Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan



Relaterede dokumenter
3. Hovedforløb Bygningsstruktør

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter 4. Hovedforløb Anlægsstruktør. 4. Hovedforløb Anlægsstruktør

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

Grundfag - Fremmedsprog

Områdefag. Eleven bliver undervist på F-niveau

område-fag Flakkøretøjer

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse:

Timetal 1,0 uge Læreplansfag mv. i forløbet

Lokal undervisningsplan

Industritekniker-maskin HF1 Læringsaktivitet Måleteknik B, Rutine Varighed (timer, 0,5 uger 16 lektioner

Grundforløb: Fitness

Lokal uddannelsesplan For kontoruddannelse

Industritekniker-maskin HF1 og HF2 Læringsaktivitet Konventionel bearbejdning 1 Varighed (timer, dage eller uger samt

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 2: Lokal undervisningsplan. Generelt for uddannelsen

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Industritekniker-maskin HF1 og HF2 Læringsaktivitet Automation, Rutine Varighed (timer, dage eller uger samt

International godstransport

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

10 uger skole. 10 uger skole. 10 uger skole. 10 uger skole. ugers praktik

Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner) Fagligt oplæg er et tværfagligt projekt på hhv. HF1 og HF2.

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Ny grundfagsbekendtgørelse - fremmedsprog

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Frisør 5: Kemi og design: 5 uger

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Receptionist RECEPTIONIST FAKTAARK. Receptionisten er i kontakt med mange mennesker og er virksomhedens ansigt udadtil.

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole

Lokal undervisningsplan for Vindmølleoperatøruddannelsen, specialet plast.

Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET SAMFUNDSFAG FAGBILAG 20

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4 og 5C: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til stukkatør

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Læseplan for faget samfundsfag

Sagsnr.: GVU. En vejledning til Uddannelsesbogen. Undervisningsministeriet. Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser

Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Hovedforløbet Godschauffør LUP

HG - GRUNDFORLØBET K O M P E T E N C E M Å L O G G R U N D F A G S K R A V

Uddannelsesordning for Beklædningshåndværker

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Industriteknik-maskin HF3 (og HF4) Læringsaktivitet Maskinbygning Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner) Avanceret niveau

KOS 3 : Kosmetiker med speciale

Tekstil. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag.

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter

Opkvalificering af ufaglærte i detailhandelen. Fra ufaglært til faglært. Faglig opkvalificering i detailhandelen. Uddannelsesnævnet. Juni 2013.

Årsplan for matematik i 2. klasse

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen. inden for Digital media

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator

til industritekniker, specialet Industritekniker-maskin Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner)

I hovedforløbet skal eleverne som Skov- og naturtekniker opnå disse kompetencer, jf. bilag 7 Skov- og naturtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter Trin 1. Revideret maj 2014

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen

Fælles Mål Teknologi. Faghæfte 35

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Studieplan 1. år Skoleåret 2015/16 for 1c Team 1

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Spansk A hhx, juni 2013

Valgfri specialefag Niveau 5 uger

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Matematik på Humlebæk lille Skole

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

Den lokale undervisningsplan for grundforløb 2, ernæringsassistent. Hotel- og Restaurantskolen

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Årsplan for matematik i 1. klasse

Transkript:

Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri og Teknologi Uddannelse Træfagenes Byggeuddannelse Speciale Tømrer Læringsaktivitet / Forløb Arbejdsmiljø Lektioner 1 uge / Fag / Aktivitet / Projekt 1243, 49-55, 20, 22, 24, 14, stk. 1 Læreplansfag mv. i forløbet Grundfag Områdefag Obligatorisk/bundne specialefag Arbejdsmiljø, vejledende uddannelsestid 1 uge Fagets første del; 1 uge er gennemført på grundforløbet. Faget integreres/gennemgås så vidt muligt i forbindelse med den enkelte elevs arbejde med udgangspunkt i de praktisk baserede projekter. 1 og 5, stk. 3, pkt. 3 Sammenhængen mellem didaktiske og metodiske overvejelser og formålet Formålet med faget er at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Dette kræver såvel teoretiske som praktiske tilgange og for elever i træfagenes byggeuddannelse vil det være relevant at tage problemerne op i forhold til de praktiske projekter der arbejdes med. Rækken af fag er i forvejen stor og derfor er emnerne i en række grundfag planlagt i et samarbejde til helhedsorienteret undervisning, specielt faget arbejdsmiljø. Endvidere kan det være vanskeligt at adskille de enkelte læringselementer i forhold til den enkelte elevs forudsætninger. Der vil derfor være elever, der på samme tid arbejder med praktiske projekter og andre der arbejder med informationssøgning til et givent projekt. 1

66, 68 49-55, 12, stk. 3 Sammenhængen mellem skoleuddannelse og praktikuddannelse Metodikken vil løbende blive tilpasset udviklingen hos den enkelte elev. Målene i faget Arbejdsmiljø vil blive koblet sammen med den virkelighed eleverne vil møde i deres efterfølgende praktiske arbejde. Emner fra den enkelte elevs oplevelser kan danne udgangspunkt for dele af undervisningen. Elevplan Eleven kan selv via elevplan følge sin kompetenceudvikling og indskrive relevant portfolio. Undervisningsmål Målet med undervisningen er at eleven kan: - Medvirke til at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø gennem deltagelse i og gennemførelse af arbejdspladsvurderinger (APV). - Anvende viden til at forebygge arbejdsbetingede belastningslidelse og ulykker, herunder kan foretage valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser. - Anvende arbejdspladsbrugsanvisninger til brug for substitution med henblik på at forebygge arbejdsskader. - anvende viden om det fysiske, kemiskbiologiske og psykosociale arbejdsmiljø til at tilrettelægge hensigtsmæssige arbejdsgange med henblik på at forebygge belastninger. Se skema 1 og/eller 2 og/eller 3 (A, B) www. traeuddannelser.dk www. elevplan.dk 2

18, 49-55 341 bilag 1-6 og 2, stk. 3 12 og 50 49, stk. 1 Undervisningsindhold Undervisningens organisering Undervisningen tager udgangspunkt i faglige problemstillinger og omhandler perspektiv og sammenhæng mellem: - Produktionsfaktorernes betydning for arbejdsmiljøet. - Produktionsprocessernes påvirkning på arbejdsmiljøet. - De forbedringer af arbejdsmiljøet, der kan foretages på forskellige niveauer, holdningsændringer og adfærd samt produktionsfaktorer og processer. - Emner fra den enkelte elevs oplevelser kan danne udgangspunkt for dele af undervisningen. Undervisningen er organiseret som en vekslen mellem lærerstyrede forløb og mere individuelle forløb, hvor der tages udgangspunkt i identifikation og forebyggelse af arbejdsbetingede belastningslidelser og ulykker. Der vil være instruktioner i arbejdsstillinger, - bevægelser og maskinsikkerhed. Eleverne vil arbejde ud fra arbejdshygiejniske brugsanvisninger. Undervisningen tager udgangspunkt i det projektorienterede. I hvert projekt/temaforløb kan indgå: -lærerstyret klasseundervisning -individuel vejledning og undervisning -selvstændigt arbejde -gruppearbejde. Undervisningsform(er) 3

Undervisningsmaterialer Eleverne arbejder både selvstændigt og i mindre grupper med opgaveløsninger, informationssøgning og de praktiske forløb. Der kan i perioder forekomme hjemmearbejde i forbindelse med de enkelte projektforløb. Dette vil dog kun være i mindre omfang. Diverse bekendtgørelser ang. arbejdsmiljø, brugs og sikkerhedsanvisninger vedr. udstyr og maskineri. Håndbøger for sikkerhedsgruppen; Bygge og Anlæg samt diverse arbejdshygiejniske brugsanvisninger og faktablade. www.woodweb.dk Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri og Teknologi Uddannelse Træfagenes Byggeuddannelse Speciale Tømrer Læringsaktivitet / Forløb Matematik Lektioner 1 uge / Fag / Aktivitet / Projekt 49-55, 20, 22, 24, 14, stk. 1 Læreplansfag mv. i forløbet Grundfag Områdefag Obligatorisk /bundne specialefag Matematik, Niveau F, vejledende uddannelsestid 1 uge Fagets første del; 1 uge er gennemført på grundforløbet. Faget integreres/gennemgås så vidt muligt i forbindelse med den enkelte elevs arbejde med 4

udgangspunkt i de praktisk baserede projekter. Eleven arbejder med at styrke sine almene, personlige og faglige kompetencer indenfor talbehandling og modellerings- og problembehandling. 1 og 5, stk. 3, pkt. 3 Sammenhængen mellem didaktiske og metodiske overvejelser og formålet Undervisningen i såvel de teoretiske som de praktiske elementer sammenholdes i undervisningen. De beskrevne kompetencer er på såvel grundlæggende, som rutine og avanceret niveau. Når det sammenholdes med fagrækken af grundfag, områdefag og specialefag er det vanskeligt at adskille de enkelte læringselementer i forhold til den enkelte elevs forudsætninger. Undervisningen og læringsaktiviteterne vil derfor være tilrettelagt med størst mulig fleksibilitet, der hele tiden inddrager den enkelte elevs vidensopbygning. Generelt vil dette betyde at undervisningen vil være tilrettelagt, så der kan opnås størst mulig fleksibilitet gennem hele forløbet. Det vil gøre det muligt for den enkelte elev at forfølge sin egen læringsstil og læringstempo. Der vil derfor være elever, der på samme tid arbejder med praktiske projekter og andre der arbejder med informationssøgning til et givent projekt. Metodikken vil løbende blive tilpasset udviklingen hos den enkelte elev. 5

66, 68 49-55, 12, stk. 3 Sammenhængen mellem skoleuddannelse og praktikuddannelse Undervisningen vil søge at skabe sammenhæng mellem den virkelighed eleverne arbejder under i virksomheden og den teoretiske baggrund der er i matematikken. Der foregår en løbende dialog med det lokale uddannelsesudvalg om undervisningens indhold og betingelser. Elevplan Eleven kan selv via elevplan følge sin kompetenceudvikling og indskrive relevant portfolio. Undervisningsmål Målet med undervisningen er at eleven: Kan arbejde med tal og anvende enkle formeludtryk, Genkende matematiske problemstillinger, både i faglig og almen sammenhæng, Eleven kan omsætte problemer til matematiske modeller der kan løses, Og eleven kan anvende hjælpemidler og dokumenterer matematiske løsningsmetoder. Se skema 1 og/eller 2 og/eller 3 (A, B) www.traeuddannelser.dk 6

18, 49-55 341 bilag 1-6 og 2, stk. 3 Undervisningsindhold Undervisningen viser matematikkens anvendelse i praksis og giver samtidig eleven mulighed for at vedligeholde og udbygge sine matematiske kompetencer. Der arbejdes med tal og symbolbehandling gennem fire regningsarter. Der arbejdes med arealberegning i relation til praktiske opgaver og mængdeberegning i forhold til materialeforbrug. 12 og 50 Undervisningens organisering For at den enkelte elev kan følge uddannelsens mål i relation til sin egen uddannelsesplan, arbejdes med delemner og projekter, der muliggør individuelle læringsforløb. Undervisningen er derfor organiseret som en vekslen mellem lærerstyrede forløb og mere individuelle forløb. 49, stk. 1 Undervisningsform(er) Valgmuligheder til afkrydsning? Undervisningen tager udgangspunkt i det projektorienterede. I hvert projekt/temaforløb kan indgå: -lærerstyret klasseundervisning -individuel vejledning og undervisning -selvstændigt arbejde -gruppearbejde. Eleverne arbejder både selvstændigt og i mindre grupper med opgaveløsninger, informationssøgning og de praktiske forløb. Der kan i perioder forekomme hjemmearbejde i 7

forbindelse med de enkelte projektforløb. Dette vil dog kun være i mindre omfang.. 8

Undervisningsmaterialer Samtlige lærebøger for Træfagenes Byggeuddannelse Firmaanvisninger, samt SBIanvisninger vil være til stede. Endvidere matematik for Bygge og Anlæg, Erhvervssskolernes Forlag. www.woodweb.dk Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri og Teknologi Uddannelse Træfagenes Byggeuddannelse Speciale Tømrer Læringsaktivitet / Forløb / Materialeforståelse Lektioner 2 uger Fag / Aktivitet / Projekt 49-55, 20, 22, 24, 14, stk. 1 Læreplansfag mv. i forløbet Grundfag Områdefag Obligatorisk/bundne specialefag Materialeforståelse, vejledende uddannelsestid 2 uge Faget integreres/gennemgås så vidt muligt i forbindelse med den enkelte elevs arbejde med udgangspunkt i de praktisk baserede projekter. 1 og 5, stk. 3, pkt. 3 Sammenhængen mellem didaktiske og metodiske overvejelser og formålet Formålet med faget er at: valg, anvendelse, bearbejdning og bortskaffelse af materialer sker så kvalificeret som muligt, såvel teknisk, økonomisk som miljø- og arbejdsmiljømæssigt. Eleverne skal også tilegne sig viden om relevante materialer oprindelse, opbygning, struktur, egenskaber og anvendelsesmuligheder. Dette kræver såvel teoretiske som praktiske tilgange og for elever vil det være relevant at tage problemerne op i forhold til de praktiske 9

66, 68 49-55, 12, stk. 3 Sammenhængen mellem skoleuddannelse og praktikuddannelse projekter der arbejdes med. Også her er det vanskeligt at adskille de enkelte læringselementer i forhold til den enkelte elevs forudsætninger. Der vil derfor være elever, der på samme tid arbejder med praktiske projekter og andre der arbejder med informationssøgning til et givent projekt. Metodikken vil løbende blive tilpasset udviklingen hos den enkelte elev. Fagets elementer skal styrke elevens viden om og holdninger til materialer og deres anvendelse. Dette gælder særligt miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold hvad enten det foregår som en del af undervisningen, eller i praktikdelen i virksomheden. Elevplan Eleven kan selv via elevplan følge sin kompetenceudvikling og indskrive relevant portfolio. Undervisningsmål Målet med undervisningen er at eleven: - kan overholde gældende regler og sikkerhedsforskrifter i forbindelse med anvendelse og bearbejdning af forskellige materialer - kan anvende materialeteknologiens relevante begreber og terminologier i erhvervsfaglige sammenhænge - søge informationer om materialer tekniske, miljø- og arbejdsmiljømæssige samt økonomiske specifikationer i skriftlige og elektroniske medier. Se skema 1 og/eller 2 og/eller 3 (A, B) www.traeuddannelser.dk www.elevplan. dk 10

18, 49-55 341 bilag 1-6 og 2, stk. 3 Undervisningsindhold Undervisningen omfatter teoretisk gennemgang af grundlæggende elementer og principper samt praktiske opgaver, hvor eleverne anvender det indlærte i forbindelse med undervisningens praktiske opgaver. Undervisningen omfatter: råmaterialer og grundstoffer samt materialers fysiske og kemiske egenskaber. 12 og 50 49, stk. 1 Undervisningens organisering Undervisningsform(er) For at den enkelte elev kan følge uddannelsens mål i relation til sin egen uddannelsesplan, arbejdes med delemner og projekter, der muliggør individuelle læringsforløb. Undervisningen er derfor organiseret som en vekslen mellem lærerstyrede forløb og mere individuelle forløb. Undervisningen tager udgangspunkt i det projektorienterede. I hvert projekt/temaforløb kan indgå: -lærerstyret klasseundervisning -individuel vejledning og undervisning -selvstændigt arbejde -gruppearbejde. Eleverne arbejder både selvstændigt og i mindre grupper med opgaveløsninger, informationssøgning og de praktiske forløb. Der kan i perioder forekomme hjemmearbejde i forbindelse med de enkelte projektforløb. Dette vil dog kun være i mindre omfang. 11

Undervisningsmaterialer Samtlige lærebøger for Træfagenes Byggeuddannelse, Firmaanvisninger, samt SBIanvisninger vil være til stede. Diverse bekendtgørelser ang. arbejdsmiljø, brugs og sikkerhedsanvisninger vedr. udstyr og maskineri. Håndbøger for sikkerhedsgruppen; Bygge og Anlæg samt diverse arbejdshygiejniske brugsanvisninger og faktablade. www.woodweb.dk Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri og Teknologi Uddannelse Træfagenes Byggeuddannelse Speciale Tømrer Læringsaktivitet / Forløb Produktudvikling, produktion og Lektioner 1 uge / Fag / Aktivitet / Projekt service 49-55, 20, 22, 24, 14, stk. 1 Læreplansfag mv. i forløbet Grundfag Områdefag Obligatorisk/bundne specialefag Produktudvikling, produktion og service, vejledende uddannelsestid 1 uge Faget integreres/gennemgås så vidt muligt i forbindelse med den enkelte elevs arbejde med udgangspunkt i de praktisk baserede projekter. 1 og 5, stk. Sammenhængen mellem didaktiske og metodi- Formålet med faget er at kombinere fagets praktiske og teoretiske aspekter. Gennem dette skal eleven opnå en forståelse af faglig og me- 12

3, pkt. 3 ske overvejelser og formålet todisk korrekthed. Der skal arbejdes med områder som; produktudvikling, kvalitet, service og logistik og det vil være naturligt at dette foregår i en vekslen mellem teoretiske funderede emner og de praktiske øvelser/opgaver. 66, 68 Sammenhængen mellem skoleuddannelse og praktikuddannelse Dette kræver såvel teoretiske som praktiske tilgange og for elever vil det være relevant at tage problemerne op i forhold til de praktiske projekter der arbejdes med. Også her er det vanskeligt at adskille de enkelte læringselementer i forhold til den enkelte elevs forudsætninger. Der vil derfor være elever, der på samme tid arbejder med praktiske projekter og andre der arbejder med informationssøgning til et givent projekt. Metodikken vil løbende blive tilpasset udviklingen hos den enkelte elev. Fagets emner skal styrke elevens viden om og holdninger til produkter og udvikling af produkter/ydelser, den tilknyttede kvalitet og service. Dette skal kunne anvendes i det senere praktiske arbejdsliv. Målet med undervisningen er at eleven kan: - anvende strukturerede teknikker i forbindelse Elevplan Eleven kan selv via elevplan følge sin kompetenceudvikling og indskrive relevant dokumentation. Undervisningsmål Se skema 1 og/eller 2 og/eller 3 (A, B) www.traeuddannelser.dk 13

49-55, 12, stk. 3 med udvikling og fremstilling af produkter eller serviceydelser inde for den relevante branche - redegøre for behov og faktorer, som nødvendiggør produktudvikling - anvende viden om den teknologiske udvikling af et eller flere produkter - planlægge og udføre fremstillingen af et eller flere produkter selvstændigt. www. elevplan 14

18, 49-55 341 bilag 1-6 og 2, stk. 3 12 og 50 49, stk. 1 Undervisningsindhold Undervisningens organisering Undervisningsform(er) Undervisningen omfatter teoretisk gennemgang af grundlæggende elementer og principper samt praktiske opgaver, hvor eleverne anvender det indlærte i forbindelse med undervisningens praktiske og teoretiske opgaver. Undervisningen omfatter: 1. Produktudvikling fra strategi til produkt 2. Kvalitet: Selvevaluering af plan, proces og arbejdsresultat 3. Service: personlig kundekontakt 4. Logistik Målstyring og leverance Der lægges vægt på at eleven arbejder med dokumentation af sit arbejde. For at den enkelte elev kan følge uddannelsens mål i relation til sin egen uddannelsesplan, arbejdes med delemner og projekter, der muliggør individuelle læringsforløb. Undervisningen er derfor organiseret som en vekslen mellem lærerstyrede forløb og mere individuelle forløb. Mindst et arbejde skal repræsenterer en individuel opgaveløsning, hvor eleven dokumenterer sine kompetencer ved faglig og metodisk korrekthed i forhold til fagets mål. De enkelte opgaver vil blive fastlagt ud fra den enkeltes elevs læringsstil og kompetencer. Undervisningen tager udgangspunkt i det projektorienterede. I hvert projekt/temaforløb kan indgå: 15

-lærerstyret klasseundervisning -individuel vejledning og undervisning -selvstændigt arbejde -gruppearbejde. Eleverne arbejder både selvstændigt og i mindre grupper med opgaveløsninger, informationssøgning og de praktiske forløb. Der kan i perioder forekomme hjemmearbejde i forbindelse med de enkelte projektforløb. Dette vil dog kun være i mindre omfang. Undervisningsmaterialer Relevante materialer, der dækker de aspekter der vil være aktuelle for den enkeltes arbejde med faget, vil være til rådighed. Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri og Teknologi Uddannelse Træfagenes Byggeuddannelse Speciale Tømrer Læringsaktivitet / Forløb / Samfundsfag Lektioner 1,5 uge Fag / Aktivitet / Projekt Læreplansfag mv. i forløbet Grundfag Områdefag Samfundsfag, vejledende uddannelsestid 1,5 uge 49-55, 20, 22, 24, 14, stk. 1 Obligatorisk/bundne specialefag Sammenhængen Formålet med faget er, at eleverne opnår indsigt 16

1 og 5, stk. 3, pkt. 3 66, 68 mellem didaktiske og metodiske overvejelser og formålet Sammenhængen mellem skoleuddannelse og praktikuddannelse og færdigheder i samfundets opbygning, samfundsøkonomien og de beslutningsprocesser, som er styrende. Faget bidrager til elvernes demokratiske og kulturelle dannelse med de samfundsmæssige kompetencer, der indgår deri. Faget skal udbygge elevernes kendskab til internationale organisationer og verdenssamfundet. Under skal indeholde elementer, der kan relateres til både nationale og internationale problemstillinger. For at skabe interesse for faget kan der med fordel tages udgangspunkt i elevens egne oplevelser, f. eks. fra rejser eller familiære relationer eller måske praktikvirksomhedens situation. Der bør inddrages helt aktuelle problemstillinger der belyses gennem pressen. Der skal arbejdes med faglige emner som politik, økonomi, arbejdsmarkedsforhold og det vil være relevant at tage udgangspunkt i aktuelle problemstillinger og derefter afdække baggrund for udviklingen i samfundet om gennem årene. Eleverne bør bidrage aktivt i planlægning, udvælgelse af emner og i gennemførelse af forløbene. Der kan evt. indlægges dagens Klumme som kan være et elevindlæg af helt aktuel karakter. Der kan tages udgangspunkt i aktuelle oplevelser og begivenheder fra elevernes praktikplads eller den aktuelle arbejdsmarkedspolitiske situation 17

49-55, 12, stk. 3 Elevplan Eleven kan selv via elevplan følge sin kompetenceudvikling og indskrive relevant portfolio. Undervisningsmål Målet med undervisningen er at eleven: - får kendskab til hovedlinier i national og international økonomi og politik herunder internationale relationer og konfliktløsning. - får kendskab til den voksende internationaliserings betydning for Danmark herunder inddrage EU-samarbejdet. - får kendskab til grundlæggende sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourceanvendelse i globalt perspektiv. - får kendskab til internationaliseringens betydning for danske virksomheder, herunder samarbejde inden for teknologi og teknik. - får kendskab til den internationale arbejdsdeling og betydning heraf for det danske arbejdsmarked. - kan søge informationer om samfundsmæssige forhold i skriftlige og elektroniske medier. Se skema 1 og/eller 2 og/eller 3 (A, B) www.elevplan. dk 18, 49- Undervisningsindhold Undervisningen skal indeholde elementer, der kan relateres til både nationale og internationale problemstillinger, og belyse organisationer og 18

55 341 bilag 1-6 og 2, stk. 3 12 og 50 49, stk. 1 Undervisningens organisering Undervisningsform(er) bevægelsers muligheder for og interesse i at påvirke den politiske beslutningsproces. Undervisningen behandler grundlæggende politiske interesser og interessemodsætninger i dansk og internationalt perspektiv. I emnet økonomi behandles grundlæggende udbud og efterspørgsel, naturressourcer, produktionsfaktorer, teknologi og udvidede økonomiske kredsløb. Arbejdsmarkedsforhold berører det danske arbejdsmarkeds konkurrence på det internationale marked, arbejdskraftens fri bevægelighed og outsourcing. Undervisningen er organiseret som en vekslen mellem lærerstyrede forløb og mere individuelle forløb. Sammenhængen mellem de forskellige emner i faget synliggøres ved at faget behandles i brede termer, men med fokus på enkelte afgørende faktorer. Undervisningen vil i høj grad lægges op som deltagerstyrede forløb, hvor der arbejdes i grupper med emner fra fagets indholdsbeskrivelse. Undervisningen tager udgangspunkt i det projektorienterede. I hvert projekt/temaforløb kan indgå: -lærerstyret klasseundervisning -individuel vejledning og undervisning -selvstændigt arbejde -gruppearbejde. Eleverne arbejder både selvstændigt og i mindre grupper med opgaveløsninger, informati- 19

Fagbilag maj 2006 onssøgning og de praktiske forløb. Der kan i perioder forekomme hjemmearbejde i forbindelse med de enkelte projektforløb. Dette vil dog kun være i mindre omfang. Dokumentation Eleven udarbejder en dokumentation af arbejdet med faget. Eleverne skal kunne inddrage elementer fra mindst 2 af hovedområderne i faget. 20

Undervisningsmaterialer Der vil være diverse undervisningsmaterialer til rådighed og eleverne kan selv søge gennem medier, Internet, aviser og anden nyhedsformidling. Materiale fra ministerier og de politiske organisationer vil kunne anvendes. Derudover er der opslagsbøger, statistikker mm. til rådighed. Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri og Teknologi Uddannelse Træfagenes Byggeuddannelse Speciale Tømrer Læringsaktivitet / Forløb / Iværksætteri og innovation Lektioner 1 uge Fag / Aktivitet / Projekt 49-55, 20, 22, 24, 14, stk. 1 Læreplansfag mv. i forløbet Grundfag Områdefag Obligatorisk/bundne specialefag Iværksætteri og innovation, vejledende uddannelsestid 1 uge Faget integreres/gennemgås så vidt muligt i forbindelse med den enkelte elevs arbejde med udgangspunkt i de praktisk baserede projekter. 1 og 5, stk. 3, pkt. 3 Sammenhængen mellem didaktiske og metodiske overvejelser og formålet Formålet med faget er, at eleverne kan starte egen virksomhed eller medvirke til udvikling og innovation i virksomheder på det private og offentlige arbejdsmarked samt får kendskab til erhvervsjura i forbindelse med produktudvikling. For at motivere eleverne til arbejdet med disse emner, kan der tages udgangspunkt i den enkelte elevs egen praktikvirksomhed eller i ele- 21

vens egen idé til start af virksomhed. Men også elementer med videreudvikling eller problemløsning af erkendte problemer fra det faglige felt, kan være udgangspunktet for arbejde med faget. Gennem arbejdet med de enkelte elementer, mål, i undervisningen gennemarbejdes virksomhedsetablering og struktur. Da enkelte emner kan være vanskelige eller abstrakte for eleverne at håndtere, kan der med fordel tages udgangspunkt i meget konkret cases og faget kan derfra bredes ud til flere facetter i de samlede mål for undervisningen. 66, 68 Sammenhængen mellem skoleuddannelse og Dette kræver såvel teoretiske som praktiske tilgange og for elever vil det være relevant at tage problemerne op i forhold til de praktiske projekter der arbejdes med. Også her er det vanskeligt at adskille de enkelte læringselementer i forhold til den enkelte elevs forudsætninger. Der vil derfor være elever, der på samme tid arbejder med praktiske projekter og andre der arbejder med informationssøgning til et givent projekt. Metodikken vil løbende blive tilpasset udviklingen hos den enkelte elev. Fagets elementer skal styrke elevens viden om etablering af virksomhed og derfor kan er drages paralleller til den enkelte elevs egen prak- 22

praktikuddannelse tikvirksomhed. Sammenhængen kan derfor være et særligt element i virksomhedsstruktur, arbejdsplanlægning og flow eller en særlig produktionsform. 49-55, 12, stk. 3 Elevplan Eleven kan selv via elevplan følge sin kompetenceudvikling og indskrive relevant portfolio. Undervisningsmål Målet med undervisningen er at eleven: - får kendskab til innovations- og iværksætterog selvstændighedsbegrebet - kan gøre rede for etableringsforhold, herunder for virksomhedens daglige drift, finansieringsmuligheder, og for vilkår ved virksomhedens ophør. - kan gøre rede for forskellige organisatoriske principper i virksomheden, herunder for beslutningsprocesser og samarbejdsformer på forskellige niveauer. - opnår indsigt i dansk erhvervsstruktur og dens forskydninger, herunder sådanne som helt eller delvist følger af internationale forhold. Se skema 1 og/eller 2 og/eller 3 (A, B) www.elevplan. dk 23

18, 49-55 341 bilag 1-6 og 2, stk. 3 12 og 50 49, stk. 1 Undervisningsindhold Undervisningens organisering Undervisningsform(er) Undervisningen omfatter teoretisk gennemgang af virksomhedens etablering, virksomhedens organisatoriske struktur, erhvervsstruktur, samt etablering af egen virksomhed og innovationsredskaber - og processer. For at den enkelte elev kan følge uddannelsens mål i relation til sin egen uddannelsesplan, arbejdes med delemner og projekter, der muliggør individuelle læringsforløb. Undervisningen er derfor organiseret som en vekslen mellem lærerstyrede forløb og mere individuelle forløb. Undervisningen kan være arrangeret som case-forløb, hvor den enkelte eller en gruppe af elever arrangerer sig som en selvstændig virksomhed med idégrundlag og organisering. Der kan aftales besøg af en virksomhedskonsulent eller besøg i en virksomheds med tilknytning til etablering af egen virksomhed. Undervisningen tager udgangspunkt i det projektorienterede. I hvert projekt/temaforløb kan indgå: -lærerstyret klasseundervisning -individuel vejledning og undervisning -selvstændigt arbejde -gruppearbejde. Eleverne arbejder både selvstændigt og i min- 24

dre grupper med opgaveløsninger, informationssøgning og de praktiske forløb. Der kan i perioder forekomme hjemmearbejde i forbindelse med de enkelte projektforløb. Dette vil dog kun være i mindre omfang. 25

Undervisningsmaterialer Der vil være diverse undervisningsmaterialer til rådighed og eleverne kan selv søge gennem medier, Internet, og via organisationer. Materiale fra ministerier og de faglige organisationer vil kunne anvendes. Der kan søges materialer fra diverse iværksætterprogrammer Derudover er der opslagsbøger, statistikker mm. til rådighed. Odense Tekniske Skole Afdeling Byggeri og Teknologi Uddannelse Træfagenes Byggeuddannelse Speciale Tømrer Læringsaktivitet / Forløb / Fremmedsprog Lektioner 2 uger Fag / Aktivitet / Projekt 49-55, 20, 22, 24, 14, stk. 1 Læreplansfag mv. i forløbet Grundfag Områdefag Obligatorisk specialefag 1 og 5, stk. 3, pkt. 3 Sammenhængen mellem didaktiske og metodiske overvejelser og formålet Fremmedsprog, vejledende uddannelsestid 2 uger Formålet med faget er at styrke elevens internationale og kommunikative kompetence, så eleven kan læse, skrive, tale og lytte til og forstå fremmedsproget i jobmæssige, samfundsmæssige og almene sammenhænge. Faget styrker elevens forudsætninger for at kunne varetage arbejdsopgaver, hvori fremmed- 26

sprog indgår og for at kunne fungere som medarbejder og borger i et internationaliseret arbejdsmarked. På flere felter er der en sammenhæng til andre grundfag og de faglige områdefag, så derfor kan undervisningen tage udgangspunkt i såvel nogle fagspecifikke elementer som i en bredere tilgang til fremmedsprog som en nødvendig kompetence. Da der erfaringsmæssigt er stor variation i elevernes sproglige niveau, skal der lægges op til undervisningsdifferentiering, hvor der sikres udfordringer for den enkelte. Tekstvalg, arbejdsformer og opgavetyper vil derfor varierer meget. Det kan være nødvendigt at aftale individuelle forløb i forhold til det materiale der arbejdes med i undervisningen. Undervisningen vil rumme en række faglige emner der tager udgangspunkt i fagets forskellige discipliner og derfor vil der være elementer alle elever skal gennemarbejde uanset deres uddannelsesniveau i øvrigt. Faget kan tages på flere niveauer, som aftales med den enkelte elev. Elevplan Eleven kan selv via elevplan følge sin kompetenceudvikling og indskrive relevant portfolio. Undervisningsmål Målet med undervisningen er at eleven kan: - anvende fremmedsproget hensigtsmæssigt i Se skema 1 og/eller 2 og/eller 3 (A, B) www.elevplan. dk 27

49-55, 12, stk. 3 almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv - anvende et enkelt sprog i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv - anvende enkle, hensigtsmæssige tale-, skrive-, lytte- og læsestrategier - anvende såvel verbale som nonverbale strategier - dokumentere forståelse af talt sprog i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv - læse og dokumentere forståelse af enkle tekster på fremmedsproget - formulere enkle meddelelser hentet fra erhvervsliv og dagligdag - tale i enkelt sprog om almene, samfundsmæssige og erhvervsfaglige forhold på fremmedsproget - genkende og tale om forskelle og ligheder i mellem egen og andres kultur - begynde at anvende sproglig opmærksomhed i almindelige situationer fra erhvervslivet og dagligdag - anvende IT til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion. 28

18, 49-55 341 bilag 1-6 og 2, stk. 3 12 og 50 49, stk. 1 Undervisningsindhold Undervisningens organisering Undervisningsform(er) Undervisningen tager udgangspunkt i enhver for tekst, både fiktion og sagprosa og der arbejdes med erhvervsfaglige og erhvervsmæssige forhold, samfund og kulturforhold, samt almene og personlige forhold. Den enkelte elev arbejder endvidere med et individuelt emne inden for fagets indholdsområde gennem indholdsmæssig fordybelse eller bredde. Emnet, der skal aftales mellem den enkelte elev og læreren, skal dokumenteres af eleven og danne grundlag for en præsentation til eksamen. For at den enkelte elev kan følge uddannelsens mål i relation til sin egen uddannelsesplan, arbejdes med delemner og projekter, der muliggør individuelle læringsforløb. Undervisningen er derfor organiseret som en vekslen mellem lærerstyrede forløb og mere individuelle forløb. Undervisningen vil skifte mellem -lærerstyret klasseundervisning -individuel vejledning og undervisning -selvstændigt arbejde -gruppearbejde. Eleverne arbejder både selvstændigt og i mindre grupper med opgaveløsninger, informationssøgning og de praktiske forløb. Der kan i perioder forekomme hjemmearbejde i forbindelse med de enkelte projektforløb. 29

Dette vil dog kun være i mindre omfang. 30

Undervisningsmaterialer Der stilles undervisningsmaterialer til rådighed i form af tekster, fagligt relevant lærebogsmateriale. Eleverne kan selv bidrage med materiale der relaterer sig til de individuelle opgaver/dokumentation. Der er ordbøger, relevante opslagsbøger og ITudstyr til rådighed. 31

For samtlige grundfag gælder. Kompetencevurdering og merit Der foretages en løbende vurdering af elevens kompetenceudvikling gennem elevens adfærd og optræden i forbindelse med gennemførelse af de praktiske/teoretiske opgaver og projekter. Der gives merit på baggrund af bekendtgørelse om merit i erhvervsuddannelserne, dog således at de for uddannelsen relevante emner skal kunne opfyldes. Afgørelse vedr. evt. merit træffes på baggrund af den enkelte leves kvalifikationer. Se skema 1 og/eller 2 og/eller 3 (A, B) 49, stk. 1 49, stk. 3 Differentiering Den enkelte elev har mulighed for at tilrettelægge eller få tilrettelagt egne forløb, hvor dette vil være mest hensigtsmæssigt i forhold til den enkeltes læringsmønstre. Der arbejdes med forskellige undervisningsmetoder, individuel, team og der gives mulighed for supplerende undervisning. Der sikres at den enkelte elev hele tiden har faglige udfordringer der kan styrke hans/hendes kompetencer i forhold til uddannelsens overordnede mål. Elevindflydelse på undervisningen Eleverne inddrages i forløbet i forhold til deres reelle behov for kompetenceudvikling. Den enkelte elev kan arbejde individuelt på opgaver af forskellig sværhedsgrad efter nærmere aftale med underviser. 32

Elevens arbejdstid Lokaler og Udstyrsbehov (læringsmiljø) Elevens arbejdstid vil i gennemsnit svare til 37 arbejdstimer. Normalt vil den lærerdækkede undervisningstid være 35-37 lektioner/uge. Den resterende tid er afsat til individuelt arbejde, dels på skolen og dels som hjemmearbejde. Praktiklokale med min 20 m2 pr elev og teorilokale med min. 4m2 pr. elev. Der er endvidere lokaler til informationssøgning såvel via ITK som bibliografisk. Evt. link til Skema 1 og/eller 2 Publiceret web 26. februar 2007 33