Greve Kommune Regnskab 2008
Greve Kommune Center for Økonomi & Analyse
INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Borgmesterens forord 3 Godkendelse/Revisionspåtegning 4 Læsevejledning 6 Regnskabsprincipper 7 Forklaringer til regnskabet 9 GENERELLE BEMÆRKNINGER Regeringsaftalen 12 Den økonomiske situation 13 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Økonomi- og Planudvalget 22 Teknik- & Miljøudvalget 32 Børne- og Ungeudvalget 44 Kultur- og Fritidsudvalget 59 Social- og Sundhedsudvalget 67 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 83 Beredskabskommissionen 91 Økonomi- og Planudvalget (Renter, Finansforskydninger og Finansiering) 94 OVERSIGTER Udgiftsregnskab Regnskabsopgørelse 104 Finansieringsoversigt 105 Overførte uforbrugte bevillinger 106 Regnskabsoversigt, drift 107 Regnskabsoversigt, anlæg 126 Regnskabsoversigt, renter, finansforskydninger og finansiering 130 Igangværende og afsluttede anlægsarbejder 134 Omkostningsregnskab Resultatopgørelse 143 Balance 144 Noter til resultatopgørelse og balance 145 Omregningstabel 147 Pengestrømsopgørelse 148 Anlægsoversigt 149 Leasing- og garantiforpligtelser 150 Øvrige oversigter Personaleoversigt 156 Salg til andre offentlige myndigheder 158 Omkostningskalkulationer 159 Hovedoversigt 161 Statusbalance 162 Tværgående artsoversigt 164 5 års hovedtal 166 Udvalgenes hovedkonti, drift 168 Udvalgenes hovedkonti, anlæg 169 Kommunens lån 170 1
2
INDLEDNING Forord Det er med glæde, at vi igen i år kan præsentere et positivt regnskabsresultat for Greve Kommune. Det er resultatet af en målrettet og stram økonomistyring forankret i Byrådets vedtagne Økonomiske Politik. Året igennem har både Byråd og Administration haft stor fokus på overholdelse af budgettet. Det betyder, at Greve Kommune kommer ud af 2008 med et meget tilfredsstillende overskud på driftsbudgettet. Resultat skal ses i lyset af, at Greve Kommune både i det forløbne år og de kommende står overfor økonomiske udfordringer. Det skyldes ikke mindst befolkningsudviklingen med stadig færre skatteydere og et voksende antal af ressourcekrævende borgere. Derfor er det særlig positivt, at Greve Kommune ikke alene har overholdt, men også bidraget til en samlet overholdelse af Økonomiaftalen med Regeringen for 2008. Samtidigt er det lykkedes at yde en service i Greve Kommune, der kan leve op til det niveau, som borgerne med rette kan forvente. Byrådet vil også fremover arbejde for en bæredygtig udvikling af Greve Kommune, hvor vi fortsat kan tilbyde vores borgere det højest mulige serviceniveau og en sund økonomi. Dette materiale indeholder et samlet regnskab med beretninger fra de enkelte politiske udvalgsområder. Som en udløber af centralt fastsatte krav foreligger også en anden regnskabsopgørelse, som er baseret på omkostningsprincipper. Der er således to forskellige regnskabsprincipper i anvendelse. Jeg henviser læseren til nærmere at studere gennemgangen af dem inde i regnskabet. Jeg håber, at regnskabet giver Greve Kommunes borgere og andre interesserede indsigt i de kommunale forhold. Interesserede læsere henvises i øvrigt til kommunens hjemmeside, HTwww.greve.dkTH, hvor regnskabet offentliggøres. Borgmester Hans Barlach 3
INDLEDNING DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING 4
INDLEDNING 5
INDLEDNING LÆSEVEJLEDNING Regnskabet består af ét hæfte, som indeholder både alle obligatoriske og egne oversigter og bemærkninger. Regnskabet er opdelt i følgende hovedafsnit: Indledning Generelle bemærkninger Specifikke bemærkninger Oversigter Indledning Under dette afsnit findes denne læsevejledning, der fortæller lidt om de enkelte hovedafsnit i regnskabet. Samtidig finder du et afsnit, der fortæller om regnskabsprincipperne, og et afsnit der fortæller lidt om driftsregnskabets kolonner, afrundinger, målsætninger m.v. Generelle bemærkninger Afsnittet her beskriver det udgiftsbaserede regnskabs økonomiske situation og opstillinger, der viser regnskabsresultatet set i forhold til det oprindelige budget og den samlede bevilling. Samtidig vises kommunens driftsresultat over en årrække tilbage i tiden, samt hvordan kommunen har finansieret årets resultat. Specifikke bemærkninger De specifikke bemærkninger er givet til det udgiftsbaserede regnskab. Under de enkelte budgetområder har de enkelte udvalg mulighed for at fortælle om kommunens aktiviteter og forventninger i fremtiden. Hvert af de enkelte politiske budgetområder indeholder afvigelsesbemærkninger og opfølgning på tendenser. Oversigter Afsnittet er opdelt i områder: Udgiftsregnskab Omkostningsregnskab Øvrige oversigter Afsnittet omfatter de oversigter, som kommunen er forpligtiget til at udarbejde til årsregnskabet. Herudover omfatter det oversigter og rapporter, som kommunen finder relevante. Der anvendes styringsprincippet Én pose penge i kommunen, hvilket betyder, at der ikke styres på normeringer, men på lønkroner og at lønbudget kan anvendes til driftsposter og omvendt. Personaleoversigten indeholder fortsat det faktiske personaleforbrug omregnet til fuldtidsstillinger, da disse oplysninger skal meddeles Velfærdsministeriet. Personaleoversigten indeholder også en kolonne med det faktiske forbrug i mio. kr. 6
INDLEDNING REGNSKABSPRINCIPPER Totalregnskabet Regnskabet aflægges som et totalregnskab, hvilket betyder, at det omfatter samtlige drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter og indtægter samt aktiver og passiver vedrørende selvejende institutioner, hvortil kommunen yder drifts- og anlægstilskud. Periodisering I regnskabet foretages periodeafgrænsning af udgifter og indtægter. Kendte udgifter og indtægter er, uden hensyn til betalingstidspunktet, henført til det regnskabsår, de vedrører. Udgifterne er således medtaget i det år, hvor varen eller ydelsen er modtaget, eller arbejdet er udført. Anlægsudgifter/-indtægter Anlægsudgifter er oftest afholdt til anskaffelse af materielle aktiver som inventar, maskiner, tekniske anlæg og fast ejendom. Anlægsudgifter, som er afholdt i regnskabsåret, er fuldt ud udgiftsført i regnskabsåret for at muliggøre opgørelse af det udgiftsbaserede regnskab. I det omkostningsbaserede årsregnskab er foretaget omkontering af investeringer, så afskrivning af aktiver kan foretages over givne perioder. Det vil sige, at udgiften erstattes af afskrivninger over aktivets levetid. Materielle/Immaterielle anlægsaktiver Materielle/Immaterielle anlægsaktiver indgår i kommunens status. Alle aktiver med en anskaffelsessum på over 100.000 kr., dog 10.000 kr. for aktiver tilhørende Park & Vej, er optaget til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger frem til 31. december 2008. Aktiver under nævnte beløbsgrænse er medtaget, når anskaffelsen er en del af en større anskaffelse til et samlet anvendelsesformål (klumpning), og når den samlede anskaffelse overstiger beløbsgrænsen. Der er ikke medtaget ikke-operative aktiver som fx arealer til rekreative formål, naturbeskyttelses- eller genopretningsformål samt infrastrukturelle aktiver som fx veje. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er taget i brug. For grunde og bygninger anskaffet før 1. januar 1999 er kostprisen fastsat til seneste offentlige vurdering før 1. januar 2004. For øvrige aktiver erhvervet før 1. januar 1999 er måling sket til gennemsnitsværdi og levetid for forskellige grupper af samlede systemer eller en rekonstrueret kostpris beregnet ud fra en tilbagediskonteret genanskaffelsesværdi med fradrag af akkumulerede lineære afskrivninger frem til 1. januar 2004. De lineære afskrivninger er baseret på nedenstående vurdering af aktivernes forventede brugstid. De detaljerede levetider er godkendt af Byrådet i forbindelse med åbningsbalance pr. 1. januar 2007. De generelle intervaller for afskrivningsperioderne er: Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, transportmateriel mv. Inventar og IT-udstyr 15-50 år 5-15 år 3-10 år Aktiver tilhørende Forsyningsvirksomheden er uanset de foranstående generelle principper indregnet og målt i overensstemmelse med Danva s retningslinier. De lineære afskrivninger er baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstid: 7
INDLEDNING Ledninger og stikledninger (anskaffet før 1980) Ledninger og stikledninger (anskaffet efter 1980) Forsinkelsesbassiner Pumpestationer Øvrige anlæg 75 år 100 år 50 år 20 år 20-30 år Kapitalandele Kapitalandele i noterede organisationer er målt til dagsværdi. Varebeholdninger Vare-/lagerbeholdninger indregnes, hvis de er større end 100.000 kr. Vare-/lagerbeholdninger er målt til kostprisen med tillæg af eventuelle forarbejdningsomkostninger og andre omkostninger, der kan henføres direkte til den pågældende vare. Feriepengeforpligtelser Feriepengeforpligtelsen ultimo 2007 er beregnet og optaget som primosaldo i regnskabet for 2008. Tjenestemandsforpligtelser Pensionsforpligtelser over for medarbejdere er som udgangspunkt afdækket via pensionsforsikringer. Dette gælder dog ikke altid eller i fuldt omfang for tjenestemænd. For tjenestemandspensioner skal der foretages en aktuarmæssig beregning mindst hvert 5. år. Beregningen for Greve Kommune er senest foretaget 31. december 2007. Andre værdipapirer og kapitalandele Værdipapirer indregnet under omsætningsaktiver omfatter børsnoterede obligationer og kapitalandele, der er indregnet til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser omfatter forventede omkostninger til tjenestemandspensionsforpligtelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækkede. Omkostningerne er beregnet som 20,3% af den samlede lønudgift for tjenestemandsansatte. Gæld Gæld er målt til nominel værdi. Leasingforpligtelser Leasingforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver er indregnet i balancen som gældsforpligtelser og målt til nominel værdi. Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser er indregnet til nominel værdi. 8
INDLEDNING FORKLARINGER TIL REGNSKABET Beløbskolonner Beløb er angivet som nettotal i enten mio. kr., 1.000 kr. eller hele kr., hvilket fremgår af den enkelte oversigt. + beløb = indtægter og beløb = udgifter, såfremt andet ikke er anført på den enkelte oversigt. Visse oversigter kan + beløb være udgifter og beløb indtægter. I disse tilfælde vil det fremgå af oversigten som note. Under udvalgenes beretning om regnskabets resultat er beløbene angivet som indtægter og udgifter i 1.000 kr. Dog benyttes angivelsen mio. kr. i afvigelsesbemærkninger. Bevillingskolonner indeholder det oprindelige budget tillagt tillægsbevillinger, som er givet i årets løb. I afvigelseskolonner er positive tal udtryk for merindtægter/mindre udgifter og negative tal udtryk for merudgifter/mindre indtægter. Overførselskolonner viser, hvor stor en andel af afvigelser der er overført mellem indeværende og kommende år. Afrundingsproblematik For overskuelighedens skyld er beløbene i skemaerne afrundet til hele 100.000 kr. (0,1 mio. kr.). Afvigelser mellem 0 og 49.999 er vist som 0. Afvigelser mellem 50.000 og 149.999 er vist som 0,1. Ved benyttelse af afrunding af beløbene kan afvigelseskolonnen fremstå med difference, der ikke svarer til forskellen mellem de afrundede talopstillinger for bevilling og forbrug. Disse mindre afrundingsdifferencer kan også forekomme ved sammentællinger i resultatopgørelsen, finansieringsoversigten og den finansielle status, som er optrykt senere i beretningen. Det skattefinansierede område Det skattefinansierede område omfatter den del af de kommunale aktiviteter, der finansieres af skatteindtægter og generelle tilskud m.v. Et positivt resultat betyder, at indtægterne overstiger udgifterne. Modsat viser et negativt resultat, at udgifterne overstiger indtægterne. Ordinær driftsvirksomhed Ordinær driftsvirksomhed svarer til det skattefinansierede område, men ekskl. anlægsudgifter, jordforsyning og andre ekstraordinære indtægter/udgifter. Resultatet af ordinær driftsvirksomhed viser, hvad der er tilbage til finansiering af andre udgifter end driften. Anlægsudgifter Anlægsudgifter viser kommunens investeringer til formål, der har en længere levetid end 1 år. Typisk omfatter udgifterne nybyggeri og større vedligeholdelses- og anlægsarbejder, der ikke har karakter af almindelige driftsudgifter. Jordforsyning Jordforsyning omfatter kommunens indtægter og udgifter i forbindelse med køb og salg af jordarealer. Byggemodningsudgifter til udstykningsarealer og indtægter fra forpagtningsafgifter indgår ligeledes her. Beløbene under jordforsyningen er opgjort som indtægter og udgifter og er en kombination af drifts- og anlægssiden. Forsyningsvirksomhed 9
INDLEDNING Forsyningsvirksomhederne svarer til det brugerfinansierede område. Her betales udgifter til drift og investeringer direkte af de brugere, der er aftagere. Det skal bemærkes, at kommunens låneoptagelse ikke indgår heri, men kun i de finansielle poster. På længere sigt skal udgifter og indtægter være lige store, hvilket betyder, at området skal hvile i sig selv (balancere). Området omfatter spildevandsanlæg og renovation. Resultat i alt Resultat i alt udgør summen af det skattefinansierede område og forsyningsvirksomhederne. Det vil sige det samlede regnskab. Resultatet skal helst vise et overskud svarende til kommunens udgifter til afdrag på lån. Er dette ikke tilfældet, skyldes det oftest, at kommunen har fortaget større investeringer i årets løb, som kommunen har optaget lån til, eller at Byrådet har besluttet at finansiere disse udgifter helt eller delvis via træk på kassebeholdningen. 10
11 GENERELLE BEMÆRKNINGER
GENERELLE BEMÆRKNINGER REGERINGSAFTALEN Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2008 Den 10. juni 2007 indgik regeringen og KL aftale om kommunernes økonomi for 2008. I aftalen blev bloktilskuddet, herunder balancetilskuddet, til kommunerne og en række generelle krav til den økonomiske styring i kommunerne fastsat. Økonomiaftalen indeholdt også en række principper (10 principper under fem hovedelementer) for god decentral styring, som skal sætte rammerne for en klarere samarbejdsmodel mellem stat og kommuner og tydeliggøre ansvarsfordelingen. Derudover vedtog Folketinget i løbet af 2008 den såkaldte sanktionslovgivning, som har stor indflydelse på den kommunale økonomi. I det følgende beskrives kort de væsentligste generelle krav til kommunerne og konsekvenserne for Greve Kommune. UServicerammen Det var forudsat i økonomiaftalen for 2008, at kommunernes serviceudgifter under ét måtte udgøre ca. 205 mia. kr. Dette svarer til en realvækst på ca. 1,8 mia. kr. svarende til 0,9 pct. i forhold til 2007. Heri indgik bl.a. at kommunerne under ét kunne øge udgifterne med 1,3 mia. kr. til ældre, børn og det sociale område for at imødegå et demografisk udgiftstræk. Endvidere blev der afsat yderligere 0,3 mia. kr. til området vedrørende genoptræning. Hertil kom yderligere regulering i medfør af DUT. Greve Kommune har med regnskabet for 2008 haft serviceudgifter for 1.667 mio. kr. Det er 33 mio. kr. mindre end den udmeldte serviceramme for 2008 fra Velfærdsministeriet svarende til 2 % under servicerammen, jf. også nedenfor. USkatteudskrivning Som led i overgangen til den nye kommunale struktur samt finansierings- og udligningsreformen var der i 2006 og 2007 loft over kommunernes skatter. For 2008 fik kommunerne igen ret til selv at fastsætte skatteudskrivningen, men i forbindelse hermed meddelte regeringen, at det overordnede skattestop samlet for kommunerne fortsat gjaldt for 2008. Regeringen og KL aftalte dog, at der inden for en ramme på 750 mio. kr. kunne foretages en målrettet justering af indkomstskatter, som kan understøtte, at enkeltkommuner kan opretholde en langsigtet balance mellem udgifter og indtægter. Det bemærkes, at udskrivningsprocenten for Greve Kommune blev hævet med et procentpoint til 23,9 pct. i forbindelse med vedtagelsen af budget 2008. Grundskyldspromillen blev i 2008 fastholdt på 18,06. USanktionslovgivning I juni 2008 vedtog folketinget den såkaldte sanktionslovgivning. Den del af sanktionslovgivningen, der gjaldt for 2008, går på, at hvis kommunerne ved regnskab 2008 overskrider de budgetterede service- og anlægsudgifter under ét, så vil regeringen lave en individuel modregning i bloktilskuddet for 2009. Det fremgår ovenfor, at Greve Kommune for 2008 ligger under den i regi af sanktionslovgivningen udmeldte serviceramme. Endvidere ligger Greve Kommune under den udmeldte anlægsramme for 2008. En opgørelse på landsplan af kommunernes foreløbige regnskabsresultat viser i øvrigt, at anlægsudgifterne ligger ca. 700 mio. kr. under det budgetterede niveau, mens serviceudgifterne ligger ca. 400 mio. kr. over det budgetterede niveau. 12
GENERELLE BEMÆRKNINGER DEN ØKONOMISKE SITUATION Budget 2008 2011 Resultatoversigten så således ud i budget 2008: Budget Budget Budget Budget mio. kr. 2008 2009 2010 2011 Det skattefinansierede område: Skatter og generelle tilskud 2.129,8 2.205,5 2.281,7 2.350,6 Driftsudgifter ekskl. forsyning, netto -2.075,8-2.192,4-2.303,1-2.417,5 Renter -9,4-8,7-7,2-6,2 Ordinær driftsvirksomhed i alt 44,6 4,4-28,6-73,1 Anlægsudgifter ekskl. forsyning, netto -69,5-69,2-63,2-36,4 Jordforsyning: Salg af jord, forpagtningsafgifter m.v. 8,6 43,6 60,4 0,0 Køb af jord, incl. Byggemodning -2,5-9,5-1,5-1,5 Jordforsyning i alt 6,1 34,1 58,9-1,5 Pris- og lønstigninger drift + anlæg Det skattefinansierede område i alt -18,8-30,7-32,9-111,0 Forsyningsvirksomheder: Driftsudgifter, netto 14,8 16,3 16,2 16,0 Anlægsudgifter -29,0-18,3-16,9-18,2 Forsyningsvirksomheder i alt -14,2-2,0-0,7-2,2 Resultat i alt -33,0-32,7-33,6-113,2 Tilgang af likvide aktiver: Resultat i alt -33,0-32,7-33,6-113,2 Optagne lån 4,8 10,0 10,0 10,0 Tilgang af likvide aktiver i alt -28,2-22,7-23,6-103,2 Anvendelse af likvide aktiver: Afdrag på lån -27,8-45,3-31,5-22,4 Øvrige forskydninger 3,1-1,9-1,9-1,9 Anvendelse af likvide aktiver i alt -24,7-47,2-33,4-24,3 Ændringer af likvide aktiver i alt -52,9-69,9-57,0-127,5 Som led i budgettet aftaltes en række initiativer på nærmere bestemte områder. Der henvises til budget 2008-11 for en nærmere beskrivelse heraf. Kommunens økonomi i årene 2005-2009 I det følgende er vist hovedtal for regnskab 2008 i sig selv og set i forhold til de omkringliggende år. Greve Kommunes økonomi skal ses over nogle år for at give overblik over hovedtallene og deres udvikling. Oversigterne indeholder ikke afskrivninger, men er baseret på udgifter og indtægter. Oversigterne svarer til tidligere års opstilling for det udgiftsbaserede regnskab. Efterfølgende er vist hovedtallene i regnskaberne. 13
GENERELLE BEMÆRKNINGER Regnskab 2005 Regnskab 2006 Regnskab 2007 Regnskab 2008 Budget 2009 Ordinært driftsresultat -7 mio. kr. 17 mio. kr. 24 mio. kr. 97 mio. kr. 4 mio. kr. Investeringer -43 mio. kr. -56 mio. kr. -100 mio. kr. -44 mio. kr. -69 mio. kr. Køb/Salg af jord (netto) 30 mio. kr. 45 mio. kr. 1 mio. kr. 10 mio. kr. 34 mio. kr. Skattefinansieret område resultat -20 mio. kr. 7 mio. kr. - 75 mio. kr. 63 mio. kr. -31 mio. kr. Takstfinansieret område resultat 1 mio. kr. 13 mio. kr. 13 mio. kr. 23 mio. kr. -2 mio. kr. Samlet resultat -19 mio. kr. 20 mio. kr. -62 mio. kr 86 mio. kr. -33 mio. kr. Finansieret således: Låneoptagelse 49 mio. kr. 30 mio. kr. 77 mio. kr. 11 mio. kr. 10 mio. kr. Afdrag på lån -17 mio. kr. -17 mio. kr. -17 mio. kr. -20 mio. kr. -45 mio. kr. Finansforskydninger -63 mio. kr. 6 mio. kr. -43 mio. kr. 127 mio. kr. -2 mio. kr. Kursregulering -2 mio. kr. -1 mio. kr. -4 mio. kr. -1 mio. kr. 0 mio. kr. Kasseregulering -53 mio. kr. 38 mio. kr. -49 mio. kr. 203 mio. kr. -70 mio. kr. Kassebeholdning ultimo år - = udgifter, + = indtægter. 32 mio. kr. 70 mio. kr. 21 mio. kr. 224 mio. kr. 154 mio. kr. Den ordinære drift viser i 2008 et noget større overskud end sidste år. Det betyder samtidig, at budgettet er overholdt. Der er søgt overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2008 til 2009 på i alt 51 mio. kr. Investeringerne i 2008 er faldet drastisk i forhold til sidste år. Ved vedtagelsen af budget 2008 var forventningen en investering på 70 mio. kr. Regnskabsresultatet viser at der er investeret for 26 mio. kr. færre. Investeringsnedgangen skyldes blandt andet de indførte sanktioner i forbindelse med overskridelse af anlægsbudgettet, hvilket har ledt til en opbremsning i anlægsaktiviteten. Nettoindtægten af køb og salg af jord har i årene 2005 og 2006 holdt sig på et pænt niveau. I 2007 blev der opkøbt jord. Netto var der skønnet jordsalg for 6 mio. kr. i 2008. Resultatet viser en netto salgsindtægt på 10 mio. kr., en lille forbedring i forhold til budgettet. Resultatet af det skattefinansierede område, dvs. den del af kommunens udgifter, som finansieres ved skatteudskrivningen, svinger hen over årene mellem under-/overskud. I 2008 blev det et overskud på 63 mio. kr. Et overskud betyder, investeringerne har kunnet finansieres af kommunens overskud på den ordinære drift. På det takstfinansierede område, dvs. forsyningsområderne spildevandsområdet og renovation, er årets resultat et overskud på 10 mio. kr. mere ende de to foregående år. Det skyldes hovedsageligt takstforhøjelse og færre anvendte kr. til investeringer. I 2008 viser det skatte- og takstfinansierede område (= Samlet resultat) et samlet overskud på 86 mio. kr. Det forholdsvis store underskud i 2007 er i 2008 vendt til et stort overskud. 14
GENERELLE BEMÆRKNINGER Det samlede resultat udtrykker resultatet af kommunens opgavevaretagelse, d.v.s. før der er taget hensyn til forskydningerne som følge af låneoptagelse og tilbagebetaling af lån samt de egentlige finansielle forskydninger. Greve Kommune optager lån i forhold til afholdte anlægsudgifter med låneadgang. Låneoptagelsen varierer derfor en hel del hen over årene. I 2008 er der optaget lån for 11 mio. kr. Finansforskydningerne varierer særdeles meget i de enkelte år. Det hidrører især fra forskydninger i kortfristede tilgodehavender og gæld omkring årsskiftet. Kommunens obligationsbeholdning reguleres hvert år til kursværdien pr. 31.12. I 2008 har denne regulering resulteret i et kurstab på 2 mio. kr. Kassereguleringen viser bevægelserne på kommunens kasse de enkelte år som et resultat af alle posterne ovenfor. På bundlinjen aflæses kommunens kassebeholdning ultimo det enkelte regnskabsår. 2008 viser en forøgelse af kassen på 203 mio. kr. I det følgende er givet en nærmere redegørelse for selve 2008-regnskabet. Overskud på samlet drift og anlæg for 2008 Greve Kommunes omsætning var i 2008 godt 4.155,3 mio. kr. Omsætningen er opgjort ud fra, hvad kommunen bruger på den løbende drift og de kommunale investeringer ud fra et udgiftsbaseret regnskab. En privat virksomhed måles oftest ved sin omsætning af sine varer og tjenester - og ved sin evne til at fremvise overskud/underskud. Et kommunalt regnskab har som bekendt ikke til opgave at vise et over-/underskud som en privat virksomhed. Det skal dog nævnes, at siden 2004 har kommunerne skullet opstille både et udgiftsbaseret og et omkostningsbaseret årsregnskab. De forskellige overskudsbegreber, der her er tale om, har alene til formål at vise strukturen i den kommunale økonomi. Det gælder især, hvordan kommunen finansierer sine aktiviteter - f.eks. valget mellem løbende indtægter og låneoptagelse, hvis afvikling påhviler kommunens fremtidige skatteydere. Herudover skal regnskabet vise, om de forudsætninger, Byrådet har vedtaget i budgettet, er blevet overholdt. Det overordnede billede af det udgiftsbaserede regnskab for 2008 ser således ud: Ordinært driftsresultat Investeringer og salg af jord under ét Skattefinansieret område - resultat Takstfinansieret område - resultat Samlet resultat for 2008 - = udgifter, + = indtægter 97 mio. kr. -34 mio. kr. 63 mio. kr. 23 mio. kr. 86 mio. kr. Det første overskudsbegreb, ordinært driftsresultat på 97 mio. kr., udtrykker det beløb, der er tilbage af driftsindtægterne. Overskud betyder samtidig, at der er mulighed for at finansiere andre aktiviteter med driftsindtægter. 15
GENERELLE BEMÆRKNINGER Den samlede drifts- og anlægsvirksomhed viser et overskud på 86 mio. kr. i år 2008. Indtægterne har kunnet dække alle de udgifter, Greve Kommune har haft i 2008. Overskuddet kan fordeles på den del af kommunens virksomhed, der primært dækkes af skatteindtægterne, her et overskud på 63 mio. kr., og på det brugerfinansierede område - forsyningsvirksomhederne hvor overskuddet er 23 mio. kr. Greve Kommune har således haft udlæg til forsyningsvirksomheder i 2008. Fra oprindeligt budget til regnskab Sammenlignes det vedtagne budget for 2008 med regnskabsresultatet 2008 viser det, om Byrådets forventninger i oktober 2007 ved budgetvedtagelsen er blevet gennemført. Hvor forventningen til det udgiftsbaserede regnskab 2008 var et underskud på 33 mio. kr., blev regnskabsresultatet et overskud på 86 mio. kr. Årsagen hertil skal primært søges i: Færre udgifter på den ordinære drift ca. 52 mio. kr. Færre afholdte anlægsudgifter ca. 26 mio. kr. Nettoindtægter på jordforsyning ca. 4 mio. kr. Nettoindtægter på forsyningsvirksomheden ca. 37 mio. kr. Ændringerne fremkommer som et resumé af følgende sammenligning af det vedtagne budget og regnskab: Oprindeligt budget 2008 Regnskab 2008 Løbende indtægter 2.120 mio. kr. 2.145 mio. kr. Driftsudgifter -2.075 mio. kr. - 2.048 mio. kr. Ordinært driftsresultat 45 mio. kr. 97 mio. kr. Investeringer -70 mio. kr. -70 mio. kr. Køb/Salg af jord 6 mio. kr. 36 mio. kr. Skattefinansieret område resultat -19 mio. kr. 63 mio. kr. Forsyningsvirksomhed - nettodriftsindtægt 15 mio. kr. 31 mio. kr. Forsyningsvirksomhed - nettoanlægsudgift -29 mio. kr. -8 mio. kr. Takstfinansieret område resultat -14 mio. kr. 23 mio. kr. Samlet resultat for 2008-33 mio. kr. 86 mio. kr. - = udgifter, + = indtægter Totalt set viser oversigten et udsving mellem oprindeligt budget og regnskab på 119 mio. kr. De løbende driftsudgifter er blevet 27 mio. kr. mindre end forventet. Forventninger ved budgetlægningen på investeringerne er overholdt. Netto viser byggemodning og køb/salg af jord et bedre resultat på 30 mio. kr. Forsyningsområdet viser en netto indtægt på 23 mio. kr. Der er afholdt færre anlægsudgifter end forventet samtidig med, at der er indgået flere indtægter som følge af en takstforhøjelse. 16
GENERELLE BEMÆRKNINGER Serviceudgifter Kommunernes serviceudgifter for 2008 opgøres ud fra definitionen i KL s budgetvejledning som de samlede nettodriftsudgifter fratrukket nettodriftsudgifter på brugerfinansierede områder og nettodriftsudgifter til overførsler. Desuden fratrækkes i 2008 ligeledes nettodriftsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering. Ifølge økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2008 samt efterfølgende lovgivning må kommunerne under et ikke overskride de budgetterede serviceudgifter. Det betyder at Greve Kommune skal overholde de oprindeligt budgetterede serviceudgifter for at overholde økonomiaftalen. Dog har Velfærdsministeriet i løbet af 2008 vedtaget en række korrektioner til servicerammen, som kommunerne må overskride det oprindelige budgetterede med. Greve Kommune har et oprindeligt nettodriftsbudget til serviceudgifter på 1.674,5 mio. kr. Korrektioner til servicerammen er samlet for alle kommuner på 3.050,7 mio. kr. For Greve Kommune svarer det til 26,2 mio. kr., hvilket betyder, at den ramme Greve Kommune skal overholde for 2008 er 1.700,7 mio. kr. Sammenholdt med Regnskab 2008 ser det ud som følger: Oprindeligt budget for serviceramme Korrektion af servicerammen Korrigeret serviceramme Serviceramme i Regnskab 2008 Mindreforbrug på servicerammen 1.674,5 mio. kr. 26,2 mio. kr. 1.700,7 mio. kr. 1.666,5 mio. kr. 34,2 mio. kr. Ovenstående betyder, at Greve Kommune overholder sin del af økonomiaftalen. Fra korrigeret budget til regnskab Byrådet lægger som nævnt et budget i oktober forud for årets start. Derudover kan Byrådet i årets løb give tillægsbevillinger til både drift og anlæg. Det oprindelige budget kan således ikke stå alene med hensyn til at sammenligne det planlagte med det realiserede. Det betyder, at regnskabstallene skal sammenholdes med det bevilgede for at give et helt entydigt billede af, om Byrådets beslutninger (=bevillinger) er gennemført. Korrigeret budget 2008 Regnskab 2008 Løbende indtægter 2.134 mio. kr. 2.145 mio. kr. Driftsudgifter -2.089 mio. kr. -2.048 mio. kr. Ordinært driftsresultat 45 mio. kr. 97 mio. kr. Investeringer -41 mio. kr. -44 mio. kr. Køb/Salg af jord 11 mio. kr. 10 mio. kr. Skattefinansieret område resultat 15 mio. kr. 63 mio. kr. Forsyningsvirksomhed nettodriftsindtægt 23 mio. kr. 31 mio. kr. Forsyningsvirksomhed nettoanlægsudgift -20 mio. kr. -8 mio. kr. Takstfinansieret område resultat 3 mio. kr. 23 mio. kr. Samlet resultat for 2008 18 mio. kr. 86 mio. kr. - = udgifter, + = indtægter Samlet set viser oversigten en afvigelse på resultatet for 2008 på 68 mio. kr. Det bevilgede korrigerede budget viser et overskud på 18 mio. kr., mens regnskabsresultatet viser et overskud på 86 mio. kr. 17
GENERELLE BEMÆRKNINGER Som nævnt påvirkes det korrigerede budget af Byrådets tillægsbevillinger. Byrådet har i årets løb givet en række tillægsbevillinger, i alt 51 mio. kr. netto som nedskriver det korrigerede budget. De af Byrådet godkendte overførsler fra 2007 til 2008 er indeholdt i tillægsbevillingerne. Ved 4. budgetopfølgning 2008 gives der tilsagn om overførsler fra 2008 til 2009. Der blev givet tilsagn om at overføre uforbrugte driftsmidler for 39 mio. kr. netto. De endelige opgjorte driftsoverførsler udgør 51 mio. kr. Overførsler fra 2007 til 2008 er medtaget i det korrigerede budget, som er den økonomiske ramme, Byrådet har besluttet er til rådighed. Overførslerne fra 2007 til 2008 på driften udgør i alt netto 30 mio. kr., som fordeler sig med overførsler til løn på 8,7 mio. kr. i udgift, og driftsrammeoverførsler på 21,3 mio. kr. i udgift. Overførsler fra 2008 til 2009 er derimod ikke trukket ud af bevillingskolonnen. Derfor må der som udgangspunkt forventes uoverensstemmelse mellem de to kolonner på grund af overførslerne. Fra 2008 kan overskuddet fra En pose penge søges overført til kommende år mod tidligere år hvor der kunne overføres 3% på løn og 15% driftsrammen. Hvis regnskabet for 2008 sammenlignes med det korrigerede budget (og dermed det bevilgede budget) fås, at alene det ordinære driftsresultat viser et bedre resultat på 52 mio. kr. Der overføres netop 51,5 mio. kr. i uforbrugte driftsmidler fra 2008 til 2009. Til investeringer er der anvendt 3 mio. kr. mere end bevilget. Salg af jord har indbragt 1 mio. kr. mindre end det bevilgede. På det takstfinansierede område er anvendt 12 mio. kr. mindre til anlæg end forudsat, mens indtægterne har givet 8 mio. kr. mere end forudsat. Det ordinære driftsresultat Det ordinære driftsresultat viser forskellen mellem kommunens løbende udgifter og indtægter fra skatter, tilskud, udligning og nettorenter. Resultatet for 2008 viser et udsving fra det oprindeligt vedtagne budget til regnskab på 52 mio. kr. svarende til en mindre nettoudgift på driftsresultatet i forhold til det vedtagne budget. Ses driftsresultatet på 97 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 45 mio. kr. giver det et udsving på 52 mio. kr. svarende til en mindre nettoudgift i forhold til det korrigerede budget. Der er søgt overført 51,5 mio. kr. til driftsbudgettet fra 2008 til 2009. Over en årrække ser det ordinære driftsresultat således ud. Som det kan ses, har driftsoverskuddet en lidt faldende tendens i mange år. Regnskab 2005 viser det et underskud, hvorefter det igen viser et overskud og i stigende grad. I 2008 er overskuddet væsentligt højere end de foregående år. I Budgettet 2009 forventes resultatet at falde til 4 mio. kr. Regnskab 1994 Regnskab 1995 Regnskab 1996 Regnskab 1997 Regnskab 1998 Regnskab 1999 Regnskab 2000 43 mio. kr. 47 mio. kr. 93 mio. kr. 14 mio. kr. 11 mio. kr. 57 mio. kr. 31 mio. kr. 18
GENERELLE BEMÆRKNINGER Regnskab 2001 Regnskab 2002 Regnskab 2003 Regnskab 2004 Regnskab 2005 Regnskab 2006 Regnskab 2007 Regnskab 2008 Budget 2009 Det ordinære driftsresultat for 2009 er taget fra budget 2008-11 29 mio. kr. 18 mio. kr. 12 mio. kr. 22 mio. kr. - 7 mio. kr. 17 mio. kr. 24 mio. kr. 97 mio. kr. 4 mio. kr. Finansiering af det samlede overskud Forskydningerne på kassebeholdningen på 203 mio. kr. fremkommer på følgende måde: Det samlede resultat Låneoptagelse Afdrag på gamle lån Finansforskydninger Kursregulering I alt = ændring af kassebeholdning - = udgifter, + = indtægter 86 mio. kr. 11 mio. kr. -20 mio. kr. 127 mio. kr. -1 mio. kr. 203 mio. kr. Kassebeholdning ultimo året 250 200 mio. kr. 150 100 50 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Greve Kommunes likvide kassebeholdning ved udgangen af 2008 er opgjort til 224 mio. kr., svarende til en forøgelse på 203 mio. kr. i forhold til året før. 19
GENERELLE BEMÆRKNINGER Det oprindelige budget forudsatte et træk på kassebeholdningen på 53 mio. kr. svarende til en forventet ultimo beholdning på -32 mio. kr. Resultatet blev derimod en forbedring af beholdningen med 203 mio. kr. eller et udsving på 235 mio. kr. i forhold til det forventede. Årsagerne til forøgelsen på kassebeholdningen i regnskabet er: Forbedringer i forhold til budget 2008: Samlet resultat (se foranstående) Finansforskydninger Forringelser i forhold til budget 2008: Kursregulering Låneoptagelse og afdrag på lån (netto) I alt 86 mio. kr. 127 mio. kr. -1 mio. kr. -9 mio. kr. 203 mio. kr. Kassebeholdningen ved udgangen af året er ikke et udtryk for, hvor mange penge kommunen teknisk har at gøre med i det løbende arbejde. Kommunens løbende gennemsnitskassebeholdning har været stigende fra ca. 190 mio. kr. ultimo 2007 til ca. 280 mio. kr. ultimo 2008. Dette tal bør derfor lægges til grund for vurderingen af kommunens likviditetsmæssige situation. Oversigt over kommunens likviditet opgjort ultimo måneden efter kassekreditreglen 300 250 Mio. kr. 200 150 100 50 0 Jul 07 Sep 07 Nov 07 Jan 08 Mar 08 Maj 08 Jul 08 Sep 08 Nov 08 Jan 09 I overstående figur ses kommunes månedlige likvide aktiver opgjort efter kassekreditreglen. Kommunes likviditet er nærmere beskrevet under specifikke bemærkninger budgetområde 9.02. I forbindelse med budget og regnskab vil afbalanceringen altid skulle ske med ændring i forhold til primo og ultimo likviditeten. Likviditeten ultimo året vil normalt være den laveste på hele året. 20
21 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning ØKONOMI- OG PLANUDVALGET Udvalgets hovedopgaver Økonomi- og Planudvalget beskæftiger sig primært med styring af kommunens økonomi, samt administrationen og planlægningen af kommunens samlede virksomhed. Udvalget beskæftiger sig også med borgerservice og varetager derudover køb og salg af kommunens jord og bygninger. Økonomi- og Planudvalgets ansvarsområde deles op i 2 områder, en administrativ del og en finansiel del. I dette afsnit rettes fokus på den administrative del. Den finansielle del vil være omtalt under de generelle bemærkninger og under områdebeskrivelserne 9.01 Renter, 9.02 Finansforskydninger og finansiering og 9.03 Skatter og generelle tilskud. Den administrative del er delt op i 3 budgetområder: Budgetområde 1.01 Administration omfatter udgifter til kommunens administration primært placeret på Greve Rådhus. Administrationen udfører sagsbehandling for kommunens borgere og forskellige myndigheds- og lovpligtige opgaver. Derudover servicerer administrationen Byrådet, Direktionen og kommunens decentrale institutioner og bidrager til den administrative og ledelsesmæssige styring af kommunen samt effektivisering af driften af de decentrale institutioner. Derudover rummer budgetområdet indtægter fra forskellige love og udgifter til administrationsbygninger, kommunale kontingenter, driftssikring af boligbyggeri m.v. Budgetområde 1.02 Byråd, kommissioner og valg omfatter udgifter til Byrådet, udgifter til kommissioner, råd og nævn samt afholdelse af valg. Greve Kommunes styrelsesvedtægt fastslår, at Byrådet består af 21 medlemmer, som er organiseret i 6 udvalg. Byrådets medlemmer repræsenterer borgerne i Greve Kommune, og Byrådet har ansvaret for drift og udvikling af Greve Kommune, herunder servicering af kommunens borgere. Budgetområde 1.03 Tværgående områder indeholder de tværgående opgaver, der dækker den kommunale administration og den øvrige del af kommunen. Det drejer sig bl.a. om forsikring, skadesdækning ved selvforsikring, risikostyring, rengøring i henhold til foretagen udlicitering, udviklingspulje, centrale lønpuljer i kommunen, barselsfond samt leasingkontrakter til ny it. Økonomi- og Planudvalgets fordeling på budgetområder ses af nedenstående figur og tekst. Nettoforbrug pr. budgetområde i mio. kr. i 2008 I alt -240,5 mio. kr. 1.03 Tværgående områder -47,7 mio.kr. 20% 1.02 Byråd, kommissioner og valg -5,6 mio.kr. 2% 1.01 Administration -187,1 mio.kr. 78% 22
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning Budgetområde 1.01 Administration er udvalgets største budgetområde og udgør netto 187,142 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på 6,684 mio. kr. Der overføres 7,756 mio. kr. til 2009, og der fremkommer en nettoafvigelse på 1,072 mio. kr. i kassetræk. Budgetområde 1.02 Byråd, kommissioner og valg udgør netto 5,644 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på 1,684 mio. kr. Der overføres 1,196 mio. kr. til 2009, og der fremkommer en nettoafvigelse på 0,488 mio. kr., der tilgår kassen. Budgetområde 1.03 Tværgående områder udgør netto 47,735 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på 4,411 mio. kr. Der overføres 5,342 mio. kr. til 2009, og der fremkommer en nettoafvigelse på 0,931 mio. kr. i kassetræk. Udvalgets opfølgning på fokusområder i budget 2007 På Økonomi- og Planudvalgets budgetområde 1.01-1.03 har der i Budget 2008 været en række fokusområder. De fleste af disse fokusområder er omsat til projekter under Direktionens Strategiplan fordelt på de 4 hovedområder: Økonomisk styring, organisationsudvikling, rekruttering og fastholdelse samt styrkelse af kommunens regionale rolle. Økonomisk styring Et centralt indsatsområde i 2008 har været kommunens økonomiske styring. Der er bl.a. udarbejdet en økonomisk politik for Greve Kommune. Politikken lægger op til en stram udgiftsstyring med henblik på at styrke kommunens økonomi samt at sikre overholdelse af de økonomiske aftaler mellem regeringen og KL. Som en videreudvikling af den økonomiske politik er der implementeret en ny budgetstrategi med effekt for Budget 2009. Herudover er der sket en implementering af kommunens nye økonomisystem. Økonomisystemet er taget i brug medio november 2008 og vil fremadrettet forbedre de økonomiske styringsværktøjer. Kommunens aftalestyring er desuden blevet udbredt til institutionsniveauet i 2008, hvorved institutionerne har fået forøgede økonomiske frihedsgrader. Organisationsudvikling Et vigtigt aspekt af organisationsudviklingen i kommunen har været at evaluere projekt Én virksomhed, der med virkning fra 1. januar 2007 skabte en centerorganisering af administrationen på Rådhuset. Projekt Én virksomhed blev i 2008 evalueret på basis af fokusområdeinterview i det politiske system og i MED-organisationen. En anden vigtig opgave i 2008 har været at forberede gennemførelsen af kvalitetsreformens initiativer. Dette er bl.a. sket igennem deltagelse i KL-projekter, hvor erfaringer fra forskellige kommuner er inddraget. Kvalitetsreforminitiativer indgår endvidere i Direktionens Strategiplan 2009. Endelig har hele organisationen videreudviklet opgavevaretagelsen af de opgaver kommunen overtog som følge af Kommunalreformen. Dette arbejde er sket igennem den daglige opgaveløsning i centre og institutioner. Rekruttering og fastholdelse I 2008 har der også været fokus på initiativer til styrkelse af rekruttering og fastholdelse af medarbejdere og ledere. Der er bl.a. udarbejdet Personalepolitisk Regnskab med fokus på temaer som arbejdspres og arbejdsglæde, medarbejderudviklingssamtaler, ledelse m.m. Der er taget initiativer til øget kompetenceudvikling og ledelsesudvikling samt iværksat sundhedstilbud til medarbejderne. Derudover er der i 2008 indført en ny samarbejdsstruktur MED-struktur. Formålet med MED-strukturen er at forbedre og udvikle samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, så den enkelte medarbejder oplever høj grad af indflydelse og ansvar i hverdagen. 23
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning Styrkelse af kommunens regionale rolle Endelig har det øgede regionale samarbejde og erhvervsindsatsen med afsæt i kommunalreformen været en vigtig opgave i 2008. Der har været iværksat flere tiltag til styrkelse af Greve Kommunes regionale placering, herunder et øget aktivitetsniveau i København Syd-samarbejdet, implementering af en kulturaftale mellem København Syd-kommunerne samt samarbejde med Region Sjælland om sundhedsaftaler, sociale rammeaftaler m.m. 24
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 ØKONOMI- OG PLANUDVALGET Beskrivelse af budgetområde 1.01 Administration Budgetområde 1.01 Administration omfatter udgifter til rådhusets administration, der udfører sagsbehandling for kommunens borgere samt servicerer Byrådet, Direktionen og kommunens decentrale institutioner. Derudover rummer budgetområdet indtægter fra forskellige love og udgifter til administrationsbygninger, kommunale kontingenter, driftssikring af boligbyggeri m.v. Økonomi - så meget koster budgetområde 1.01 Administration Oprindeligt budget 2008 Tillægsbevillinger budget 2008* Korrigeret budget 2008 Regnskab 2008 Afvigelser Korrigeret budget 2008 Afvigelser overført til 2009 Udgifter -192.571-19.824-212.395-207.892 4.503-7.756 Indtægter 9.356 9.214 18.570 20.750 2.181 0 Netto -183.215-10.611-193.826-187.142 6.684-7.756 - = udgifter, + = indtægter. Beløb i 1.000 kr. * Tillægsbevillinger til budget 2008 inkluderer overførsler 07/08, budgetomplaceringer og tillægsbevillinger Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt budget 2008 Det oprindelige budget for 2008 var på netto 183,215 mio. kr. I løbet af året er der sket ændringer i budgettet på netto 10,611 mio. kr. Heraf er der givet overførsler fra 2007 på 3,584 mio. kr. og tillægsbevillinger (merindtægt) på 3,264 mio. kr. Derudover er der tilført midler fra udviklingspuljen samt lønmidler fra den centrale pulje etableret i Budget 2008 til at håndtere resultatet af Overenskomst 2008. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Flytning af løn mellem budgetområder (merudgift på 2,367 mio. kr.) Opløsning af andelsboligforening (merindtægt på 0,983 mio. kr.) Tinglysningsafgift ved lån til betaling af ejendomsskat (merudgift på 0,750 mio. kr.) Tjenestemandspensioner (merudgift på 1,000 mio. kr.) Urealiseret besparelse vedr. bygningsdrift (merudgift 1,047 mio. kr.) Porto (mindreudgift på 0,700 mio. kr.) Kantinen (merudgift 0,600 mio. kr.) Kopi og print (merudgift 0,900 mio. kr.) Ekstraordinære indtægter vedr. jordsalg (merindtægt på 8,245 mio. kr.) Årsregnskab 2008 sammenholdt med korrigeret budget 2008 Regnskabet viser et forbrug på 187,1 mio. kr. mod et korrigeret budget på 193,8 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på området på 6,7 mio. kr. eller 3,5%. Nettomindreforbruget er sammensat af nedenstående afvigelser samt overførsler til 2009. 25
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 ULeasing og drift af kopimaskiner Regnskabsresultatet for hele driften af kommunens kopimaskiner (herunder leasing) viser et merforbrug på 0,691 mio. kr. Der blev i efteråret 2007 leaset kopimaskiner til hele kommunen. Området har været vanskeligt at budgettere, hvilket har påvirket regnskabsresultatet for 2008. UKantinen Regnskabsresultatet for kantinen viser er merforbrug på 0,537 mio. kr. Merforbruget kan primært henføres til afregning af moms for de seneste 4 år. UDiverse indtægter Der har i 2008 været en række ekstraordinære indtægter, som tilsammen viser et regnskabsresultat på en merindtægt på 0,340 mio. kr. Resultatet er sammensat af mindreindtægter vedr. folkeregisterattester og ejendomsskemaoplysninger, merindtægter vedr. sygesikringsbeviser samt en ekstraordinær indtægt til kommunen efter salg af Kommune Forsikring. UAdministrationsbygninger Samlet set viser regnskabsresultatet for udgifter til Rådhusets vedligeholdelse et merforbrug på 0,290 mio. kr. Årsagen er øget antal akutte reparationer i 2008. UTjenestemandspensioner Regnskabsresultatet for tjenestemandspensioner viser et merforbrug på 0,286 mio. kr. Årsagen til merforbruget skyldes en stigning af antallet af pensionerede tjenestemænd. Således er der i 2008 sket en tilgang på 20 sager om tjenestemænd, der skal modtage pension, mens der kun var tale om afgang af 3 sager om tjenestemandspension. UTinglysningsafgift ved lån til betaling af ejendomsskatter Resultatet for tinglysningsafgift ved lån til betaling af ejendomsskatter viser er merforbrug på 0,254 mio. kr. Årsagen er dels en stigning i antallet ældre, dels en stigning i antallet af borgere, der vælger at optage lån. Konkret er antallet af modtagere af lån til betaling af ejendomsskatten steget med godt 400 modtagere i 2008, hvilket forklarer regnskabsresultatet. UTilskud til andelsboliger: Regnskabsresultatet for tilskud til andelsboliger viser er mindreforbrug på 0,251 mio. kr. Årsagen er at Andelsboligforeningerne Søhusene I og II er blevet opløst i 2008. Konsekvensen er en reduktion i terminsbetalingerne til Økonomistyrelsen vedrørende betaling af ydelsesstøtte, som kommunen har ydet til det offentligt støttede lån. URevision Regnskabsresultatet for udgiften til revision viser et mindreforbrug på 0,177 mio. kr. Årsagen er at der ikke har været uforudsete revisionsopgaver i 2008. UReceptioner Der har i 2008 været et merforbrug på receptioner til personalet på 0,160 mio. kr. Årsagen er en stigning i antallet af receptioner i forhold til det budgetlagte niveau. Der var budgetteret med ca. 70 receptioner i alt, og der er afholdt ca. 90. En af årsagerne til stigningen kan være en stigning i receptioner i forbindelser med fratrædelse. Budgetoverførsler fra 2008 til 2009 Der er på budgetområdet overført i alt 7,756 mio. kr. fra Budget 2008 til Budget 2009. Beløbet er fordelt med 5,653 mio. kr. til overførsler vedr. én pose penge samt 2,103 mio. kr. til formålsbestemte overførsler. Byrådet har godkendt disse overførsler ved BO1/2009. 26
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.01 En pose penge overførsler: Beløb i mio. kr. Samlet for administrationen 5,503 Særlige HR-tilbud 0,150 + = mindreforbrug/merindtægt i 2008, - = merforbrug/mindreindtægt i 2008 Formålsbestemte overførsler: Beløb i mio. kr. Implementeringsprojekt Prisme 0,176 Kommunikation 0,277 Projekt Branding 0,423 Juridisk bistand 0,043 Kommuneplan 0,158 Energi- og klimapolitik 0,097 Borgerservicepolitik 0,090 Leasing 0,157 Div. HR-projekter mm. 0,682 + = mindreforbrug/merindtægt i 2008, - = merforbrug/mindreindtægt i 2008 Opfølgning på udviklingstendenser fra Budget 2008 Der er i Budget 2008 ikke formuleret specifikke udviklingstendenser for budgetområde 1.01. Der henvises til den generelle udvalgsberetning for Økonomi- og Planudvalget. 27
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.02 ØKONOMI- OG PLANUDVALGET Beskrivelse af budgetområde 1.02 Byråd, kommissioner og valg Budgetområde 1.02 indeholder udgifter og indtægter, der dækker Byrådets aktiviteter, aktiviteter vedrørende kommissioner og nævn samt afholdelse af folketings- og kommunalvalg. Økonomi - så meget koster budgetområde 1.02 Byråd, kommissioner og valg Oprindeligt budget 2008 Tillægsbevillinger budget 2008* Korrigeret budget 2008 Regnskab 2008 Afvigelser Korrigeret budget 2008 Afvigelser overført til 2009 Udgifter -7.166-175 -7.341-5.650 1.691-1.196 Indtægter 13 0 13 6-7 0 Netto -7.153-175 -7.328-5.644 1.684-1.196 - = udgifter, + = indtægter. Beløb i 1.000 kr. * Tillægsbevillinger til budget 2008 inkluderer overførsler 07/08, budgetomplaceringer og tillægsbevillinger Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt budget 2008 Det oprindelige budget for 2008 var på netto 7,153 mio. kr. I løbet af året er der sket ændringer i budgettet på netto 0,175 mio. kr. Heraf er der givet overførsler fra 2007 på 0,113 mio. kr. og tillægsbevillinger på i alt 0 mio. kr. Derudover er der tilført midler fra en central lønpulje. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Pension til borgmestre (merudgift på 0,200 mio. kr.) Personaleomkostninger vedr. Byrådet (mindreudgift på 0,200 mio. kr.) Årsregnskab 2008 sammenholdt med korrigeret budget 2008 Regnskabet viser et forbrug på 5,644 mio. kr. mod et korrigeret budget på 7,328 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på området på 1,684 mio. kr. eller 23,0%. Mindreforbruget består af nedenstående afvigelser samt overførsler til 2009. ULøn til byrådsmedlemmeru Samlet set viser regnskabsresultatet for løn til byrådsmedlemmer et mindreforbrug på 0,227 mio. kr. Dette mindreforbrug er fordelt på henholdsvis lønninger og godtgørelser af udgifter i forbindelse med tjenesten, såsom kørselsgodtgørelse mv. UDiæter til kommissioner, råd og nævn Samlet set viser regnskabsresultatet for diæter mm. til kommissioner, råd og nævn et mindrerforbrug på 0,195 mio. kr. Årsagen er bl.a. lavere mødeaktivitet for området i 2008. Derudover kan resultatet afspejle, at udgiften til mødediæter ikke altid afholdes indenfor det aktuelle kalenderår. 28
SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 1.02 Budgetoverførsler fra 2008 til 2009 Der er på budgetområdet overført i alt 1,196 mio. kr. fra Budget 2008 til Budget 2009. Beløbet er fordelt med 0,278 mio. kr. til overførsler vedr. én pose penge samt 0,918 mio. kr. til formålsbestemte overførsler. Byrådet har godkendt disse overførsler ved BO1/2009. En pose penge overførsler: Beløb i mio. kr. Driftsbudget for udvalgene 0,278 + = mindreforbrug/merindtægt i 2008, - = merforbrug/mindreindtægt i 2008 Formålsbestemte overførsler: Beløb i mio. kr. Valgmidler 0,918 + = mindreforbrug/merindtægt i 2008, - = merforbrug/mindreindtægt i 2008 Opfølgning på udviklingstendenser fra Budget 2008 Der er i Budget 2008 ikke formuleret specifikke udviklingstendenser for budgetområde 1.02. Der henvises til den generelle udvalgsberetning for Økonomi- og Planudvalget. 29