Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver



Relaterede dokumenter
Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

Færre leverbylder Faktorer af betydning

Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

FRA10 TIL 18 UGERS ALDEREN KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Proteinniveau til unge kvier

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Kødproduktion aktiviteter i Dansk Kvæg

Slagtekalve. Flere forsøg en totalbetragtning Vores undersøgelser omfatter tre forsøg.

25. Økologisk kød på handyr KVÆGKONGRES 2019

Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Økologisk kød på handyr

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

Slagtekalve resultater og økonomi

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Nyt fodringskoncept til småkalve substans og perspektiver

Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion

GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Effektiv økologisk studeproduktion

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

DB Tjek Slagtekalv. Arbejdsgangen

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Kraftfoderstrategier i et AMS system

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

Økonomien ved produktion af slagtekalve og ungtyre på kort sigt og lang sigt

Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Landbrugets Byggeblade

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Nr. 1 Februar Mælkepulver

Majs på godt og ondt. Årsmøde 2016

Selvforsyning i kødproduktionen En vigtig forudsætning for stabil økonomi

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

landbrug NorFor rammer plet Drop de dyre hos de højtydende mineralblandinger næsten Læs i dette nummer...

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko

FASEFODRING MED PROTEIN

Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen?

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

UDFORDRINGER FOR NUTIDENS PROTEINVURDERINGSSYSTEMER

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 21

Køers respons på gruppeskift

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed

SLAGTEKALVEPRODUKTION

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Den økonomisk bedste slætstrategi

Udnyttelse af bypass stivelse

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

God (majs)ensilage hvad er fup og fakta?

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Optimal fodring af goldkoen sådan får du effekt i praksis

Ny KvægForskning. Halter køerne, så halter økonomien. Side 2. Malkekøers tilpasningsevne ved foderændringer. Side 6

Transkript:

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian F. Børsting, Kvægbrugets ForsøgsCenter A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Indledning Dansk Kalvekød / Mestermørt Kalvekød Specialproduktion (ca. 45.000/år) Vægt og alderskrav (160-200 kg, <10 måneder) EUROP form krav (>3,3; før 3,1) Fodring med stivelsesrigt kraftfoder Strukturfoder = halm Sur vom Hvad betyder det?

Døgnprofil af vom-ph på slagtekalve 6.2 6.0 5.8 ph 5.6 5.4 5.2 5.0 Er det farligt? 7:30 9:30 11:30 13:30 15:30 17:30 19:30 21:30 23:30 1:30 3:30 5:30 sample time, hours (K.F. Jørgensen et al., 2007)

Indledning (fortsat) Sur vom Hvad betyder det? Etiske problemer ved denne fodring Usynlige: hul i formaver Synlige: bylder i leveren Kraftfoderets sammensætning vigtig Er der brug for alternative fodringer?

Produktion af Dansk Kalv med anvendelse af grovfoder Projekt gennemført i tre dele: 1. Forsøg på KFC 2. Afprøvninger i slagtekalvebesætninger 3. Cafeteria-forsøg med majsensilage på KFC

Projektets formål Vise om grovfodermidler kan anvendes i praksis Grønhø Majsensilage (TMR eller separat?) Fastlægge Tilvækstniveau Foderforbrug EUROP form- og fedme-klassificering Kødfarve

Forsøgsplan - KFC Behandlinger HALM (kraftfoder + byghalm) GRØN (kraftfoder + grønhø + byghalm) MAJS (TMR af kraftfoder og majsensilage + byghalm) 20 % af FE fra majsens. <200 kg 35 % af FE fra majsens. >200 kg Majsensilage: 1,13 kg TS/FE Kraftfoder tilpasset grovfoderet Råprotein: 19, 17, 15 og 13 % Stivelse: 260-350 g/kg Fordøjelige cellevægge: 180 g/kg

Forsøgsplan (fortsat) Ankomst ved 2-4 uger (24 dage) Fravænnet ca. 8 uger 2 blokke á 36 kalve 2 x 3 bokse á 12 kalve Opstaldning i ungtyrestald på dybstrøelse Individuel foderregistrering af kraftfoder og majsensilage Boksvis foderregistrering af byghalm og grønhø

Modificeret høhæk til holdvis registrering af grønh nhø-optagelsen før r fravænning

Produktionsresultater HALM GRØN MAJS Antal kalve 25 23 23 Indsættelsesvægt, kg 59 59 59 Vægt ved levering, kg 378 376 374 Alder ved levering, d 288 282 288 Slagtevægt, kg 194 194 193 Slagteprocent (DC) 52,8 53,3 53,3

EUROP form og kødets k farve 4 45 3.75 3.5 3.25 3 2.75 2.5 2.25 HALM GRØN MAJS 42.5 40 37.5 35 32.5 2 EUROP form 30 Kødets lyshed

Produktionsresultater (fortsat) HALM GRØN MAJS Antal kalve 25 23 23 Foderoptagelse, FE/d 5,57 5,55 5,25 Kraftfoder, FE/d 5,49 5,11 3,60 Grovfoder, FE/d 0,08 0,44 1,65 Daglig tilvækst, g 1250 1265 1227 Foderudnyttelse, FE/kg tilvækst 4,3 4,2 4,1

Konklusion KFC-del Ingen forskelle på de tre forsøgshold i Alder ved slagtning Daglig tilvækst Vægt af slagtekrop EUROP form og fedme Kød/talg farve Kødets farve og pigment indhold Andel Dansk Kalv-godkendte (78 %)

Afprøvninger i praksis To besætninger 1: HALM vs. GRØNHØ 2: HALM vs. MAJS A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

HALM vs. GRØNH NHØ (Grønhø plus: 1,12 kg TS/FE, FK 78 %) Antal kalve Daglig tilvækst, g Slagtevægt, kg EUROP form EUROP fedme Kød/talgfarve Leverbylder, % HALM 143 1335 198 4,0 2,4 2,9 18,2 GRØNH NHØ 145 1350 198 4,0 2,4 2,9 4,8

Vægt af 5 halm- og 5 grønh nhø-holdhold Vægt (kg) 300 250 200 150 100 50 0 Halm Grønh nhø 0 25 50 75 100 125 150 175 Dage fra indsættelse

Forbrug af høh på de 5 grønh nhø-holdhold Kg grønhø/kalv/dag 1.4 1.2 1.0 0.8 0.6 0.4 0.2 0.0 0 50 100 150 200 250 300 Dage fra indsættelse Hø 1 Hø 2 Hø 3 Hø 4 Hø 5 0,5 kg grønh nhø/kalv/dag

HALM vs. MAJS Ca. 300 kalve i alt Majsensilage 2005-høst 26 % TS og 1,21 kg TS/FE TMR af kraftfoder og majsensilage Blandet på FE-basis 15 % af FE <200 kg 35 % af FE >200 kg Tilvækst på ca. 1250 g/dag Ens tilvækst på HALM og MAJS Leverbylder: HALM 11,2 %, MAJS 3,6 %

Majsensilage (TMR eller separat) Hvor meget majsensilage æder en slagtekalv? I gennemsnit? Variation i optagelsen Æder alle kalve nok? Cafeteria-forsøg på KFC

Cafeteria-fors forsøget påp KFC 52 tyrekalve (2006-7) RDM (27), SDM (22) og Jersey (3) Forsøgsperiode: 2-6½ mdr. før slagtning Frit valg mellem kraftfoder og majsensilage ad libitum Majsensilage 2005, 1,26-1,37 kg TS/FE Kraftfoder med 17 og 15 % protein Byghalm på foderbordet

Resultater Cafeteria-fors forsøget Foderoptagelse Gns. Majsensilage-optagelse: 950 g/d (0,2 FE) Ca. 3 % af total FE/d Variation: 0,19-3,38 kg/d (0,04-0,74 FE) Nogle dage ædes ingen majsensilage Tilvækst, DK-godkendte og leverbylder Høj tilvækst fra 25 dage til slagtning >1350 g/dag for RDM/SDM 46 kalve (89 %) blev DK-godkendt 3 kalve med leverbylder (5,8 %)

Konklusioner (I) Grønhø Grønhø kan tilbydes efter ædelyst Grønhø-optagelse på 0,5 kg/d (7 % af total FE) Tildeling af grønhø koster ca. 80 kr. pr. produceret kalv netto (Hø-Krf. 180-100) Grønhø forebygger leverbylder Grønhø har ikke påvirket kødets farve

Konklusioner (II) Majsensilage God majsensilage kan anvendes i en TMR (15-35 % af total FE) uden negativ effekt på tilvækst, foderudnyttelse, EUROP form m.m. Lav frekvens af leverbylder ved fodring med TMR af majsensilage Om der kan opnås meget høj tilvækst (>1350 g/d) med TMR af majsensilage, vides ikke

Konklusioner (III) Majsensilage Ved fri adgang ædes i gennemsnit ca. 3 % af total FE i majsensilage Bør blandes med kraftfoderet for at sikre, at alle kalve æder nok majsensilage

Perspektiver Hø og grønhø Finde den helt rigtige hø-kvalitet Wrap-hø? Majs Blandingsforhold - energikoncentration Andre typer majs, fx kolbe-majs? Ungtyre vs. Dansk Kalv

Tak for opmærksomheden A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Ædemønster for to ens RDM kalve fra samme boks 968 962 Den ene har leverbylder, men hvilken? 942 kg krf. og 96 kg majsensilage 251 dage, 1255 g/dag 194 kg, EUROP 4,89; 24,05 kr./kg 945 kg krf. og 96 kg majsensilage 254 dage, 1268 g/dag 193 kg, EUROP 4,92; 24,06 kr./kg

Daglig foderoptagelse for to tyrekalve i Cafeteria -forsøget 894 897 KRF: Majsensilage = 22 KRF: Majsensilage = 5,5