Studietur til Edinburgh for Silkeborg Kommune Arbejdsmarkedsudvalget. September 2014 Program ideer Mandag Morgen Afgang Danmark Ankomst Edinburgh Eftermiddag Besøg 1 Oplæg om skotske forhold fra Kim Minke, Direktør på det Danske Kultur Tirsdag Institut i Edinburgh. Besøg 2 Besøg og oplæg hos The Edinburgh Guarantee. http://theedinburghguarantee.co.uk/ Edinburgh kommunes samarbejdsprojekt med den private, offentlige og frivillige sektor om arbejde, uddannelse og trænings muligheder for unge. Working with the public, private and voluntary sectors the Council seeks to increase the number of jobs, education or training opportunities being made available to young people, in tandem with work to improve the level of support available to help them move into a positive destination. Besøg 3 Besøg på jobcenter i Edinburgh, eller besøg til projekt som hjælper unge I arbejde via den frivillige sektor. http://www.volunteeredinburgh.org.uk/home Onsdag Besøg 4 Besøg og oplæg hos Jobs and Business Glasgow.
http://www.jbg.org.uk/ En prisvindende organisation som hjælper langtidsledige i job. In the past 11 months we have supported 844 young people into work, helped to create 771 jobs in the city., and helped 630 people to set up in business. Besøg 5 Besøg og oplæg hos The Wise Group (Glasgow). http://www.thewisegroup.co.uk/content/default.asp http://www.jrf.org.uk/media-centre/urban-renewal-gets-long-termunemployed-back-work Et social entreprise firma via specielle projekter hjælper ufaglærte, socialt udsatte og kortuddannede arbejdsløse samt ledige med særlige behov, f.eks. tidligere straffede, med at finde arbejde eller uddannelse. Torsdag Afrejse Edinburgh Ankomst Danmark
7. marts 2014 Arbejdsmarkedsudvalgets studiebesøg 2014 Arbejdsmarkedsudvalget drøftede den 3. marts 2014 mål, kriterier og destinationer for et studiebesøg. Notatet samler kort op på Udvalgets drøftelser og præsenterer forslag til temaer og destination for et studiebesøg efter sommerferien. Mål og kriterier for studieturen Bidrage til et nyt fagligt udgangspunkt ift. at påvirke udviklingen på arbejdsmarkedsområdet Få input der kan bidrage til at sænke ledigheden og skabe øget beskæftigelse Få input til at øge andelen af borgere i privat beskæftigelse Få input til muligheder for at reducere udgifterne til offentlig forsørgelse Få input til nye konkrete udviklingsprojekter Bidrage til at fastholde og videreudvikle et arbejdsklima i Udvalget baseret på tillid, åben dialog og respekt for medlemmernes individuelle udgangspunkt Bidrage til et tæt samarbejde mellem Udvalget og administrationen for at sikre et godt fagligt fundament for de politiske drøftelser. Hvad er Udvalget nysgerrig på at undersøge? Uddannelsestilbud og øvrige ungetilbud som er gode til at hjælpe eleverne i arbejde eller i videre uddannelse Jobskabelse og uddannelse for ufaglærte og kortuddannede. Gerne i områder med mange tabte mange produktionsjob og som nu arbejder med innovative initiativer for at skabe øget uddannelse og nye job. Private virksomheder som ansætter mange medarbejdere med ingen eller kort uddannelse og som samtidig har succes på bundlinjen. Private og offentlige virksomheder som er gode til at inkludere ledige med sammensatte udfordringer (socialt, helbredsmæssigt og beskæftigelsesmæssigt)/lav arbejdsevne/særlige skånebehov. Og hvor virksomhederne skaber værdi for både virksomheden, de ledige og samfundet. Områder som generelt kan dokumentere en effektiv og gerne utraditionel hjælp til at bringe ledige i arbejde Overordnet samler interessen sig i tre hovedtemaer: Uddannelse og øvrige tilbud til unge Jobskabelse og uddannelse for ufaglærte og kortuddannede Private og offentlige virksomheders erfaringer med at inkludere medarbejdere med særlige behov Michael Anderson MA@silkeborg.dk Job- og Borgerservice Staben Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
Oversigt over målhierarki og budgetproces Målhierarki Silkeborg Kommunes budget indeholder blandt andet en økonomidel samt en måldel, som er relevant, at Arbejdsmarkedsudvalget sætter sit præg på. Kort skitseret kan sammenhængen vises med følgende grafisk fremstilling: Byråd Oplæg til målaftale Indgås mellem Byråd og fagudvalg Fagudvalg Bevillingsaftaler Indgås mellem fagudvalg og afdelingschef Bevillinger Institutionsaftaler Indgås mellem afdelingschef og institutionsleder/budgetansvarlig leder Institutioner Byrådet/Økonomi- og Erhvervsudvalget laver den overordnede ramme, som beskrives i målaftalen. Fagudvalgene skal efterfølgende udarbejde deres forslag til bevillingsaftale, som indeholder de økonomiske forudsætninger og de mål, som udvalget vil opnå i det kommende år. Job- og Borgerserviceafdelingen anbefaler, at Arbejdsmarkedsudvalget maksimalt opererer med 6-7 målsætninger for at skabe en enkel og fokuseret målstyring. Bevillingsaftalerne indgås formelt mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Job- og Borgerservicechefen med Byrådets godkendelse af budgettet. Lauge Richard Clemmensen (16370) Sagsnr.: EMN-2014-03058 Sagstitel: Budet 2015 - Job- og Borgerservice Silkeborg Kommune Job- og Borgerservice Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: +4529268465 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
Efterfølgende indgår de enkelte sektionsledere/institutioner målaftaler med afdelingschefen, så der er sammenhæng mellem de enkelte institutionsaftaler og Byrådets målaftale. Det betyder f.eks., at Jobcentret indgår en institutionsaftale med Job- og Borgerservicechefen. Sammenhæng til beskæftigelsesministerens mål Beskæftigelsesministeren sætter en formel ramme for Kommunens målsætninger på arbejdsmarkedsområdet. Hver år udmelder ministeren typisk 4-5 målsætninger, som kommunerne formelt set skal inddrage i styringen af beskæftigelsesområdet, bl.a. ved at bruge dem i den årlige beskæftigelsesplan. I de seneste år har Arbejdsmarkedsudvalget derfor valgt at arbejde med de 4-5 ministermål og derudover formulere 1-2 lokale målsætninger, så der samlet opereres med 6-7 mål på arbejdsmarkedsområdet. Det vil sige, at Arbejdsmarkedsudvalgets politiske prioriteringer særligt kommer til udtryk i de lokale målsætninger. Samtidig har Arbejdsmarkedsudvalget tidligere valgt, at de 6-7 mål er enslydende i henholdsvis budgettet (bevillingen) og i beskæftigelsesplanen, så der er enkelthed i målstyringen og opfølgning på målene. Byråd Oplæg til målaftale Indgås mellem Byråd og fagudvalg Bevillingsaftaler Fagudvalg Indgås mellem fagudvalg og afdelingschef Beskæftigelsesministerens målsætninger Bevillinger Institutionsaftaler Indgås mellem afdelingschef og institutionsleder/budgetansvarlig leder Institutioner Budgetprocessen Job- og Borgerserviceafdelingen arbejder pt. med følgende budgetproces: 7. april 2014 Økonomi- og Erhvervsudvalget forventes at godkende målaftale 7. april 2014 Arbejdsmarkedsudvalget forelægges denne budgetproces 8. april 2014 Job- og Borgerserviceafdelingen udarbejder budgetforslag 5. maj 2014 Arbejdsmarkedsudvalget har 1. drøftelse af rammer/mål 5. maj 2014 Job- og Borgerserviceafdelingen konkretiserer budgetforslag 2. juni 2014 Arbejdsmarkedsudvalget godkender budgetforslag 10. juni 2014 Budgetforslaget afleveres til Økonomiafdelingen 4. august 2014 Arbejdsmarkedsudvalget forbereder sig til budgetseminar 19. august 2014 Byrådets budgetseminar Side 2
21. august 2014 Evt. indarbejdelse af ændringsforslag 15. sep. 2014 Byrådets 1. behandling af budget 6. oktober 2014 Byrådets 2. behandling af budget Side 3
28. marts 2014 Jobcenterets handleplan 2014 Jobcentres indsats i 2014 vil som beskrevet i afsnit 3 i Beskæftigelsesplan 2014 - grundlæggende bygge på: Rettidighed for både samtaler og tilbud Gennem regelmæssig kontakt mellem den ledige og jobcentret dannes grundlaget for, at kontaktforløb og tilbud kan bidrage til, at der skabes progression i indsatsen og at den ledige kommer hurtigere i job. En aktiv indsats med en høj aktiveringsgrad og høj grad af borgerinddragelse Jobcentret vil afgive relevante tilbud til den enkelte ledige. Dette vil ske ud fra en relevant og let tilgængelig vifte af tilbud, som passer til de aktuelle målgrupper og udfordringer. Jobcentrets beskæftigelsesindsats vil være forankret i de vedtagne politikker og strategier og tilrettelægges inden for rammerne af disse, herunder: Silkeborg Kommunes beskæftigelsespolitik 2011-2014 Ungestrategien Kontanthjælpsstrategien Administrationsgrundlag på sygedagpengeområdet Aftale om initiativer til fremme af samarbejdet om vækst og udvikling i Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune og a-kasserne under LO og FTF har indgået aftale om styrket samarbejde. Parterne ønsker at samarbejde om en enkel, sammenhængende og kvalificeret indsats over for de forsikrede ledige ved at skabe én indgang for borgeren. Samarbejdsprojektet omfatter, at a-kassen overtager hele kontaktforløbet for nytilmeldte ledige medlemmer i alderen 30-59 år i deres første ledighedsperiode, svarende til 6 måneder. Aftalen løber fra medio 2013 til udgangen af 2014. Hertil kommer en række øvrige strategier og projekter i Jobcentret, der skal sikre en effektiv beskæftigelsesindsats. Det gælder f.eks.: Performancemanagement-konceptet ift. de forsikrede ledige som sætter øget fokus på borgerinddragelse samt målrettede og fleksible tilbud til de enkelte målgrupper/segmenter med afsæt i deres individuelle barrierer og muligheder ift. at komme i job. Konceptet omfatter et særligt fokus på borgere med risiko for langtidsledighed og nuværende langtidsledige. En styrkelse af den virksomhedsrettede indsats bl.a. med øget fokus på: o Professionalisering af det brede samarbejde med de lokale virksomheder o Øget udplacering af ledige i virksomhedsrettede tilbud 1
o Servicering af virksomheder i forbindelse med rekruttering Garanti for kompetenceudvikling der giver alle med mindst 6 måneders ledighed mulighed for selv at vælge mindst et uddannelses- eller kursusforløb i op til 12 måneder. Garantiskolen og styrket brobygning mellem grundskole/kommune og ungdomsuddannelser. Desuden skal Jobcenter Silkeborg i 2014 sikre forankring af reformerne inden for kontanthjælp og sygedagpenge. Handleplanen præsenteres med reference til målene i beskæftigelsesplanen 2014. Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentret skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Indsatsen for dette mål vil primært blive varetaget af Kontanthjælpsafdelingen og Ungdommens uddannelsesvejledning (UU). Forsikrede ledige vil kun udgøre et lille antal af denne gruppe. Indsatsen vil tage udgangspunkt i fokus på en tidlig og differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte unges muligheder og ressourcer ordinær uddannelse til unge uden uddannelse, og som vurderes at være egnet hertil at forbedre uddannelsesperspektivet for de unge, der ikke umiddelbart er egnet til uddannelse Konkrete tiltag Alle unge på uddannelseshjælp (unge uden en kompetencegivende uddannelse) får udarbejdet en uddannelsesplan, som klarlægger den unges vej til at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse. Uddannelsesparate får et uddannelsespålæg, mens der for de aktivitetsparate lægges en plan for, hvordan de kan blive uddannelsesparate. Uddannelsesplanen kan indeholde aktiviteter som Forberedende Voksen Undervisning (FVU), Ordblindeundervisning (OBU), Åben Uddannelse på Erhvervsskolerne, virksomhedspraktik, mentorindsats, forløb i Rusmiddelcenteret og/eller Sundhedscenteret mv. Aktiviteterne iværksættes efter den unges individuelle behov og kan køre sideløbende. Åben Uddannelse. I samarbejde med erhvervsskolerne i Silkeborg tilbydes unge uddannelseshjælpsmodtagere Åben Uddannelse, hvor de unge kan deltage i relevante meritgivende fag på Social- og Sundhedsskolen, Handelsskolen og Teknisk Skole. Undervisningen udbydes på erhvervsskolerne, hvilket giver de unge mulighed for at lære Side 2
de pågældende uddannelsessteder at kende. Fagene er meritgivende og de unge kan deltage i Åben Uddannelse sideløbende med andre aktiviteter i deres uddannelsesplan. Garantiskolen, hvorigennem ungdomsuddannelserne og Silkeborg Produktionshøjskole i et fælles ansvar for den unges uddannelse, fastholder udfaldstruede, herunder ved at sikre skifte til en anden uddannelse. Der sker en løbende udvikling af garantiskolen ud fra de opnåede resultater og udviklingen i målgruppen. Tværgående overblik og koordinering af tilbud til alle unge mellem 15 30 år, som falder uden for normalgruppen i et samarbejde mellem kommunale forvaltninger/institutioner og eksterne tilbud og samarbejdspartnere. Ungestrategiens koordinationsudvalg står for koordination og implementering. Kontanthjælpsafdelingen og UU samarbejder systematisk med henblik på at drøfte og samordne indsatsen for at sikre muligheden for uddannelse for alle unge, der ikke deltager i et uddannelsestilbud. UU varetager også vejledningen for aldersgruppen 25-29 årige uden uddannelse, så indsatsen omfatter hele ungegruppen. Strategier som understøtter målopfyldelsen: Kontanthjælpsstrategien, godkendt af AMU Ungestrategien, godkendt af AMU Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentret skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Indsatsen for dette mål vil primært blive varetaget af Kontanthjælpsafdelingen (aktivitetsparate), Sygedagpengeafdelingen og Fleksjobservice. Indsatsen vil tage udgangspunkt i fokus på: En aktiv indsats, for at sikre progression i indsatsen for de ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere En helhedsorienteret indsats, der tager højde for, at mange af de borgere, der risikerer førtidspensionering, har sammensatte problemer Den enkelte borgers ressourcer og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet Konkrete tiltag: Udvikling og udvidelse af virksomhedscentre som ramme for opkvalificering af borgere med truet arbejdsevne. Antallet af virksomhedscentre øges fra 25 til 75 i 2014. Etablering af 100 fleksjob i Silkeborg Kommune med et timetal på mellem 3 og 10 effektive arbejdstimer om ugen. Stillingerne tilrettelægges så de kan varetages af borgere med en meget begrænset arbejdsevne. Side 3
Gennemførelse af tværfagligt innovationsprojekt for bedre ressourceforløb. Formålet med projektet er at skabe målrettede og sammenhængende og tværfaglige ressourceforløb, der udvikler borgeren i retning af nye muligheder for job eller uddannelse. Forenkling af Jobcenterets tilbudsvifte og styrkelse af visitationsgrundlaget i den enkelte henvisning, så det sikres, at den enkelte borger deltager i tilbud, der udvikler dennes arbejdsevne. Herunder fokus på løbende vurdering af den enkelte borgers progression og udbytte af forløbet. Etablere en samlet model for samarbejdsaftaler med Jobcenterets leverandører, så der er tydelige aftaler om effekt, flow og skriftlig dokumentation af den enkelte borgers forløb og udvikling. Strategier som understøtter målopfyldelsen: Kontanthjælpsstrategien, godkendt af AMU. Sygedagpengestrategien, godkendt af AMU. Administrationsgrundlaget, godkendt af AMU maj 2012 Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentret skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Den forebyggende indsats for dette mål vil primært blive varetaget af afdelingen for Forsikrede Ledige samt Kontanthjælpsafdelingen (Jobparate). Indsatsen bygger videre på arbejdet med screening og målrettet tidlig indsats, som Jobcenteret og a-kasserne har samarbejdet om i Én Indgang. Indsatsen vil tage udgangspunkt i fokus på tidlig og effektiv screening af ledige om risiko for langtidsledighed styrke aktiv jobsøgningsindsats for alle aldersgrupper, med vejledning og motivation i forhold til faglig og geografisk mobilitet vejledning og motivation af unge uden uddannelse til ordinær uddannelse, jf. mål 1 opkvalificering af voksne, herunder anvende kompetencegaranti fokus på en mere virksomhedsrettet indsats/jobåbninger tidligere i forløbet Konkrete tiltag: Jobcenteret har gennem et performance managementprojekt udviklet værktøjer, som dels omfatter screening af ledige for at afdække risiko for langtidsledighed og dels understøtter anvendelsen af de relevante tilbud til forskellige grupper af ledige. Dette koncept vil danne rammen for indsatsen over for de forsikrede ledige i 2014. Konceptet vil blive tilpasset med henblik på mere præcist at identificere de ledige, som har behov for en målrettet indsats tidligt i ledighedsperioden. Side 4
Styrket anvendelse af virksomhedspraktik og løntilskud. Antallet af disse forløb øges med 25 pct. i 2014. Derudover udvikles der metoder til en mere systematisk og tæt opfølgning på disse forløb, så borgerens og virksomhedernes udbytte af forløbene styrkes og flere kommer i ordinær beskæftigelse. Udvikling af samtaleteknikker og coachingkompetencer blandt de medarbejdere, der afholder jobsamtaler med de ledige. Indsatsen skal sikre, at den enkelte borgers egen viden og motivation står centralt i tilrettelæggelsen af det forløb, der skal støtte borgeren tilbage på arbejdsmarkedet og derved styrke borgernes ejerskab til forløbet. Udvikling og gennemførelse af tilbud til ledige sker i partnerskab mellem Jobcentret og Udførersektionen med henblik på, at tilvejebringe de aktuelle mest relevante tilbud til målgruppen. Bekæmpelse af langtidsledighed fordrer, at Jobcentret indgår i dialog og samarbejde med en lang række samarbejdspartnere, hvor virksomhederne og a-kasserne er helt centrale. Det systematiske samarbejde med a-kasser, faglige organisationer, interesseorganisationer, som blandt andet udmøntes i samarbejdsaftaler, har uændret høj prioriteret. Jobcentret vil have fokus på samarbejde med virksomhederne om etablering af jobrotationsprojekter, trainee-forløb og voksenlærlingeaftaler mv. Strategier som understøtter målopfyldelsen: Kontanthjælpsstrategien, godkendt af AMU. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Alle målgrupper i Jobcenteret skal understøttes i kontakten til virksomhederne. Derfor er alle afdelinger i Jobcenteret og Udførersektionen medansvarlige for realiseringen af målet om en tættere kontakt og en styrket dialog med de lokale virksomheder. Jobcenteret og Udførersektionen har i efteråret 2013 udarbejdet en fælles strategi for virksomhedskontakten, som tydeliggør de enkelte afdelingers ansvarsområder. Den enkelte afdeling er ansvarlig for dialogen med virksomhederne om den enkelte borger, mens afdelingen Jobcenter Erhverv er ansvarlig for den overordnede opsøgende indsats og for understøttelsen af den tværgående koordinering på tværs af Jobcenteret og Udførersektionen. Indsatsen vil tage udgangspunkt i fokus på Professionel og serviceorienteret kontakt til virksomhederne Samarbejdet med virksomhederne tilpasses virksomhedernes behov med afsæt i bl.a. branche, jobmuligheder og arbejdskraftbehov Side 5
Virksomhederne skal opleve at det giver værdi at samarbejde med Jobcenteret og på den baggrund se Jobcenteret som deres foretrukne samarbejdspartner indenfor det beskæftigelsespolitiske område Konkrete tiltag Tilgangen til virksomhederne professionaliseres gennem fortsat sælgertræning af de virksomhedsrettede medarbejdere etablering af fælles tilgange til den virksomhedsrettede kontakt på tværs af Jobcenteret og Udførersektionen herunder at alle medarbejdere har grundviden om alle Jobcenterets virksomhedsrettede ydelser, spotter virksomhedernes behov og aktivt henviser til den medarbejder, der kan støtte virksomheden på det pågældende område (rekruttering, fastholdelse, uddannelse ved brug af jobrotation, mulighed for voksenlærling, social ansvarlighed gennem virksomhedspraktik eller løntilskudsforløb mm.) styrkelse af CRM (customer relation management) fælles tilgang til registrering af virksomhedskontakter og anvendelse af disse informationer målrettet kontakt til segmenter af virksomheder Forøgelse af andelen af virksomheder, som Jobcentret er i kontakt med. Mindst 40 pct. af de lokale virksomheder skal have været i kontakt med Jobcenteret i 2014. Forøgelse af antallet af virksomhedscentre fra 25 til 75 i 2014. Forøgelse af antal virksomhedspraktik- og løntilskudsforløb med 25 pct. på alle målgrupper. Derudover udvikles der metoder til en mere systematisk og tæt opfølgning på disse forløb, så borgerens og virksomhedernes udbytte af forløbene styrkes og flere kommer i ordinær beskæftigelse. Strategier, som understøtter målopfyldelsen: Job- og Borgerserviceafdelingens strategi for virksomhedskontakt Mål 5: Helhed i beskæftigelsesindsatsen på tværs af områder og ydelser En stor målgruppe af borgerne i Jobcentret har kontakt til flere områder i og uden for kommunen. Samtidig skifter en stor gruppe af borgere mellem ydelsesgrupperne på Jobcenteret. Jobcentret arbejder efter at optimere borgerens oplevelse af sammenhæng i indsatsen, og efter en optimal brug af ressourcer og kompetencer i arbejdet på tværs. Samtlige afdelinger i Jobcenteret og Udførersektionen er ansvarlige for at realisere denne målsætning. Indsatsen vil tage udgangspunkt i fokus på Side 6
borgeren inddrages i alle beslutninger vedr. borgerens forløb, og borgerens egen viden og motivation respekteres indsatser på beskæftigelsesområdet koordineres med eventuelle andre indsatser for den enkelte borger Konkrete tiltag Der etableres en tværgående afdeling i Jobcenteret, der bl.a. har til formål at understøtte tværgående udviklingsprojekter i Jobcenteret. Udviklingsprojekterne bemandes af medarbejdere fra de enkelte afdelinger, så ejerskabet og relevant viden sikres. De fælles udviklingsprojekter vil bl.a. være fælles metodeudvikling og tværgående undervisning af medarbejdere. Forenkling af ledelsesstrukturen i Jobcenteret med fokus på at styrke det tværgående strategiske arbejde i Jobcenteret Jobcenteret vil måle på borgertilfredsheden på alle ydelsesområder og specifikt på tilfredsheden hos de borgere, der skifter mellem afdelinger og ydelser. Jobcenteret vil have fokus på borgerinddragelse i forbindelse med udvikling og tilrettelæggelse af tilbud og forløb Jobcenteret vil deltage i udviklingsprojekter og faste samarbejder på tværs af beskæftigelses-, social, familie- og sundhedsområderne. Dette vil bl.a. omfatte forløbsprogrammer (omkring lænde/ryg, depression mv.), helhedsorienteret indsats for socialt udsatte familier og Åben Dialog (i samarbejde med socialsektionen og psykiatrien). Mål 6: Øge trivsel, lighed i sundhed og øget beskæftigelses- og uddannelsesparathed i lokalområder Beskæftigelsesplanens 6. målområde udspringer af et fælles boligsocialt projekt på Resedavej/Lupinvej i Silkeborg med mål om bl.a. øget sundhed, trivsel og beskæftigelse. Projektet er forankret på tværs af de tre politiske udvalg; Ældre- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget. Der indgår en række delmål i projektet, hvor beskæftigelse indgår, herunder: I tæt samarbejde med lokale aktører at udbygge eksisterende sundheds-, sociale og beskæftigelsesindsatser i områderne eller oprette nye, der er fleksible og understøtter borgernes behov og appellerer til aktivt medborgerskab, også for borgere som ikke tidligere har taget aktiv del i lokalsamfund og -indsatser. At øge samarbejdet på tværs af områder for at skabe helhedsorienterede indsatser Udvikle nye og kendte metoder til at øge sundhed og trivsel samt afprøve alternative beskæftigelsesindsatser i lokalområderne Konkrete tiltag Side 7
Jobcenteret indgår i styregruppe og relevante arbejdsgrupper i dette projekt- Jobcenteret stiller arbejdskraft og viden til rådighed for projektet i det omfang og på den måde, som det bliver aftalt i projektet. Det eksisterende tætte og velfungerende samarbejde mellem Jobcenteret, Familieafdelingen, Socialsektionen mfl. understøtter udviklingen og implementeringen af dette projekt. Side 8
Jobcenterets organisering pr. 1. maj. 2014 Økonomi, administration og udvikling Afdelingsleder, Simon Mæng
Marts 2014 Status på sociale klausuler i Silkeborg Kommune Status på arbejdsklausuler i Silkeborg Kommune Reglerne om arbejdsklausuler er nedfældet i den internationale arbejdsorganisation ILO s konvention nummer 94, som Danmark har underskrevet. Det betyder, at staten altid har arbejdsklausuler i sine udbud, mens det er frivilligt for kommunerne. En arbejdsklausul betyder, at danske løn- og arbejdsvilkår skal være gældende, når det offentlige sender en opgave i udbud. Det offentlige må ikke stille krav om, at man skal følge en bestemt overenskomst, der må kun stilles krav om, at løn og arbejdsvilkår følger danske standarder. Silkeborg Kommune har siden 2010 anvendt arbejdsklausuler ved udbud af alle bygge- og anlægsopgaver. Ældre- og Sundhedsudvalget har den 21. oktober 2013 godkendt, at der indarbejdes arbejdsklausul i kontrakterne på frit valg området inden for hjemmeplejen. Silkeborg Kommune indgår i KomUdbud, 1 og der er her anvendt arbejdsklausul ved 1 ud af 4 gennemførte udbud af tjenesteydelser, mens kommunen ikke har anvendt arbejdsklausul ved it-udbud og varekøb. Det skal hertil bemærkes, at arbejdsklausuler almindeligvis anvendes i forhold til arbejde, som finder sted i Danmark, dvs. typisk i forhold bygge og anlægsprojekter og evt. tjenesteydelser. Status på uddannelsesklausuler i Silkeborg Kommune Uddannelsesklausuler blev i 2010 indarbejdet i indkøbs- og udbudspolitikken for Silkeborg Kommune, jfr. bilaget. Retningslinjer for uddannelsesklausuler i Silkeborg Kommune. Uddannelsesklausulen gælder ved udbud af alle bygge- og anlægsopgaver: 1) med en varighed på 3 måneder eller derover 2) hvor lønomkostningerne skønnes at være på minimum 4 mio. 3) med en kontraktværdi på minimum 10 mio. kr. eks. moms eller derover. Disse grænser har Aarhus og Københavns Kommuner oprindelig fastsat i samarbejde med de faglige organisationer ud fra en vurdering af, hvor stort et socialt ansvar håndværksmesteren med rimelighed kan forventes at løfte, uden at opgaven kontraktmæssigt bliver dyrere (princip om proportionalitet). Silkeborg Kommune har valgt 1 KomUdbud er et samarbejde mellem 15 jyske og fynske kommuner for gennem fælles udbud at opnå økonomiske besparelser for de enkelte kommuner. Mette Søndergaard Johansen Job- og Borgerservice Staben Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
at følge disse beløbsgrænser. Silkeborg Kommune stiller krav om, at leverandøren for hver gang ovennævnte beløbsgrænser passeres mindst beskæftiger én praktikant. Af hensyn til håndværksmesterens ret til at fordele sine medarbejder mellem projekterne, fremgår det endvidere af retningslinjerne, at den eller de praktikanter, der stilles krav om at beskæftige, kan være ny eller overført fra andre opgaver. Dette er en fordel, da man ikke risikerer, at virksomhederne kun ansætter praktikanter, når de vinder en kommunal opgave og det vil forpligte virksomheder, der normalt ikke tager praktikanter til at gøre det. Omvendt kan det være en ulempe i forhold til, at ordren ikke nødvendigvis medfører oprettelsen af en ny stilling. Silkeborg Kommunes Ejendomsafdeling oplyser, at der gennemsnitlig kun er tale om 2-3 sager pr. år, hvor klausulen gør sig gældende. Der har f.eks. været tale om ombygning af Botilbuddet Frydenslund og omdannelsen af Silkeborg Hallerne til Jysk Arena. Disse projekter har været udført som hoved- /totalentreprise og er derfor nået op over de 10 mio. Ofte udføres projekter dog som fagentreprise, hvor forskellige håndværkere byder ind på hver sit område, og det er derfor sjældent, at delentrepriserne når op over de 10 mio. Siden 2010 er der i alt oprettet 3-4 praktikpladser på projekterne som følge af klausulen. Erfaringen fra Ejendomsafdelingen er, at praktikanter ofte flyttes fra et andet projekt over til det projekt, der er i udbud, for at klausulen kan overholdes. Herudover indgik Silkeborg Kommune primo november 2011 en kontrakt med Sprogcenter Midt vedrørende danskundervisning for voksne udlændinge. Kontrakten omfatter krav om, at Sprogcentret fra den 1. august 2012 og til kontraktens ophør 31. december 2015 kontinuerligt har mindst én årsperson i virksomhedspraktik. Endelig har kommunen i en årrække anvendt uddannelsesklausul på frit valg området inden for hjemmeplejen. Erfaringer med uddannelsesklausuler fra andre kommuner Andre kommuner har i flere år brugt klausuler og har følgende erfaringer hermed: Aarhus Kommune I Aarhus Kommune har man drøftet, hvorvidt det er klausuler eller partnerskabsaftaler, der er den bedste vej at gå for at skabe flere praktikpladser og skabe beskæftigelse til ledige. Byrådet har besluttet at benytte sig af en fleksibel model, hvor kommunen, når en opgave bliver udbudt, laver en konkret vurdering af, hvilken eller hvilke type aftaler/klausul, leverandøren skal leve op til. Der kan være tale om krav om erhvervsuddannelsespraktikker, virksomhedspraktikker, løntilskud, krav om, at leverandøren har en uddannelsespolitik eller der kan være tale om at der skal indgås en partnerskabsaftale. Såfremt leverandøren allerede har ansat det krævede antal erhvervsuddannelsespraktikanter bortfalder klausulen. Side 2
Fra 2010-2012 har klausulen været benyttet i 15 udbud, hvilket har betydet oprettelsen af tre lærepladser. Det har ved denne sagsfremstillings afslutning ikke været muligt at få en kommentar fra Aarhus Kommune omkring nuværende status på ordningens effekt på antallet af praktikpladser mv. Københavns Kommune Københavns Kommune har i sin Indkøbspolitik 2011-2014 forpligtet sig til at stille en række sociale og etiske krav i forbindelse med indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- /anlægsydelser. For køb af tjenesteydelser og bygge/anlægsydelser stilles der bl.a. krav om beskæftigelse af praktikanter og udvalgte grupper af ledige. Københavns Kommune har afholdt et møde med interessenter fra tilbudsgiversiden. Interessenterne gav bl.a. udtryk for, at netto-effekten altså nyoprettede uddannelsespladser - er meget usikker. Københavns Kommune har oplyst, at uddannelsesklausulerne har medført krav i udbud om uddannelsesstillinger svarende til 183 årsværk. Det skal hertil bemærkes, at der ikke nødvendigvis er tale om nyoprettede stillinger, men et resultat beregnet ud fra summerne i de enkle udbud, hvori der har været anvendt klausuler. Kommunen undersøger i øjeblikket om der er mulighed for at skærpe den eksisterende ordning. Dette kan gøres enten ved at sænke beløbsgrænserne, ved at supplere klausulen med frivillige aftaler eller ved at indgå frivillige aftaler for projekter under beløbsgrænserne. Kommunen arbejder endvidere med en kommunal mærkningsordning og endelig undersøger den, om beskæftigelse af praktikanter kan være et tildelingskriterium, som skal indgå i tilbudsevalueringen med en vis vægt. Randers Kommune Randers Kommune udtaler, at man generelt arbejder med sociale klausuler, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Hvilke sociale klausuler, det er relevant at inddrage, tages der stilling til i det konkrete tilfælde. Det kan f.eks. være krav om et antal medarbejdere på særlige vilkår, fra særlige grupper eller med en vis ledighedsperiode. Kommunen har tidligere vurderet, at uddannelsesklausuler vil have en begrænset effekt på antallet af praktikpladser og vurderet, at den største effekt ligger i signalværdien over for virksomhederne. Vurderingen er også, at en partnerskabsmodel vil være mere målrettet. Kommunen har derfor benyttet sig af aftalebaserede modeller og konstaterer en stigning i antallet af praktikpladser. Randers kommune ved dog ikke med sikkerhed om stigningen i praktikpladserne skyldes partnerskabsaftalerne eller andre årsager. Side 3
Retningslinjer for uddannelsesklausuler i Silkeborg Kommune 1. Baggrund Silkeborg Byråd har besluttet, at de enkelte afdelinger ved udbud af bygge- og anlægsopgaver som udgangspunkt skal benytte uddannelsesklausuler. Derudover kan afdelingerne vælge at benytte uddannelsesklausuler ved udbud af andre opgaver. Disse retningslinjer gennemfører byrådets beslutning i form af konkrete kriterier for, hvornår der skal anvendes uddannelsesklausuler og hvordan. Retningslinjerne er godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget den 14. december 2011. 2. Hvornår skal uddannelsesklausulerne benyttes? 2.1. Hvilke personer? Målgruppen for uddannelsesklausulerne er personer i praktikplads. Ved personer i praktikplads forstås: 1) Arbejdstagere, med hvem leverandøren indgår eller har indgået en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser og 2) Ledige, der skal i virksomhedspraktik som led i afklaring eller opkvalificering. 2.2. Hvilke kontrakter? 2.2.1. Bygge- og anlæg Brugen af uddannelsesklausuler skal altid overvejes i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. Kommunen kan dog kun opstille uddannelsesklausuler i forhold til de opgaver, som leverandøren rent faktisk udfører for kommunen ikke i forhold til leverandørens øvrige (herunder fremtidige) aktiviteter. Desuden skal opgaven har en længere varighed og en vis størrelse. Der skal bruges uddannelsesklausuler, hvis opgaven forventes at have: 1) En varighed på 3 måneder eller derover og 2) Lønomkostninger skønnes at være på minimum 4 mio. og en kontraktværdi på minimum 10 mio. kr. eks. moms eller derover Anja Bergman Thuesen Direkte tlf.: 8970 1311 abt@silkeborg.dk Organisation og Personale Jurateamet Sagsnr.:10/31416 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
De enkelte afdelinger skal ved konkurrenceudsættelse af bygge- og anlægsopgaver som udgangspunkt benytte uddannelsesklausuler, når ovennævnte grænser er overskredet. Der skal stilles krav om, at leverandøren for hver gang ovennævnte beløbsgrænser passeres mindst beskæftiger én praktikant (ny eller overført fra andre opgaver). Kommunen benytter den kontraktklausul, som fremgår nedenfor. 2.2.2. Tjenesteydelser Afdelingerne kan vælge at benytte uddannelsesklausuler ved konkurrenceudsættelse af andre opgaver end bygge- og anlægsopgaver. Krav og begrænsninger: 1) Uddannelsesklausuler er kun aktuelle, hvis der konkret findes praktikpladser på det pågældende område. Ungdommens Uddannelsesvejledning kan oplyse om dette 2) Uddannelsesklausuler må kun benyttes i forbindelse med ydelser, som udføres i Danmark. 3) Uddannelsesklausulerne må kun gælde i forhold til udførelsen af den konkrete opgave. 4) Uddannelsesklausulerne skal være proportionale i forhold til opgaven. Dette skal vurderes konkret. 5) Uddannelsesklausulerne må ikke være diskriminerende 6) Uddannelsesklausulerne skal være gennemsigtigt og klart beskrevet. Afdelingen skal kontakte Jurateamet for at få bistand til formulering af en uddannelsesklausul, hvis afdelingen påtænker at benytte uddannelsesklausuler i situationer, hvor nr. 1) 4) er opfyldt. 2.3. Mindstekrav Indsætter Silkeborg Kommune en uddannelsesklausul i konkurrenceudsættelsesmaterialet (licitationsmaterialet / udbudsmaterialet / annonceringen), betyder det, at kommunen ikke kan indgå kontrakt med tilbudsgivere, som ikke accepterer kravene i uddannelsesklausulen. 3. Hvordan skal uddannelsesklausulen udformes? Uddannelsesklausulen indarbejdes i det kontraktudkast, som indgår i konkurrenceudsættelsesmaterialet. X. [Leverandøren / entreprenøren] skal sikre, at mindst [x] af de årsværk, der anvendes til at opfylde denne kontrakt, besættes med en eller flere praktikanter. Dette kan både være hos leverandøren selv og hos eventuelle underleverandører. [Leverandøren / entreprenøren] kan vælge at beskæftige en eller flere praktikanter i en kortere periode, forudsat at det samlede antal Side 2
arbejdstimer, som udføres af praktikanter, svarer til x antal årsværk praktikanter i kontraktens løbetid. Såfremt aftalens omfang nedsættes i væsentligt omfang efter kontraktens indgåelse, kan [leverandøren / entreprenøren] kræve det krævede antal årsværk praktikanter reguleret tilsvarende. Stk. 2. En praktikant er en arbejdstager, med hvem [leverandøren / entreprenøren] indgår eller har indgået en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Hvis [leverandøren / entreprenøren] ikke kan godkendes som praktikvirksomhed på grund af forhold, der ikke kan afhjælpes uden væsentlig ulempe for [leverandøren / entreprenøren], kan [leverandøren / entreprenøren] efter samtykke fra kommunen opfylde kravet ved at besætte det fastsatte antal stillinger efter stk. 1 med ledige, der skal i virksomhedspraktik som led i afklaring eller opkvalificering. [Hvis der ikke findes praktikpladser inden for den pågældende branche, kan det i stedet formuleres som et krav om virksomhedspraktik som led i afklaring eller opkvalificering.] [Leverandøren / entreprenøren] kan vælge at besætte ledige stillinger med personer fra andre EU-lande, som tilhører en persongruppe, der svarer til de ovennævnte. Kommunen kan desuden efter ansøgning fra [Leverandøren / entreprenøren] tillade, at andre personer medregnes ved opgørelsen af antallet af personer i praktikstillinger. Stk. 3. [Leverandøren / entreprenøren] kan opfylde sin forpligtelse ved at overføre en eller flere praktikanter, som ved kontraktens indgåelse i forvejen er ansat hos entreprenøren, til det arbejde, som kontrakten vedrører. Stk. 4. Såfremt [Leverandøren / entreprenøren] ikke kan finde personer til praktikstillinger, skal [leverandøren / entreprenøren] rette henvendelse til Silkeborg Kommune og anmode om at få forslag til sådanne personer. Såfremt [Leverandøren / entreprenøren] ikke ansætter en af kommunen foreslået person, skal [leverandøren / entreprenøren] give meddelelse om dette til kommunen. Denne oplysning skal indeholde en begrundelse. Hvis kommunen ikke kan foreslå personer i praktikstillinger, er [Leverandøren / entreprenøren] berettiget til at besætte stillingen på normale vilkår, selv om forpligtigelserne til at ansætte personer i praktikstillinger dermed ikke overholdes. Stk. 5. [Leverandøren / entreprenøren] skal på kommunens anmodning dokumentere, at kravet om ansættelse af personer i praktikstillinger opfyldes. Hvis der opstår uenighed om, hvorvidt [leverandørens / entreprenørens] manglende ansættelse af personer i praktikstillinger er berettiget, kan kommunen forlange en uddybende redegørelse fra [leverandøren / entreprenøren]. Stk. 6. Hvis [leverandøren / entreprenøren] ikke kan dokumentere, at kravet er opfyldt, pålægges [leverandøren / entreprenøren] en bod svarende til kr. 100.000 pr. manglende årsværk. Side 3
Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats Oversigt over ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats A. Ny, individuel og jobrettet indsats for den enkelte Tilbud om hjælp til afskedigede allerede i opsigelsesfasen og større fleksibilitet i varslingsindsatsen til gavn for alle ledige Jobsøgningsforløb med intensiverede samtaler det første halve år og relevante og differentierede samtaler og jobsøgningsaktiviteter Fremrykning af aktiveringsindsatsen til 6 måneder med virksomhedsrettede tilbud for ledige over 30 år (efter 3 måneder for unge under 30 år) Afskaffelse af gentagen ret-og-pligt aktivering Styrket inddeling af ledige efter risiko for langtidsledighed og skærpet pligt til at understøtte ledige i høj risiko (baseret på profiling) Mulighed for at ledige med lav risiko for langtidsledighed kan vælge at gennemføre de første seks måneders samtaleforløb i a-kassen Selvbooking af samtaler og jobsøgningsstøtteaktiviteter i den første ledighedsfase Kompetenceløft af ledere og medarbejdere i a-kasser og jobcentre Harmonisering af reglerne for offentlige og privat løntilskud Øget fleksibilitet i brugen af virksomhedspraktik Målretning og forenkling af jobrotationsordningen Krav om løbende dokumentation af intensiv, bred og realistisk søgning i joblog Styrket mulighed for sanktionering af manglende rådighed B. Målrettet brug af opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen Opkvalificering skal målrettes motiverede ledige med behov for opkvalificering Ret til korte, jobrettede kurser til langtidsledige med jobgaranti Styrket og målrettet voksenlærlingeordning Ret til realkompetenceafklaring Mulighed for brobygningsforløb Ret til basale kurser i at læse, regne og skrive (FVU og OBU kurser) Ret til 6 ugers jobrettet uddannelse efter 6 måneders ledighed efter aftale med jobcentret Ret til uddannelsesløft for ledige med størst behov (erhvervsuddannelse for ufaglærte ledige over 30 år) Skærpet pligt for jobcentrene til at rådgive unge om mulighederne for uddannelse 1
C. Styrket fokus på virksomhedernes behov Systematisk opsøgende virksomhedskontakt fra jobcentrene baseret på viden om arbejdsmarkedet Systematisk styrkelse af sagsbehandleres viden om arbejdsmarkedet Bedre og lettere hjælp fra jobcentrene til virksomhedernes rekruttering af ledig arbejdskraft samt opkvalificering og fastholdelse af eksisterende medarbejdere (herunder voksenlærlinge og jobrotation) Styrket samarbejde på tværs af kommuner Etablering af én indgang for landsdækkende virksomheder med rekrutteringsbehov Årlige oversigter over igangværende og kommende infrastrukturprojekter og andre større anlægsarbejder D. Styrkede økonomiske incitamenter for beskæftigelsessystemet og mindre bureaukrati og proceskrav Afskaffelse af proceskrav til indkaldelse til samtaler samt afskaffelse af pligt til gentagen aktivering Omlægning af den kommunale refusion i tråd med Arbejdsmarkedskommissionens forslag, hvor refusionen er ens på tværs af ydelser og uanset indsats og aftagende over tid Afskaffelse af det kommunale beskæftigelsestilskud for at forenkle investeringskalkulen for kommunerne og fremme det tværkommunale samarbejde E. Ny tværgående organisering og interessentinddragelse De nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og 4 regionale beskæftigelsesråd sammenlægges og organiseres i et antal nye tværgående arbejdsmarkedsråd, der i højere grad afspejler de naturlige arbejdskraftoplande (8-12 stk.) De nye råd skal blandt andet understøtte samarbejdet kommunerne imellem, mellem kommuner og a-kasser, samt mellem jobcentrene, VEU-centrene og de regionale Vækstfora Rådene skal udmønte regional pulje til særlig jobrettet opkvalificering, herunder tilpasset efterspørgslen som følge af infrastrukturprojekter Note: Enkelte forslag i oversigten herover er omformuleret eller skrevet sammen af flere forslag. Antallet af forslag svarer derfor ikke til antallet i rapportens kapitel 10. 2
Ansøgningsskema til Forsøg med helhedsorienterede indsatser for udsatte familier Ansøger Kommune Silkeborg Kommune Projektansvarlig enhed Jobcenter Silkeborg, Drewsensvej 60, 8600 Silkeborg Navn og titel på projektansvarlig Jobcenterchef Jørgen Haunstrup Telefonnummer på projektansvarlig 2133 7535 Mailadresse til projektansvarlig JorgenKristianSkovhus.Haunstrup@silkeborg.dk Kort beskrivelse af projektet Giv en kort beskrivelse af projektet, herunder: Projektets formål Projektet i Silkeborg Kommune skal sikre, at der sættes ind overfor hele familiens problemer med henblik på, at familien kan få hverdagen, økonomien og familielivet til at hænge sammen, så både forældre og børn kan få større og mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Projektet har i den sammenhæng også et langsigtet formål om at bryde en negativ social arv ved at påvirke familiemønstre og forældrenes adfærd, så de kan fungere som rollemodeller, der skaber positive forandringer for de næste generationer. Silkeborg Kommune vil sikre, at ressourcerne samles omkring familiernes behov og skabe en mere sammenhængende og enkel koordinering på tværs af de systemer, der hjælper familiemedlemmerne. Der skal skabes modeller, som skaber fleksibilitet i det tværgående samarbejde og i inddragelsen af familien, hvor kommunen tilpasser sig familiens muligheder og hverdag, og ikke omvendt. Et gennemsyrende princip i projektet er et klart fokus på familiernes udviklingspotentialer og at ejerskabet til egen situation og udvikling lægges ud i familierne. Forældrene skal mødes med klare forventninger, som stilles under hensyntagen til de ressourcer og udfordringer, som forældrene står med om at fungere som aktive medborgere. Projektet i Silkeborg Kommune har derudover fire særlige indfaldsvinkler: 1. Ud over at projektets målgruppe skal leve op til puljehavers mindstekrav, tages der udgangpunkt i udsatte familier fra geografiske udkantsområder i kommunen, fordi disse familier har særlige barrierer ift. at få tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet. Barrierene be- 1
står f.eks. i større afstand og manglende transportmuligheder til de virksomheder eller uddannelsesinstitutioner, hvor det er muligt at få fodfæste. Den manglende forbindelse til arbejdsmarkedet øver indflydelse på, hvorvidt familierne har overskud og overblik til at få familien til at fungere på sund og udviklende vis. Konkret vil det være svært overkommeligt for forældrene at tilbyde børnene et sundt og udviklende liv. Projektet bliver i den forbindelse koblet tæt med igangværende nærmiljøprojekter i Silkeborg Kommune, idet indsatserne i nærmiljøprojekterne vil kunne understøtte resultatopnåelsen i dette projekt. Dels et nærmiljøprojekt i den nordlige del af kommunen (Thorningområdet), dels et nærmiljøprojekt i den sydlige del af kommunen (Bryrupområdet). Nærmiljøprojekterne har til formål at aktivere lokale ressourcer og øge trivsel, lighed i sundhed og skabe øget beskæftigelses- og uddannelsesparathed blandt borgerne i områderne, hvorfor der er gode muligheder for at skabe synergi med nærværende projekt. 2. Der skabes et tæt samarbejde med lokale virksomheder om at løfte et konkret socialt medansvar og hjælpe familierne med f.eks. målrettede virksomhedsforløb, mentorstøtte til forældrene og fritidsjob til børnene. Kommunen har et velfungerende og bredt samarbejde med lokale virksomheder, som gerne vil bidrage til nye beskæftigelsesmuligheder. Silkeborg Kommune har stort fokus på at understøtte udviklingen af socialøkonomiske virksomheder, som også kan være en god beskæftigelsesmulighed for borgere med sammensatte problemer og behov for særlig fleksibilitet/skånebehov. 3. Der bygges på de mange ressourcer i de lokale civilsamfund. Frivillige foreninger sociale foreninger, idrætsforeninger, aktivt medborgerskab mv. - inviteres ind i projektet for at støtte op om familiernes inklusion i de lokale fællesskaber og for at tilbyde ikke mindst børnene nye sammenhænge, hvor de kan udvikle sig og skabe sociale handlingskompetencer. 4. Projektet arbejder med en samlet familieplan, som skal favne de lovhjelmede handleplaner og herunder sikre de nødvendige udredninger, som skal koordineres og fremmes i et tværfagligt samarbejde. Der indsættes en case manager, som skal sikre, at familiens og særligt forældrenes potentiale for empowerment fremtræder og bliver en bære- og levedygtig kompetence ved hjælp af de metoder, der anvendes i projektet, f.eks. familierådslagning, virksomhedsmentorer og tværfaglige teams. 2
Konkrete projektmål: Silkeborg Kommunes projekt har følgende projektmål: At familierne oplever og konstituerer sig med øget mestring af egen trivsel og sundhed At gøre forældrene selvledende og få familien til at bruge de handlemuligheder, der skabes ved at sparre med det private netværk; familie, venner, naboer, forældre i skolen mv. At familierne oplever stabil boligsituation, økonomi mv. At børnene opnår stabil gang i daginstitutioner, skole og anden uddannelse At børnene har venner, fritidsinteresser og fritidsjob At den helhedsorienterede indsats medvirker til at forebygge en forværret mistrivsel og som følge heraf anbringelser af børn uden for hjemmet At familierne oplever tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet At forældrene i projektet får stabil tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet At forældrene, som betydningsfulde voksne, viser en rollemodel i at være tilknyttet arbejdsmarkedet/uddannelsessystemet og bryder en negativ social arv på kortere sigt og i de næste generationer At 40 pct. af forældrene, som ved indvisitering står uden job eller uddannelse, afsluttes til job eller uddannelse inden for projektperioden. At familierne udvikler sig som aktive medborgere i lokalsamfundet og bidrager til at lokalsamfundet som helhed udvikler sig positivt At familierne oplever større tilhørsforhold og netværksdannelse i deres lokalområde At kommunens samarbejde med lokale virksomheder og civilsamfundet omkring udsatte familier øges markant At familiernes positive udvikling bidrager til værdiskabelse i lokalområderne, som dermed udvikler sig som bæredygtige lokalsamfund - fra udkant til attraktivt sted at bo, leve og arbejde. At familierne oplever sammenhængende, tværfaglig og gennemskuelig hjælp 3
At det tværgående samarbejde mellem de kommunale systemer styrkes, moderniseres og forenkles, både på det politiske, ledelsesmæssige og faglige niveau At der til hver familie indsættes en case manager til at styre den samlende indsats At metoder, der bruges i projektet, er borgerinddragende og forankret i evidens/bedste viden Samfundsøkonomi At kommunens udgifter til offentlig forsørgelse til de medvirkende familier i projektperioden falder med 40 %. Projektorganisationen 1) Beskrivelse af projektorganisationen Giv en beskrivelse af projektorganisationen, herunder Projektejer: Jobcenterchef Jørgen Hanstrup og nedenstående styregruppe Styregruppe: Ansvarlig for projektets rammer, retning og ressourcer. For at sikre et helhedsorienteret fokus samt sikre kompetence til at kunne træffe beslutninger på tværs, sammensættes styregruppen af følgende ledelsesrepræsentanter: o Jobcenterchef Jørgen Haunstrup (formand for styregruppen) o Leder af Familiesektionen, Lone Baggersgaard Petersen o Leder af Socialsektionen, Maj-Britt Vejby Olesen o Leder af Kontanthjælpsafdelingen, Ann Tversted o Leder af Familierådgivningen, Tiril Ertresvåg Bertelsen o Styregruppen betjenes af projektlederen Følgegruppe: For at sikre projektet de bedst mulige forudsætninger for opbakning, medejerskab, samarbejde og positive forstyrrelser nedsættes en følgegruppe med centrale interessenter, herunder: o Erhvervslivet og faglige organisationer (udpeges af LBR Silkeborg) o Frivilligsektoren og foreningsliv (udpeges af FrivilligCenter Silkeborg samt DGI Silkeborg) o Daginstitutions- og skoleområdet, sundhedsplejen, PPR, Familiecentret, Ungecentret (udpeges af Børne- og Familieafdelingen) 4