Kongevejens Børnehus Beliggenhed Vi er placeret midt i Ikast by og modtager børn fra hele byen. Det betyder, at vi hovedsageligt overleverer børn til de 4 byskoler. Kongevejens Børnehus ligger i gåafstand til biblioteket, svømmecenteret, bylivet, byens grønne områder og legepladser. Fysiske rammer Kongevejens Børnehus (indtil 2014 Røde Kors Børnecenter) blev opført i 1971. Der blev bygget en børnehave og en vuggestue. I 1997 blev børnehave og vuggestue lagt sammen til én institution, og i 2003 blev de to afdelinger bygget sammen. Institutionen er løbende blevet renoveret, senest i 2012, hvor vi fik et moderne opvaskekøkken. Vi ønsker at vedligeholde vore fysiske rammer, så de fremtræder indbydende og funktionelle. Der er altid nye ønsker på listen, og lige nu er der særligt to større projekter, vi ønsker gennemført. Det ene er udskiftning af lofter og tage på de gamle bygninger, og det andet er renovering af vores produktionskøkken. I 2013 udvidede vi vores legeplads samtidig med, at børnehavens legeplads fik en gennemgribende renovering. Både vuggestue og børnehave har nu gode legepladser, som indbyder til masser af leg og bevægelse. Hvem er vi Kongevejens Børnehus er et aldersintegreret dagtilbud med både vuggestue og børnehave. Vi er normeret til 35 vuggestuebørn og 82 børnehavebørn. Antallet af vuggestuebørn ligger fast, men i børnehaven er gennemsnitsnormeringen 82. Børnegruppen afspejler de boformer, familiemønstre og etniciteter, der er i Ikast by. Det er en mangfoldighed, som alle profiterer af. Vi er organiseret i tre vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. De syv grupper er aldersintegrerede, hvilket betyder, at barnet er tilknyttet én stue i sin vuggestuetid og herefter én stue i sin børnehavetid. I Kongevejens Børnehus har vi en fuldkostordning for alle børn og ansatte. Personalet består af pædagoger, pædagogmedhjælpere og to køkkendamer, i alle aldre og af begge køn. Forældre er det vigtigste i barnets liv og for at opnå det bedst mulige samarbejde omkring barnet, inviterer vi til dialog og involvering. Når vi inviterer til forældresamtaler, er vi forberedte, og vi forventer det samme af forældrene. Aktive forældre og medarbejdere med tillid til hinanden gør en forskel. For at styrke barnets selvværd og selvtillid prøver vi at skabe rammer, som indbyder til inddragelse, deltagelse og læring. Vi veksler mellem selvvalgte og planlagte aktiviteter. I Kongevejens Børnehus vil barnet møde andre børn på tværs, det kan være på tværs af alder og køn eller på tværs af vuggestue og børnehave. Jo ældre barnet er, des flere børneog læringsfællesskaber, på tværs af stuerne, deltager det i. 1
Læring og didaktiske overvejelser Læring I Kongevejens Børnehus arbejder vi ud fra et humanistisk menneskesyn, hvor vi betragter barndommen som en rejse, der skal opleves, gennemleves og i det hele taget leves. Vi ønsker med andre ord at institutionen betragtes som et væksthus, der giver barnet de bedste muligheder for trivsel og læring ved at tage udgangspunkt i og understøtte barnets individuelle behov. Didaktik er en bevidst pædagogisk planlægning, hvor personalet har fokus på betydningen - og vigtigheden af egen refleksion. Det pædagogiske personales vigtigste rolle er, at vi løbende planlægger, gennemfører, analyserer og evaluerer pædagogisk praksis, for og med barnet, med henblik på at øge betingelserne for barnets trivsel, udvikling og læring. Læring finder sted i en dynamisk relation børn og voksne eller børn og børn imellem. Det er en proces, hvor barnet er aktiv deltager og medskaber af egen læring. Læring handler om dannelse, udvikling og forandring. Det er en proces, hvor mennesket systematiserer, synliggør og kvalificerer og dermed udvikler sin viden, forståelse og færdigheder til at mestre den ny læring. Barnet lærer i mange forskellige sociale arenaer. Vi skal som daginstitution skabe rum for, at barnet i trygge rammer får mulighed for at tilegne sig viden og læring, som det kan bruge i sin videre udvikling. I relationerne afprøver børnene deres måder at være sammen på. I leg og aktiviteter øver de sig i at forstå og mestre verden. Gennem denne forståelse bliver deres nyerhvervede erfaringer til en integreret viden og dermed ny læring. Læringsmiljø - og herunder pædagogisk tilrettelæggelse Et godt børnemiljø er et miljø, hvor det enkelte barn føler sig velkommen og værdifuldt. Gennem en bevidst pædagogisk planlægning skaber personalet et miljø, med fokus på nærvær, tryghed og engagement. Personalet arbejder på at skabe mest mulig udvikling og trivsel for det enkelte barn. Det er et miljø, hvor: Børnene har medbestemmelse, og hvor der praktiseres demokrati. Kreativitet og fantasien er i fokus. Åbenhed og tryghed er nøgleordene. Der er respekt for forskellighed. Forældre og personale har et tæt og åbent samarbejde. Der er udfordringer og udviklende faciliteter inde samt ude. Omgivelserne, indretningen og atomsfæren inspirerer børnenes fantasi og lyst til at Udfolde sig. Vi har bevidst valgt, at både vuggestue- og børnehavegrupperne er aldersintegrerede. Årsagen til, at inddele stuerne på denne måde, er, at vi mener, at den styrker og udvikler børnenes: Empati. Selvværd. Respekt for hinandens forskelligheder. Hjælpsomhed. Relationer på tværs af alder. Mulighed for at få rollemodeller i forskellige aldre. Vi prioriterer, at børnene deltager i såvel planlagte som selvvalgte differentierede fællesskaber og læringsmiljøer. Børnene deltager i følgende planlagte grupper: Sansemotorik (2 år). Kalleklubben (2-3 år). Løbegruppen (3-4 år). 2
Frøsnapperklubben (5-6 år). Temaer på stuerne og på tværs i hele huset. I Kalleklubben, eksempelvis, er de ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn sammen en gang ugentligt hele vinterhalvåret. Temaet er sproglig udvikling med følgende emner: Traditioner, Dyr og natur, Kroppen, sundhed og mad, Eventyr, Mig selv - hvem er jeg? Der er maksimum seks børn i grupperne sammen med en pædagog. De pædagogiske tiltag bliver planlagt på henholdsvis stue-, pædagog- og personalemøder. Personalets rolle I alle de sammenhænge barnet indgår, er det vigtigt, at personalet er opmærksomt på egen rolle i forhold til barnets mulighed for læring, gennem følgende tre læringsrum: Voksenskabt læring, hvor den voksne går foran barnet. Voksenstøttet læring, hvor den voksne går ved siden af barnet. Barneleg og spontane oplevelser, hvor den voksne går bagved barnet. Det pædagogiske arbejde er en vekselvirkning mellem de tre læringsrum. 3
Metoden bag udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab til at understøtte barnets læring og den pædagogiske udvikling i institutionen. Det betyder, at beskrivelse og evaluering af læreplanen sker med fuld involvering af det pædagogiske personale. Læreplanen anvendes løbende som et pædagogisk værktøj til planlægning, refleksion og evaluering af pædagogiske processer og praksis, med udvikling og læring for øje. SMITTE-modellen Den pædagogiske læreplan indarbejdes i den systemiske model SMITTE-modellen, der er bygget op omkring seks faktorer, som er indbyrdes afhængig af hinanden. Hvis man ændrer på en af faktorerne, påvirker det de andre faktorer. 4
De 6 læreplanstemaer Med udgangspunkt i institutionens nuværende pædagogiske læreplan, samt planlægningen for de kommende 2 år, udarbejdes målbeskrivelser, tegn og tiltag for nedenstående områder: Barnets alsidige personlige udvikling Social kompetence Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særligt behov Overgange Politiske målsætninger i Vision 2016 Eventuelle egne målsætninger I praksis skal barnets udvikling ses i en helhed i forhold til alle 6 læreplanstemaer. Man kan dog have fokus på et enkelt tema i en periode eller ved en aktivitet i forbindelse udvikling og evaluering af den pædagogiske praksis., i forbindelse med den pædagogiske læreplan, er en systematisk vurdering af, hvorvidt de opstillede mål er indfriet. er både tilbageskuende og fremadrettet. handler således grundlæggende om opstilling af mål, dokumentation i forhold til målopfyldelse og vurdering af arbejdet. 5
Barnets alsidige personlige udvikling Tema Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet, og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn kontinuitet og tryghed. Læringsmål Vi vil skabe et miljø, hvor barnets selvværd styrkes gennem anerkendelse og respekt fra både børn og voksne. Vi vil styrke barnets selvhjulpenhed. Inklusion For at fremme inklusion i børnegruppen, med speciel fokus på udsatte børns sociale kapital, vil vi have en anerkendende tilgang og tage udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og kompetencer. Børnegruppens relationer vil være det centrale, og vi vil arbejde bevidst på at lave differentierede og forpligtende fællesskaber, som tilgodeser det enkelte barns trivsel og udviklingsmuligheder. Eksempelvis har vi fokus på borddækningssituationen, hvor vi inddrager og ansvarliggør det enkelte barn, samtidig med, at barnets selvværd og selvhjulpenhed styrkes. Tiltag Vi vil være lydhør overfor barnet og sætte ord på dets følelser og intentioner; bygge videre på barnets idéer og initiativer, selvom det eventuelt bryder den daglige rutine. Vi skal være rummelige voksne, der er opmærksomme på det enkelte barns personlighed og udviklingstrin og dermed støtte barnets evner og kompetencer. Vi vil fokusere på barnets selvhjulpenhed før, under og efter måltiderne. Vi vil vise filmen Så lad dog barnet, der omhandler selvhjulpenhed, på et forældremøde. Tegn på læring Barnet er aktivt i fællesskabet. Barnet hviler i sig selv og signalerer, at det er trygt og veltilpas. Barnet mestrer processerne i forbindelse med måltiderne; øse op, kan bruge gaffel/ske, udvise hensyn overfor andre børn under og efter måltidet. Barnet accepterer, at det er en del af et fællesskab, hvor man må vente på tur til at vaske hænder, øse op, få mad etc. Dokumentation Observationer der ligger til grund for daglig dialog med forældrene. Hjernen og Hjertet - et dialogredskab. Praksisfortællinger. Billedopslag. I-Pads. Hjemmeside. Refleksion over egen pædagogisk praksis. De enkelte børn tages op på stuemøde, pædagogiskmøde eller personalemøde. Daglig dialog med forældrene, samt forældresamtaler. Børnedialog ved samling. Eventuel justering i forhold til tiltag. 6
Sociale kompetencer Tema Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og andre voksne. Læringsmål Vi vil skabe rammer, hvor barnet indgår i et fællesskab med både børn og voksne. Alle er en del af fællesskabet alle yder noget og betyder noget. Vi vil skabe rammer, hvor barnet indgår i forpligtende relationer til både børn og voksne, så det oplever at høre til. Inklusion For at fremme inklusion i børnegruppen, med speciel fokus på udsatte børns sociale kapital, vil vi have en anerkendende tilgang og tage udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og kompetencer. Børnegruppens relationer vil være det centrale, og vi vil arbejde bevidst på at lave differentierede og forpligtende fællesskaber, som tilgodeser det enkelte barns trivsel og udviklingsmuligheder. Tiltag Eksempelvis har vi fokus på, at barnet indgår i små eller større fællesskaber og danner venskaber, samtidig med, at barnets sociale kompetencer og tilhørsforhold styrkes. De voksne støtter barnet i at sætte grænser for sig selv, samt respektere og acceptere andres grænser. De voksne skal vise vejen i planlagte aktiviteter for at fremme fællesskabsfølelsen i en gruppe. De voksne skal være vejledende for barnet og understøtte dets legerelationer. Tegn på læring Barnet er hensyntagende overfor andre børn. Færre konflikter blandt børnene. Barnet udviser glæde og tryghed ved de andre børn og voksne i gruppen og i institutionen. Barnet viser, at det både kan tage plads og give plads. Dokumentation Observationer der ligger til grund for daglig dialog med forældrene. Hjernen og Hjertet - et dialogredskab. Praksisfortællinger. Billedopslag. I-Pads. Hjemmeside. Refleksion over egen pædagogisk praksis. De enkelte børn tages op på stuemøde, pædagogiskmøde eller personalemøde. Daglig dialog med forældrene, samt forældresamtaler. Børnedialog ved samling. Eventuel justering i forhold til tiltag. 7
Sprog Tema Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger børns mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Læringsmål Vi vil skabe rammer for, at barnet lærer, at indgå i dialog med både børn og voksne, hvor der er fokus på, at der både tales og lyttes, stilles spørgsmål og gives svar. Vi vil skabe rammer for, at barnet får mulighed for at eksperimentere med forskellige udtryksformer. Inklusion For at fremme inklusion i børnegruppen, med speciel fokus på udsatte børns sociale kapital, vil vi have en anerkendende tilgang og tage udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og kompetencer. Børnegruppens relationer vil være det centrale, og vi vil arbejde bevidst på at lave differentierede og forpligtende fællesskaber, som tilgodeser det enkelte barns trivsel og udviklingsmuligheder. Eksempelvis har vi fokus på, at barnet lærer at bruge sproget målrettet, kreativt og præcist, samtidig med at barnets ordforråd og lyst til at indgå i dialog med både voksne og børn styrkes. Tiltag De voksne sætter ord på ting, handlinger, begreber og følelser. Den voksne er nærværende og i dialog med barnet i en-til-en situationer eksempelvis ved puslebordet. De voksne taler med barnet og ikke til barnet. Samling med blandt andet sange og lege. Mindre grupper af børn, hvor der er fokus på sprog, herunder Kalleklub. Sang og læsning før frokostmåltidet. Tegn på læring At barnet efterhånden får et større ordforråd og indgår i en dialog. At barnet begynder at bruge sproget i leg. At barnet kan sætte ord på ønsker og følelser og kan sige til og fra. At barnet begynder at tage initiativ til leg ved hjælp af talesprog. Dokumentation Observationer der ligger til grund for daglig dialog med forældrene. Hjernen og Hjertet - et dialogredskab. Praksisfortællinger. Billedopslag. I-Pads. Hjemmeside. Refleksion over egen pædagogisk praksis. De enkelte børn tages op på stuemøde, pædagogiskmøde eller personalemøde. Daglig dialog med forældrene, samt forældresamtaler. Børnedialog ved samling. Eventuel justering i forhold til tiltag. 8
Krop og bevægelse Tema Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. En aktiv brug af naturen og dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk udfoldelse og udfordring. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk og andre reaktioner. Læringsmål Vi vil skabe mulighed for, at barnet oplever glæde ved kroppen og ved at være i bevægelse. Vi vil støtte barnet i at styrke og videreudvikle dets kropsbevidsthed, fysiske sundhed og udholdenhed. Inklusion For at fremme inklusion i børnegruppen, med speciel fokus på udsatte børns sociale kapital, vil vi have en anerkendende tilgang og tage udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og kompetencer. Børnegruppens relationer vil være det centrale, og vi vil arbejde bevidst på at lave differentierede og forpligtende fællesskaber, som tilgodeser det enkelte barns trivsel og udviklingsmuligheder. Eksempelvis har vi på legepladsen fokus på, at barnet kravler, løber, balancerer og har lyst til at bruge kroppen, samtidig med, at barnets forskellige sanser og selvopfattelse styrkes. Tiltag Vi vil skabe plads til udfordringer i forskellige bevægelsesmiljøer f.eks gennem sansemotorik, gåture, skovture, forskellige terræner og på legepladsen. Synge sange, der drejer sig om kroppen og dens funktion og sætte ord på de forskellige kropsdele. Tegn på læring Barnet føler glæde ved fysisk bevægelse. Spontan leg og sang, der viser, at barnet udvikler sig og har fået øget kropsbevidsthed. Forældrene fortæller om deres oplevelse af barnets udvikling. Dokumentation Observationer der ligger til grund for daglig dialog med forældrene. Hjernen og Hjertet - et dialogredskab. Praksisfortællinger. Billedopslag. I-Pads. Hjemmeside. Refleksion over egen pædagogisk praksis. De enkelte børn tages op på stuemøde, pædagogiskmøde eller personalemøde. Daglig dialog med forældrene, samt forældresamtaler. Børnedialog ved samling. Eventuel justering i forhold til tiltag. 9
Naturen og naturfænomener Tema Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børn kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Læringsmål Vores mål er, at barnet skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i og udvikle respekt for naturen og miljøet. Vi skal skabe mulighed for, at barnet kan erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi. Barnet skal ligeledes have mulighed for at få forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener. Inklusion For at fremme inklusion i børnegruppen, med speciel fokus på udsatte børns sociale kapital, vil vi have en anerkendende tilgang og tage udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og kompetencer. Børnegruppens relationer vil være det centrale, og vi vil arbejde bevidst på at lave differentierede og forpligtende fællesskaber, som tilgodeser det enkelte barns trivsel og udviklingsmuligheder. Eksempelvis har vi fokus på, at barnet i naturen får mulighed for fordybelse, koncentration, samarbejde, læring og fysisk udfoldelse, samtidig med barnets viden om og respekt for naturen og miljøet styrkes. Tiltag Barnet møder voksne, der viser glæde, interesse og ansvarlighed for naturen og miljøet. Barnet får udfordret sin viden om, og væren i, naturen. De voksne italesætter hvad vi ser, hører og møder i naturen. Vi tager på en årlig tur til Jyllands Park Zoo, skovture forår og efterår, bondegårdstur med Kalleklubben og tur til Landsskuet sammen med børnehaven. Vi læser, synger og snakker om dyr, natur og årstider. Tegn på læring Barnet viser respekt for naturen og miljøet. Barnet viser glæde ved at være ude i al slags vejr. Barnet kender dyrenes navne og lyde og er fortrolige med dem. Barnet viser entusiasme i forhold til, og kan fordybe sig i, naturen. Dokumentation Observationer der ligger til grund for daglig dialog med forældrene. Hjernen og Hjertet - et dialogredskab. Praksisfortællinger. Billedopslag. I-Pads. Hjemmeside. Refleksion over egen pædagogisk praksis. De enkelte børn tages op på stuemøde, pædagogiskmøde eller personalemøde. Daglig dialog med forældrene, samt forældresamtaler. Børnedialog ved samling. Eventuel justering i forhold til tiltag. 10
Kulturelle udtryksformer og værdier Tema Dagtilbuddet skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Temaet omhandler udtryksformer som børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder med mere. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet og andet kan bidrage til børns kulturelle kendskab. Læringsmål Inklusion Vores mål er, at barnet skal møde børn og voksne, der aktivt formidler kultur og som støtter det i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Barnet deltager i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans og udstillinger. For at fremme inklusion i børnegruppen, med speciel fokus på udsatte børns sociale kapital, vil vi have en anerkendende tilgang og tage udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og kompetencer. Børnegruppens relationer vil være det centrale, og vi vil arbejde bevidst på at lave differentierede og forpligtende fællesskaber, som tilgodeser det enkelte barns trivsel og udviklingsmuligheder. Eksempelvis har vi fokus på, at barnet præsenteres for forskellige traditioner, værdier og måder at udtrykke sig på, samtidig med, at barnets fantasi og viden styrkes. Tiltag Tegn på læring Dokumentation Vi tager til maledag i Remisen i Brande hvert andet år. Vi arrangerer maledag i børnehuset, det år, vi ikke kommer til Brande. Vi tilbyder et musisk forløb enten på Musikskolen eller i institutionen med ekstern underviser. Vi deltager i julegudstjeneste og holder fastelavnsfest. Vi tager til høstfest og ser Halloweenudstilling. Vi tager bussen til Herning og ser juleudstilling og tager med børnehaven til Landsskue. Barnet viser glæde ved at håndtere, eksperimentere og lege med forskellige materialer. Barnet kender nogle af farverne. Barnet viser lyst og mod til at være aktiv deltager, og får mere selvtillid, i forbindelse med kreative forløb og arrangementer. Barnet tager initiativ til at tegne, male m.m. Observationer der ligger til grund for daglig dialog med forældrene. Hjernen og Hjertet - et dialogredskab. Praksisfortællinger. Billedopslag. I-Pads. Hjemmeside. Refleksion over egen pædagogisk praksis. De enkelte børn tages op på stuemøde, pædagogiskmøde eller personalemøde. Daglig dialog med forældrene, samt forældresamtaler. Børnedialog ved samling. Eventuel justering i forhold til tiltag. 11
Børn med særlige behov Tema Børn har forskellige forudsætninger, og derfor er der også metoder og aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. Børn med særlige behov defineres som alle de børn, der har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Børn med særlige behov bør som udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Det pædagogiske personale skal sætte fokus på, hvilke metoder, aktiviteter med videre, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov i gruppen. Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Tiltag Tegn på læring Det pædagogiske personale skaber rammer og mulighed for, at børn med særlige behov føler sig anerkendt og værdsat og opnår størst mulig læring og udvikling i fællesskab med andre. Vi arbejder med tidlig indsats, med fokus på barnets trivsel, kompetencer og ressourcer. Vi laver observationer, ved bekymring for et barn. Vi anvender pædagogiske redskaber til at undersøge barnets udviklingsmuligheder. Eksempelvis observationer og tests. Relevante eksterne fagpersoner anvendes. Der afholdes K-møder, hvor vi får faglig sparring vedrørende en konkret problemstilling eller bekymring. Ved K-møderne deltager forældrene, proces styrer, leder, pædagog samt relevante tværfaglige samarbejdspartnere. Der udarbejdes handleplan for børn med særlige behov. Vi arbejder bevidst på at børn med særlige behov indgår i et eller flere, større eller mindre børnefællesskaber, hvor det enkeltes barns trivsel, lærings- og udviklingsmuligheder tilgodeses. Vi fokuserer på barnets kompetencer og ressourcer, så barnet føler sig anerkendt og værdsat i fællesskabet. At barnet gennemgår en positiv udvikling og kan profitere af de igangværende tiltag. At barnet er en del af børnegruppen og trives. At barnet tager initiativ til leg og tør kontakte andre børn. At barnet har færre konflikter. At barnet har en eller flere bedste venner. Refleksion over egen pædagogisk praksis. Barnet tages op på stuemøde, pædagogiskmøde eller personalemøde. Daglig dialog med forældrene, samt forældresamtaler. af indsatsen i forhold til det enkelte barn. K-møder og netværksmøder. 12
Overgange Tema Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Tiltag Børn og unges liv skal ses som en helhed. Derfor er det vigtigt at sikre et forpligtende samarbejde med forældrene og desuden et forpligtende tværfagligt samarbejde mellem de forskellige faggrupper og aktører, som har med barnet/den unge at gøre. Vi lægger vægt på, at forældre og personale har et fælles ansvar for barnets udvikling, i et tillidsfuldt miljø, hvor forældrene føler sig imødekommet. Vi vil støtte barnet i at dets overgange fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole bliver så gode oplevelser som muligt. Velkomstsamtaler, hvor barnet, forældrene og en pædagog fra stuen deltager. Vuggestuebarnet har besøgsdage på den børnehavestue, det skal gå på, i måneden op til børnehavestart. Vi anvender Dialogprofilen i Hjernen&Hjertet. Forældresamtaler baseret på resultatet af Dialogprofilen. Op til skolestart besøger barnet, sammen med børnehaven, den skole, det skal gå på. Overleveringssamtaler med deltagelse af lærere og pædagoger fra børnehaven og SFO en. Vi er sammen i husets fællesareal ved åbne og lukketid, så barnet er bekendt med alt personale. Fælles aktiviteter, hvor alle børn og voksne i huset deltager. Tegn på læring At forældrene føler sig imødekommet og hørt og ønsker at samarbejde. At børn og forældre giver udtryk for, at overgangene, fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole, har været gode. Børnene er trygge ved husets personale. Forældresamtaler - to i vuggestuen, tre i børnehaven. På pædagogmøder. 13
Institutionens logo Pædagogisk læreplan 2014 Politisk vision Børn 0-5 år Politiske målsætninger Resultatmål Institutionens arbejde med de politiske resultatmål Vision 1 IBK er på forkant med at udvikle tilbud på pasningsområdet der også er tilpasset det fleksible arbejdsmarked Institutionerne inspireres til at gå nye veje og afprøve nye pædagogiske metoder i samarbejde med bestyrelserne. Der følges op med evalueringer, der igen kan skabe grundlag for pædagogisk fornyelse Hver institution har sin egen pædagogiske læreplan. For at sikre trivsel, udvikling og læring for alle børn, har vi haft fokus på rammer, indhold og de vigtigste aktører i barnets vuggestue- og børnehaveliv, - nemlig børn, forældre og personale. Vi har udarbejdet en Trivselsprofil med fokus på: Organisering Fællesskab og inklusion Pædagogik Sprog Krop og bevægelse Madordning Forældre Personale Arbejdet med Trivselsprofilen har skærpet vores opmærksomhed på, hvad der fungerer godt, så det gør vi mere af. Personalet er blevet bedre til at stoppe op og justere på rutiner og plejer. 14
Institutionens logo Pædagogisk læreplan 2014 Politisk vision Børn 0-5 år Politiske målsætninger Resultatmål Institutionens arbejde med de politiske resultatmål Vision 2 IBK skaber inspirerende rammer for et udviklende børneliv for alle hvor ligeværd og demokrati indgår og hvor børn uanset køn, aktivitetsbehov og kultur oplever livskvalitet. Børnene der forlader institutionen kender skolen, er skoleparate og glæder sig. Institutionerne anvender egne gode fysiske rammer og inddrager lokalsamfund og natur. Der arbejdes med fokus på det hele barns kompetencer og trivsel. Rummelighed og inklusion i forhold til hele målgruppen skal løbende vurderes med henblik på justeringer. Institutionerne fortsætter det gode samarbejde med skolerne, der har givet gode overgange for børn mellem førskole- og skolealderen. Arbejdet med det hele barns kompetencer er en del af de pædagogiske læreplaner. Institutionerne evaluerer løbende det pædagogiske arbejde, og afrapporterer arbejdet med de pædagogiske læreplaner til Byrådet hvert andet år. Samarbejdet med skolerne tilpasses de lokale forhold, og fra og med 2011 sikres alle børn en mundtlig og skriftlig overlevering fra børnehave til skole. Som led i arbejdet med de pædagogiske læreplaner opøves barnets sociale og personlige kompetencer og barnets selvhjulpenhed trænes. Vi bruger Hjernen & Hjertet (et pædagogisk udviklings- og dialogredskab) og tilretter løbende rammer og praksis således, at alle børn, uanset vilkår oplever livskvalitet og de bedst mulige rammer for optimal udvikling. Førskolebørn deltager i programmet Trin for Trin (sociale og emotionelle kompetencer styrkes). Kommende skolebørn er en del af førskolearbejdet som foregår på tværs af stuerne. Her arbejder vi bl.a. med selvværd og lysten til at lære. Desuden arbejdes med at styrke færdigheder som eksempelvis tal- og bogstavforståelse og selvhjulpenhed. Overgangen fra børnehave til skole sker både mundtligt og skriftligt (Hjernen & Hjertet). Alle kommende skolebørn besøger deres SFO og skole mindst en gang før skolestart. På pædagogmøde. Et godt redskab i forhold til børns skoleparathed. Styrker både barnets selvtillid og selvværd. Barnets robusthed styrkes, og de nye tilegnede færdigheder betyder, at barnet er parat til at indtage skolen. Sikrer den bedste overgang for barnet. Giver barnet tryghed og mulighed for at tale om min skole. 15
Institutionens logo Pædagogisk læreplan 2014 Politisk vision Børn 0-5 år Politiske målsætninger Resultatmål Institutionens arbejde med de politiske resultatmål Vision 3 Forældrene oplever og lever op til at være primært ansvarlige for deres børn og familiens situation. Forældre og bestyrelse involveres aktivt i samspillet med institutionen. Forældrene involveres via løbende dialog og information. Den enkelte daginstitution formidler forventninger til forældrene. Forældrene deltager i et opstartsmøde, når barnet starter i dagpleje eller daginstitution, og i andre relevante møder omkring barnet. Det skal sikres, at bestyrelsen kender deres rammer og beføjelser. Dette sker blandt andet på et kommunalt introduktionsmøde for nye bestyrelsesmedlemmer 1 gang årligt. Det drøftes i bestyrelsen, hvordan den enkelte institution vil leve op til vision og målsætning. Vi har udarbejdet et sæt forventninger til forældrene, - disse præsenteres og debatteres på et forældremøde. Vi viser filmen Så lad dog barnet på et forældremøde. Den daglige dialog med forældre vægtes højt I vuggestuen er der 2 samtaler med forældrene - En velkomstsamtale - En samtale/dialog som tager afsæt i dialogmodulet(hjernen & Hjertet). I børnehaven er der 3 samtaler med forældrene - En velkomstsamtale - En samtale som tager afsæt i sprogvurderingen og dialogmodulet (Hjernen & Hjertet) - En samtale før overgang til skole som tager afsæt i dialogmodulet (Hjernen & Hjertet) Når ønskeligt fra enten forældre eller personale aftales andre relevante samarbejdsmøder. I bestyrelsen og på personalemøde. I bestyrelsen og på personalemøde. Alle forældre vil gerne dialog og involvering. Vore forældresamtaler er gode og konstruktive. Indhold og form justeres jævnligt. Alle forældre vil gerne dialog og involvering. Vore forældresamtaler er gode og konstruktive. Indhold og form justeres jævnligt. 16
Institutionens logo Pædagogisk læreplan 2014 Politiske visioner Børn 0-5 år Politiske målsætninger Resultatmål Institutionens arbejde med de politiske resultatmål Vision 4 Der er tidlig opmærksomhed omkring børnene, således at tilbud og indsats tilpasses barnet og familiens ressourcer. Satsningen på tidlig indsats indebærer, at alle faggrupper har målrettet fokus på forebyggelse. Der satses på tidlig koordineret sprogindsats (dansk) overfor børn med anden etnisk baggrund. Indsatsen fokuseres på at inkludere de tosprogede i resten af børnegruppen Der arbejdes med screening og dokumentation. K-møde strukturen skal bruges med pligtig deltagelse af alle relevante fagpersoner/faggrupper. Alle børn i alderen 2 år og 10 måneder til 3 år og 4 måneder sprogvurderes. De børn, der i 3 års alderen har brug for en særlig indsats sprogvurderes igen i 5 års alderen. Vi er opmærksomme på, at tidlig indsats, både hvad angår alder og så tidlig som muligt efter erkendt behov, er afgørende. Så snart vi har en bekymring inddrages forældrene, så vi via dialog og tæt samarbejde kan igangsætte tiltag. Når vi ikke kan finde de rigtige pædagogiske svar i forhold til børn med særlige behov og udfordringer, anmoder vi om et k-møde for at få faglig sparring. Når der er behov for en særlig indsats omkring den sproglige udvikling afholdes k-møde, hvor forældre, talekonsulent og pædagog er til stede. På mødet vejleder talekonsulenten både forældre og pædagoger. Desuden udleveres relevant materiale, som kan bruges i indsatsen. Jo før vi kan arbejde målrettet, jo bedre for barnet og i den sidste ende, jo bedre for samfundet. Vi oplever, at k-møderne er konstruktive, at de understøtter forældreinvolvering og styrker samarbejdet omkring barnet. 17
Institutionens logo Pædagogisk læreplan 2014 Politiske visioner Børn 0-5 år Politiske målsætninger Resultatmål Institutionens arbejde med de politiske resultatmål Vision 5 Dagtilbuddene har en klar sundhedspolitik med fokus på at præge børnene med sunde holdninger til kost, bevægelse og fællesskab. Der samarbejdes med områdets foreninger og frivillige organisationer. Sundhed fysisk, ernæringsmæssigt, socialt og mentalt er en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Sundhedspolitikken begynder i dagtilbuddene, men breder sig til fritidsog familielivet. Der er fokus på sundhed og trivsel via de pædagogiske læreplaner. Vi har en fuldkostordning for alle børn og medarbejdere. Vi lever op til fødevarestyrelsens 8 kostråd, vi er en slikfri institution, og forældre bakker op om vores kostpolitik. Vi er fysisk aktive hver dag. Mellemgr. i børnehaven deltager i en løbegr. Alle børnehavebørn får 5 svømmelektioner hvert år. Vi dyrker det forpligtende fællesskab. Børnene får grundlæggende gode kostvaner, og vi har ingen overvægtige børn. Der er stor forældreopbakning til vores kostog slikpolitik. Vi ser, at jo bedre barnet mestrer en fysisk aktivitet jo større glæde ved aktiviteten. Fællesskaber er vigtige, og vi er i gang med at udvikle nye fælleskaber på tværs af børnegr. og alder Men også på tværs af personalet i vuggestue og børnehave. 18