HÅNDBOG YOUNG ENTREPRENEURSHIP DEVELOPING IN ACTION

Relaterede dokumenter
HÅNDBOG YOUNG ENTREPRENEURSHIP DEVELOPING IN ACTION

TOOLKIT YOUNG ENTREPRENENURSHIP DEVELOPING IN ACTION

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR

5. Vores Skole bruger verden hver dag

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. Et læringsmiljø som rykker GLOBAL INNOVATIONSCAMP FOR HF. - Et læringsmiljø som rykker

METODESAMLING TIL ELEVER

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

INSPIRATION TIL LÆRERE

NYHEDSBREV SEPTEMBER Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Lærervejledningen til Pumpefabrikken

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

Cykel Design Kost Motion

Netværk for fællesskabsagenter

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Flipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Kom til digitale inspirationsdage

DemokraCity uddannelse for medarbejdere, borgere og studerende

Ekstra Nyhedsbrev fra MidtLab Januar 2014

Slotsskolen. Vision og præsentation

Årsplan 2013/ ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Fag og temaer - GF1. Revideret Hans Reitzels Forlag Munksgaard

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM?

Formativt evalueringsskema

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Idestafet. Ja, og. Min ide: BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg. Og hvad hvis man

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

YDELSESKATALOG. for LÆRERE, PÆDAGOGER, LEDELSER LTU. Grafisk facilitering. Skoleudvikling Sparring. Fagteam. Læringsuge. Coaching

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Færdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

2. udgave udgave af innovationsstrategien blev udgivet 2007 Borgerservice og Biblioteker, Møllegade 1, Aarhus C

imo-learn MOVED BY LEARNING

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Det Rene Videnregnskab

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Formidling der brænder igennem

Introduktion til undervisningsdesign

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

I Assens Kommune lykkes alle børn

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Fagretning Mekanik, transport og logistik

LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017

Faglig læsning i matematik

Frivilligrådets mærkesager

Gennemførelse Gennemførelsen af forløbet er beskrevet med afsæt i en lektionsplan.

Materielt Design klasse

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

FILMFESTIVAL & Læring gennem animation - et tilbud til folkeskoler

UDKAST Faglig Ledelse

Digital Kommuneplan. Kravsspecifikation gennem brugerinvolvering

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

INNOVATØR. Vejle. London. Fyn. Lokalt. Roskilde UDDANNELSEN II. 16. november december. 11. januar. 2. februar. 3. marts

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice

ÜBERHYPERTYPER. til DIN virksomhed

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

In a dark, dark Town

Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker.

Velkommen til regional workshop i Jylland i projekt

Workshops til Vækst. - Modul 1: Kick Off. Indholdsfortegnelse

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Pædagogisk værktøjskasse

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Transkript:

HÅNDBOG YOUNG ENTREPRENEURSHIP DEVELOPING IN ACTION 1

YEDAC Håndbog, juni 2015 Udgivet af YEDAC-projektet (Young Entrepreneurship Developing in Action) finansieret af Den Europæiske Union i Competitiveness and Innovation Framework Programme (CIP). www.yedac.eu YEDAC FORFATTERE: Helle Munkholm Davidsen, Nanna Klitø, Katariina Raij, Christa Bauer and Jaap van Lakerveld GRAFIK: Christoffer Hjelm Hansen & Ann Odgaard Sørensen Udgivet i Danmark, af UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Research and Development Lucernemarken 1 DK-5260 Odense S Tlf. + 45 6318 3000 Publikationen er tilgængelig på www.yedac.eu ISBN: : 978-87-93067-06-6

INDHOLD OM BOGEN...5 DEN ENTREPRENØRIELLE LÆRINGSMODEL...11 DEN ENTREPRENØRIELLE LÆREPROCESMODEL...17 METODEKORTENE...23 8 STEPS OPSKRIFT PÅ ENTREPRENØRIEL LÆRING OG 2 INGREDIENSER...37 EKSEMPLER...49

OM BOGEN

EN KOGEBOG TIL ENTREPRENØRIEL LÆRING Denne håndbog er en kogebog med en opskrift på, hvordan entreprenøriel læring kan integreres i skoler i Europa. Den præsenterer modeller og redskaber fra det europæiske projekt YEDAC. En entreprenøriel læringsmodel En entreprenøriel læreprocesmodel Metodekort Eksempler Det primære formål med YEDAC og med denne håndbog er at udvikle det entreprenørielle mindset hos unge mennesker som del af deres daglige læring i skolen. 6

OM YEDAC YEDAC Young Entrepreneurship Developing in Action er et EU-projekt med fokus på unge menneskers entreprenørielle kompetencer. Projektet tager dermed udgangspunkt i EU-kommissionens dagsorden om at støtte og forbedre unge menneskers entreprenørielle mindset. YEDAC-projektet har udviklet modeller, der skal hjælpe med at integrere en entreprenøriel tankegang i fagene og i den daglige undervisning i skoler i Europa. De værktøjer og modeller, der er udviklet i projektet, er blevet testet af lærere og elever i skoler i flere europæiske lande og er nu klar til brug i større skala. 7

HVAD ER ENTREPRENØRSKAB? Entreprenørskab skal forstås i ordets brede betydning. Det er en attitude eller en tilgang til liv og læring. Det fremhæver viljen og evnen til at påvirke ens egen fremtid, såvel som at tage ansvar for ens eget liv og handlinger, som f.eks. læring eller karrierevej. Denne type mindset kræver en række entreprenørielle kompetencer. I YEDAC defineres disse som at være i stand til at tage initiativ kommunikere i forskellige kontekster finde og udnytte muligheder sælge ideer tage risici og ansvar føre ideer ud i livet skabe produkter eller services, som er af værdi for andre 8

HVORFOR ENTREPRENØRSKAB? Europa står over for mange globale udfordringer (økonomisk og miljømæssigt) såvel som generelle ændringer i arbejdskulturen. Samfundet har forandret sig fra et industrielt samfund baseret på beskæftigelse til et globalt samfund baseret på innovation og projektbaseret arbejde. Dette kræver et entreprenørielt mindset og en entreprenøriel kultur. Skoler i Europa har en særlig og vigtig opgave i at udvikle og støtte dette entreprenørielle mindset allerede i skolen. Fokus på entreprenørskab igennem skole og uddannelse forbereder eleverne på en fremtid, der kræver innovation, initiativ og entreprenøriel attitude. 9

DEN ENTREPRE- NØRIELLE LÆRINGSMODEL DET HANDLER OM LÆRINGSKULTUR 11

OM DEN ENTREPRENØRIELLE LÆRINGSMODEL Den entreprenørielle læringsmodel beskriver fem kategorier, som skal tages i betragtning, når entreprenøriel undervisning skal planlægges: 1. Entrepreneurship as a competence (entreprenørskab som en kompetence) 2. Real-world learning environments (åbne læringsmiljøer) 3. Participative learning culture (samarbejdende læringskultur) 4. Empowering learning activities (myndiggørende læringsaktiviteter) og Contextualised curriculum (kontekstualiserede læringsmål). Modellen er grafisk udformet som tandhjul. Det illustrerer, at alle kategorier skal inddrages og spille sammen. Modellen er en refleksionsmodel. Brug modellen til at tale med kollegaer om rammerne for entreprenøriel læring og som en model til at inspirere og støtte dialogen med andre lærere. 12

DEN ENTREPRENØRIELLE LÆRINGSMODEL PARTICIPATIVE LEARNING CULTURE EMPOWERING LEARNING ACTIVITIES ENTREPRENEURSHIP AS A COMPETENCE REAL WORLD LEARNING ENVIRONMENT CONTEXTUALISED CURRICULUM 13

TAL MED DINE KOLLEGER OM ENTREPRENEURSHIP AS A COMPETENCE: Tag alle de 7 nævnte kompetencer i betragtning, når entreprenørielle forløb skal planlægges. Dette tandhjul er netop placeret i midten for at vise, at udvikling af de 7 kompetencer er hovedformålet. REAL-WORLD LEARNING ENVIRONMENT: Åben skolens læringsmiljøer, så de omfatter verden uden for skolen. Læringsmiljøerne skal give eleverne mulighed for at arbejde med eksterne partnere som for eksempel lokale interessenter, entreprenører eller eksperter. PARTICIPATIVE LEARNING CULTURE: Sørg for at elever, lærere og eksterne partnere arbejder sammen som partnere i kollaborative og samskabende netværk. Om muligt skal lærere arbejde i teams og ideelt set involvere hele skolekulturen. 14

EMPOWERING LEARNING ACTIVITIES: Facilitér læringsaktiviteter, som støtter eleverne i at forfølge deres egne ideer og træffe deres egne valg. Skab mulighed for aktive og undersøgende læringsprocesser, som tillader eleverne at tage ansvar for deres egen læring. CONTEXTUALISED CURRICULUM: Sørg for, at entreprenøriel læring er baseret på Fælles Mål på en sådan måde, at læringsmålene i de forskellige fag er integreret i en autentisk kontekst, hvor de giver mening og kan bruges i entreprenørielle læringsforløb. 15

DEN ENTREPRENØRIELLE LÆREPROCESMODEL DET HANDLER OM LÆREPROCESSER 17

OM DEN ENTREPRENØRIELLE LÆREPROCESMODEL Den entreprenørielle læreprocesmodel illustrerer, hvordan læringsaktiviteter kan organiseres. Processen består af tre hovedfaser: Explore, Develop and Deliver - dvs. udforskning, udvikling og præsentation. Disse trin er delt ind i workshops. En workshop skal forstås som læringsaktiviteter med et specifikt fokus: entreprenørskab, et autentisk tema, udvikling af ideer, planlægning, produktion, præsentation og evaluering. Arbejdsprocessen behøver ikke at være en lineær proces. Ideelt set gentager eleverne skridt eller bevæger sig i loops i arbejdsprocessen, når det synes nødvendigt eller frugtbart. 18

DEN ENTREPRENØRIELLE LÆRINGSPROCESMODEL EXPLORE DEVELOP DELIVER SUBJECT MATTER WORKSHOP KNOWLEDGE AND SKILLS PLANNING WORKSHOP TEACHER PREPARATION ENTREPRENEURSHIP WORKSHOP THEMATIC WORKSHOP - REAL WORLD PROBLEMS AND LEARNING GOALS IDEA WORKSHOP PRODUCTION WORKSHOP PRESENTATION WORKSHOP EVALUATION WORKSHOP REFLECTION 19

ELEMENTERNE I PROCESMODELLEN EXPLORE ENTREPRENEURSHIP WORKSHOP: Lærer og elever udvikler en fælles forståelse af begreberne entreprenør, entreprenørskab og entreprenørielle kompetencer og finder illustrative eksempler. Hjælp eleverne med at vurdere deres egne entreprenørielle kompetencer. THEMATIC WORKSHOP: Læreren præsenterer et emne, der er relevant for lokalområdet og introducerer til læringsmål knyttet til emnet. Eleverne begynder at finde mere viden om emnet. DEVELOP IDEA WORKSHOP: Elever og mulige partnere samarbejder om at udvikle ideer til services, produkter eller løsninger, som er knyttet til temaet. De bedste ideer vælges til videreudvikling. Planning workshop: Eleverne danner grupper med støtte fra læreren, sætter individuelle læringsmål og planlægger selve projektet. PRODUCTION WORKSHOP: Eleverne udvikler deres ide, service, koncept eller produkt og producerer prototyper. Om muligt testes prototyperne i den virkelige verden. 20

DELIVER PRESENTATION WORKSHOP: Eleverne præsenterer deres arbejde og deres bud på fremtidige perspektiver på, hvordan ideen kan virkeliggøres. EVALUATION WORKSHOP: Eleverne evaluerer processen, deres egne kompetencer og læringsmålene. TRANSVERSAL SUBJECT MATTER WORKSHOPS: Der skal planlægges faglige workshops, som skal indgå løbende i processen for at sikre, at eleverne arbejder på et fagligt grundlag REFLECTION: Sørg også for, at eleverne for mulighed for løbende at reflektere over processen, og over oplevelser og ny viden. 21

METODEKORTENE DET HANDLER OM FACILIERING 23

OM METODEKORTENE YEDAC metodekort er et procesværktøj til lærere og elever. Kortene støtter og faciliterer projektets læringsaktiviteter i læringsprocesmodellen. Hvert kort indeholder en beskrivelse af en metode eller et værktøj, som sikrer progression i processen. Der er cirka tre metodekort knyttet til hver workshop. Brug kortene fleksibelt. Byt rundt på rækkefølgen af kort, skip eller tilføj kort, hvis det virker frugtbart. 24

FORBEREDELSE METODEKORT FOR LÆRERFORBEREDELSE TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser inden for temaet Har relevans for elevernes liv eller hverdag Giver mulighed for samarbejde med eksterne parter gerne i lokalområdet Giver mulighed for at arbejde i og med fagenes mål og indholdsområder Beskriv temaet kort, gerne medfulgt af billeder, film eller links, så det kan præsenteres for eleverne. I kan eventuelt vælge at lade eleverne vælge mellem to eller tre egnede temaer. 25

FORBEREDELSE METODEKORT FOR LÆRERFORBEREDELSE NETVÆRK Entrepreneurskab kræver co-creation og kontakt med verden omkring eleverne. Det er derfor en god idé på forhånd at finde mulige samarbejdspartnere. Samarbejdspartnerne kan fx være lokale virksomheder eller foreninger, NGO er eller kommunale institutioner. Vær meget specifik, når du forklarer samarbejdspaterne, hvad der forventes af dem. Det kan være, at de skal: Give inspiration til idéer Modtage besøg af eleverne Give feed back på elevernes idéer og prototyper Deltage i evaluering af elevernes projekter eller arbejdsprocesser Giv eventuelt eleverne frihed til selv at definere, hvad de forventer af samarbejdspartnerne. 26

FORBEREDELSE METODEKORT FOR LÆRERFORBEREDELSE MÅL Sæt faglige mål forud for forløbet. Målene: Hentes i fagenes curriculum Har tydelig relevans Er specifikke Kan formidles klart til eleverne Målene er det faglige pejlemærke undervejs i arbejdsprocessen. De gælder som udgangspunkt for refleksion og evaluering. 27

ENTREPRENØRSKAB ENTREPRENØRSKAB METODEKORT FOR ENTREPRENEURSHIP WORKSHOP SAMTALE OM ENTREPRENØRSKAB En fælles forståelse af, hvad entreprenørskab er, danner basis for projektet. Sådan gør I: SAMTALE OM ENTREPRENØRSKAB Tal om: Entreprenørskab i verden Entreprenørskab i lokalområdet Entreprenørskab som karrierevej Entreprenørskab som det at skabe merværdi for andre profit og non-profit Entreprenørskab som indre drivkraft 6 Find, gerne i fællesskab, gode eksempler på entreprenører på nettet. Skriv nøgleord op undervejs. SAMTALE OM ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER ENTREPRENØRSKAB 28

METODEKORT FOR THEME WORKSHOP OBSERVATION DESK-RESEARCH INTERVIEW TEMA TEMA TEMA 29

METODEKORT FOR IDEA WORKSHOP INSPIRATIONSUNIVERS BRAINSTORM 6 BRAINSTORM IDE IDE IDE 30

Hvad er I gode til sammen med andre? Hvad interesserer I jer hver især for? Hvordan vil I gerne udfordres? METODEKORT FOR PLANNING WORKSHOP TIDSPLAN TIDSPLAN ROLLEFORDELING En rollefordeling sikrer den bedste udnyttelse af jeres individuelle interesser og evner. 6 Sådan gør I: Tal om, hvad I hver især kunne tænke jer at lave. Brug eventuelt jeres selvevalueringskort fra tidligere. Hvad er I gode til i fagene? Hvad er I gode til alene? Hvad har I hver især lyst til? PLANLÆGNING Tag derefter jeres tidsplan for arbejdsprocessen. Skriv én ansvarlig person på hver aktivitet. Skriv på, hvem der samarbejder om aktiviteterne. PLANLÆGNING I kan nu lave hver jeres egen personlige plan over arbejdsopgaver, aktiviteter og tidspunkter. PLANLÆGNING 31

METODEKORT FOR PRODUCTION WORKSHOP CO-CREATION PERSONA SKITSERING FYSISK PROTOTYPE PRODUKTION PRODUKTION PRODUKTION PRODUKTION 32

PRÆSENTATION METODEKORT FOR PRESENTATION WORKSHOP USER JOURNEY STORYTELLING FILM PRÆSENTATION PRÆSENTATION 33

METODEKORT FOR EVALUATION WORKSHOP GJORT OG VIL GØRE LÆRT OG VIL LÆRE LÆRT OG VIL LÆRE EVALUERING 6 EVALUERING Denne evalueringsform giver jer overblik over jeres nye viden. Sådan gør I: Beskriv i stikord de områder, hvor fagenes viden har været brugbar. Hvilken viden fra fagene fik I brug for i arbejdet? fagene? dervejs? Tal sammen i gruppen og beskriv kort: Hvordan har arbejdet gjort jer bedre i Hvilken ny faglig viden har I fundet un Hvilken viden kunne I få brug for fremover? Hvad har I lyst til at vide mere om? Del jeres overvejelser med resten af klassen. EVALUERING 34

EN VÆRKTØJSKASSE TIL ELEVERNE I YEDAC-projektet er der også blevet udviklet en værktøjskasse til eleverne. Den hedder YEDAC toolkit. Værktøjskassen indeholder den entreprenørielle læreprocesmodel og procesfaciliteringsværktøjer i form af metodekort. Hver workshop er forklaret og udstyret med metodekort, således at det bliver lettere for eleverne selv at styre deres arbejdsprocesser. TOOLKIT YOUNG ENTREPRENENURSHIP DEVELOPING IN ACTION 35

8 STEPS OPSKRIFT PÅ ENTREPRENØRIEL LÆRING OG 2 INGREDIENSER 37

1: LÆRERFORBEREDELSE Samarbejd med kolleger i et team. Vælg et relevant tema eller alternativt vælg et par temaer, som eleverne kan vælge imellem. Temaet skal være autentisk, altså have forbindelse til den omgivende verden, og meget gerne til lokalsamfundet. Find mulige partnere til samarbejde. Partnere kan findes i lokale firmaer, offentlige institutioner eller NGO er. Vær omhyggelige med at forklare partnerne, hvad der forventes af dem. Formuler læringsmål på baggrund af Fælles Mål til projektet. Sørg for, at læringsmålene er kontekstualiserede, altså forbundet med temaet og den omgivende verden. METODEKORT KNYTTET TIL FORBEREDELSE: Tema, Netværk og Læringsmål 38

2: ENTREPRENEURSHIP WORKSHOP Undersøg det entreprenørielle mindset sammen med eleverne. Arranger klassesamtaler, hvor I diskuterer de forskellige aspekter af en entreprenøriel tankegang. Fokuser på spørgsmål som: Hvad er en entreprenør? Hvilke værdier sætter entreprenører pris på? Hvad kræver det at blive entreprenør? Hvad er en entreprenøriel attitude eller et entreprenørielt mindset? Illustrer entreprenørskab som en karrieremulighed og som et mindset. Find i samarbejde med eleverne gode eksempler på virkelige entreprenører og virkelig entreprenøriel adfærd. Introducer de entreprenørielle kompetencer og lad eleverne vurdere deres egne entreprenørielle kompetencer. METODEKORT KNYTTET TIL ENTREPRENØRSKABSWORKSHOP: Samtale om entreprenørskab, Samtale om entreprenørielle kompetencer 39

3: THEMATIC WORKSHOP Præsenter eleverne for temaet og for mulige offentlige dagsordner eller problemer knyttet til temaet. Introducer eleverne for metoderne: Observation, interview eller desk research. Lad eleverne indsamle forskellige typer af viden af viden om temaet. Denne viden har stor værdi, når eleverne skal finde på ideer til projekter. OVERVEJ: At integrere fagworkshops Hvordan og hvornår eleverne skal reflektere over deres nye viden METODEKORT KNYTTET TIL TEMATISK WORKSHOP: Desk-research, Interview og Observation

4: IDEA WORKSHOP Introducer eleverne for metoder til idégenerering. Brug metoderne Brainstorm eller Inspirationsunivers. Ideerne skal være relateret til temaet enten i forhold til et specifikt problem eller bare i forhold til temaet generelt. Præsenter eleverne for ting, billeder eller andet der kan inspirere dem. Lad også eleverne reflektere over, hvad deres egne personlige interesser er, så de kan bruge dem til at få gode ideer. Faciliter en proces, hvor de bedste ideer vælges til videreudvikling. Brug metoden positiv/ negativ. OVERVEJ: At integrere faglige workshops Hvordan eleverne skal reflektere over deres idéer og egne interesser METODEKORT KNYTTET TIL IDÉWORKSHOP: Brainstorm, Inspirationsunivers og Positiv/ negativ 41

5: PLANNING WORKSHOP Lad eleverne planlægge deres projekt i grupper. Præsenter eleverne for en liste af mulige læringsmål knyttet til de involverede fag. Dette kan inspirere eleverne og hjælpe dem til at sætte realistiske faglige mål for deres egen læring. Målene vælges fra den liste over mulige mål, som læreren har udarbejdet på baggrund af Fælles Mål. Faciliter en proces, hvor eleverne planlægger og beskriver deres projekt, hvad angår tidsplan, roller og opgaver. Brug metoderne: Time table og Role assignment. Elever, lærere og evt. eksterne interessenter arbejder som partnere i processen. OVERVEJ: Om der skal integreres faglige workshops og hvordan Hvordan eleverne skal reflektere over processen, Redskaberne og deres egen rolle. METODEKORT KNYTTET TIL PLANLÆGNINGSWORKSHOP: Tidsplan og Rollefordeling

6: PRODUCTION WORKSHOP Eleverne udvikler deres produkter, services eller løsninger. Brug metoderne Sketching, Persona eller Physical Prototypes. Tal løbende med eleverne om deres arbejde deres proces og progression. Støt dem i at ændre planen, hvis de har brug for at ændre kurs eller gentage dele af processen. Eleverne kan med fordel give hinanden feedback. Det kan også være frugtbart at lade eleverne teste deres produkt eller service på andre elever, entreprenører eller potentielle brugere. OVERVEJ: At integrere faglige workshops Hvordan eleverne skal reflektere over deres proces og deres nye viden METODEKORT KNYTTET TIL PRODUKTIONSWORKSHOP: Skitsering, Persona, Co-creation og Fysisk prototype 43

7: PRESENTATION WORKSHOP Vælg et tidsrum og et sted til præsentationer. Dette kunne være på en messe, i et klasseværelse eller hos eksterne partnere. Sørg for at eleverne tilegner sig de nødvendige færdigheder i forhold til at formidle deres ideer og produkter. Støt eleverne i at vælge den bedste præsentationsform. Brug metoderne: Storytelling, User journey eller Film. Giv eleverne konstruktiv feedback. Faciliter en proces, hvor eleverne får feedback fra andre elever eller interessenter. OVERVEJ: At integrere faglige workshops Hvordan eleverne skal reflektere METODEKORT KNYTTET TIL PRÆSENTATIONSWORKSHOP: Storytelling, User journey og Film

8: EVALUATION WORKSHOP Arranger klasserumssamtaler og om muligt også individuelle samtaler med eleverne med henblik på at evaluere projektet og processen. Hjælp eleverne med at lave selvvurderinger i forhold til henholdsvis deres individuelle læringsmål og deres entreprenørielle kompetencer. Giv dem feedback og fremrettet vejledning. Sørg for at eleverne gør sig notater om deres nye viden og hvordan fagene var til hjælp. Brug metoderne Did-and-to-to og learned-and-to-learn. Sørg også for at eleverne evaluerer deres arbejdsproces og reflekterer over fremtidig forbedring af egen indsats. METODEKORT KNYTTET TIL EVALUATION WORKSHOP: Did-and-to-do og Learned and to learn 45

SUBJECT MATTER WORKSHOPS (FAGLIGE WORKSHOPS) Nye redskaber og ny viden er af afgørende betydning i hele processen. Støt eleverne i at undersøge fagene med henblik på at finde den viden og de redskaber, de har brug for i arbejdet med at udvikle deres produkt, service eller løsning. Arranger workshops med intensiv faglig undervisning for at sikre, at elevernes entreprenørielle arbejde er baseret på faglig viden og faglige færdigheder. Vær fleksibel. Behovet for bestemte redskaber eller bestemt viden kan komme akut i løbet af arbejdsprocessen. Husk at få eleverne til at reflektere over, hvorvidt de arbejder i retning af deres individuelle læringsmål. 46

REFLECTION Refleksion er altafgørende i læreprocessen. Sørg for, at eleverne reflekterer i hver fase af arbejdsprocessen. Gør dette ved at sørge for tid og rum til refleksionspauser. Rammesæt elevernes refleksion, så de både reflekterer over deres projekt, deres egen udvikling af ideer, deres læreprocesser og læringsudbytte samt produkter eller services produceret i projektet. Det kan anbefales at sørge for, at eleverne skriver deres refleksioner ned eller filmer dem. Noterne eller videoklippene kan spille en vigtig rolle i evalueringen. I refleksionspauserne kan feedback fra andre elever, lærere, eksterne partnere eller andre netværk inkluderes. 47

EKSEMPLER 49

OVERSVØMMELSE AT VÆLGE ET TEMA AF AKTUEL VIGTIGHED Slå jer sammen med eksperter i kloakering, og hvis det er muligt også en ingeniør. Brug dem som inspirerende input og besøg områder i lokalområdet med oversvømmelsesproblemer, hvis det er muligt. Lad eleverne lave research om kloakering, oversvømmelse og klimaforandringer på et globalt og lokalt niveau. Udfordr eleverne til at finde på ideer eller løsninger, som har relation til oversvømmelse. Eleverne kan hente og bruge viden fra fag som matematik, naturvidenskab og dansk for at kunne komme på interessante og kreative ideer. Inviter de eksterne partnere, når eleverne præsenterer deres produkter eller services. 50

UNGDOM OG MUSEER SIGT MOD EN VELKENDT MÅLGRUPPE Samarbejd med et lokalt kunstmuseum. Museer har ofte svært ved at fange et ungt publikums interesse. Lad eleverne finde på ideer til museet i forhold til, hvordan man kan tiltrække og interagere med unge mennesker. Med andre ord: Lad eleverne bruge sig selv som målgruppe for ideer til produkter eller services. Integrer fag som dansk, historie og måske matematik eller engelsk. Støt eleverne i at teste deres prototyper på jævnaldrende elever for at få værdifuld feedback til videreudvikling af deres idé. Lad eleverne præsentere deres ideer på museet for eksperterne fra museet. 51

FOKUSER PÅ VÆRDIER GENBRUG SOM OMDREJNINGSPUNKT Reflekter og iværksæt en klassesamtale om genbrug. Fokuser på værdien og den positive effekt af genbrug. Lad eleverne indsamle brugt tøj og andre ting fra folk i lokalområdet. Støt dem i at finde ideer til, hvordan de indsamlede genstande og det indsamlede tøj kan genbruges eller redesignes. Eleverne kan enten sælge effekterne eller give dem til nødhjælp. Sørg for, at eleverne reflekterer over, hvordan deres initiativ skaber værdi og for hvem. Integrer og brug viden fra fag som samfundsfag, matematik og dansk. 52

INTERESSER OG PASSIONER LAD ELEVERNE BRUGE DERES EGEN VERDEN Fokuser på elevernes lokale og individuelle favoritsteder. Bed studerende om at udforske deres steder i deres lokalområde: fx steder knyttet til fritid, afslapning, kultur eller nye steder, de har opdaget. Støt eleverne i at knytte stedets betydning til en global kontekst og i at præsentere stederne for en udvekslingsklasse fra et andet land. Involver relevante lokale interessenter i projektet, som lokale entreprenører og forretningsdrivende, lokale organisationer, kulturelle institutioner etc. Integrer fag som dansk, samfundsfag og engelsk. Lad eleverne producere eller rammesætte nye turiststeder, turistbrochurer eller film eller websites set fra at ungdomsperspektiv. Personlige og kunstneriske præsentationer af velkendte steder. 53

LÆS OG LÆR MERE OM - MODELLERNE Models for developing and planning entrepreneurial education, www.yedac.eu Teacher guidelines, www.yedac.eu - LÆRERROLLEN Teacher guidelines, www.yedac.eu - KONTEKSTANALYSE Teacher guidelines, www.yedac.eu - ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER Acquiring the key competence of a sense of initiative and entrepreneurship (Jaap van Lakerveld, Joost de Zoote), www.yedac.eu - DET TEORETISKE GRUNDLAG Theoretical and conceptual background, www.yedac.eu 54

HUSK ARBEJD SOM EN PARTNER MED ELEVERNE STØT ELEVERNE I AT VÆRE SELVSTYRENDE UDFORSK VERDEN OMKRING JER UDVIKL OG OPDAG NYE OMRÅDER AF FAGENE PRÆSENTER SPÆNDENDE IDEER TIL NYE LØSNINGER FOR EN BEDRE VERDEN 55

FIND FLERE GODE EKSEMPLER OG MERE INSPIRATION WWW.YEDAC.EU TEACHER GUIDELINES 56