Aldersintegreret indskoling. Rønbækskolen 2013-14

Relaterede dokumenter
Rønbækskolen. Aldersintegreret Indskoling årg

Aldersintegreret indskoling

ALDERSINTEGRERET INDSKOLING Skovvangskolen

Rønbækskolen. Aldersintegreret Indskoling årg

Aldersintegreret indskoling

Helhedsskole på Issø-skolen.

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Information om den nye struktur i indskolingen

Mellemtrin. indhold og fakta 2016/2017 R Ø E N L O N B Æ

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er

Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?

Det brede læringsbånd

KRAI En ny skolestart INDHOLD Velkommen.. 3 KRAI= 4 Stamholdene.. 4 Klasselærer/kontaktlærer. 4 Kompetencebaserede hold.. 4 Nim Skole og Børnehus

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Starttrinnet - et sted med hjerterum

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Skolestart. Grønvangskolen - årgang 2007

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

Specialklasserne på Beder Skole

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Udskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O

Buskelundskolen. Kvalificeret selvbestemmelse. Vitaliserende læringsmiljøer. Forståelse for børnenes rettetheder.

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Børnehaveklassen dagligdagen. (NB) Rundtur på skolen/indskolingshuset/spørgsmål

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Velkommen til Ørebroskolen

Nordvestskolens værdigrundlag

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

SFOen på Højvangskolen

Årsplan for 3.klasse

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Nye Fællesskaber. Buskelundskolen

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skolestart på Parkvejens Skole

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Tema Beskrivelse Tegn

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Tema Beskrivelse Tegn

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Kirkeby Skole Telefon: Assensvej 18 Fax: Stenstrup Taki: den april 2007

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang

ALSØNDERUPMODELLEN. Den 29. april 2014

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

15/16. Sparkær Skole & SFO/Klub. Sparkær Skole, Langgade 32, 8800 Viborg. Telefon: skole.sparkaer@viborg.dk

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Sparkær Skole & SFO/Klub

Jeg kan lege med andre Tegn på læring: Barnet leger med andre. Vi fokuserer i dagligdagen på børnenes indbyrdes samspil, hvor vi guider og vejleder.

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Antimobbestrategi Gedved Skole

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Velkommen til Føvling Børnecenter

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Så er vi ved at være i mål..!

Orienteringsmøde om skolereformen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

Kære forældre på Spurvelundskolen

Årsplan for SFO Ahi International school

Skolestart på Hillerød Vest Skolen

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Kort og godt om. Ådalskolen. - en af Ringsted Kommunes specialskoler

Distrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Transkript:

Aldersintegreret indskoling Rønbækskolen 2013-14

Indholdsfortegnelse Hvorfor? Vision for AI undervisning/læring på Rønbækskolen 1 Begrundelser for AI 1 Teoretisk grundlag 2 Dannelsesideal - værdigrundlag 3 Formål med AI fagligt og socialt 5 Hvordan? Struktur og skema 6 Skole/hjem samarbejde 6 Stamhold 7 Årsplaner forløb på 3 år 9 Faghold 11 Ressourcecentret 11 SFO 14 Skolestartere 16 Overgang til 3. klasse 17 Indskolingsleder 19 Personale 19 Foto: Richard Skovby Layout: Rikke Daugaard

El Røn Hyld Birk Pil Engen Søen Hvorfor? Vision for AI undervisning/læring på Rønbækskolen På Rønbækskolen vil vi skabe og udvikle rammer og strukturer, der giver vores elever de bedste muligheder for at udvikle sig til livsduelige mennesker i sociale fællesskaber, hvor læringsmiljøet er tilpasset den enkelte elevs kompetencer og udvikling. Begrundelser for AI Vores samfund udvikler sig med stor hastighed. Vi kan i dag ikke med sikkerhed sige, hvad der vil være det rigtige at lære i forhold til i morgen. Med udviklingen af den aldersintegrerede indskoling ønsker vi at ændre ved den traditionelle enhedsskoles struktur og lave en mere nutidig og fremtidsorienteret skole. 1

Eg Ask Bøg Skoven Teoretisk grundlag I arbejdet med at grundlægge AI på Rønbækskolen har vi taget udgangspunkt i Jan Tønnesvangs teori om selvet og den psykologiske ilt. Hvad er vigtigst for folkeskolen at koncentrere sig om: at give eleverne en god faglig baggrund eller robuste tilværelseskompetencer? Begge dele er vigtige, mener Jan Tønnesvang. Elever skal kvalificeres til at begå sig i samfundet, men de skal også lære at begå sig i livet (Tønnesvang; 2002). Dog fastslår han, at den sidste skal ses som baggrund for den første: Det er nødvendigt for mennesket at udvikle et modent selv, hvis det skal kunne tilegne sig de faglige kompetencer, som kræves i uddannelsessystemet. Denne proces kan ikke ske af sig selv. Elevernes selvdannelse og faglige kompetenceudvikling kræver psykologisk ilt fra omgivelserne. Selvet og den psykologiske ilt Jan Tønnesvang Udfordres på det man kan til det man næsten kan Selvmestring og kompetenceudvikling Mennesker hævder sig selv......og mening Anerkendelse & empati Del af noget større. Forbilleder og kulturel visualisering...søger identitet og fællesskab Oplevelse af tilhør og vi-hed 2

El Røn Hyld Birk Pil Engen Søen Skolens dannelsesideal værdigrundlag Rønbækskolen er et arbejds-, lærings og udviklingsmiljø for børn og voksne: hvor forståelse og gensidig respekt fra og for alle er en selvfølgelig del af dagligdagen hvor voksne, såvel som elever er engagerede og udviser begejstring hvor elevernes og de voksnes udvikling og potentialer er i fokus Skolens værdigrundlag bygger på selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Selvbestemmelse er evnen til at kunne forstå, handle og tage beslutninger i sit eget liv, for herigennem at udvikle sin identitet. Derfor: støtter vi den enkelte elevs selvværd og evne til at se egne muligheder og potentialer og i at træffe gode valg for sit liv styrker vi elevernes evne og vilje til at lade sig begejstre og deres lyst til at lære arbejder vi med en undervisning, der har valgmuligheder og tilgode ser projektarbejde i hele skoleforløbet Medbestemmelse er evnen til at kunne forholde sig til, indgå i og begå sig i forskellige sammenhænge og relationer. Derfor: er samarbejde og det at se og respektere egne og andres ressourer centralt i skolen sætter vi fokus på at indgå venskaber og faglige fællesskaber udvikler vi et miljø, der gør det muligt at træffe fælles beslutninger og at indgå kompromiser, der er til fælles bedste 3

Eg Ask Bøg Skoven Solidaritet er at kunne og ville forstå, forholde sig til og handle i forhold til sine medmennesker på en nysgerrig, åben, nuanceret og accepterende måde. Derfor: vægter vi, at eleverne er bevidste om egne og andres historiske og kulturelle baggrund skaber vi åbenhed om vores styrker og svagheder skaber vi traditioner, men også muligheder for nye tiltag, der styrker vores tilhørsforhold til skole/sfo 4

El Røn Hyld Birk Pil Engen Søen Formål med AI fagligt og socialt Det er et faktum, at børn lærer af hinanden og fungerer som rollemodeller for hinanden, men også, at børn på samme alderstrin udvikler sig forskelligt, og at de ikke har de samme kompetencer på samme tidspunkt. AI understøtter undervisningsdifferentiering og giver den enkelte elev mulighed for at arbejde ud fra egne forudsætninger. AI undervisning/læring giver flere muligheder for at støtte barnet i forhold til dets nærmeste udviklingszone. Det betyder, at flere elever kan rummes i den almene undervisning, og AI er derfor i tråd med folkeskolens målsætning om at være en rummelig og inkluderende skole. AI grupper giver bedre muligheder for udvikling af sociale kompetencer, begrundet i de fleksible grupperinger, der medfører, at det enkelte barn skal interagere med andre børn og voksne med forskellige personligheder, baggrunde, evner og interesser. 5

Eg Ask Bøg Skoven Hvordan? Struktur og skema Den aldersintegrerede indskoling består af 8 stamhold med hver ca. 26 børn. Stamholdene er aldersintegrerede, hvilket betyder, at eleverne er en blanding af nystartede elever og elever, der traditionelt ville have gået på 1. og 2. årgang. I en del af undervisningstiden er børnene på stamhold, og en del af tiden er de på faghold. På faghold er børnene delt op efter deres faglige og sociale kompetencer og fordelt på 11 hold, således at holdene varierer i størrelse. Et eksempel på ugens skema: mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 8.05-8.25 morgenbånd morgenbånd morgenbånd morgenbånd morgenbånd 8.25-8.50 dansk matematik dansk matematik dansk 8.50-9.35 dansk matematik dansk matematik dansk 9.35-10.00 pause pause pause pause pause 10.00-10.45 stamhold stamhold dansk stamhold dansk 10.45-11.30 stamhold stamhold stamhold stamhold 11.30-12.00 pause pause pause 12.00-12.45 matematik stamhold stamhold stamhold 12.45-13.30 stamhold Skole/hjem samarbejde Samarbejdet mellem skole og hjem har høj prioritet, da det er en forudsætning for barnets faglige, sociale og personlige trivsel. Vi vægter et samarbejde, der er præget af en positiv og konstruktiv tone. Børnene har brug for at have en ligeværdig og positiv relation til de voksne, som de møder i skolen, og derfor må samarbejdet mellem skole og hjem være præget af de samme værdier. Forældrerådet dannes på første forældremøde på stamholdet. Det tilstræbes, at der er forældre til skolestartere og til børn, som har gået et og to år i skole. 6

El Røn Hyld Birk Pil Engen Søen Forældrerådet arrangerer, i samarbejde med lærere og pædagoger, forskellige arrangementer i løbet af skoleåret. Desuden kan forældrerådet inddrages ved særlige tiltag i forbindelse med stamholdets trivsel. Forældremøder Der afholdes et forældremøde på stamholdet i aug/sep. Her fortæller skolebestyrelsen om deres arbejde og lærerne/pædagogerne fremlægger planer for skoleåret. Desuden kan der være forskellige indslag om undervisningsformer og samarbejdet mellem skole undervisnings- og fritidsdel og hjem. I foråret afholdes sædvanligvis et forældremøde eller arrangement, hvor indholdet er forskelligt fra år til år. Skole/hjem samtaler I efteråret afholdes samtaler med stamholdslærer og stamholdspædagog, hvor der er fokus på barnets trivsel og faglige niveau på stamholdet. Inden samtalen udsendes elevplanen. I foråret afholdes samtaler med fagholdslærerne, hvor der er fokus på barnets faglige udvikling på fagholdene. Desuden holdes der samtale med stamholdspædagogen. Kontakt e og pædagoger kan kontaktes personligt på skolen, pr. mail via forældreintra eller telefonisk. Der kan være særlige aftaler om tidspunkter for kontakten på de enkelte hold. Det er altid vigtigt at være opmærksom på, at al kommunikation foregår i en konstruktiv og god tone. Stamhold Stamholdene har navne efter træer. De 8 stamhold er delt i 3 storgrupper, som kaldes Skoven, Søen og Engen. 7

Eg Ask Bøg Skoven Skoven 3 stamhold: Eg, Bøg, Ask Søen 2 stamhold: Birk, Pil Engen 3 stamhold: Røn, Hyld, El Fag På stamholdene undervises i idræt, billedkunst, musik, natur/teknik, kristendomskundskab, og der holdes stamholds-tid. Undervisningen er dels organiseret i tværfaglige emneforløb, dels i faglige forløb i forhold til det enkelte fag. I alle fag arbejdes i forhold til fælles mål for det enkelte fag. Kontaktlærer/-pædagog En kontaktlærer er en lærer, der følger barnet særlig tæt og følger med i barnets udvikling både fagligt og socialt. Kontaktlæreren er barnets ambassadør og drager omsorg for barnet i undervisningsdelen. Kontaktlæreren er med til at danne en rød tråd for barnet, så der bliver sam- 8

El Røn Hyld Birk Pil Engen Søen menhæng mellem hjemmet, undervisnings- og fritidsdelen. Det sker løbende gennem samtaler og gennem samværet på stamholdende. Hvert stamhold har en pædagog og 1-2 lærere tilknyttet. En af lærerne vil være kontaktlærer for barnet og pædagogen vil være kontaktpædagog for alle børnene på stamholdet. Kontaktlæreren samler information og dokumentation omkring barnet gennem hele indskolingen. Der er et tæt samarbejde mellem kontaktlæreren /pædagogen og teamet samt afdelingens øvrige voksne. Samarbejdet sikrer, at der er flere øjne på det enkelte barns udvikling. Når barnet skal i 3. klasse, er det kontaktlæreren/pædagogen, der overdrager informationerne om barnet til den nye klasselærer og klassepædagog. Her overleveres viden om barnet, samt de evalueringer og erfaringer, der har været i årenes løb for på den måde at sikre den røde tråd. Makker På stamholdet får alle skolestartere ved skoleårets start 1 eller flere makkere. Det er makkerne, der viser rundt og fortæller om stort og småt på skolen i den første tid. Inden sommerferien får skolestarteren et lille brev med en tegning fra sine makkere. Pædagoger i skoletiden Den pædagog, som er tilknyttet det enkelte stamhold, er med i undervisningen i 5-7 timer pr. uge. Det betyder, at pædagogen får indsigt i det enkelte barns faglige niveau, arbejdsindsats og arbejdsmåde samt sociale trivsel. Dette er med til, at pædagog og lærer kan arbejde tæt sammen om at skabe gode rammer for det enkelte barns trivsel. Årsplaner Der arbejdes med 3 årige årsplaner således, at det enkelte barn gennem sine 3 år i AI kommer gennem de emner, som er relevante for indskolingen. Nogle emner, som fx trafik, vil dog indgå hvert år, da det er en obligatorisk del af skolestarternes fælles mål. Emnet vil således blive differentieret i forhold til 9

Eg Ask Bøg Skoven 10

El Røn Hyld Birk Pil Engen Søen alder. På stamholdene vil der året igennem være forskellige emner, hvor der arbejdes i enkelte fag eller tværfagligt. Årsplanerne vil ligge på skolens hjemmeside og vil løbende blive revideret. Faghold Ved aldersintegreret undervisning på Rønbækskolen arbejdes der med begrebet Faghold. På fagholdene undervises der i dansk og matematik. Placering på faghold På fagholdene opdeles eleverne efter faglige og sociale kompetencer. Derfor bliver deres kompetencer vurderet mindst 3 gange i løbet af et skoleår november, marts og august, hvorefter eleverne ruller. Eleverne vil således have optimale muligheder for at udvikle sig fagligt. Når elevernes faglige kompetencer skal vurderes op til et rul, vil det foregå på baggrund af målcirkler og test. Desuden vil elevernes personlige og sociale udvikling blive taget i betragtning. Hold Fagholdene spænder over 9 niveauer, som betegnes med forskellige farver. Alle skolestartere begynder på niveau 1, hvor undervisningen også vil omfatte, det at gå i skole og blive en del af et nyt og stort fællesskab. På niveau 9 vil de fagligt meget stærke elever fortsat kunne finde udfordringer. Ressourcecentret I indskolingen er den specialpædagogiske bistand samlet i ressourcecenteret. Formålet med vores ressourcecenter er at sikre, at alle børn inkluderes i AI ved at koordinere og igangsætte initiativer og processer omkring det enkelte barn. Vi ønsker at optimere læringsmiljøet for børn med faglige, kognitive eller følelsesmæssige vanskeligheder, da vores vision er, at alle børn har potentiale 11

Eg Ask Bøg Skoven til at lære at udvikle sig, og at alle skal have mulighed for at udnytte deres potentialer. Vores ressourcecenter tilbyder: faglig specialundervisning i dansk og matematik læsevejledning AKT- arbejde - også forbyggende (arbejde med børnenes sociale kompetencer) undervisning i dansk som andetsprog Ved en konkret specialpædagogisk indsats er strukturen i arbejdsgangen følgende: Teamet iværksætter forskellige tiltag bl.a. skal teamet have arbejdet med LP-modellen (systematisk, forskningsbaseret arbejde med elevens udvikling, trivsel, motivation og læring) i forhold til problemstillingen, inden de henvender sig til ressourcecenteret. Koordinatorerne i ressourcecenteret vurderer henvendelsen, og hvis ressourcecentret skal iværksætte tiltag udpeges en tovholder på opgaven i gruppen af personale i ressourcecenteret. Tovholderen iværksætter de nødvendige tiltag i samarbejde med team, forældre og øvrige ressourcepersoner efter behov. Tovholderen udarbejder 12

El Røn Hyld Birk Pil Engen Søen en handlingsplan for opgaven og sørger for både opfølgning/-justering og slutevaluering. Læse- og matematikkonferencer i AI Ressourcecentret tilrettelægger faste læse- og matematikkonferencer for indskolingen efter følgende plan: Oktober: Februar: Maj: læse- og matematikkonference for elever fra 0. årgang læse- og matematikkonference for elever fra 1. årgang læse- og matematikkonference for elever på 2. årgang På konferencerne gennemgås elevernes prøveresultater i henholdsvis dansk og matematik. På baggrund af disse, og lærernes oplevelse af eleverne i dagligdagen, besluttes om der skal sættes særlige tiltag i gang for grupper af elever på holdet eller for enkeltelever. Læsevejlederen er tovholder på læseog matematikkonferencerne i AI. Udover læse- og matematikkonferencerne deltager læsevejleder og specialundervisningsansvarlig i et teammøde på stamholdet i starten af skoleåret (midtvejsevaluering). Her samles op fra læse- og matematematikkonferencen fra sidste skoleår, og der aftales tiltag frem mod næste konference. 13

Eg Ask Bøg Skoven SFO Struktur Med indførelse af Aldersintegreret Undervisning i skoledelen er en del af SFOén ligeledes blevet aldersintegreret. SFO en er således delt op i: Skoven Søen Engen 3. årgang Der er ansat 13 pædagoger og et varierende antal pædagogmedhjælpere i SFO en. Pædagogik Det er værdifuldt for os, at vi bevarer en dynamisk, fleksibel og levende SFO med et godt miljø for trivsel. Vi arbejder i SFO en ud fra følgende udsagn: trivsel for alle at der er plads til alle børn i fællesskabet at vi tager udgangspunkt i barnets behov, ønsker og udvikling at vi arbejder med det hele barn i forhold til at fremme selvværd, selvtillid og evnen til at indgå i sociale fællesskaber at vi bibeholder de arbejdsgange og traditioner, der giver mening at der er flow i arbejdsopgaverne, og at de løses i et meningsfyldt fællesskab at SFO, i samarbejdet med undervisningsdelen, er opmærksomme på, at vi indgår i samarbejdet med de kompetencer, der ligger i vores uddannelse og er til barnets bedste 14

El Røn Hyld Birk Pil Engen Søen Funktionsopdeling Alle børn er tilknyttet det samme stamhold og storhold som i undervisningsdelen, hvilket er med til at bevare trygheden ved de kendte voksne. Pædagoger og pædagogmedhjælpere vil ligeledes være tilknyttet de samme hold. Børnene vil blive krydset ind på disse hold af deres voksne, når undervisningsdelen er slut. Der vil flere dage om ugen være mulighed for at vælge aktiviteter på tværs af alle hold samt på tværs af alder. Nogle aktiviteter vil være af længere varighed: Kreative værksteder, sansemotorikhold, sproghold, musik og svømning, for at nævne nogle af aktiviteterne. Andre aktiviteter vil være forskellige fra dag til dag: Hal, rundbold, bålaktiviteter, madhold osv. Der vil også være dage, hvor alle er på deres storhold hele dagen. 15

Eg Ask Bøg Skoven Aktiviteter : Udedag: En dag om ugen, hvor SFO en er ude. Der vil enten være et årstidsbestemt tema eller udeaktiviteter på kryds og tværs. Lektiecafe: Der vil være lektiecafe mindst 1 gang ugentligt. Dette er et tilbud til alle. Åbne uger: SFO har 1-2 gange årligt en åben uge, hvor alle har mulighed for at melde sig på skiftende aktiviteter i løbet af ugen. Sansemotorik: Vi tilbyder arbejde med sanseintegration og motorik på små hold. Der starter nyt hold ca. 2 gange årligt. Traditioner: Der er Kræmmermarked, Fastelavn, Diskofest, Halloween og Julegaveværksted Svømning: Tilbud om svømning til de ældste børn i AI samt, i dette år, også til 3. årgang. Udstilling i Uhresalen på biblioteket i efterårsferien: Vi vurderer hvert år, om vi vil deltage. Skolestartere Det år barnet fylder 6 år, skal det som udgangspunkt starte i skole. I december måned året før forventet skolestart vil der blive afholdt et intromøde, hvor skolen vil fortælle om opstart, AI og andre relevante emner. Besøg på skolen før skolestart I foråret før skolestart holder indskolingen en uge, hvor skolestarterne bliver inviteret til at besøge skolen sammen med deres pædagoger fra børnehaven. I denne uge vil skolestarterne møde deres nye kammerater på stamholdet. Deres kommende lærer og pædagog vil deltage i ugen, i det omfang det er muligt. 16

El Røn Hyld Birk Pil Engen Søen Placering på hold stamhold og faghold Skolestarterne placeres på stamholdene i et samarbejde mellem pædagoger fra børnehaven, lærerne og pædagogerne fra skolen og indskolingslederen. Dette sker under hensyntagen til det enkelte barns forudsætninger og sammensætningen på det eksisterende stamhold. Der vil også, i det omfang det er muligt, blive taget hensyn til kønsfordeling og tryghed i det at kende nogen fra børnehaven. Alle skolestartere begynder på blå hold i dansk og matematik, som er det første niveau. Første skoledag Skolestarterne vil modtage et brev med indbydelse til første skoledag. På dagen vil der være modtagelse af skolens ledelse og en lærer fra hvert stamhold. Der vil være sange og velkomsttale. Derefter går skolestarterne ud på deres stamhold, hvor de vil blive modtaget af de andre børn på stamholdet. Dagen er naturligvis præget af flag og fest, da det jo er en vigtig dag for både børn og voksne. Overgang til 3. klasse Som udgangspunkt går det enkelte barn i AI i tre år. Derefter dannes der et antal 3. klasser alt efter antallet af børn. Kriterier for dannelse af 3. klasser Dannelse af 3. klasserne sker i tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger og indskolingslederen samt under hensyntagen til børnenes og forældrenes udsagn. Sammensætningen af klasser sker ud fra kriterier som faglige og sociale kompetencer og relationer, køn og en overordnet vurdering af den nye klasses sammensætning. 17

Eg Ask Bøg Skoven Udmelding om nye 3. klasser Udmeldingen om sammensætningen af 3. klasserne og deres lærere vil blive meldt ud medio maj, således at børn og forældre kender klasserne før den åbne uge i foråret. Udmeldingen vil ske skriftligt. Åben uge i foråret I en uge i foråret vil skemaet være brudt op, og de børn som skal gå i 3. klasse efter sommerferien er sammen med deres klassekammerater i denne uge. Der vil blive arbejdet med forskellige samarbejdsøvelser, som har til hensigt at skabe et godt sammenhold i denne nye gruppe børn. Dette arbejde fortsætter naturligvis efter sommerferien i de nye klasser. 18

Indskolingsleder Der er pr. 1/3-2013 ansat en indskolingsleder på skolen. Lena Frank Andersen har ansvaret for AI undervisningsdel og hele SFO med AI og 3. årg. Indskolingslederen er en del af skolens ledelsesteam, som også består af skoleleder Svend Bergland og viceskoleleder Bodil Lildholdt. Personale Skoven: Kirsten Henrichsen Jette Pagaard Waldstrøm Theresa Knudsen Maria Eirby Olesen Lene Søndergaard Nielsen Søen: Pia Mikkelsen Simon Olesen Louisa Steen Holmboe Randi Thorsen Morten Tropp Pædagog Engen: Anja Stendevad Caroline Kibsgaard Karen Vishof Paulsen Lotte Harrit Simon Overby Skovgaard 19

Lena Frank Andersen Indskolingsleder Eg Ask Bøg Trine Carøe Tjørnelund Pædagog Ulrik Lilholt Pedersen Pædagog Carina Jensen Pædagog Heidi Lystorp Johansen Pædagog Birk Pil Susanne Kjøge Abildgaard Pædagog El Røn Hyld Laila Lundager Lise Lotte Nielsen Pædagog Anastassia Løwe Pædagog Jan Poulsen Pædagog Trine Agger Madsen Pædagog 20

...en rummelig indskoling med fokus på fællesskab og individ Rønbækskolen Ådalsvej 100 8382 Hinnerup Tel. 8964 5600 roenbaekskolen@favrskov.dk www.roenbaekskolen.dk