Projektbeskrivelse Projekttitel Lancering/relancering af Erhvervskortet på Vestegnen Resume Gennem en målrettet og gennemslagskraftig kampagne for Erhvervskortet er hensigten med dette projekt, at få flere borgere og pendlere på Vestegnen til at benytte den kollektive transport. Ved en fokuseret kommunikationskampagne og en synliggørelse af lanceringen af Erhvervskortet er der store potentialer for at rykke flere pendlere over i den kollektive trafik og derved reducere CO 2 -udledningen. Erhvervskortet er et skattefrit personalegode, der skaber et incitament for pendlere til at lade deres bil stå - men de skal oplyses om mulighederne. Projektet består af to dele. For det første en lancering af Erhvervskortet i både kommuner og virksomheder på Vestegnen og for det andet en kampagne der skal skabe synlighed omkring Erhvervskortet. Gennem en fokuseret kampagnestrategi skal alle ansatte oplyses om, hvad deres fordele er ved ordningen. Det skal være nemt at tilmelde sig og det skal blive et mål for virksomhederne og de ansatte at få flere med i ordningen. Effekterne ved en succesfuld kampagne er at få mindst 10 gange så mange borgere og pendlere på Vestegnen til at tilslutte sig Erhvervskortet og dermed lade deres bil stå og tage det kollektive transporttilbud. Det vil skabe mindre trængsel og dermed en højere hastighed og bedre regularitet for busserne - og derved endnu flere kunder. Ydermere vil der blive skabt viden om lanceringen af Erhvervskortet, og hvorledes det er muligt, at få en bred tilslutning til ordningen. Baggrund Transportarbejdet med bil har været støt stigende gennem mange år, og det fortsætter med at vokse. Den øgede disponible indkomst kan bl.a. ses som en stor forklaringsfaktor for det øgede bilejerskab. Antallet af biler i Hovedstadsområdet nærmer sig landsgennemsnittet, og væksten har i en periode været højere end i resten af landet. Valg af bilen fører til øgede negative samfundsmæssige konsekvenser grundet den stigende trængsel og et voksende energiforbrug. Trængsel fører til en lavere rejsehastighed, som også påvirker busserne og skaber en dårligere regularitet og som konsekvens heraf færre kunder. Vejtransportens andel af landets CO 2 -udledning er voksende, og udledningen er stigende trods et nationalt samlet set mindre energiforbrug og mindre CO 2 - udledning. I kraft af internationale aftaler skal Danmark reducere 21% af udledningen af CO 2 startende fra 2008, udover regeringens pejlemærke om en 25% reduktion frem til 2030 med udgangspunkt i 1988. På trods af målet for reduktionen illustrerer udviklingen, at udledningen i forhold til 1988 er vokset med 40% (Infrastruktur Kommissionen 2008). Prisforskellen mellem de forskellige transportformer har en vigtig betydning for befolkningens valg af transportform. Der er overordnet en lav krydspriselasticitet, hvilket betyder at, der skal ret store prisændringer til for at overflytte folk fra bilen, og endvidere er taksterne i den kollektive trafik, målt i løbende priser, i en årrække steget mere end benzinprisen. Med Erhvervskortet tilbydes kollektiv transport som skattefrit personalegode og der gives 1
dermed et økonomisk incitament til, at vælge den kollektive transport frem for bilen. Ved en udbredelse af kortet skabes rammerne for en frivillig overflytning af nogle af de nuværende bilister. Med Erhvervskortet opstår der en økonomisk og miljømæssig motivation til at skifte til den kollektive transport og der skabes et bedre grundlag for hele det samlede kollektive system - og derved påbegyndes en positiv spiral med mindre trængsel, højere rejsehastighed, bedre regularitet for busserne, endnu flere kunder og dermed et mindre energiforbrug. Vestegnen Med udgangspunkt i behovet for at flytte flere passagerer fra bilen over i den kollektive transport, ønsker kommunerne i Vestegnssamarbejdet, Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk, at lancere Erhvervskortet bredt på Vestegnen med kampagner dels i kommunerne, dels i virksomhederne på Vestegnen. Erhvervskortet vurderes som et af de trafikpolitiske virkemidler - som aktuelt er i spil - der har størst potentiale for at påvirke transportadfærden. Erhvervskortet er ydermere kommunernes mulighed for på kort sigt, at rykke pendlere fra bil til den kollektive transport. Erhvervskortet bliver på landsplan i øjeblikket tilbudt til medarbejderne i omkring 1.200 private og offentlige virksomheder indenfor alle brancher og af alle størrelser, herunder bl.a. 8 kommuner i Hovedstadsregionen. På Vestegnen drejer det sig om kommunerne Hvidovre og Ishøj samt knap 100 virksomheder, der allerede tilbyder Erhvervskortet. Antallet af tilmeldte til Erhvervskortet på Vestegnen er samlet på knap 400 personer. Erfaringerne fra Hvidovre og Ishøj Kommuner viser, at andelen af tilmeldte medarbejdere er forholdsvis lav i begge kommuner 1. Markedsføringsindsatsen omkring indførelsen af ordningen til de ansatte har været beskeden, hvilket formentlig har bevirket den lave andel, som det også er tilfældet i mange andre virksomheder, der har indført ordningen. Movia har primært haft fokus på at håndtere nye virksomheder og kommuner, der ønskede at starte op med Erhvervskortet. Markedsføringsindsatsen overfor de ansatte i kommunerne har været koncentreret om udsendelse af mails i forbindelse med opstarten. Herefter er materiale og tilmeldingsskema typisk blevet tilgængeligt på intranettet, men uden at medarbejderne nødvendigvis har set det. I en række private virksomheder har Movia gode erfaringer med personlig rådgivning af medarbejdere via tilstedeværelse på selve arbejdspladsen i forbindelse med opstarten. Dette har kun været i opstarten, og mange af de private virksomheder på Vestegnen har fortsat kun meget få tilmeldte. Der er således behov for nye metoder til at nå længere ud med informationen om Erhvervskortet til alle medarbejdere. I enkelte tilfælde er Erhvervskortet blevet relanceret. Det er bl.a. sket i Gladsaxe Kommune. I tilknytning hertil blev der fulgt telefonisk op i forhold til ledere af lokale institutioner, så de fik et bedre grundlag for at informere medarbejderne om tilbuddet. Det gav umiddelbart en hel del nye tilmeldinger, men effekten klingende hurtigt af. Der er således også brug for 1) Antallet af tilmeldte begge steder ligger på ca. 25 medarbejdere. 2
nye metoder til vedvarende at opretholde kendskabet til Erhvervskortet blandt medarbejderne ikke mindst på store arbejdspladser som kommunerne. Med nye metoder og en stærk og målrettet kampagne vurderes der at være store potentialer for at få en bred tilslutning til Erhvervskortet og på den måde flytte en væsentlig del af passagererne fra de individuelle til de kollektive transportformer. Ved at tilføre ekstraordinære ressourcer og igangsætte en fokuseret kampagne kommer der synlighed og opmærksomhed omkring de fordele, som både virksomheder og ansatte får gennem ordningen. Lanceringen af Erhvervskortet på Vestegnen er en del af en større fælles busstrategi. Vestegnssamarbejdet har fokus på at styrke den kollektive trafik og har sammen udarbejdet en fælles busstrategi, som er vedtaget i de respektive kommunalbestyrelser/byråd. Her er der fokus på konkrete indsatsområder for at forbedre busdriften på både kort og lang sigt bl.a. linie-optimeringer, bedre trafikinformation, skifte- og ventefaciliteter, bedre busfremkommelighed, incitamentkontrakter og mere miljørigtige busser. (Se medsendte Busstrategi) Kort om Erhvervskortet Erhvervskortet er et skattefrit personalegode, som skal få flere til at benytte den kollektive trafik til og fra arbejde. Med Erhvervskortet tilbydes medarbejderne både billigere og nemmere kollektiv transport. De får tilsendt kortet og skal ikke tænke på billet til og fra arbejde. Erhvervskortet appellerer bredt til alle personalegrupper uanset lønniveau, arbejdsfunktioner og nuværende transportform. De fleste medarbejdere med kortere end 30-40 km. hver vej (op til 80 km. t/r hver dag) vil få en solid økonomisk gevinst med ordningen. Nuværende bilister kan fortsætte med at køre i bil et par dage om ugen og alligevel spare penge i forhold til at pendle i bil hver dag. Andelen af ikke-faste brugere af kollektiv transport blandt de der vælger Erhvervskortet, har de senere år ligget stabilt på omkring 45 % 2). Tallet stammer fra den løbende salgsstatistik. For yderligere at nuancere kendskabet til Erhvervskort-brugernes hidtidige transportadfærd, rejsehjemmelbrug og brug af kollektiv transport efter valget af Erhvervskort, gennemførte Movia i samarbejde med Tetraplan i efteråret 2008 en undersøgelse blandt Erhvervskort-brugere og øvrige medarbejdere i virksomheder, der tilbyder Erhvervskortet. Undersøgelsen bekræftede i store træk de overordnede effekter fra salgsstatistikken, men kunne derudover bl.a. afsløre, at 11 % af alle nye modtagere af Erhvervskortet er personer, som kørte i bil til og fra arbejde næsten hver eneste dag i det forudgående år. 6 % af alle nye Erhvervskortbrugere var, hvad man kan kalde pragmatiske bilister, som zappede mellem bil og kollektiv transport hen over ugen eller året. Herudfra skønnes det, at Erhvervskortet i 2008 havde følgende effekter for trafik og miljø i Hovedstadsregionen: Knap ½ mill. flere rejser i det kollektive trafiksystem, heraf 244.000 flere busrejser Reduktion i kørte km. i bil i Hovedstadsregionen på 5,9 mill. km. svarende til 879 mindre tons CO 2 - udledning 2) Opgjort som andelen af personer, som ikke har anvendt et periodekort til det kollektive trafiksystem i de foregående 6 måneder før valget af Erhvervskort. 3
Formål Formålet med projektet er gennem en målrettet og gennemslagskraftig kampagne for Erhvervskortet, at få flere borgere og pendlere på Vestegnen til at benytte det kollektive transporttilbud. Efter det første år er målet, at 10% af de 20.000 ansatte i kommunerne, svarende til ca. 2.000, har tilmeldt sig ordningen med Erhvervskortet I virksomhederne er målet, at der er sket en tidobling af de ca. 350, der samlet set i dag er tilmeldt blandt de ansatte På den måde skabes der et bedre miljø gennem færre biler og større udnyttelse af kapaciteten i den kollektive trafik. Et yderligere formål med kampagnen er, at skabe ny viden om hvordan Erhvervskortet kan udbredes Movia har i en årrække profileret kortet over for virksomheder for, at de skulle melde sig til ordningen og tilbyde det til deres ansatte. Men der har ikke før været ført deciderede målrettede kampagner for at oplyse ansatte om deres fordele ved Erhvervskortet og få dem til at tilmelde sig. Der er samtidig begrænset erfaring med lancering af Erhvervskortet i et bredt geografisk område på én gang, og med projektet dannes der ny viden om mulighederne for at få så stor tilslutning så muligt ved den type indsatser. Viden som kan benyttes af andre kommuner, erhvervsområder og virksomheder for at få flere til at tilmelde sig ordningen og derved rykke fra den individuelle til den kollektive transport. Projektets indhold Det er intentionen at gennemføre en relancering af Erhvervskortet i Hvidovre og Ishøj Kommuner samtidig med, at ordningen bliver lanceret i de resterende kommuner, og herefter til virksomhederne på vestegnen. Der er ca. 20.000 ansatte i vestegnskommunerne samt samlet 140.000 arbejdspladser på Vestegnen. Fælles for hele projektet er synligheden. Gennem brede kommunikationskampagner er det centrale at få gjort både topledere, øvrige chefer, tillidsrepræsentanter og medarbejdere opmærksomme på ordningen, og hvad den giver af goder. Kampagnerne skal dermed føres på flere niveauer. De skal oplyse virksomhederne om deres fordele i at kunne profilere deres virksomhed som grøn og CO 2 -reducerende og oplyse medarbejderne om deres fordele i et billigere og nemmere kollektivt transporttilbud. På tværs af de to kampagner skal der skabes: Kendskab til ordningen Viden om fordelene ved ordningen Viden om det praktiske, hvis man ønsker at deltage Viden om den kollektive trafik i Hovedstadsregionen. Det sidste vurderes relevant, når der skal trækkes trafikanter fra bilen til den kollektive trafik 4
Kommunikationen skal være: Konkret ordningen kan for nogen virke kompliceret. Derfor er det vigtigt, at kommunikationen meget konkret formidler, hvad det handler om for den enkelte og ikke kun giver en generel introduktion til ordningen Eksemplificerende for at forstå fordelene ved ordningen vil det for mange være nødvendigt med eksempler, der viser hvad der kan spares, og hvordan man kan bruge den kollektive trafik Visuel oplysningerne skal naturligvis i høj grad formidles via ord og tal, men for at sikre bedst mulig spredning til alle i målgrupperne, skal eksempler og anden information i størst muligt omfang også formidles visuelt Det er centralt, at ordningen gøres simpel og klar. Det skal være nemt at tilmelde sig over intranettet, hvor brugerne nemt bliver hjulpet gennem tilmeldingen. Samtidig er informationen alt afgørende. Der skal være tydelig udmelding om, hvad medarbejderne får ud af ordningen, og hvornår det kan betale sig. Der skal udarbejdes regneeksempler så medarbejderne kan se, hvad lige præcis de sparer. Det skal herunder også være klart, hvordan fordelene mellem Erhvervskortet og befordringsfradraget udvikler sig, alt efter hvor langt man har på arbejde. Gennem en synlig kampagne er der med lanceringen / relanceringen af Erhvervskortet på Vestegnen et stort potentiale for, at skabe en frivillig overflytning fra den individuelle til den kollektive trafik og dermed miljøforbedringer. Succeskriterier for projektet Forventningen med lanceringen af Erhvervskortet er, at en langt større andel af pendlerne på Vestegnen vil tilslutte sig Erhvervskortet og dermed benytte den kollektive trafik. Der er en større tilslutning til Erhvervskortet i centralkommunerne end i vestegnskommunerne. Dette kan have mange grunde. Der er på Vestegnen en lidt anderledes bystruktur, andre pendlingsmønstre, flere parkeringsmuligheder og ikke et helt så højfrekvent kollektivt trafiksystem. Alligevel er det kollektive trafiktilbud godt repræsenteret gennem både regionaltog i Høje-Taastrup, 11 S-tog stationer og et godt busnet. 180.000 personer pendler hver dag på Vestegnen. Der er dermed et stort potentiale for at rykke nuværende bilister over i de kollektive transportprodukter. Ydermere er potentialet stort grundet de relativt korte pendlingsstrømme, som bevirker at Erhvervskortet kan betale sig for langt størstedelen af de ansatte på Vestegnen. Opgøres pendlingsstrømmene på de to byfingre, henholdsvis den indre Roskildefinger og den indre Køgefinger, er 30% af pendlingen egenpendling. Derudover kommer knap 30% af pendlerne på Vestegnen fra de mere centrale kommuner og dertil kommer pendlingen fra de ydre dele af fingrene samt den tværgående pendling. 5
Kun 10% af pendlingen kommer fra det øvrige hovedstadsområde udenfor fingerbyen og kan have længere end 30-40 km. til arbejdspladsen. Erhvervskortet er derved jævnfør tidligere tekst-boks en økonomisk gevinst for langt de fleste af de ansatte. I kommunerne har vi med kampagnen mulighed for at komme i tæt dialog med de ansatte. Vi kan både skriftligt og mundtligt vejlede og få gjort alle de ansatte opmærksomme på lige præcis deres fordele ved kortet. Her er der derfor store potentialer for at få en bred opbakning til ordningen. Succeskriteriet er, at 10% af de ansatte i kommunerne har tilmeldt sig inden for det første år efter kampagnestart. I virksomhederne har vi ikke lige så vide kommunikationsmuligheder. Strategien for kampagnen er at fokusere på de store og mellemstore virksomheder. Vi vil til at begynde med udvælge en del virksomheder ud fra deres profiler, så vi først lancerer Erhvervskortet over for de virksomheder, der allerede profilerer sig selv som grønne eller socialt ansvarlige. Succeskriteriet for det første år efter kampagnestart er at få tidoblet det nuværende antal fra ca. 350 til 3.500 tilmeldte til ordningen. En positiv effekt ved kampagnen er, at når flere ansatte er tilmeldt ordningen, vil der blive talt positivt om fordelene, og der vil være flere til at viderebringe informationerne om kortet. Der skabes en positiv spiral, hvor der er betydelig flere pendlere, der benytter det offentlige trafiktilbud, der skabes mindre trængsel grundet færre biler og derved højere rejsehastighed og bedre regularitet som vil betyde endnu flere kunder. Forventede afledte effekter Salgsstatistikken for Erhvervskortet har de sidste tre år vist, at andelen af personer uden forudgående fast tilknytning til kollektiv transport stabilt ligger på omkring 45 % blandt alle nye modtagere af et Erhvervskort. Ud fra Movia og Tetraplans undersøgelse ses det som nævnt (se tidligere tekst-boks), at 11% af de nye Erhvervskort-modtagere før hovedsagligt anvendte bil til og fra arbejde, mens yderligere 6% zappede mellem bil og kollektiv transport. Med udgangspunkt i succeskriterierne for projektet, generelle beregninger samt specifikke tal for Vestegnen har Movia estimeret effekterne af en indsats på Vestegnen i forhold til udbredelse af Erhvervskortet. 1. Succeskriteriet i kommunerne et år efter kampagnestart: Erhvervskortet vælges af 10 % af 20.000 medarbejdere ansat i en af vestegnskommunerne. Effekterne vurderes at blive knap 97.000 flere påstigere med bus om året. Det svarer til en årlig reduktion i kørte km. i bil på knap 2,3 mill. km. og en årlig reduktion i udledt CO 2 på 340 tons. 2. Succeskriteriet i de private virksomheder et år efter kampagnestart. Erhvervskortet vælges af 3.500 af 120.000 medarbejdere i virksomheder i vestegnskommunerne 3 : 162.000 flere påstigere med bus om året. Det svarer til en årlig reduktion i kørte km. i bil på 3,8 mill. km. og en årlig reduktion i udledt CO 2 på 568 tons. 3 Der er ca. 140.000 ansatte i de 7 vestegnskommuner, hvoraf ca. 20.000 er kommunalt ansatte, som ikke er medregnet her, da der er opstillet et særligt succeskriterium for kommunerne. 6
Projektorganisering Projektet er organiseret i rammerne af Vestegnssamarbejdet, som også er ansøger. Vestegnssamarbejdet er et tværkommunalt samarbejde mellem Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Glostrup og Vallensbæk kommuner. Projektet er blevet til i samarbejde med Movia. Vestegnssamarbejdet besluttede i 2006, at der skulle en stærkere indsats til på busområdet med kommunernes overtagelse af opgaven og nedsatte et Trafikforum bestående af trafikplanlæggere fra de respektive kommuner. Trafikforum arbejder med fremme af den kollektive trafik og koordination af buslinierne på Vestegnen og har blandt andet udarbejdet den før nævnte busstrategi. Trafikforum refererer til de tekniske direktører, og bestyrelsen bestående af borgmestrene som har beslutningskompetencen, hvilket betyder, at arbejdet er både administrativt og politisk forankret. For at understøtte arbejdet med at få skabt bedre vilkår for den kollektive trafik på Vestegnen har kommunerne i samarbejde ansat en trafikkoordinator. Gennemførelsen af projektet og kampagnen for lancering af Erhvervskortet vil blive varetaget i samarbejde mellem Trafikforum, Vestegnssamarbejdets sekretariat, trafikkoordinatoren samt Movia. Movia har erfaring fra andre kommuner og virksomheder, hvor de har bistået med lancering og opstartsfase af indførelsen af Erhvervskortet. Derudover påtænkes det at inddrage en ekstern konsulent til at varetage de kommunikative opgaver og bistå med at få gjort projektet synligt på alle niveauer og tilrettelægge kampagnerne. Formelt indgår Movia individuelle aftaler om de nærmere leverings- og betalingsforhold med hver enkelt kommune for at sikre at forholdene kan tilpasses lokale ønsker og vilkår. Kort om Vestegnssamarbejdet: Vestegnssamarbejdet har til formål gennem en vidensbaseret dialog mellem myndigheder, organisationer, erhvervslivet og andre relevante aktører at markere kommunernes fælles interesser samt medvirke til at fremme udviklingen indenfor de deltagende kommuners område som en del af Region Hovedstaden og Øresundsregionen. Ligeledes er formålet at fremme det praktiske samarbejde mellem kommunerne på områder, hvor der kan opnås en gevinst ved et samarbejde. Vestegnssamarbejdet skal søge at realisere målsætningen via debat, erfarings- og informationsudveksling mellem deltagerne i Vestegnssamarbejdet, med henblik på at udarbejde fælles udviklingsstrategier for området og gennem fremme af fælles initiativer vedrørende udviklingen i området. Tidsplan Det er som nævnt tiltænkt, at igangsætte en kampagne fra marts 2010 for de ansatte i kommunerne og i det efterfølgende kvartal i virksomhederne på Vestegnen. Kampagnen skal igangsættes i kommunerne først for at give et signal om, at kommunerne går i front og på den måde skabe synlighed overfor Vestegnens virksomheder: En grøn kommune med grønne virksomheder. Vi ønsker med andre ord at bruge kommunerne som et forbillede for virksomhederne, hvorfor kampagnen her først igangsættes i det efterfølgende kvartal. Ydermere kommer det til at kræve en del opsøgende arbejde at udvælge de rette virksomheder, skabe kontakt til dem og få opstartet lanceringen her. Et centralt punkt for at få en succesfuld kampagne er, at virksomhederne bliver hjulpet på vej, og at der løbende bliver fulgt op i forhold til kommunikationsaktiviteterne ude på virksomhederne. 7
Processen omkring lancering af Erhvervskortet i kommunerne er igangsat, og der er afholdt politiske og administrative møder i Vestegnssamarbejdet for at skabe kendskab til ordningen. Herudover behandler de enkelte kommunalbestyrelser/byråd p.t. lanceringen af Erhvervskortet i egen kommune. Der tages forbehold for den politiske godkendelse. Mere konkret skal der igangsættes en række kampagneaktiviteter. Nogle aktiviteter vil udelukkende være i opstartsfasen og andre vil forsætte, f.eks. hver gang der ansættes en ny medarbejder. Kampagneaktiviteter i forhold til de kommunale arbejdspladser med opstart fra marts 2010: Spor 1: Kommunikation til nøglepersonerne Kampagnehjemmeside Særlig informationspakke til ledere, tillidsmænd, HR-folk mv. Slidespræsentation til brug ved interne præsentationsmøder Hot-line med mulighed for at få besvaret spørgsmål om ordningen Spor 2: Kommunikation til medarbejderne Kampagnehjemmeside Basismateriale om ordningen til intranet Pjece der kan tages med hjem evt. sendes hjem eller uddeles med lønsedler og andet materiale Artikelserier til personaleblade/intranet bl.a. med interviews med medarbejdere, der bruger ordningen Roadshow: Præsentation af ordningen ved større personalemøder Plakater til kantiner, gange og andre fællesarealer Quiz med spørgsmål om ordningen og den kollektive trafik. Mulighed for at vinde præmier Kommunekonkurrence hvor kommunerne kæmper om at få flest medarbejdere på ordningen set i forhold til antal kommunale medarbejdere Spor 3: Kommunikation til medierne Pressearbejde i forhold til trafikmedier som bl.a. MetroXpress og lokale Vestegnsmedier Der lægges vægt på, at kampagnemateriale til kommunerne bliver tilrettet med lokale vinkler, så det bliver mest muligt relevant og aktuelt for målgrupperne. Kampagneaktiviteter i forhold til øvrige arbejdspladser med opstart i 2. kvartal 2010: Spor 1: Kommunikation til nøglepersonerne Kampagnehjemmeside Informationsmøder for HR-folk Særlig informationspakke der sætter fokus på Erhvervskortet som personalegode og på virksomhedernes miljøprofil til ledere, tillidsmænd, HR-folk mv. Slidespræsentation til brug ved interne præsentationsmøder 8
Spor 2: Kommunikation til medarbejderne Kampagnehjemmeside Oprettelse af Facebook-gruppe for ordningen Basismateriale om ordningen til virksomhedernes intranet Pjece til udlevering til medarbejderne kan samtidig laves i en skabelon så virksomhederne kan udarbejde materiale med eget logo og egen tekst Artikler til virksomhedernes intranet/personaleblade Quiz med spørgsmål om ordningen og den kollektive trafik. Mulighed for at vinde præmier 5.000 kampagne, som handler om at få 5.000 til at tilmelde sig ordningen. Det følges løbende af lokale medier, kampagnesiden, Facebook-gruppen og kommunernes medier, hvordan det går med at nå målet Netværkskommunikation via erhvervsorganisationer, fagforeninger og andre lokale foreninger Information i busser og S-toge Information via kommunernes øvrige kanaler: Informationsannoncer, hjemmesider, streamers på kommunale biler mv. Spor 3: Kommunikation til medierne Pressearbejde i forhold til landsdækkende medier, hovedstadsmedier, MetroXpress og lokale Vestegnsmedier både pressearbejde ved kampagnestart og løbende i takt med, at projektet udvikler sig Særligt mediesamarbejde med avisen Vestegnen og evt. lokalradio om 5.000 kampagnen Pressearbejde til faglige medier som eksempelvis Danske Kommuner og Ingeniøren med det formål at sprede Vestegnens erfaringer med at markedsføre Erhvervskortet Movia vil bidrage med input til baggrundsmateriale og tekstudkast til kampagnerne. Kampagnerne tilrettelægges mere konkret i planlægningen af projektet. Specifik kampagneplan samt tidsplan for aktiviteterne vil med assistance fra en ekstern konsulent blive udarbejdet i januar/februar 2010, såfremt der gives tilsagn om de ansøgte puljemidler. Projektet forventes at løbe fra januar 2010 til juni 2011. Rapportering af projektet I januar/februar 2010 udarbejdes som nævnt en konkret kampagne og tidsplan for hele forløbet. Planen vil indeholde både rækkefølgen af de forskellige kampagneaktiviteter, strategien for at nå medarbejderne på alle niveauer og kontakten til de private virksomheder. Denne plan vil være den første afrapportering i projektet. Når kampagnen først er sat i gang har Movia mulighed for at trække statistik ud om antallet af virksomheder og ansatte der er tilmeldt Erhvervskortet. Der vil derfor løbende, mens kampagnen kører, blive målt på udviklingen af tilmeldte og det er derved også muligt, at ændre kurs og rette i kampagnestrategien, hvis dette er nødvendigt for at nå de ønskede 9
effekter. Her vil der ved udgangen af 2010 samt ved projektets afslutning blive afrapporteret om antallet af tilmeldte i forhold til de opstillede mål. Projektets finansiering Der ansøges om et tilskud på 750.000 kr. ekskl. moms til projektet. Det samlede budget for projektet er på 1.000.000 kr. og egenfinansieringen udgør 250.000 kr. Se vedlagte budget for udspecificering. 10