Børnehuset. Navn, adresse, åbningstid og størrelse: Børnehuset Blæksprutten Resenlund 16 2660 Brøndby Strand Telefon; 4328 6170



Relaterede dokumenter
Læreplaner. Vores mål :

Børnehavens lærerplaner 2016

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Pædagogiske læreplaner.

7100 Vejle 7100 Vejle

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Forord. Indholdsfortegnelse

Pædagogisk Læreplan

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Alsidige personlige kompetencer

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Læreplan Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Pædagogiske læreplaner

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Børnehaven Rådyrvej. Læreplaner. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

Den pædagogiske læreplan for. Villa Berthe i Gentofte Kommune

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogiske læreplaner

Børnehuset Møllegades læreplan

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Barnets alsidige personlige udvikling

Navn Susanne Olesen Lisette Lindblad Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Vuggestuens lærerplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen

Læring, udvikling og læreplaner i Distrikt Ørums dagtilbud

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

Pædagogiske læreplaner børnehaverne

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

KLAR-pædagogik og leg & læringsmiljøer i Svalereden 2016 Fælles fokus FRI FOR MOBBERI

Pædagogisk læreplan 2014

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Dokumentation Tegn Evaluering pædagogisk

Velkommen til Gadekæret

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Børnehuset Mejsely. Navn, adresse, åbningstid og størrelse:

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET MARIEHØNEN 2012

Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse.

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

KLAR-pædagogik og leg & læringsmiljøer i Svalereden Fælles fokus FRI FOR MOBBERI " Børnene laver deres egen bog "

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

Pædagogiske Læreplaner

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

For barnet betyder det at Det knytter venskaber Det hjælpes til at løse konflikter selv Det opfordres til at hjælpe andre børn

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Børnehaven Brumbassen

Transkript:

Børnehuset Navn, adresse, åbningstid og størrelse: Børnehuset Blæksprutten Resenlund 16 2660 Brøndby Strand Telefon; 4328 6170 Åbningstid; mandag til torsdag 6.30 til 17.00 Fredag; 6.30 16.30 Blæksprutten er normeret til 15 vuggestuebørn og 31 børnehavebørn. Kontaktpersoner: Konstitueret Leder Linda Vejlø liv@brondby.dk Souschef Gitte Thorup githo@brondby.dk Antal børn og struktur: Blæksprutten er normeret til 15 vuggestuebørn og 31 børnehavebørn Blæksprutten har i det meste af 2015 været organiseret i 4 grupper. 1 vuggestue gruppe 2 gruppe 3 og gruppe 4. Grupperne 2,3 & 4 har været fordelt i alders niveauerne, 2.5 til 3.5 år 3.5 til 4.5 år og 4.5 til skolestart. Henover sommeren 2015 hvor skolebørnene gik ud 1.maj, dannede der sig et billede af at med de nye børn der kom fra august og frem til december 2016 ville vuggestue gruppen stå med en meget stor gruppe af vuggestuebørn. Generelt ville indskrivningen af nye børn, for at kompensere for skolebørnenes start betyde at der ville starte rigtig mange børn i hele huset. Derfor igangsatte medarbejderne en proces omkring at kigge på en anden form for struktur af børnegrupperne. Udgangspunktet er naturligvis hvordan kan vi som pædagogisk personale skabe en struktur, som tager udgangspunkt i udvikling og omsorg, samt udnyttelse af de fysiske rammer, som Blæksprutten kan byde på. Hvordan kan vi optimere disse forhold og vilkår så det kommer børn og medarbejdere til gode? Processen startede med debat og tanker omkring en ændret hverdag på diverse p-møder. Efterhånden fik vi talt os ind i at vi ville arbejde sammen med børnene og om børnene på 2 projekter; 1 projekt hvor børnene var i aldersgruppen 0 til 6 år og 1 projekt hvor børnene er inddelt i grupper i alderen 0 til 2, 2 til 4, og 4 til 6. Sidst nævnte er i skrivende stund 1

i gang men afsluttes med udgangen af december. Som inspiration har vi afholdt en pædagogisk lørdag, hvor den pædagogiske konsulent fra Brøndby Kommune, via et oplæg gav personalegruppen et fælles blik på barnets udvikling og lærings potentialer. Personale: Personalegruppen består af 5 pædagoger ( hvoraf den ene er souschef ) og 2 pædagogiske assistenter og 2 pædagogiske medhjælpere. Medarbejdergruppen består af ansatte som har været i huset i rigtig mange år og en mindre del, er forholdsvist nye ( de 2 pædagogiske assistenter ). Som heldhed betragtet er der altså gammel erfaring og ny erfaring i spil et godt udgangspunkt for at værne om visse traditioner og samtidig erhverve sig kendskab til nye måder at få viden i gang på. Efteråret 2015 har souschefen været i gang med det 3 de diplom i spogvejleder uddannelsen og i foråret 2016 sender vi en af de pædagogiske assistenter afsted på uddannelsen som pædagog. Forældrebestyrelsen: Forældrebestyrelsen er valgt på vores forældremøde og efterfølgende konstitueret på det første møde i år. Der er blevet valgt en formand og en ansættelsesrepræsentant. Ved valget i 2015, vedtog vi at lade suppleanter deltage på lige for med ordinære medlemmer. Forældrebestyrelsen har indflydelse på de fleste forhold i institutionens arbejde - eksempelvis på de principielle retnings linier. Forældrebestyrelsen har en møde frekvens på max. 6 møder om året ( i alt max.20 timers mødevirksomhed ) På disse møder er der altid 3 faste orienteringspunkter; Budget, personale og pædagogik. Udover dette kan der områder eller emner som forældrebestyrelsen bringer videre eller tager op men essensen er at det er institutionens vigtigeste hoved forum for debatter og diskussioner omkring hvilken vej huset skal. I 2016 bliver det besluttet hvorvidt et forslag fra Blækspruttens forældrebestyrelse omkring fusion mellem Børnehuset Blæksprutten og Børnehuset Resenlund, kommer til at træde i kraft. Særlige tilbud: Mad- og måltidspolitik: I Børnehuset Blæksprutten er der en ernærings assistent, som hver dag tilbereder frokost 2

og frugt til børnene. Vi spiser morgenmad hverdag fra kl.7 til 7.45. Kl.9.00 får alle børn lidt frugt eller grønt. Man kan få havregrød, mælk med müsli eller rugbrød med ost. Morgenmaden er ikke en del af den forældrebetalte frokost ordning men noget vi vægter her, da det i nogle familier kan være svært at nå det hele, når forældrene skal møde tidligt. Frokost bliver tilberedt efter sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til mængde, indhold og anbefalinger. Vi må ikke udelukke visse fødevarer grupper men er der tale om allergier, som er blevet testet af læge tager vi naturligvis hensyn til det. Frugten består af frugt og brød. I Blæksprutten er måltidet et samlingspunkt, hvor vi sidder sammen og spiser noget mad. Noget af maden er nyt, men vi forventer at de smager men vi tvinger ingen til at spise op. Vi stræber efter at børn er nysgerrige på det de indtager og det betyder at vi glædes over at blive udfordret på råvare delen men ikke nødvendigvis udpeger det som vores favorit spise. Ved måltidet forventer vi at de større børn er aktive i forholdet til at skænke, hælde op og skære ud. Der skal måske lidt hjælp til, men medarbejderen er til støtte og hjælp ikke til servicering. Der er ingen servering af sukker i institutionen, - men til fødselsdag er det tilladt at have is med. Udviklings- og læringsmiljø Børne- og familiesyn: Institutionens arbejde med at bryde den negative sociale arv: VIDA har i en del år været et projekt og en uddannelse som forvaltningen har haft som en metode til at arbejde med i forholdet til alle børn i institutionen. VIDA har 3 grund principper som er; Fra fejlfinding til ressourcesyn Fra passiv til aktiv læring Fra individuel til organisatorisk læring Vi vil i den kommende periode, som kvalitets rapporten dækker ( 2016 til 2017 ) - inddrage og reformulere vores pædagogiske arbejde omkring VIDA principperne. Institutionens forældresamarbejde og inddragelse: Børnehuset Blæksprutten anser forældrene som deres vigtigeste samarbejdspartner. Det er forældrenes børn og dem der har det bedste kendskab til deres eget barn. Det er 3

medarbejderene der har kendskab til mange børns udvikling og det er når disse 2 partnere arbejder sammen, med udgangspunkt i tillid og accept, at vi sammen kan støtte barnet i sin udvikling. Institutionens pædagogiske værdier og principper: Blækspruttens værdi grundlag; I vores institution ønsker vi at barnet skal lære om demokrati. Demokrati er den styreform som vores land er bygget op omkring og det er vores opgave at give barnet indsigt, forståelse og mulighed for at lære om denne værdi. Barnet skal opleve sig som et kompetent og selvstændigt menneske, der kan tage relevante beslutninger i forholdet til alder. Hos os vil man kunne se det på følgende måde; Barnet har indflydelse på de ture og aktiviteter, som huset planlægger. Barnet har indflydelse på om det er kan være inde eller ude. Barnet vælger ved eks. måltider selv i hvilken rækkefølge maden spises. Barnet skal have samtaler med voksne og hinanden om der er rart at være i børnehuset. Barnet skal støttes i venskaber og relationer og kunne give udtryk for hvem barnet vil lege med. Barnet skal opleve sig selv som inkluderet i det større fællesskab. Barnet skal respekteres i sin aktivitet og hos os kan man se det ved at barnets fordybelse vægtes højere end rutiner eks. oprydning eller lignende. I vores institution skal barnet mødes hvor det er i sin udvikling. Hos os betyder det at medarbejderne skal kende til barnets udvikling og udviklings potentiale. Det vil man kunne se ved at medarbejderne sætter læringsmål op for en gruppe af børn men også det enkelte barn. For at understøtte dette er det medarbejdernes glæde & ansvar at være nærværende, tålmodige, nysgerrige og eksperimenterende. Vores fokus er på muligheder fremfor begrænsninger. I vores institution er det en værdi at vi møder hinanden hver dag med et Godmorgen og 4

at dagen sluttes af med Farvel & tak for i dag Hos os kan vi se det ved at forældre, medarbejdere og børn hilser på hinanden hver dag. Egne projekter: Vi skal arbejde med de overordnede mål vedr. Sprog & VIDA & Kroppen på toppen, samt inklusion. Overgangssamarbejdet: Overgangs samarbejdet mellem institutioner og skoler er lagt i faste rammer og det har det været et par år i vores distrikt. Alle børn, som har skolealderen, skal indskrives i skole i november måned - året før skolen skal starte. I meget særlige tilfælde kan der søges om udsættelse, men udgangspunktet er at alle børn kan inkluderes i folkeskolen. Samarbejdet går ud på at skole og institution taler sammen i starten af det år, hvor skolen starter i maj, - og finder ud af hvor barnets stærke sider er og hvad der kan arbejdes med. Dette inddrages hjemmet naturligvis også i så vi sammen kan sikre at barnet får den bedst mulige skolestart. Alle børn, der er tilmeldt den kommunale folkeskole, starter 1.maj i skolen hvor de får tid i SFo en til at vænne sig til de nye omgivelser og rutiner. Den pædagogiske læreplan for 2016-2017 Beskrivelse af processen eller det overordnede tema: Overordnet er læreplanen en lovmæssig opgave som institutioner skal arbejde med. I Børnehuset Blæksprutten arbejdes der med de 6 temaer fordelt på et årshjul. Årshjulet følger årstider og traditioner og derunder arbejdes så med de 6 temaer. Som beskrevet i vores værdi grundlag, er de tanker om læreplansarbejdet, som medarbejderne arbejder ud fra, baseret på at medarbejderne er; nysgerrige og eksperimenterende nærværende og omsorgsfulde. Medarbejderen skal udvise respekt om barnets aktivitet og lade barnet fordybe sig. Læringssyn: Medarbejdernes rammesætning for barnets udvikling og aktiviteter opleves som mere meningsfulde, når barnet af sig selv tager initiativ til handling og aktivitet. Barnets inspireres til at gå i gang, når det ser en voksen der er i gang. Medarbejderen skal ikke i alle sammenhænge se sig selv, som den vigtigeste aktør og inspiration i børns liv børn lærer af andre børn. 5

Tema 1 - Alsidig personlig udvikling Læringsmål: At barnet udvikler selvværd og selvtillid. Tegn på læring: Vuggestue- og børnehavebørn: Når barnet har mod på Når barnet tør Når barnet har lyst til Når barnet tager initiativ. Metoder og aktiviteter samt det pædagogiske personales rolle: Opmuntre barnet til at turde voksne som gode rollemodeller. At støtte barnet i at deltage i sociale forhandlinger og finde egne grænser. Sådan dokumenterer vi læringsmålet: Vi dokumenterer via tekst og billeder på Tabulex og på vægge i institutionen. Opfølgning i vores udviklings- og kompetencehjul. I diverse forestillinger. Tema 2 - Sociale kompetencer Læringsmål: At barnet indgår i forskellige former for fællesskab. Tegn på læring: Begyndende legerelationer at børnene viser interesse for leg/samvær med hinanden. At barnet deltager i daglige aktiviteter sammen med andre børn. At barnet er en del af legefællesskabet. At barnet formår at se og drage omsorg for de børn, der står lidt alene. Medvirke til at inkludere andre i leg og fælles aktiviteter. Metoder og aktiviteter samt det pædagogiske personales rolle: Den voksne påbegynder en leg/aktivitet sammen med et par børn, så de resterende børn 6

bliver nysgerrige, kommer nærmere og gerne vil være med. Aktiviteter som kræver, at børnene kan samarbejde, og nå et fælles mål (eks. Luciaoptog, teater). Børnene opfordres til at hjælpe hinanden hjælpe med at tage forklæder på, turvest, række ting til hinanden ved måltider etc. Sådan dokumenterer vi læringsmålet: Vi dokumenterer via tekst og billeder på Tabulex og på vægge i institutionen. Opfølgning i vores udviklings- og kompetencehjul. Tema 3 - Sproglig udvikling Beskrivelse af Institutionens sprogstrategi: Læringsmål: At understøtte og styrke barnets sprogforståelse og udvikling med særlig fokus på dialogisk læsning og rim og remser. At 50% af børnene viser fremgang i rim i.f.t. sprogvurderinger. Tegn på læring: At barnet begyndende sætter ord på handlinger, følelser og behov. At barnet udvikler et alderssvarende sprog inden skolestart. At de ældste børn kan genfortælle en kort historie. At barnet kan skelne mellem ord der rimer og ikke rimer. Metoder og aktiviteter samt det pædagogiske personales rolle: Vuggestue- og børnehavebørn: Historielæsning, dialogisk læsning, rim/remser, sang og sanglege sproggrupper. Den voksne er meget bevidst om at sætte ord på alle handlinger og oplevelser. Sådan dokumenterer vi læringsmålet: Børnene bruger sproget i konfliktløsning og er i stand til at give udtryk for deres behov og følelser. 7

Sprogvurderinger. Opfølgning i vores udviklings- og kompetencehjul. Tema 4 - Krop og bevægelse Læringsmål: At barnet har kendskab til sin krop. Tegn på læring: At barnet gennem udviklingsstadiet opnår bevidsthed om kroppen og dens funktioner. Fra ble til toilet, fra hjælp med spisning til at kunne selv. Fra at sidde til at gå. Løbe, hoppe, mod og lyst til at bruge legepladsens tilbud. At barnet viser glæde ved fysisk udfoldelse. At barnet er bevidst om toilethygiejne. At barnet ved måltider deltager aktivt i snak om maden, og hvad der er sundt og mindre sundt. Metoder og aktiviteter samt det pædagogiske personales rolle: Boldspil, rytmik og bevægelse, gymnastiksal, sanglege, legepladsen, ture. Toiletbesøg og hygiejne. At give barnet mulighed for fysiske udfoldelser. Fin- og grovmotoriske aktiviteter. Emnearbejde om kost. Få børn ad gangen på toilettet før og efter måltider. Herved øges muligheden for læring om hygiejne etc. Sådan dokumenterer vi læringsmålet: Vi dokumenterer via tekst og billeder på Tabulex. Opfølgning i udviklings- og kompetencehjul. Børnene har tilegnet sig øget opmærksomhed på hygiejne. 8

Tema 5 - Naturen og naturfænomener Læringsmål: At barnet opnår kendskab til og respekt for naturen og dens mangfoldigheder. Tegn på læring: At barnet har en undersøgende tilgang til naturen. At barnet spørger og fortæller om årstider, vegetation og dyr. At vise interesse for husets naturbøger, at huske sig selv og andre på, at vi skal passe på vores natur. Metoder og aktiviteter samt det pædagogiske personales rolle: Finde og kigge på krible-krabledyr Samle sten og skaller på stranden, blade og kogler i skoven etc. Plante og plukke blomster. Bruge sanserne: føle lugte lytte smage.. At give barnet mulighed for at opleve og gøre brug af alle sanser i naturen. At gøre brug af naturens produkter i aktiviteter. Deltagelse i Danmarks Naturfrednings affaldsindsamling. Sådan dokumenterer vi læringsmålet: Vi dokumenterer via tekst og billeder på Tabulex. Opfølgning i udviklings- og kompetencehjul. Fortællinger fra børn om egne oplevelser i naturen. Tema 6 - Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål: At barnet får kulturelle og kunstneriske oplevelser samt respekterer forskelligheder. Tegn på læring: 9

Besøg på biblioteket, kigger i bøger og låner med hjem. I vuggestuen sættes bøgerne i reolen. Barnet tager en bog, og læser selv i den. Genfortælle/gengive oplevelser og læring fra teater kirker slotte og museumsbesøg. At barnet er aktiv ved emner og forberedelse til fastelavn påske jul og halloween. Barnet spørger nysgerrigt ind til de forskellige traditioner, og hvorfor vi fejrer disse. Børnene har fået ny viden som fortælles både hjemme og i institutionen. Metoder og aktiviteter samt det pædagogiske personales rolle: Kreative aktiviteter i forbindelse med højtiderne. Bruge husets bøger, besøg på bibliotek og benytte dets aktivitetstilbud. Barnet får kulturelle oplevelser på udflugter. Efterbearbejdelse af oplevelserne. Fastholdelse af traditioner op til diverse højtider. Kunst og kulturmåned (se årshjul). Indsigt i andre kulture. Sådan dokumenterer vi læringsmålet: Vi dokumenterer via tekst og billeder på Tabulex. Opfølgning i udviklings- og kompetencehjul. Fernisering efter endt projekt med indlevelse i andres og egen kunst. Evaluering af den pædagogiske læreplan 2014-2015 Læringsmålet for tema 1: At barnet udvikler selvværd og selvtillid. Evaluering af læringsmålet: Børnemøder med de store børn, er en metode, som vi har taget til os. Både børn og voksne har stor glæde af møderne. Vi er opmærksomme på, at alle børn kommer til orde, og at børnene ved, at de kan sige alt til disse møder, hvad de også gør. Møderne afholdes efter behov. Dagsorden skrives sammen med børnene, så de ved hvad der skal tales om. Via optræden til jule- og sommerfest, har børnene udviklet en lyst og et mod til at stille sig frem. Ikke alle børn synes til at starte med, at det er sjovt at skulle stå frem for et publikum, men det ender altid med, at stort set alle børn deltager med stort engagement. 10

Læringsmål for tema 2: At barnet indgår i forskellige former for fællesskab. Evaluering af læringsmålet: Gennem børnemøder og fokus på venskaber, ser vi mange gode legerelationer. Mange konflikter undgås ved forebyggende at arbejde med emnet hvad er en god kammerat? Alle børn deltager mere eller mindre i de aktiviteter, vi sætter i gang. Vi skal fortsat være opmærksomme på at dele børnene i mindre grupper, så vi kan tilgodese børnenes sproglige og aldersmæssige kompetencer. Læringsmål for tema 3: At styrke og støtte barnets sprogudvikling. Evaluering af læringsmålet: Vores fokus har været på samtaler i hverdagen, historielæsning og rim/remser. Vi skal fremadrettet arbejde meget mere struktureret med sproget, bl.a ved dialogisk læsning og Sprogpakkens 10 sprogstrategier, som hænger synligt for forældre i institutionen. Vi skal også i forbindelse med sprogarbejdet være opmærksomme på at arbejde i mindre grupper for at sikre kvaliteten i arbejdet. Læringsmål for tema 4: At barnet har kendskab til sin krop. Evaluering af læringsmålet: Vi har hver dag en form for bevægelse i Blæksprutten. Det kan være gymnastik, sanglege, forhindringsbaner ude/inde, stopdans mm. Vi kan se at de fleste børn gerne vil deltage i bevægelseslege, og at de selv efterspørger disse. Desuden er de selv begyndt at sætte legene i gang. I forhold til hygiejne ved alle børn, at de efter toiletbesøg og inden måltider skal vaske hænder. De voksne følger med på badeværelset for at hjælpe børnene med at huske, hvad der skal gøres. Læringsmål for tema 5: At barnet opnår kendskab til og respekt for naturen og dens mangfoldigheder. 11

Evaluering af læringsmålet: Vi har fulgt årstiderne i vores emnearbejde. Vi har bragt naturen ind i huset ved at så, plante og lave spirringsforsøg. Vi har brugt naturens råvarer til at fremstille saft og marmelade. Dette vil vi fortsætte med, da vi kan se, at børnene synes det er spændende og sjovt. De er meget stolte, når de får de hjemmelavede produkter med hjem. Vi deltager hvert år i Danmarks Naturfrednings affaldsindsamling. Børnene samler ivrigt affald som er smidt i naturen og vi snakker meget om, hvordan mennesker sviner i naturen og om hvad det gør ved naturen og dyrene. Vi vil udvide arbejdet en smule ved at være nysgerrige sammen med børnene på hvad der sker med det affald som vi smider i skraldespanden. Læringsmål for tema 6: At barnet får kulturelle og kunstneriske oplevelser samt respekterer forskelligheder. Evaluering af læringsmålet Børnene synes at det er sjovt at øve og opføre teater for forældrene. Vi har flere gange besøgt Det Kongelige Hofteater, hvor der er rundvisning, fortællinger og oplevelser. Vi vil stadig bruge biblioteket med henblik på at finde bøger om kommende emner og efter børnenes egen nysgerrighed. Vi holder fast i vores traditioner i huset, som børnene hvert år ser frem til. Opfølgning: Kvalitetsrapporten for årene 16/17 er gennemgået med forældrebestyrelsen i december 2017. Der var ikke anledning til yderligere kommentarer omkring indhold, proces og kommende arbejde. 12