Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært med baggrund i det seneste statusmøde, møde med to-sprogskonsulenterne, den seneste statusanalyse og evalueringen af arbejdet med de skolepolitiske mål i skoleåret 2010-2011. Faglig vurdering Styrker Udviklingspotentialer Generel faglig vurdering Vores store styrke er, at vi har nogle meget dygtige elever med god forældreopbakning og nogle meget velkvalificerede og engagerede lærere og pædagoger. Hareskov Skole er fortsat i stand til at tiltrække og fastholde uddannede og kompetente lærere og pædagoger. Det er en stor styrke, at skolen har et godt ry, og der er stor søgning fra elever fra egen kommune og nabokommuner. eamsamarbejdet har stor betydning for det faglige miljø, for synergieffekten i forhold til elevernes personlige og faglige udvikling, samarbejde i forhold til forældrene og samarbejdet med pædagogerne i Fritidshjemmet og Fritidsklub. På baggrund af prognoser om faldende elevtal ser det ikke ud til, at vi skal ansætte nye lærere i de kommende år. Derfor vil det blive nødvendigt at efteruddanne lærere til at opnå de kompetencer, vi får brug for. Her tænkes blandt andet på fysik. En af vores lærere påbegynder linjefagsuddannelse i fysik i august 2011. Vi ønsker fortsat at styrke arbejdet med undervisningen af børn med særlige forudsætninger. Samtidig kan vi forudse, at inklusionsarbejdet omkring elever med særlige behov fortsat kræver et stort fokus. I forhold til arbejdet med teamene ønsker vi at sætte fokus på arbejdet med børn med særlige behov og børn med særlige forudsætninger. Vi ønsker at anvende facilitatorer, således at teamene bliver bedre til at agere i forhold til disse børn. Det kunne være konsulenter fra ADHDcentret eller evt. konsulenter fra Familiehuset, som kan hjælpe teamene med at klarlægge elevernes ressourcer og interaktionen mellem de voksne for at fremme elevernes læring, udvikling og trivsel. Vi vil gerne iværksætte dette
på 0. og 1. årgang. Specialpædagogisk bistand, herunder holddannelse Vores lærere giver udtryk for, at de påskønner, at der er højt til loftet på Hareskov Skole fagligt, pædagogisk og metodisk. Lærerne er godt i gang med en god proces omkring opfølgning på diverse test (dansk/matematik) og evaluering. Både lærere og elever er meget I kyndige og bruger I i den daglige undervisning. Vi har meget fokus på at bruge cd-ord, og det introduceres for alle elever i børnehaveklassen og er dermed et naturligt redskab i undervisningen. Vi arbejder særdeles målrettet mod, at alle elever kan læse efter 1. klasse. Vi har nu to uddannede Reading Recovery lærere. Der er stor vilje og interesse for at arbejde med forskellige evalueringsformer. I forhold til vejledning og sparring omkring undervisning har vi nu to læsevejledere, hvoraf den ene også fungerer som undervisningsvejleder. Vi har også en matematikvejleder. Vi har formået at inkludere mange elever med forskellige behov. Indsatsen omkring børn med særlige behov er i højere grad blevet systematiseret, og vi har nogle særdeles dygtige resursepersoner på skolen, herunder vores resursepersoner omkring læsning og matematik. Vi vil i ledelsen blive endnu tydeligere i arbejdet med at opstille og synliggøre skolens pædagogiske udviklingsmål. Vi vil arbejde på at blive mere anerkendende i alle relationer. Vi har indkøbt flere bærbare computere og projektorer og er i fuld gang med at implementere dem i klasserne. Vi arbejder fortsat på at intensivere arbejdet omkring evaluering, herunder arbejdet med elevplanerne. Ikke mindst set i lyset af vores fokus på børn med særlige forudsætninger, hvor det er vigtigt at have differentierede mål i undervisningen. Vi forventer, at pædagogernes medvirken i undervisningen fra det kommende skoleår vil være med til at højne fagligheden og styrke inklusionsarbejdet i indskolingen. Vi ønsker fortsat at have fokus på holddelingen og udvikle mulighederne i forhold til differentiering og inklusion. Vi imødeser, at vi får flere og flere børn med særlige behov, og dette stiller store krav til kompetenceudvikling, som vi fortsat skal have fokus på.
Vi har en høj grad af velvilje og interesse blandt personalet for at arbejde med børn med særlige behov og forudsætninger. Vi er meget stolte over arbejdet i vores læseklasser, hvor det enkelte barn bliver mødt med tilpas forstyrrelse og udfordring i forhold til barnets kompetencer. Denne specialviden, som er opnået via arbejdet i læsehuset, nyder resten af skolen godt af. Vi finder, at det er en stor styrke, at pædagoger og lærere arbejder sammen om det enkelte barns udviklingspotentiale sammen med barnets forældre. August 2011 opretter vi en tale-høreklasse på Hareskov Skole. Det er elever, som tidligere har været i eksterne tilbud, som således nu skal inkluderes lokalt. Vi opfatter børnene fra tale-høretilbuddet og læsetilbuddet som en gruppe, hvor undervisningen tilrettelægges ud fra det enkelte barns udviklingspotentiale og komptencer. Vi skal fortsat være opmærksomme på, at børn med særlige forudsætninger også kræver stort fokus. Dansk som andetsprog osprogede børn bliver meget hurtigt inkluderet på Hareskov Skole. Vi har meget få tosprogede elever. Vi ønsker at se det enkelte barn ud fra dets potentialer og kompetencer og vil fortsat arbejde for at give alle børn lige vilkår.
HARESKOV SKOLES ARBEJDE MED DE FÆLLES- KOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE 2010 2011 Faglighed At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem en differentieret undervisning S Der er fokus på inkludering af elever med særlige forudsætninger (EMSF). Sammenhæng Der er etableret samarbejde med Syvstjerneskolen omkring arbejdet med EMSF. Der har været fælles oplæg med gæsteforelæser fra England for de to skoler. M Mål (konkretisering af ovenstående mål) iltag En gruppe lærere fra de to skoler har været på studiebesøg i London. Der har efterfølgende været afholdt en workshop med lærerne fra Hareskov Skole og Syvstjerneskolen. Alle elever udfordres optimalt gennem undervisningsdifferentiering. Der er fokus på undervisningsdifferentiering og videre udvikling af hidtidige tiltag. Der sættes fokus på EMSF ved oplæg i pædagogisk råd. De enkelte team arbejder med yderligere udvikling af undervisningsdifferentiering, målsætning og evaluering. Der arbejdes med mindst et planlagt forløb i skoleåret 2010-11. egn E Evaluering Differentieringstiltagene fremgår af kvartals- og elevplaner. Der er ro og arbejdsglæde i hverdagen. Lærerne fra de to skoler mødes til fælles evaluering.
Evalueringsmetode: Videndeling og aftaler om det videre forløb samt opstilling af nye mål. Der evalueres med eleverne gennem elevsamtaler. Hvordan er det gået? Ledelsen evaluerer med lærerne på teamsamtalerne. Forløbet omkring børn med særlige forudsætninger er forløbet særdeles godt. Der har været fokus på undervisningsdifferentiering og videre udvikling af hidtidige tiltag. Der har været fokus på EMSF ved oplæg i pædagogisk råd. De enkelte team har arbejdet med forløb vedrørende yderligere udvikling af undervisningsdifferentiering, målsætning og evaluering. Forløbet har været planlagt og udført i skoleåret 2010-11. Der har været afholdt en fælles workshopdag for de to skoler, hvor lærerne delte viden og erfaring med hinanden om de enkelte forløb. Hvordan følges der op på målet? Lærerne har evalueret ovenstående forløb på et pædagogisk rådsmøde, og de gav udtryk for, at de gerne vil fortsætte dette arbejde ved bla. at gentage workshoppen med videndeling. Vi vil som ledelse fortsat have fokus på undervisningen af børn med særlige forudsætninger, og vi vil således i det kommende skoleår understøtte planlægningen og udførelsen af disse undervisningsforløb. FFO S Sammenhæng M Mål (konkretisering af ovenstående mål) FFO indføres Fælles indskoling herunder sammenhæng med Gasværket. Skole og fritidstilbud har fælles pædagogiske visioner og mål.
iltag Opbygning og organisering. Forventningsafstemning om hvad vi er fælles om. Fælles pædagogiske dag. egn E Evaluering Hvordan er det gået? Opbygning/udvikling af teamstruktur i forhold til den nye målsætning. At indskolingen indretter sig i de fælles lokaler. At lærere og pædagoger i højere grad opfatter hinanden som ligeværdige kollegaer og fx husker at tilrettelægge møder og samtaler sammen. Den nye struktur og samarbejdet evalueres på teammøder. FFO er indført pr. 1. januar 2011. Vi har i vores teamledelse udarbejdet følgende visioner om rammerne for samarbejdet: Overordnet mål for samarbejdet mellem pædagoger og lærere i indskolingen på Hareskov Skole: Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber Rammerne for samarbejdet mellem pædagoger og lærere Samarbejdet mellem lærere og pædagoger tager udgangspunkt i den gruppe børn, som de er fælles om (årgangsteam). Hovedopgaven for samarbejdet er at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer for alle børn. For at optimere læringen og sikre trivslen hos børnene, kan opgaven i de enkelte team være forskellig. Årgangsteamet består af de samme lærere og pædagoger i tre år, hvor de følger årgangen fra maj i 0. klasse til maj i 3. klasse. Pædagogerne følger børnene både i undervisningen og i fritidsdelen.
Ligeværdigt samarbejde Lærerne har ansvaret for undervisningen, men både lærere og pædagoger understøtter det læringsmæssige indhold. Samarbejdet er baseret på respekt og kommunikation. Fælles ansvarsområder: Inklusion rivsel på årgangen og i klassen Relationer ml. børn Udvikling af sociale kompetencer Forældresamarbejde Et årligt forældremøde. En årlig udviklingssamtale mellem børn, forældre, lærer og pædagoger (to i 0. årgang). Udvidet forældresamarbejde i forhold til børn med særlige behov og forudsætninger, eller hvor forældre, lærer eller pædagoger har en bekymring. Vi ønsker der udvikles fælles kurser/inspirationdage. eamsamarbejde herunder møder hver anden uge kl. 13.30-14.30. Her arbejdes med kompetenceudvikling, som forudsætter refleksion omkring den daglige praksis. Ledelsen prioriterer at være tæt på teamets samarbejde ved at deltage i teammøder jævnligt. eamet skal sikre sig, at dagsorden og referat sendes til alle i teamet og til ledelsen. At skabe rammer for videndeling og samtaler med udgangspunkt i den gode i historie. Der afholdes et årligt pædagogisk rådsmøde som fælles årsplanlægning. Derudover planlægges indskolingsfællesmøder.
I vores fælles teamledelse FFO/skole har vi arbejdet med vores ledelsesstruktur, både i forhold til ovenstående og i forhold til selve organiseringen af ledelsens arbejde og møder. Hvordan følges der op på målet? I det kommende år skal der skabes involvering og samarbejde omkring ovenstående i den fælles personalegruppe. Ledelsen vil følge processen tæt og have fokus gennem teammøder. S Sammenhæng M Mål (konkretisering af ovenstående mål) iltag egn E Evaluering Inklusion At vi i Furesø Kommune skal have endnu mere fokus på inkluderende praksis. Dette arbejde skal tage udgangspunkt i et samarbejde mellem alle involverede parter, barnet, forældrene, pædagoger, lærere, ledelse og eksterne samarbejdspartnere. Lærere og pædagogers kompetencer optimeres ud fra et anerkendende menneskesyn, således at vi i fællesskab bliver bedre i stand til at inkludere børn og skabe bedre trivsel for børn med særlige behov og særlige forudsætninger. Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse (diplommoduler). Fokus på inklusion på de fælles teammøder og på fælles pædagogisk workshop. At vi er i stand til at inkludere flere børn. Spørgeskemaundersøgelse for elever, medarbejdere og forældre.
Hvordan er det gået? Fem medarbejdere og fire ledere har taget et diplommodul i inklusion. Psykiatrifonden har været i FFO en og holdt oplæg 4 formiddage omkring konflikthåndtering, den svære samtale, udviklingsforstyrrelser og ADHD. Vi har haft oplæg og konsulentbistand fra Furesø Familiecenter i forhold til vejledning og sparring omkring børn med særlige behov, og vi har gjort brug af kommunens konsulenter i forhold til en række af vores børn med bla. ADHD og udviklingsforstyrrelser. FFO 2 har deltaget i en kursusrække udbudt af Furesø ADHD-center. Vi er godt i gang med en proces omkring inklusion af børn med særlige behov. Der arbejdes med synet på barnet, og den ramme vi tilbyder, så skolen/ffo en og fællesskabet omkring dette, tilpasses til barnet i højere grad end tidligere. Hvordan følges der op på målet? Vi har ikke gennemført en evaluering af arbejdet endnu, da vi ikke er så langt i processen, at vi kan interviewe børn, medarbejdere og forældre. Vi har holdt samtaler med vores medarbejdere, som omhandlede inklusion og deres rolle i det. Inklusion vil fortsat være et af vores helt store fokuspunkter i de bestræbelser, der er på at understøtte det enkelte barn. Vi vil således i vores kvalitetsrapport for det kommende skoleår beskrive, hvordan vi vil fortsætte vores arbejde med inklusion.
HARESKOV SKOLES ARBEJDE MED DE FÆLLES- KOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRE 2011-2012 Inklusion S Sammenhæng M Mål (konkretisering af ovenstående mål) iltag Vi har i Furesø Kommune fokus på inkluderende praksis. Dette arbejde skal tage udgangspunkt i et samarbejde mellem alle involverede parter: barnet, forældrene, pædagoger, lærere, ledelse og eksterne samarbejdspartnere. Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber. Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse. Vi har medarbejdere og ledere på diplommoduler i inklusion og en medarbejder på diplommodul i specialpædagogik. Vi har 11 medarbejdere, som skal på kursus om ADHD, samt fire medarbejdere på AMU-kursus om inklusion. Vi har konsulentbistand på 0. og 1. årgang med henblik på at styrke teamsamarbejdet i forhold til at løse inklusionsopgaver. Fokus på inklusion på de fælles teammøder og på fælles pædagogiske workshops. Vi har udstukket klare retningslinjer for sparring/rådgivning og visitationsprocedurer, så vi oplever en større sammenhæng med rådgivningsafdelingen. I det kommende skoleår er pædagogerne med i undervisningen i 24 timer pr. uge på en årgang. I 0. klasse er der pædagoger i alle 25 timer. egn At vi som udgangspunkt inkluderer alle børn, der bor i Hareskov Skoles skoledistrikt. At teamene omkring de enkelte årgange ser det som en fælles opgave og ansvar, at alle børn er en del af et fællesskab.
Vi har succes med at arbejde med holddeling og anvender i højere grad vores resurser til denne form for undervisning end til resursetimer til enkelte grupper af børn. Sprogbruget har ændret sig fra at tale om inklusion af enkelte børn til at tale om trivsel for alle børn. Vi oplever faglig stolthed og en høj grad af videndeling. Forældre og elever oplever, at det er trygt at gå i skole på Hareskov Skole. Forældre kan forvente en høj grad af forældreinvolvering for at lærerne kan tilrettelægge den bedste undervisning for det enkelte barn. Når inklusionen lykkes, vil vi opleve, at alle udviser en stor tolerence og forståelse for hinandens forskellige kompetencer og potentialer. Vores elever oplever, at der plads til alle på Hareskov Skole. E Evaluering I forhold til børnene, vil vi evaluere gennem undervisningsmiljøvurderinger og gennem spørgsmål vedr. inklusion og trivsel på de årlige elev/børnesamtaler. Vi ønsker at drøfte, hvad vi har opnået i forhold til inklusion med vores medarbejdere og forældre. Via skolebestyrelsen vil vi få en status på forældrenes opfattelse af arbejdet med inklusion og trivsel på de enkelte årgange. Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Vi evaluerer i forhold til medarbejdere ved teamsamtaler og på MUS-samtaler. Ikke klassedelt 0. klasse S De seneste år har vi på Hareskov Skole haft meget store klassekvotienter i 0. klasse, samtidig med at vi har inkluderet Sammenhæng børn med specielle behov. Det har betydet, at der er behov for at tilrettelægge undervisningen i mindre grupper med
M Mål (konkretisering af ovenstående mål) iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på måle? udgangspunkt i undervisningsdifferentiering. Vi ønsker at udskyde klassedannelse til, vi har større kendskab til børnenes faglige og sociale kompentencer og indbyrdes relationer. At skabe harmoniske og homogene 1. klasser, således at vi skaber større trivsel og sammenhæng i hele barnets skoletid. For at opfylde ovenstående ønsker vi at få større viden om barnets forudsætninger og potentialer inden klassedannelsen. Børnene bliver opdelt i basisgrupper, som er udgangspunkt for holddeling og differentiering. At vi har skabt 1. klasser som trives både fagligt og socialt. Klasserne opleves som dynamiske og med god synergi. Forløbet evalueres løbende gennem året med en følgegruppe bestående af forældre og personale. Elever med særlige forudsætninger S Der er fortsat fokus på at udfordre elever med særlige forudsætninger (EMSF). Sammenhæng Der er etableret samarbejde med Syvstjerneskolen omkring arbejdet med EMSF. Der har været fælles oplæg med gæsteforelæser fra England for de to skoler. En gruppe lærere fra de to skoler har været på studiebesøg i London. Der har efterfølgende været afholdt to workshop med lærerne fra Hareskov Skole og Syvstjerneskolen. Mål (konkretisering af ovenstående mål) iltag Alle elever udfordres optimalt gennem undervisningsdifferentiering. Det medfører, at alle elever bliver stillet opgaver, som modsvarer elevens kompetencer. Endvidere vil det medføre, at alle elever skal udfordres passende. Der er fokus på undervisningsdifferentiering og videreudvikling af hidtidige tiltag.
De enkelte team arbejder med yderligere udvikling af undervisningsdifferentiering, målsætning og evaluering. Der arbejdes med mindst et planlagt forløb i skoleåret 2011-12. Udviklingsgruppen involveres i tilrettelæggelse af tiltag. egn E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på måle? Differentieringstiltagene fremgår af kvartals- og elevplaner. Der er ro og arbejdsglæde i hverdagen. Som forældre kan man erfare, at eleverne ikke nødvendigvis arbejder med de samme opgaver. Eleverne profiterer af undervisningen, og dette kan ses på deres resultater f.eks ved test og afgangsprøver. Det fremgår ligeledes af lærernes løbende evaluering af den enkelte elevs fremskridt og udvikling, som formidles til elever og forældre via elevplaner m.v. Evalueringsmetode: Videndeling og aftaler om det videre forløb samt opstilling af nye mål. Ledelsen evaluerer med lærerne på teamsamtalerne Faglig læsning S Sammenhæng M Mål (konkretisering af ovenstående mål) iltag Da læsning er grundlaget for læring i alle fag, og vi ved, at den store indsats i indskolingen for at styrke læseindsatsen, har givet positive resultater, vil vi i skoleåret 2011-12 sætte fokus på den faglige læsning, så den positive læseudvikling følges op gennem hele skoleforløbet og i alle fag. At vores elever får en stor erfaring med at læse fagtekster. De skal undervises i at læse de forskellige genrer, så de får forståelse for og et godt udbytte af læsningen. Undervisningen i faglig læsning har det formål, at den skal styrke elevernes faglige viden og indsigt. Lærerne skal have viden om de forskellige komponenter i tekstforståelse. Der tilrettelægges en fælles kommunal dag med forskere fra Nationalt Videnscenter for Læsning, hvor alle lærere deltager.
Den 8. september, som er international læsedag, er på Hareskov Skole starten for dette års fokus på faglig læsning. Hele skolen vil i to lektioner udelukkende arbejde med faglig læsning. Skolens årgangsresurselærere vil læse undervisningsministeriets pjece Læsning i fagene og fremlægge den i teamene. egn E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på måle? Den pædagogiske udviklingsgruppe vil arbejde videre med tiltagene omkring faglig læsning. Eleverne får større udbytte af undervisningen og bliver bedre i stand til at tilegne sig fagligt indhold ved egen hjælp. Dette kan aflæses på test og afgangsprøver. Lærerne evaluerer løbende med eleverne om de faglige mål er nået. Udviklingsgruppen er med til at evaluere forløbet.