Den Danske Filmskole Omverdensanalyse Formålet med denne omverdensanalyse er at skabe fælles viden og forståelse for skolens vilkår, situation og aktuelle udfordringer. Omverdensanalysen skal derfor klarlægge skolens nuværende situation, de krav, forventninger, muligheder og evt. udfordringer, der kan forudses. Omverdensanalysen bør ifølge Kulturministeriet omfatte: 1. Kortlægning af institutionens (væsentligste) interessenter. De væsentlige interessenter vil oftest være (potentielle) brugere i bred forstand, herunder fx aftagere af færdiguddannede. Analysen må således omfatte en vurdering af (ændringer i) forventninger og behov på mellemlang sigt (3-10 år). Der refereres om muligt til resultatet af eller anbefalinger fra gennemførte brugerundersøgelser ol.. Væsentlige interessenter kan også være samarbejdspartnere eller leverandører som f. eks. forlag. 2. Redegørelse for, hvorledes institutionen kan bidrage til at realisere aktuelle politiske målsætninger og særligt fokusområderne. Fokusområderne er en konkretisering og prioritering af, hvorledes institutionerne skal bidrage til opfyldelse af ministeriets politiske målsætninger 3. Beskrivelse af generelle samfundsforhold med betydning for institutionen på mellemlangt sigt. Beskrivelsen kan f.eks. pege på politisk udvikling, nye teknologiske muligheder, ændret befolkningssammensætning, arbejdsmarkedsforhold, internationalisering mv. 4. Vurdering af i hvilket omfang institutionen ved starten på aftaleperioden opfylder aktuelle forventninger og behov. 5. Skitsering af institutionens udfordringer og nye muligheder på mellemlang sigt, herunder vurdering af og forslag til i hvilket omfang institutionen skal og kan opfylde fremtidige forventninger og behov. Vurderingen forholder sig bl.a. til de ressourcer, institutionen har til rådighed. For at imødekomme Kulturministeriets ønsker til omverdensanalyse er følgende analyse bygget op i forhold til ovenstående disposition. Metode: Nærværende analyse er udarbejdet på baggrund af møder i ledelsen, inkl. repræsentanter fra alle afdelinger, samt møde og diskussion i aftagerpanelet. Omverdensanalysen er efterfølgende diskuteret og godkendt på et ledelsesmøde. 1. Kortlægning af institutionens (væsentligste) interessenter - Interessentanalyse 1.1. Eksterne interessenter Politikerne Kulturministeriet udstikker de overordnede rammer for Filmskolens virksomhed, og har derved en interesse i at Filmskolen lever op til at være en uddannelsesinstitution i verdensklasse, samt at skolen bidrager til at realisere ministeriets politiske målsætninger. 1
Samtidig er den politiske virkelighed således at rammerne og bevillingerne for skolens arbejde til stadighed ændrer sig. Det er derfor vigtigt at skolen er omstillingsparat og i stand til at opfylde nye politiske målsætninger, samt tilpasse sig de virkeligheder der fremover måtte byde sig til. Offentligheden Den brede offentlighed har en stor interesse i at der i Danmark bliver produceret film- tv- og spil som beriger og bevæger dem. Publikum er slutbrugerne af Filmskolens kerneprodukt, og er således interesserede i at skolen uddanner elever med høj kunstnerisk og professionel standard. Brugerne af film-, tv- og spilprodukterne kan have en begrænset viden om Filmskolens betydning og indvirkning på den danske film- tv- og spilbranche. Det er derfor vigtigt at skolen vedblivende profilerer sig i det offentlige rum, og dermed øger kendskabet til Filmskolens betydning for dansk film og tv s succes. Samtidig er det vigtigt for skolen også at fokusere på den professionelle, kulturelle offentlighed, dvs. kunstnere, skuespillere, producenter og andre kulturbærende personligheder fra det danske kultur- og erhvervsliv. Det er i høj grad den professionelle offentligheds opfattelse af skolen der er med til at sikre billledet af skolen som en af verdens førende, og som dermed også medvirker til at fastholde støtte og opbakning til Filmskolen. Film-, tv- og spilbranchen - aftagerne Mediebranchen er i højere grad end mange andre kunstområder karakteriseret ved kommerciel virkemåde og stræben efter store seertal. På nuværende tidspunkt er branchen dog mærket af den finansielle krise, hvilket betyder at produktionsselskaberne og distributørleddet kæmper for både at overleve og finde nye samarbejdsformer og forretningsmodeller. Skolen ser en tydelig tendens til at alle visuelle produktioner, både kommercielle og ikke-kommercielle, fremover vil udkomme i mange forskellige formater og på mange platforme, hvilket ligeledes vil få betydning for både workflow, samarbejdsformer og det visuelle udtryk. Mediebranchen vil, trods kriser og nye flermediale platforme, dog altid søge efter de gode fortællere som kunstnerisk og æstetisk kan udkomme med fremtrædende og succesfulde produktioner. Skolens udfordring bliver kontinuerligt at være i dialog med branchen og dermed sikre at uddannelserne følger branchens udvikling, samt vedblivende at fastholde branchens opmærksomhed på den høje kvalitet af færdiguddannede elever fra Den Danske Filmskole. Samtidig har dansk film, tv og spil også manifesteret sig på det internationale marked med markante kunstneriske produktioner og som en væsentlig filmnation. Branchens opmærksomhed på det internationale marked kræver medarbejdere der har forståelse for det internationale marked og som virtuost kan bevæge sig rundt i feltet af internationalt samarbejde, co-produktioner og støttemuligheder. 2
Uddannelsesinstitutioner Skolen har et vidtforgrenet samarbejde med andre skoler, både nationalt og internationalt. På det nationale plan har vi stærke samarbejder med fx Viborg Animationsskole, Statens Teaterskole, Designskolen, og uddannelsesinstitutionerne i DADIU-samarbejdet. Disse samarbejder vil blive forstærket over de kommende år. Samtidig må det forventes at skolen fremover udvider med nye samarbejdsaftaler, både nationalt og internationalt. Skolen oplever en øget interesse i at udvikle uddannelser med fokus på medier. Samtidig oplever vi dog også at kvaliteten af uddannelserne kan være svingende og ikke altid reelt dækker branchens behov. Det derfor vigtigt at skolen som førende ekspert på film- tv og spiluddannelser placerer sig som toneangivende og vejledende for at medvirke til at sikre at de uddannelser, kurser og træningsinitiativer, der findes får et niveau og en kvalitet, som leverer de bedst tænkelige uddannelser og kvalificerer eleverne til medarbejdere som branchen har behov for. Ansøgere I en globaliseret verden hvor uddannelser fra hele verden bliver mere og mere tilgængelige, vil det til stadighed være vigtigt for skolen at tiltrække det stærkeste felt af ansøgere. Skolen skal derfor både holde fast i det høje internationale niveau, samt sikre uddannelser der hele tiden er på forkant med mediernes udvikling og dermed gøre skolen attraktiv for fremtidige elever. Udfordringen er at kommunikere budskabet ud til potentielle ansøgere, i en form og på de platforme og sociale medier som ungdommen ubesværet bevæger sig rundt i. Brancheorganisationer og faglige organisationer Filmskolens uddannelser udvikles i konstant interaktion med brancheorganisationer og faglige organisationer, der ser det som en af deres væsentlige opgaver at varetage medlemmernes interesse ved at sikre relevant uddannelse i topkvalitet og ikke mindst en kvalificeret uddannelse. Det er derfor vigtigt for skolen at opretholde og styrke disse kontakter både gennem skolens aftagerpanel og i direkte samspil med organisationerne. Skolen har tæt kontakt til DFI, New Danish Screen og Filmværkstedet. Alle har som statsinstitutioner en naturlig fælles ambition om at fremme og forny dansk film-, tv- og spilproduktion. Det er derfor vigtigt at skolen skaber og fastholder en løbende dialog med DFI og de øvrige organisationer, således at der kan bibeholdes en fælles forståelse og konsensus om dansk films fremtid. 1.2. Interne interessenter Elever Filmskolen tilbyder eleverne at uddannelse sig til håndværksmæssigt stærke kunstnere med et personligt og unikt filmsprog, som giver adgang til en professionel karriere. Samtidig er nutidens unge klar over hvad de vil, og de er højlydte omkring det. De udfordrer skolen konstant og er dermed med til at give institutionen et fornyet blik på uddannelserne. Udfordringen for skolen er at bevare overblikket og fastholde vores uddannelses-ekspertise og dermed inddrage fornyelsen uden at miste den høje kvalitet. 3
Medarbejdere Skolen består af kompetente og fagligt stærke medarbejdere som med stort engagement underviser og understøtter eleverne i udviklingen af deres kunstneriske talenter. Medarbejderne har en interesse i at skolen vedblivende er en attraktiv og spændende arbejdsplads der er i stand til at skabe rammerne således at medarbejderne kan udvikle både deres kunstneriske evner og deres faglige kompetencer - også i en presset og intens hverdag. Samtidig har skolen et stort antal gæstelærere tilknyttet. Gæstelærerne er medvirkende til at sikre at skolens faglige miljø kontinuerligt tilføres de sidste nye arbejdsmetoder og fagkundskab fra film- tv- og spilbranchen. 2. Redegørelse for hvorledes institutionen kan bidrage til at realisere aktuelle politiske målsætninger og særligt fokusområderne Bæredygtige uddannelsesmiljøer Filmskolen har, bl.a. i kraft af sit tætte samarbejde med branchen, gennem mange år udviklet et bæredygtigt fagligt miljø som er levende og dynamisk. Det er netop i kraft af skolens mange samarbejdsrelationer, eksempelvis DADIU-samarbejdet med repræsentanter og elever fra mange forskellige uddannelsesinstitutioner der sikrer at skolens faglige miljø udvikles og er bæredygtigt. Skolens egen lærerstab er selv udøvende filmkunstnere med stor viden om deres fag, og der hyres desuden et betydeligt antal gæstelærere fra hele den professionelle branche. Dette giver en tæt dialog med en foranderlig branche og skolen stor mulighed for vidensopsamling. Det præger stedet og betyder at skolens faglige miljø hele tiden animeres til bevægelse og udvikling, til stor gavn for skolens læringsmiljø og dermed eleverne. Uddannelse i verdensklasse Filmskolen har en unik position som en af verdens førende skoler indenfor undervisning af filmiske talenter, hvilket de mange priser og nomineringer viser. Skolen har stor erfaring og viden i at uddanne (film)kunstnere og har gennem mange år opbygget et mangefacetteret pædagogisk sprog og metode, som bygger på en stor filmisk tradition der inkluderer alt fra Carl Th. Dreyer og Gabriel Axel til Dogme95. Samtidig har Den Danske Filmskole været en vigtig og anerkendt del af en fremspirende udvikling i det europæiske dokumentarfilmssprog og metode, hvor dimittender fra den Danske Filmskole fremhæves som unikke billedskabere, med en stærk forankring i en fortællende tradition. Forskning, kunstnerisk udvikling og innovation Skolen har ikke tidligere baseret sit vidensgrundlag på kunstnerisk forskning, men anser det for ganske væsentligt at udvide skolens læringsgrundlag ved at etablere en kunstnerisk forskningstradition. Skolen har derfor påbegyndt en spændende diskussion og en afklaring af hvordan en kunstnerisk forskning skal forstås og implementeres ind i skolens uddannelser. Til det formål har skolen nedsat et forskningsråd med anerkendte eksterne deltagere som bidrager med uvurderlige og interessante vinkler på hvorledes en kunstnerisk forskning kan udfolde sig på Filmskolen. 4
Arbejdsmarked og beskæftigelse Danmarks Statistiks beskæftigelsesundersøgelser viser at dimittenderne fra Filmskolen gennemsnitligt er dem, der tjener mest af alle de kunstneriske uddannelsers dimittender. Da vi samtidig ved at Filmskolens dimittender i høj grad er beskæftiget på freelance basis, taler disse to forhold for en konklusion om at Filmskolens dimittender samlet set klarer sig godt på arbejdsmarkedet. Skolen skal dog naturligt have en opmærksomhed på hvordan de enkelte faglinjer klarer sig i branchen - både kunstnerisk og med hensyn til beskæftigelsen - og tage de nødvendige initiativer i forhold hertil. Spørgsmålet om den økonomiske recessions virkning på mediebranchens beskæftigelse er også af stor interesse. Skolen skal derfor fastholde og udvikle de muligheder for såvel økonomisk vækst som for kunstnerisk og kvalitetsmæssig påvirkning som ligger i en satsning på den digitale, visuelle fortælleorienterede medieproduktion. 3. Beskrivelse af generelle samfundsforhold med betydning for institutionen på mellemlangt sigt. Den finansielle krise har betydning for skolen, og må også formodes at influere på skolens virke et langt stykke ind i fremtiden. Det har især ramt skolens økonomiske ressourcer med nedskæringerne og straksbesparelser, hvilket får betydning for skolens fremtidige opgavevaretagelse. Det kan betyde at skolen i endnu højere grad i fremtiden bliver afhængig af ekstern støtte. Her har den finansielle krise dog haft en indvirkning, trods velvilje fra branchen mærker skolen en stigende tilbageholdenhed med at yde støtte. Netop den finansielle krises indvirkning på branchen kan få betydning for de fremtidige beskæftigelsesmuligheder for skolens færdiguddannede elever. Det er i den forbindelse vigtigt at skolen fastholder sit fokus på både at uddanne relevante og kompetente film- tv- og spilmedarbejdere, samt yderligere at fokusere på elevernes innovative og entreprenante talenter, således at alle indgange til et professionelt liv bliver undersøgt og afprøvet. Den hurtige og mangefacetterede udvikling på det teknologiske område går i mange retninger. Det vil naturligvis både få indvirkning på anvendelsen af udstyr, og sandsynligvis også for måden at fortælle historier på. Det er dog stadig i sin vorden, og hvordan det vil influere på fremtidens fortælleform er noget som Filmskolen vedblivende skal forholde sig undersøgende til og videreudvikle på, uden dog at miste fortællingen som det grundlæggende fundament. 4. Vurdering af i hvilket omfang institutionen ved starten på aftaleperioden opfylder aktuelle forventninger og behov. Filmskolen konsoliderer til stadighed sin internationale position blandt verdens førende filmskoler, og styrker film-, tv-, computerspil og anden fortælleorienteret medieproduktion i retning af kvalitet, mangfoldighed, dannelse og fornyelse. Hermed fastholder skolen sin placering som en central og væsentlig institution i det danske og internationale film-, tv- og spilmiljø. 5
Skolen har skabt et bæredygtigt fagligt miljø, der har den filmiske fortælling som udgangspunkt, og som er baseret på lærerkræfter med egne kunstneriske erfaringer. Derved tilbyder skolen eleverne den bedste, mest aktuelle og erhvervsrettede uddannelse med det formål at sikre eleverne en professionel karriere. Den høje beskæftigelse blandt dimittender fra skolen viser at skolen formår at udvikle og fastholde en uddannelsesmæssig kvalitet som imødekommer branchens behov. Dog er Filmskolens udstyr på nuværende tidspunkt i så betænkelig en stand at skolen fremover vil have vanskeligt ved at sikre uddannelser der giver eleverne en håndværksmæssig og professionel høj standard. 5. Skitsering af institutionens udfordringer og nye muligheder på mellemlangt sigt Opsummeret viser interessentanalysen at: Skolens udfordringer: - Udskiftning af skolens teknologi, og dermed overgang til en fuld digitaliseret skole - Være på forkant med branchens udvikling - Sikre dimittendernes beskæftigelse, også i krisetider - Faldende offentlige bevillinger og krav om uændret service/uddannelsesniveau - Opdyrke nye finansieringsmuligheder Skolens muligheder: - Nye samarbejder der kan udvikle uddannelserne, eksempelvis o Produktionsdesignakademi o DADIU International - Udvikle nye måder at sikre/fremskaffe vidensgrundlaget - Øge internationaliseringen - Følge branchens nye samarbejdsformer - Ny teknologi = ny samarbejdsformer/workflow Den væsentligste udfordring Filmskolen står over for er den der inddrager de muligheder for såvel økonomisk vækst som for kunstnerisk og kvalitetsmæssig påvirkning som ligger i en satsning på den digitale, visuelle, fortælleorienterede medieproduktion. Det er medie-teknologien, der forbinder verden, og det gør mediebranchen til en meget central spiller på kloden. Filmskolen uddanner til det område og har det internationale niveau, der skal til. Men skal udfordringen for alvor imødegås, skal dimensioneringen af skolens uddannelser, samarbejdet med andre uddannelser, med erhvervet og på det internationale niveau, gennemanalyseres, og man må imødese at skolen kommer til at vokse. En række af de udviklingsmuligheder og tiltag, som skolen har arbejdet med i de senere år, samler sig som elementer i en imødegåelse af denne udfordring. Det drejer sig naturligvis om virkeliggørelsen af den digitale fremtidsvision. Det drejer sig om etablering af en filmisk, kunstnerisk udforskningsvirksomhed i egentlig forstand gerne på internationalt, fx nordisk, niveau. Det drejer sig om en videreudvikling af DADIU på europæisk niveau. Og om etablering af uddannelse i produktionsdesign på niveau med skolens øvrige uddannelser og med fokus på den digitale produktionsteknologi. 6
Og formentligt også om at arbejde med skolens placering i kvalifikationsrammemæssig henseende. Og så drejer det sig om at fastholde det radikale, kunstneriske udgangspunkt som er Filmskolens: At ligge i verdensklasse kræver mod til forandring og mod til at gå efter det endnu ikke sete. Der gør sig det paradoksale gældende at succes opnås ved ikke at fokusere på succesen. Men på drømmen, på det mærkelige og egenartede, på det autentiske, på der hvor nysgerrigheden tvinger en hen, på det lystfyldte. I en tid hvor økonomien er sat på vågeblus, kan det forekomme drømmerisk at fremkomme med visioner der indebærer vækst og udvikling og som fortsat satser på kvalitet, mangfoldighed, dannelse og fornyelse. Filmskolen mener imidlertid at de samfundsmæssige potentialer som tegner sig i et ikke for langt fremtidsperspektiv inden for det område skolen uddanner til, er så lovende at alle muligheder for at understøtte deres indfrielse bør afsøges. På baggrund heraf er det Filmskolens ønske at den rammeaftale der skal indgås med Kulturministeriet for perioden 2011-14, i høj grad skal dreje sig om disse udviklingsperspektiver. At skolen forpligtes til - ved siden af uddannelsesaktiviteten - i samarbejde med relevante partnere at udfolde og konkretisere en fremtidssikret uddannelse på højt niveau inden for det digitale, visuelle, filmiske fortællefelt med fokus på mange forskellige udgivelses- og distributionsformer. 7