Ændringsforslag til kapitel 4

Ændringsforslag til kapitel 4 Bemærk: Tekst med rød, er den tekst som vi foreslår udgår. Tekst i blåt er den nye tekst. Tekst i sort er uændret og tjener til at lokalisere den passage, som foreslås rettet. Bemærk også at først vises den oprindelige tekst, med rød markering og derefter kommer den nye tekst, med blå markering, således at det er nemt at identificere de passager som der rettes i. Stillere og syntax Følgende forslag er stillet af Rolf Jackson, Bodil Sørensen, Ross Jackson, Jacob Gram Gren og Jon Skjerning-Rasmussen. Ændringsforslagene kan tages til afstemning punktvis. Ændringerne i den indledende tekst kan tages til individuel afstemning (markeret med #) Indledende bemærkninger Kapitel 4, om social bæredygtighed, er et af de allerkorteste i hele programmet. Ca. 9.400 tegn mod 16.500 og 21.500 for de to andre bæredygtighedskapitler. Hvis de foreslåede ændringer vedtages bliver det samlede omfang ca. 18.000 tegn, hvilket er sammenligneligt med de øvrige kapitler. Socialområdet er utroligt vigtigt, og den relativt overfladiske behandling af dette emne skyldes muligvis at redaktionen i Påsken valgte at skrive dette afsnit selv, i stedet for at gøre brug af oplægget fra den arbejdsgruppe der havde siddet med det. Mange af de forslag som her formuleres er således forslag som formentlig ville have stået i udkastet hvis ikke tidspres og andre faktorer gjorde at processen blev som den blev. 1

Afsnit 4: Social bæredygtighed Ændringer i indledningen til kapitel 4 Men vi har også mange sociale udfordringer. Det er som om, vi på nogle grundlæggende områder er gået i stå eller ligefrem er gået tilbage. Misbrug af alkohol og narkotika er en udfordring og ensomhed er blevet et generelt problem i befolkningen. Mange danske unge mistrives og føler sig marginaliseret. Vi har et samfund, hvor uligheden er stigende og fremtidens arbejdsmarked bliver kun hårdere mod mennesker uden de rette faglige og sociale kundskaber. Ulighed skaber social uro og utryghed og er på alle måder i strid med ideen om det socialt bæredygtige samfund. For Alternativet handler et socialt bæredygtigt samfund ikke kun om materiel lighed. Det handler også om ligeværdighed og forudsætter, at alle føler sig værdsatte. Mennesker, der føler sig værdifulde, tager ansvar for sig selv og for samfundet, og har bedre forudsætninger for at forholde sig til deres omverden. I dag er der alt for mange mennesker, der af forskellige årsager er marginaliserede i forhold til det danske samfund. Alternativet ønsker et samfund, der skaber social og sundhedsmæssig lighed og retfærdighed. Vi skal alle have de bedste muligheder for at skabe et individuelt liv som del af fællesskabet. Det opnår vi bedst ved at øge social mobilitet og nedbryde negativ social arv. Alternativet ønsker et samfund, hvor alle kan bidrage til fællesskabet. Vi vil have et samfund, hvor der er plads til forskellighed og mulighed for udfoldelse for alle borgere. Vi bliver nødt til at reorganisere samfundet, så vi kan knække ulighedskurven og øge ligeværdet og tilliden befolkningsgrupper imellem. Alternativet vil udfordre den socialpolitiske dagsorden. Vi skal have fokus tilbage på trivsel, og vi skal turde at investere i mennesker. [ændres til] Men vi har også mange sociale udfordringer. Det er som om, vi på nogle grundlæggende områder er gået i stå eller ligefrem er gået tilbage. Misbrug af alkohol og narkotika er en udfordring og ensomhed er blevet et generelt problem i befolkningen. Mange danske unge mistrives og føler sig marginaliseret. [#1] Stress og brug af psykofarmaka er stigende og trygheden på arbejdsmarkedet er faldende. [#2] Det er med andre ord i lige så høj grad en psykologisk som miljømæssig udfordring, vi står overfor. [#3] Bæredygtighed handler i sin kerne om cirkulation og balance. Social bæredygtighed handler således ikke blot om materiel lighed og social tryghed, men også om menneskeligt ligeværd samt oplevelsen af at bidrage til samfundet og blive værdsat som individ. Mennesker, der føler sig værdifulde, tager ansvar for sig selv og for samfundet, og har bedre forudsætninger for at forholde sig til deres omverden. I dag er der alt for mange mennesker, der af forskellige årsager er marginaliserede i forhold til det danske samfund. 2

[#4] Omstilling til økologisk bæredygtighed vil nødvendigvis i stort omfang ske lokalt. Som individ kan det være svært at se, hvad man kan gøre, mens vi bliver stærke gennem fællesskaber. Men i dag er folk ikke længere automatisk en del af et lokalt fællesskab. Det er derfor vigtigt at genskabe lokale fællesskaber og grupper, der kan handle sammen og sætte skub i omstillingen. Bofællesskaber, økosamfund og foreninger er allerede godt i gang. Det er eksempler på grupper i den uformelle økonomi (det civile samfund), som er vigtige aktører og bør støttes og udvides med flere lokale initiativer, der kan skabe forandring nedefra. Alternativet ønsker [#5] således et dynamisk og engagerende samfund, der skaber social og sundhedsmæssig lighed og retfærdighed. Vi skal alle have de bedste muligheder for at skabe et individuelt liv som del af fællesskabet. Det opnår vi bedst ved at øge social mobilitet og nedbryde negativ social arv. Alternativet ønsker et samfund, hvor alle kan bidrage til fællesskabet. Vi vil have et samfund, hvor der er plads til forskellighed og mulighed for udfoldelse for alle borgere. Vi bliver nødt til at reorganisere samfundet, så vi kan knække ulighedskurven og øge ligeværdet og tilliden befolkningsgrupper imellem. [#6 sidste sætning fjernes evt. - forenkling] Alternativet vil [#7] derfor udfordre den socialpolitiske dagsorden gennem modige eksperimenter. Vi skal have fokus tilbage på trivsel, og vi skal turde at investere i mennesker. Begrundelser [#1]: At arbejdsmarked bliver kun hårdere mod mennesker uden de rette faglige og sociale kundskaber er muligvis korrekt, men det slører at grunden hertil har med den urimelige globale koncentration af kapital at gøre. Ved at formulere det som det står virker det som om at man blot tager det til efterretning, og accepterer at det er sådan det er, i stedet for at sige at der skal være plads til alle, og at forsøget på at konkurrere med Kina er ved at tage overhånd. [#2]: Det er vigtigt at vi italesætter den psykologiske dimension også, for den er magtfuld. [#3]: Bæredygtighed handler om cirkulation, og det bør pointeres. [#4]: Selvforklarende. [#5+6]: For at få teksten til at flyde bedre. [#7]: Understrege villigheden til at eksperimentere. 3

Ændringer til resten af kapitel 4 4.1.2. FORSLAG Balance i børnefamilien [tilføjelse til forslaget] Alternativet vil arbejde for at danske småbørnsforældre får en langt bedre balance mellem familie og arbejdslivet end tilfældet i dag. Det starter og slutter selvfølgelig hos den enkelte forælder. Alle skal påtage sig sit forældreansvar. Alternativet mener dog, at virksomheder, arbejdsmarkedets parter og ikke mindst den offentlige sektor skal påtage sig et samfundsansvar for, at vi skaber de bedst mulige rammer for et godt familieliv og dermed et godt børneliv. Alternativet vil med afsæt i Familie og Arbejdslivskommissions 31 konkrete anbefalinger genstarte den offentlige debat om børnefamiliernes vilkår med en række offentlige debatmøder rundt om i landet i efteråret 2014 og foråret 2015. Alternativet mener desuden at de seneste ti års nedskæringer på børn- og ungeområdet, og i særdeleshed de første leveår, er kortsigtede, og at området som helhed trænger til et økonomisk løft der kan mærkes. 4.1.3. FORSLAG Støtte til nye bo, bygge og leveformer [redigering af forslaget som helhed, primært for at koordinere med 4.2.3: Eksperimentalzoner] Boformer der er designet omkring muligheden for social interaktion er generelt meget populære og Danmark har historisk set været foregangsland for eksperimenter med nye bo- og leveformer. Den tradition ønsker Alternativet at styrke og bruge i arbejdet med omstilling til bæredygtighed. Nye boformer er også en nem vej til at reducere vores samlede økologiske fodspor og samtidig kombinere det med større menneskelig trivsel. Økosamfund der integrerer det økologiske, sociale og kulturelle i en helhedstænkning har f.eks. vist sig at have et 40 % lavere økologisk fodspor end andre boformer. Allerede nu finder sådanne sociale og miljømæssige projekter sted rundt om i landet, men vi ønsker at gøre det langt nemmere for borgere at bo, leve og dyrke jorden på mere bæredygtige måder, end vi gør i dag. Det kunne ske ved at stille offentlig jord til rådighed, nemmere dispensation for landzoneloven og yde bistand i form af vejledning, information eller økonomisk tilskud til etablering. Alternativet ønsker også at prioritere offentlige investeringer i boligområder hvor det sociale, økologiske og kulturelle er samtænkt i helhedsløsninger designet til gavn for børn og voksne. Vi mener desuden, at det vil være naturligt, at sociale behov tænkes mere ind i byplanlægning generelt, så der skabes naturlige rum, hvor mennesker kan mødes, og det sociale liv kan udfolde sig. 4

4.1.4 FORSLAG Balance i sociale ydelser [nyt forslag] Alle mennesker har behov for at føle sig værdifulde. Men vi har også brug for at føle at vi fortjener de goder vi modtager. Ellers opstår der en psykologisk og følelsesmæssig ubalance en følelse af at vi skylder nogen noget. Et socialsystem hvor der ikke er cirkulation mellem stat og borger, er derfor et system der er ude af balance psykologisk og økonomisk. Det er dyrt for staten, og psykisk belastende for borgeren. Alternativet mener ikke dette er en bæredygtig situation. Alternativet ønsker derfor at iværksætte forskning og eksperimenter, der kan identificere nye modeller for sociale systemer hvor kravet om cirkulation og gensidighed mellem borger og samfund står i centrum for en nytænkning af hele det sociale system. Helt centralt vil være at menneskelige behov må veje tungere end krav om vækst, effektivitet og produktivitet i snæver økonomisk forstand. Den traditionelle økonomiske optik overser nemlig ofte de store negative bivirkninger der er, socialt, sundhedsmæssigt og psykologisk, ved denne måde at tænke på. Et system, der har borgernes faktiske trivsel som omdrejningspunkt, vil formentlig vise sig at være både økonomisk og miljømæssigt mere optimalt end det nuværende system. Men vi ved det først med sikkerhed, hvis vi afprøver forskellige modeller i praksis. 5

4.2. MÆRKESAG Investering i mennesker [tilføjelse til forslaget] De måder sociale midler bliver uddelt på i dag fungerer ikke. Pengene bliver uddelt uden klare mål for, hvilke sociale udfordringer de skal løse, og der bliver brugt alt for mange ressourcer på at opretholde et bureaukratisk system. Det nuværende system giver ikke de bedste forudsætninger for skabelsen af nye helhedsorienterede løsninger, der målrettet løser sociale udfordringer. Det skaber heller ikke viden om, hvad der virker, eller hvorfor det virker. Det vil Alternativet ændre. Vi vil vende socialområdet på hovedet. Vi skal i Danmark se udgifter på socialområdet som investeringer i mennesker; investeringer, som kommer os alle til gode. Alle har ikke de samme grundvilkår, og det er vigtigt, at samfundet investerer i at give alle mennesker forudsætningerne for at skabe et godt liv. Vi skal på socialområdet skabe de bedste forudsætninger for nye helhedsorienterede løsninger, som kan forebygge, at mennesker af forskellige grunde ender på samfundets sidelinje. Bæredygtighed, både socialt og miljømæssigt, er desuden naturligt forankret i lokalsamfundet. Det er derfor naturligt at bæredygtighedsinitiativer bør forankres lokalt og bruge det lokale engagement som en motor i omstillingsprocessen. 4.2.2. FORSLAG Investering i psykosociale uddannelsestilbud [nyt forslag] I Alternativet ser vi en sammenhæng mellem de mønstre vi er socialiseret ind i, den måde vi tænker på, og de problemer vi kæmper med. Der er således en psykologisk faktor, som er medvirkende til sociale vanskeligheder både individuelt og kollektivt. I forsøget på at skabe en seriøs bæredygtig omstilling har vi ikke råd til at ignorere den indflydelse vanetænkning og ubevidste reaktionsmønstre øver på os. Det er et almen-menneskeligt problem, men for folk med sociale vanskeligheder er det særlig mærkbart. Derfor vil vi gøre en særlig indsats for folk i en sårbar social situation i form af et gratis psykosocialt uddannelsestilbud. Målet med denne træning er at udvikle borgernes sociale og psykologiske kompetencer, og kaste lys på tænkemåder, som de ubevidst har overtaget fra forældre og samfund, og som bidrager til at fastholde dem i en utilfredsstillende situation. Træningen vil give borgerne en større bevidsthed omkring de reelle valgmuligheder de har, og styrke deres evne til at takle deres konkrete udfordringer og bidrage aktivt til samfundet. Vi mener der er brug for at styrke både forskning og uddannelse inden for dette felt for at kunne klæde socialarbejdere på til at udfylde denne opgave og udvikle metoder og uddannelsesprogrammer som bedst tjener dette formål. 6

4.2.3. FORSLAG Fjerde sektor eksperimentalzoner [nyt forslag] Vi står som samfund med et behov for massiv nytænkning. Men det er helt urealistisk at tro at man fra politisk side kan tænke sig frem til optimale løsninger på de komplekse udfordringer vi står overfor. Alternativet mener derfor, at vi må leve os vej ind i fremtidens bæredygtige løsninger gennem modige og visionære eksperimenter. Mange af de bedste bæredygtighedsinitiativer kommer i dag nedefra fra græsrødder, sociale entreprenører og innovative virksomheder. I Alternativet tror vi på, at de mest levedygtige løsninger vil komme fra folk, der er parate til at investere sig selv og deres egne penge i at skabe bæredygtige virksomheder og entreprenante lokalsamfund. Staten spiller selvfølgelig en vigtig rolle i forhold til den grundlæggende infrastruktur. Men vi tror især det er i samspillet mellem borgere, virksomheder og stat, at banebrydende løsninger vil vokse frem. Eksperimentalzonerne kan således ses som en form for entreprenante drivhuse for en helt ny slags initiativer bredt kategoriseret som 4. sektor virksomheder. Der forventes at blive tale om tre forskellige kategorier af eksperimenter: Regionale teknologiske eksperimenter, hvor nye bæredygtighedsløsninger udvikles og afprøves. Kommunale socialeksperimenter, hvor man f.eks. afprøver strategier for at mobilisere den ressource de ledige udgør til brug for den store omstilling. Lokale pionerprojekter i mindre skala (op til ca. 1.000 personer) som i et geografisk afgrænset område afprøver mere radikale løsninger, der rummer en kombination af økonomiske, sociale og teknologiske innovationer. Man kan desuden forestille sig at initiativet til eksperimenterne vil komme: Fra staten, i form af et ønske om at afprøve forskellige bæredygtighedsstrategier i mindre målestok, eller: Fra græsrødder, som ønsker at afprøve deres egne idéers levedygtighed i praksis. Alternativet mener at begge typer af initiativer har deres berettigelse, blot det kan sandsynliggøres at de har samfundsmæssig relevans. De græsrodsdrevne eksperimenters store styrke er at borgerne selv er parate til at investere deres egen tid og penge i projekterne, hvilket sikrer ansvarlighed og entreprenørskab og formentlig også større levedygtighed på lang sigt. I forsøget på at tænke ud af boksen, bør det i de mere pioneragtige projekter være muligt at eksperimentere med vidtgående ændringer som implementering af lokale pengesystemer, nye interne beskatningsmodeller, nye ejerskabsmodeller, og nye regler for overførselsindkomster og håndtering af sociale problemer. Eksperimenterne har til mål at frigøre engagement og kreativitet i befolkningen, og vil naturligvis kun blive realiseret efter en gennemsigtig demokratisk beslutningsproces. Bortset fra direkte projektstøtte bør pionerprojekter være udgiftsneutrale for det omgivende samfund. De skal endvidere designes, så de har en fornuftig social balance og tjener et klart samfundsmæssigt formål. 7

4.3 MÆRKESAG Alle skal kunne bidrage til samfundet [ændring i indledningen] Alt for mange mennesker har i dag ikke mulighed for at bidrage til samfundet med de ressourcer de har, og regningen for den økonomiske krise er i alt for høj grad havnet hos samfundets svageste. Det vil vi gøre op med. Alternativet vil skabe et samfund, hvor alle mennesker er værdifulde og hvor der er tillid til at alle har lyst til at bidrage til fællesskabet. Alle skal have mulighed for at deltage i arbejdsfællesskaber, uanset om det er som fuldtids- eller deltidsansat, i praktik eller som frivillig. Vores beskæftigelsessystem skal reformeres, så systemet skaber de bedst mulige rammer for at alle kan indfri deres potentialer. Der skal ses på det enkelte menneskes ressourcer. Vi vil fra kassetænkning til mennesketænkning. 4.3.1. FORSLAG Basisydelse uden modkrav i stedet for kontanthjælp [tilføjelse] Alternativet ønsker at forenkle det nuværende system. Kontanthjælpen skal erstattes af en fast basisydelse, uden særlige kontrolforanstaltninger og vi ønsker desuden et opgør med den gensidige forsørgelsespligt for samboende, ikke-gifte, partnere. Borgerne bør behandles som individer og der må ikke skabes urimelige barrierer for at modtagere af sociale ydelser kan flytte sammen med nye partnere. Der skal i beskæftigelsessystemet være fokus på, hvordan vi bedst muligt kan støtte de personer, der har behov for det. Beskæftigelsessystemet skal være en ressource, som borgere kan drage nytte af i form af rådgivning, vejledning og anden støtte. Der skal ydes løbende vejledning og sparring med den enkelte, så vi ikke overlader folk udenfor arbejdsmarkedet til sig selv. Beskæftigelsessystemet skal i langt højere grad tage hensyn til forskellige erhverv, herunder personer som har sæson- og projektansættelser. Et eksempel er kunstnere, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet ofte er præget af projektansættelser og som har behov for at kunne udvikle og vedligeholde deres talent løbende. I forbindelse med konverteringen af kontanthjælp ønsker Alternativet også at understøtte og styrke sammenhængen og fællesskabet i samfundet. Alternativet ønsker at understøtte frivilligt arbejde i alle afskygninger. Det kan være som besøgsven på plejehjemmet, lektiehjælp, træner i den lokale sportsklub, mentor for nye tilflyttere til landet og lignende. Der skal altid være mulighed for at lave frivilligt arbejde, også selvom man er arbejdsløs eller på kanten af arbejdsmarkedet. 4.3.2. FORSLAG En markant forenkling af socialsystemet [nyt forslag] 8

På længere sigt ønsker Alternativet en markant forenkling af det nuværende system, så sygedagpenge, arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp og pension erstattes af en universel basisydelse, med mulighed for nogle tillæg afhængig af borgerens aktuelle situation. I tillæg hertil kan arbejdstagere så tegne arbejdsløshedsforsikringer, således at man kan opretholde sin indtægt ved kortere perioder af ledighed. En overgang til et nyt system vil naturlig kræve grundig forberedelse og tid til tilpasning. Formålet med forenklingen er at reducere de enorme ressourcer sagsbehandlerne i dag bruger på at få afklaret klienternes status, hver gang der kommer lovændringer eller de skifter fra en ydelse til en anden. Som det er lige nu viser praktiske erfaringer desuden at psykisk sårbare mennesker får problemer, hver gang der skal skiftes ydelse og dermed sagsbehandler. De mange forskellige systemer skaber et overdrevent fokus på diagnoser og ekspertudtalelser, og risikerer derigennem at øge oplevelse af magtesløshed hos den enkelte borger. Et enklere system vil kunne kanalisere de mange ressourcer som i dag bruges til at diagnosticere og kategorisere individer ind i mere produktive aktiviteter. 4.3.3. FORSLAG Frigørelse af ressourcer til bæredygtig omstilling [nyt forslag] En samfundsmæssig omstilling til bæredygtighed vil koste store ressourcer. Der er tre hovedkilder til disse ressourcer: Låntagning, højere skatter eller mobilisering af den skjulte reserve af arbejdskraft, der findes blandt ledige og modtagere af sociale ydelser generelt. I forsøget på at mobilisere den sidstnævnte reserve ønsker Alternativet at gøre det muligt for kontanthjælpsmodtagere og andre modtagere af sociale ydelser, at arbejde for offentligt godkendte omstillingsprojekter, mens de modtager deres ledighedsydelse. Projekter som kan komme på tale er f.eks. eksperimentelle bæredygtighedsinitiativer (jf. 4.2.3.) samt borgerdrevne initiativer som har et socialt, kulturelt eller økologisk formål. Bemærk at dette forslag supplerer forslag 8.1.1. om 2-årig iværksætterydelse for samme gruppe. Alternativet forestiller sig i første omgang en forsøgsordning hvor den ledige knyttes til et omstillingsprojekt i en 1-2-årig periode. Til gengæld for sin arbejdskraft modtager den ledige træning og uddannelse, som efterfølgende vil gøre det lettere for dem at få fod på arbejdsmarkedet. I forhold til mindre borgerdrevne initiativer kan man forestille sig en løsere tilknytning, hvor ledige kan bidrage til projekterne, mens de modtager deres sociale ydelse. [NB: nedenstående kan evt. slettes, men adresserer en indlysende kritik forslaget vil møde] Initiativet rummer en hvis fare for konkurrenceforvridning. Dertil kommer at den gratis arbejdskraft vil udgøre en form for indirekte statstilskud til bæredygtighedsinitiativerne. I en situation med høj ledighed vil staten under alle omstændigheder skulle afholde de sociale udgifter, og den samfundsmæssige ekstraudgift ved forslaget er derfor minimal. I forhold til eksperimenter og borgerinitiativer vil der for størstedelens vedkommende formentlig være tale om initiativer som uden denne arbejdskraft ikke ville blive til noget, hvorfor den negative virkning vil 9

være begrænset. Det tilskud staten på denne måde yder projekterne er derfor formentlig den mest omkostningseffektive måde for staten at understøtte borgerdrevne initiativer. Den negative virkning på beskæftigelsen forventes således at være begrænset, og statstilskuddet er en effektiv måde at bruge samfundets ressourcer på. De menneskelige og samfundsmæssige fordele ved at nye initiativer kommer godt i gang vurderes derfor samlet set at være langt større end de samfundsmæssige ulemper ved en sådan ordning. 10