejdere i afdeling(er) berørt af projektresultatet, løn til medarbejdere ansat som resultat af projektet osv. Forventede økonomiske gevinster Forventede kvalitative gevinster Finansiering af projektperiode og drift Organisering og bemanding Projektejer Projektleder Projektgruppe Øvrige udgifter: Udgifter til vedligehold og service, licenser m.v. Ingen Bedre sundhed blandt beboerne på Minibo Sedenhuse Minibo Sedenhuse finansierer selv projektet. Rehabiliteringschef Ulla Hetebrügge Rehabiliteringsleder Ulla Leth Anslået timeforbrug pr. uge: Dea Olsson, Lene Borum, Marlene Olsen, Jesper Skovlund Larsen, Dorte Hein, Marianne Juul Steen, Tina Caroline Hansen, Kristian Viskum 7
Evt. porteføljeledelse Evt. programledelse Evt. styregruppe Evt. referencegruppe Udarbejdet af Bilag vedlagt Anslået timeforbrug pr. deltager pr. uge: Antal timer Rehabiliteringsleder Ulla Leth, Kristian Viskum, Ole Dan Jensen Konsulent Ole Jensen, Virksom Viden/Kristian Viskum, Sedenhuse 8