Afrapportering af Gårdbørnehaven Naturfidusens læreplansarbejde 2012 Gårdbørnehaven Naturfidusen er en ny privat integreret institution med plads til 60 børn fordelt på vuggestue, børnehave og fritidshjem i alderen ½ - 13 år. Den 1. august 2012 starter institutionen op i den gamle skole med meget plads, både inde og ude. Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi har som integrerede institutioner valgt at have en fælles læreplan for hele institutionen. Arbejdet med at beskrive den pædagogiske praksis skal betragtes som en løbende proces, hvor vi uddyber de 6 læreplanstemaer, der tager hensyn til barnets forudsætninger på henholdsvis vuggestue og børnehavegruppen. Da vi er en nystartet institution er vi i opstartsfasen med udarbejdelsen af vores læreplaner. Vi har i 2. halvår 2012 valgt at have fokus på et læreplanstema: Natur og naturfænomener. Fra september - november 2012 har vi arbejdet med Livet i naturen som tema. Vi har afholdt pædagogisk lørdag d. 6. oktober 2012, hvor der blev arbejdet med særligt fokus på udarbejdelsen af vores pædagogiske læreplan for vuggestuen. Vi besluttede, at vi ville have særlig fokus på 3 læreplanstemaer, som er: sprog, krop og bevægelse samt natur og naturfænomener, for på den måde at kunne gå i dybden med dem. Derefter begyndte vi udarbejdelsen ved hjælp af SMTTE modellen, for på den måde at finde frem til vores mål, tiltag og tegn. Gennem hele processen blev der debatteret imellem hele personalegruppen, for at finde frem til en fælles enighed om, hvordan vi arbejder/ vil arbejde i vores daglige praksis med læreplanstemaerne. Gennem hele forløbet sad lederen og skrev ned. Vi arbejder systematisk med den pædagogiske læreplan, indtil vores næste pædagogiskdag i marts 2013 hvor vi går i dybden med de sidste 3 temaer. Vi vil begynde at udarbejde børnehavens læreplaner på vores pædagogiske møde i februar 2013. Der er udarbejdet en årsplan hvor 3 mdr. er sat af til hvert læreplanstema. Barnets alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer er på spil i alle temaer. Vi har små evalueringsforløb efter hvert tema. Temaet er en god ramme for at vælge nogle bestemte læringsmål som skal være i fokus i en bestemt periode. Her vil vi bruge Tegn på læring som arbejdsredskab. 1
Punkt 2 Dagtilbuddets værdier Gårdbørnehaven Naturfidusen sætter børnenes forståelse, respekt og viden om dyr og natur i centrum. Ved at arbejde med dyrene og være i naturen hver dag, lærer børnene at sætte pris på naturen og at være aktive i og med naturen. Vi skaber de rammer, som gennem leg og læring, gør børnene til glade, selvstændige, ansvarsfulde og naturelskende individer. Vores visioner for et godt børneliv ligger til grundlag for vores værdier. Vi har ikke fået gennemarbejdet vores værdigrundlag, med har indtil videre valgt at arbejde med følgende: Glæden Glæden ved at lære, erkende og forstå er en af de mest grundlæggende følelser. Glæden ved at være ude i naturen Glæden ved fordybelse og nærværenhed. Omsorg Vi til gode ser barnets behov ved: At blive lyttet til At blive hørt på At opleve tryghed Punkt 3 Dagtilbuddets pædagogiske principper sat i relation til de pædagogiske læreplaner Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe, de pædagogiske læreplaner hvor vi fokuserer på at synliggøre kompetencer med at hjælpe børnene videre fra, hvor de er. Vi arbejder med en fast månedsplan / årsplan der veksler mellem planlagte aktiviteter og børnenes egne initiativer. Vi tager udgangspunkt i, hvad vi erfaringsmæssigt ved optager børnene og forsøger at gribe de spontant opståede situationer, hvor børnene viser nysgerrighed og lyst til fordybelse. I Naturfidusen har vi særligt fokus på DYRELIV OG UDELIV. Mange aktiviteter foregår ude i det fri og vi arbejder målrettet på, at børnene får lyst til at undersøge og fordybe sig i dyr og naturen. Punkt 4 Dagtilbuddets læringsforståelse I Naturfidusen bygger vi vores læringsforståelse ud fra, at læring forstås som en forandringsproces, som fremmer tilegnelsen af nye kompetencer som: viden, holdninger og færdigheder. Læring kan ses som en proces, hvor barnet aktivt skaber sin egen læring, alene eller i samspil med andre, i et spontant eller planlagt læringsrum. 2
Læring foregår overalt i dagliglivet hele livet: i daglige rutiner, i leg og i planlagte voksenstyrede aktiviteter. Derfor vægter vi, at der både skal være plads til individet og gruppens interesser og behov og, at det skal forgå i trygge og respektfulde relationer. Børn lærer af at spejle sig i hinanden. De lærer af at handle selv, være nysgerrige og bruge sanserne. Børn lærer af gentagelser og at genkende. De lærer af at blive udfordret af engagerede og nærværende voksne. Børns læring sker i relationer børnene imellem og mellem børn og voksne. Derfor er vi i vores pædagogiske praksis opmærksomme på at være gode og synlige rollemodeller som børnene kan spejle sig i, når og hvis de får brug for det i deres udvikling. Det betyder f.eks., at vi til hver en tid skal vurdere vores rolle i forhold til børnene, skal gå foran, ved siden af eller bagved. Børnene skal anerkendes for hvor de er i deres udvikling. At møde børn forskelligt gør, at vi er optaget af de små læreprocesser i dagligdagen, de fylder og skal fylde mere i det pædagogiske arbejde end børnenes håndgribelige synlige produkter. Der foregår mange små læreprocesser i dagligdagen, som vi skal give os tid til. Derudover er det vores opgave at sørge for, at børnene har mulighed for at fordybe sig i leg, såvel ude som inde. Børnene lærer når de leger: I legen er de nysgerrige, de udforsker og eksperimentere. De indlærer vigtige sociale kompetencer, som at give, vente, tage, dele, kompromisser, om roller samt udvikle af lege. Vi skal præsentere ting, der fanger børnenes interesse og give dem passende udfordringer. De skal lytte, samtales med, vi skal støtte deres interesser og skabe muligheden for at følge disse. Forældrene har sammen med det pædagogiske personale, et hovedansvar for børnenes læring, derfor forgår alt i samarbejde med dem. Vores syn på læring og læreprocesser: - Børn lærer af alt, især af det de selv deltager i. - Alle situationer er læresituationer. - Børn lærer her og nu, på deres særlige måde. - Børn er naturligt nysgerrige og de vil noget. - Børn udvikles i relationer - barn/barn - barn/voksen. Børn lærer og udvikler sig i fællesskabet, og vi skaber rammerne for, at de både kan gøre egne erfaringer og være en del af fællesskabet. Indretningen af børns læringsmiljø er en dynamisk proces, der er altid skal være til stede. Gennem en målrettet indsats kan vi bidrage til at styrke deres 3
legerelationer. Påvirkninger, såsom indretning af lokalerne, placering af legetøj, støttes direkte i udvikling af børns legeevne og udvidelse af børns erfaringsmæssige rum. De vil derfor opleve at legetøjet skifter plads, og derved er de at finde i mange forskellige rum. Punkt 5 Børnemiljøet Vores arbejde med børnemiljø sætter fokus og bidrager til at børnene har et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø som fremmer trivsel, udvikling og læring. Børnemiljø skal synliggøre læringsmiljøet, så det bedst muligt understøtter temaerne i de pædagogiske læreplaner. Vi er i øjeblikket meget optaget af at indrette deres læringsmiljø. Det skal medvirke til at der skabes den bedst mulige udnyttelse og udvikling af det fysiske, psykiske og æstetiske miljø. Vi ønsker at skabe plads til fordybelse og nærværhed. Det er vigtigt at børnemiljøet vurderes i et børneperspektiv og at deres oplevelser inddrages. Dette kan gøres gennem interviews, iagttagelser eller dokumentation af børnenes projekter. Vi tager ofte på skovtur, da vi er så heldige, at skoven kun ligger en kort gåtur fra børnehaven. Der bygger vi huler, tumler, leger og lærer. Udendørsmadlavning er en del af Naturfidusens dagligdag. Vi har fokus på udelivet. En spændende og udfordrende legeplads skal rumme mange muligheder for at lege sammen. Vi inddrager naturen som læringsrum og derigennem vil vi fordybe os i institutions læringsmål, at børn og voksne i samspil kan undres, undersøge og erfare naturen og naturfænomener. Vi vil sammen eksperimentere, sanse og være nysgerrige. Store børnehavebørn kræver et læringsmiljø, der kan udfordre dem tilpas meget til at fastholde motivationen og interessen. Sådan er det også med vuggestuebørnene, men læringsmiljøet skal tilpasses deres niveau. Det psykiske miljø: Leg, læring og kreativitet Muligheder for at arbejde og lege sammen med voksne er en væsentlig del af børnenes oplevelses-, erfarings og vidensindsamling. En varieret legeplads med masser af skjul, vil give børnene mulighed for at blive væk. De kan udforske, erfare og afprøve deres fantasi uden voksnes indblanding. En grøn legeplads er en lille, men væsentlig brik i børnenes hverdag. Skoven og naturen kan være en løftestang for børns udvikling, ved at opleve den. Det at erkende gennem sanserne er en proces, hvor det at føle, tænke og gøre, hænger sammen i en og samme oplevelse. Gennem denne oplevelse frembringer børn noget konkret. 4
At være i skoven skaber grobund for fantastiske fortællinger. Her er troldenes verden. Voksne med fantasi og evne til at se naturen med børnenes øjne kan hjælpe med at sætte fantasien i gang. En væltet træstamme har mange muligheder. De små bruger f.eks. træstammen til flyver, hvor flymekanikeren måtte reparere motoren ved at lette på barken og fjerne nogle bænkebidere der havde sat sig fast. Jo flere positive naturoplevelser vi giver børnene, des mere aktive, nysgerrige og bevidste bliver de omkring deres miljø. Det fysiske miljø: Leg, læring og kreativitet Om vinteren tumler vi i sneen på kælkebakken, og finder is - og snebelagte grene. Om foråret finder vi små, udsprungne planter og grene. Børnene lugter til og mærker på jord og planter, og de mærker dem med deres bare hænder. Samtidig lytter vi til fuglene, ser og snakker om forandringer i naturen. Sommeren giver børnene mulighed for at have bare arme og ben. Efteråret giver mulighed for at tumle i nedfaldne blade. Børnenes fantasi og krevtivitet har gode betingelser her da området giver dem mange valgmuligheder. I naturen er intet skabt med en bestemt leg som formål. Bål og ild, griber mange børn med stor fascination, deres erfaringer fører naturligt til læring. Ved at de selv får lov til at erfare den lærer de om den. Det æstetiske miljø: Leg, læring og kreativitet Børnene er meget engagerede i deres leg, de leger længe og har tydeligvis flow-lignende oplevelse/tilstand. På et tidspunkt var her så meget vand på legepladsen, at cykelbanen var blevet til en flod med farlige krokodiller. Børnenes fantasi og kreativitet får frit spil i sandkassen. Når de leger med mudder er det noget herligt smat, men tydeligvis også en særlig ny sanseligoplevelse, at få mudder på hænderne. De får erkendelse gennem legen, med de æteriske værdier og aspekter i sandkassen, hvor de kan iagttage hinanden og deltage passivt eller aktivt i legen. Vi voksne er rollemodeller for børnene, og børnene er eksperter i, at aflæse om vi kan lide at være i naturen. Udstråler vores kropssprog, at vi nyder at være i naturen, og har respekt for naturen, så skaber vi en positiv atmosfære omkring os og det smitter af på børnenes oplevelse af at være i naturen og giver børnene tryghed og nysgerrighed til at opsøge og udforske naturen. 5
Punkt 6 De pædagogiske læringsmål Vi bruger Tegn på læring som redskab til at arbejde systematisk med den pædagogiske læreplan fra planlægning til evaluering af pædagogiske forløb. Processen med at sætte ord på læring, er et arbejde lederen har været ansvarlig for. I det nye år vil pædagog og medhjælpere også blive inddraget i disse arbejdsprocesser. Ved læring om natur og naturfænomener forstår vi, at børnene bliver fortrolige med så mange facetter af naturen i nærområdet, som det er muligt og ud fra deres alder. At børn skal have mangeartede naturoplevelser der kan inspirerer dem til at eksperimentere og opleve glæde ved at lege i naturen, samt at udvise respekt for naturen og miljøet. At børn får kendskab til brugen af naturens ressourcer og mulighed for at får viden om, hvor maden kommer fra. Formålet med temaet Livet i naturen er at give børnene nogle konkrete naturoplevelser. Derved får de kendskab til nogle naturlige sammenhænge. At børn udvikler en forståelse overfor naturen såsom; årstider, vejret, planter, miljø, mv. At børn bliver fysisk udfordret via leg og læring i naturen. At børn lærer at fordybe sig og udviser nysgerrighed overfor muligheder for at benytte naturen. Punkt 7 De pædagogiske metoder og aktiviteter Det er vigtigt at huske, at de pædagogiske læringsmål med planlagte aktiviteter, temauger m.m. er et supplement til det aktive liv, børnene udlever spontant i deres hverdag. Det er bl.a. hverdagens aktuelle aktiviteter, som vi bruger og udarbejder spændende læringsmiljøer ud fra. Vi er opmærksomme på at børnene kommer ud i al slags vejr hele året. Vi giver tid og rum til forundring, fordybelse og eksperimenter. Vi er gode rollemodeller, der støtter deres interesser, hjælper og vejleder til acceptabel adfærd. Vi vægter at de kommer ud hver dag og finder værdien af legepladsen, ved bl.a. at gå på opdagelse sammen med dem. Pædagogisk vægter vi værdien af vores legeplads og tager bevidste til - og fravalg i forhold til, hvad den skal rumme. Vi udnytter naturens egne ressourcer på legepladsen som f.eks. pilehytte, træer - ved at klatre i dem, frugttræerne - ved at spise af frugterne, huggehuset, hvor naturen og naturressourcerne er de primære redskaber. 6
Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Når vi f.eks. er på besøg i skoven på dyrenes og skovens præmisser. Vi ønsker at lærer børnene hvordan man færdes og værner om naturen ved f.eks., at man ikke smider skrald eller knækker grene mm. Vi kommer for at opleve, men ikke for at ødelægge naturen. Vuggestuegruppen går f.eks. på opdagelse efter sneglespor for at udvikle deres sanser og vække deres nysgerrighed. Vi undersøger f.eks. hvordan en skovsnegl i skovbunden lever og lærer børnene det er her de bor og hvordan de lever. Hermed udvikler vi deres ansvarlighed og respekt for naturen og naturfænomenerne. Her i Naturfidusen har vi desuden valgt at have dyr, såsom kaniner og geder og inde har vi et akvarium med skildpadder og fisk. Vi vil gerne lærer børnene forståelse for dyrene, at de også har behov for mad, drikke, pleje og hvordan dyrene skal omgås. Vi mener desuden, at det at have dyr medfører et meget stort ansvar og er i øvrigt en vigtig del af deres hverdag. I vores daglige arbejde vægter vi ligeledes miljøet højt. Vi taler meget med børnene om hvorledes affaldet skal sorteres f.eks. hvad vi kan give til kaninerne/gederne. Den daglige forståelse af årstiderne får børnene gennem tale, rim og remser, sang og først og fremmest vores sanser. Vi lærer dem at se og mærke efter hvad tøj der er påkrævet i dag, selvfølgelig med hjælp fra de voksne. Desuden taler vi om vejerfænomenerne og forsøger at skabe indblik og forståelse for sammenhæng mellem disse og årstiderne. F.eks. sne og frost forekommer om vinteren og så kan vi kælke og skøjte. Men om sommeren har vi sol og varme og så kan vi bade og lege uden overtøj. Man må sige, at børnene har haft alle muligheder for, at lege med vand og mudder her i september måned. Det summer af både glade børn og voksne på såvel legepladsen som på vores skovture. I vuggestuegruppen nyder de mindre børn at indgå i læring gennem leg med børnehavebørnene både inde og ude. Vi har f.eks. besøgt hestene på Christianslund (et gods i gåafstand) og deres lille søde miniføl Jeff. Børnehavebørnene er måske også på lidt for spændende skovture så vi voksne kan godt finde på at pirre børnenes fantasi til tider lidt sjov uhygge.. I oktober holdt vi høstfest med forældrekaffe. Den dag fik vi også vores logo. Vi var endnu en gang heldige med vejret, der indbød til hygge både inde og ude. Der blev pyntet fint op på bordene med både blomster og frugter. Vi spiste leverpostejmadder med egne hjemmesyltede rødbeder. Vi har lavet hyldebærsuppe over bålet. 7
Vi har bagt squashbrød, syltet rødbeder, lavet jordbær syltetøj og æblemarmelade. Vi har også lavet grønsagssuppe med gulerodsflutes og blommegrød. Naturfidusens første Motionsdag blev afholdt med stort arrangement. 26 km løb børnene til sammen. De fik alle et diplom for flot gennemførelse. Til Halloween kom der mange uhyggelige børn og voksne til hygge i Naturfidusen. Vi startede med at se film, og derefter blev der læst spøgelseshistorier og serveret græskarsuppe i bålhytten. I Naturfidusen laver vi også forskellige aktiviteter såsom; kastanjedyr, spiller spil og leger sammen inde og ude. Flere børn viser stor interesse for naturen og vil gerne være ude, så er vi ude både formiddag og eftermiddag. Så bliver der tit undersøgt vand, mudder eller vi går på opdagelse i naturen. Vi tager på små udflugter med bussen til bl.a. Randers Naturcenter og Kulturhuset. Punkt 8 Børn med særlige behov I Naturfidusen foregår arbejdet med børn med særlige behov altid med et inkluderende sigte. Det betyder eksempelvis, der foregår en løbende vurdering, hvorvidt barnets mulighed for at indgå i inkluderende sociale processer øges gennem den særlige indsats. Ud fra disse møder støttes der op omkring barnet og vi laver en handlingsplan, som implementeres i det daglige arbejde hvor der tages udgangspunkt i Naturfidusens læringsmål, som den anerkendende tilgang og dermed ICDP programmet udgør. Vi ønsker på langt sigt at alle i personalegruppen har været på ICDP kursus. Med den anerkendende tilgang, og herunder anerkendelsen af at den generelle pædagogiske indsats skal og bør indeholde muligheden for differentieret indsats, der tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, sikrer vi desuden, at det pædagogiske arbejde altid antager en retning, der har udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle situation. Således har naturaktiviteter vist sig at give børn fra både ressourcestærke og mindre ressourcestærke hjem et fælles grundlag for aktiviteter, idet ingen af grupperne havde særlige forudsætninger på forhånd. Vi arbejder i mindre grupper Tæt voksenstøtte Tæt forældresamarbejde Arbejder for inkluderende børnefællesskaber, hvor vi forsøger at tilpasse aktiviteterne til det enkelte barns behov 8
Punkt 9 Dokumentation og evaluering På personalemøder vurderer vi den pædagogiske praksis i forhold til de opstillede mål, når hvert tema afsluttes. Dokumentation i en evaluering giver en mere sikker og fælles viden om de spørgsmål vi har stillet om den pædagogiske praksis. Det giver os samtidig mulighed for at synliggøre det pædagogiske arbejde, med at skabe læring og udvikling hos børnene. Observerer vi f.eks. at børnene udviser større interesse for insekter, snegle og biller. De beder selv om forstørrelsesglas og viser omsorg for og viden om små dyr. Vi kan se at vi arbejder med vores læringsmål når børnene: - Har en undersøgende tilgang til naturen ved fx at plukke bær/grønt/frugt. - Kan genkende forskellige bær, frugt, grønt fra hinanden. - På eget initiativ udforsker og eksperimenterer blandt andet gennem sanserne; føle, lugte, smage og høre. - Udviser interesse for hvad der gror og kan begynde at genkende, navngive de forskellige planter. - Fortæller de yngre om sammenhængen. - Er nysgerrige efter at få mere viden om hvilke frugter og bær, vi kan bruge når vi tilbereder mad. Vi planlægger, dokumenterer og evaluerer ud fra SMTTE- modellen samt Tegn på læring. Vi dokumenterer vores pædagogiske arbejde på vores tavle i garderoben, på væggene og i vores billede/ læreplansmapper og via den daglige forældrekontakt. Alle ansatte skiftes til at skrive på tavlen eller på papir, så det kan sættes i dokumentationsmappen. Alle har til opgave at tage fotos når de oplever en situation det er relevant at dokumentere i forhold til temaet. Børnene har hver dag samling til formiddagsfrugten. Her taler vi om ugedag, måned, årstiderne, begreber og siger, rimer og remser. Vi har fokus på, at børnene lærer at vente på tur til at tale og at lytte til den er taler. I går, i dag, i morgen. Praksisfortællinger og iagttagelser. Hvad vil vi have fokus på når vi evaluere forløbet: At børnene viser lyst og interesse for at høste deres afgrøder de har sået. Der kunne godt have været flere afgrøder de skulle høste. At børnene får en forståelse for sammenhængene i naturens ressourcer. Hvordan er den voksnes tilgang til temaet? Er den voksne lydhør overfor de tanker og idéer børnene har. 9
Evalueringen vil tage udgangspunkt i fotodokumentation og beskrivelser af de forskellige tiltag og tegn. Vi har en hjemmeside, hvor bl.a. forældrene kan følge med i hvad deres barn laver hos os, vi lægger jævnligt billeder ind. Her kan de også se små historier om deres barn og gruppens oplevelser. Når et barn har et særligt behov, tager vi initiativ til en forældresamtale. Alt hvad vi foretager os, bliver løbende evalueret og debatteret i henhold til faglig viden i personalegruppen. Vi evaluerer både skriftligt og mundtligt i personalegruppen. Tegn på læring. Relevante ting bliver præsenteret for bestyrelsen. Vi inddrager børneperspektivet ved at lade barnet selv fortælle sine forældre om, hvad det har oplevet. I 2. række kan vi supplere med, hvordan vi oplevede deres barn på turen, og hvilke ting der især interesserede. På billeder, plancher og via hjembragte kreative ting har forældrene også mulighed for at se, hvordan deres barn derigennem udfolder sig i naturen, og forstår naturfænomenerne. Forældrene orienteres via et månedsbrev og nyhedsbreve. Vi tager billeder som kommer op at hænge på tavlen fra ture og aktiviteter som bliver fælles samtaleemner. Denne afrapportering er udarbejdet af Anita Wissing Daglig leder Gårdbørnehaven Naturfidusen Jebjergvej 43 8870 Langå Tlf.: 64 64 50 33 www.naturfidusen.dk 10