Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Økonomiafdelingen Underbilag til Budgetbilag IV Kommunens indtægter 2014-2017 Siden Budgetbilag III fra juni 2013 er økonomiaftalen mellem KL og regeringen blevet indgået, og Økonomi- og Indenrigsministeriet har udmeldt de statsgaranterede indtægter til kommunerne i 2014. På denne baggrund har Centralforvaltningen lagt nye indtægter ind i budgettet. Indtægterne i 2014 bygger på den udmeldte statsgaranti, mens indtægterne i overslagsårene 2015-2017 bygger på KL s nye prognoser for udvikling i skat, tilskud og udligning i perioden. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2014 I lighed med foregående år skal kommunen senest ved den endelige budgetvedtagelse i oktober måned beslutte, om der vælges statsgaranti eller selvbudgettering for budgetår 2014. Ligegyldigt om der vælges statsgaranti eller selvbudgettering, vil indtægterne i 2014 komme til at ligge fast med budgetvedtagelsen. 1 Forskellen mellem de to budgetteringsmetoder ligger i, at ved selvbudgettering lægges kommunens egne skøn og forudsætninger pr. oktober 2013 til grund for indtægtsniveauet i 2014, mens det ved statsgaranti er statens skøn, der tæller. Selvbudgetterende kommuner får deres indtægter efterreguleret tre år efter budgetåret, dvs. 2014 efterreguleres i 2017. I hovedoversigten i selve Budgetbilag IV, indgår de statsgaranterede beløb. Centralforvaltningen vil i den fortsatte budgetlægningsproces arbejde sig frem mod en anbefaling af enten statsgaranti eller selvbudgettering ved den endelige budgetbehandling i september/oktober. De senere år er statsgaranti blevet det foretrukne valg for flere og flere kommuner, særligt p.g.a. risikoen for store tab for selvbudgetterende kommuner, når udviklingen ikke helt går som forventet, og til budget 2013 valgte alle kommuner statsgaranti. Centralforvaltningen forventer da også, at anbefalingen for Brøndby Kommune vedr. 2014 bliver statsgaranti. Hvorvidt indtægtsgrundlaget for budget 2013 skal tilrettes efter statsgarantiordningen eller selvbudgetteringsmetoden er i princippet ganske simpelt: Selvbudgettering bør vælges i situationer, hvor Centralforvaltningens beregninger viser større indtægter, end det staten udmelder gennem statsgarantiordningen. I et sådant regnestykke skal der tages hensyn til den forventede efterregulering i 2017 og den generelle risiko forbundet med selvbudgettering I valget mellem statsgaranti og selvbudgettering indgår mange aspekter; især en vurdering af konjunkturudviklingen på landsplan, i hovedstadsområdet og inden for kommunens grænser er vigtig. Det gælder om at forudsige udviklingen fra de seneste tilgængelige realiserede tal og så frem til og med budgetåret. Umiddelbart har kommunen ingen særlige forudsætninger for at vurdere de generelle konjunkturudviklinger bedre end f.eks. Finansministeriet og KL. Til gengæld har kommunen en viden om udviklingen inden for kommunens grænser, som der ikke er taget hensyn til i statsgarantien, da denne blot er baseret på generelle landsskøn. Det kan fx være lokal befolkningsudvikling eller boligmassens udvikling, som kan påvirke kommunens indtægter i den ene eller anden retning i forhold til statsgarantien. 1 Enkelte af indtægtsposterne (grundskyld og dækningsbidrag) kan dog ikke forudsiges med 100 procents sikkerhed, da de i selve indkomståret kan være genstand for justeringer. 1
I tabel 1 nedenfor sammenholdes det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og det faktiske udskrivningsgrundlag for perioden 2005-2011 opgjort i maj to år efter for de respektive indkomstår. Brøndby Kommune valgte alle årene statsgaranti, bort set fra 2008. Det ses, at statsgarantien i alle årene har overvurderet Brøndby Kommunes udskrivningsgrundlag, hvilket ofte er et af hovedargumenterne for at vælge statsgarantien. I de to nederste linjer i tabellen udregnes samlet netto gevinst/tab i tilfælde af, at kommunen havde valgt selvbudgettering frem for statsgaranti. Tabel 1. Statsgaranti kontra selvbudgettering 2005-2011. (i 1.000 kr.) 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Statsgaranteret udskrivningsgrundlag 4.283.690 4.341.957 4.457.740 4.534.847 4.549.367 4.702.367 4.906.727 Faktisk udskrivningsgrundlag 4.193.424 4.318.608 4.318.441 4.442.016 4.322.020 4.595.645 4.672.531 Mindregrundlag ved valg af selvbudgettering 90.266 23.349 139.299 92.831 227.347 106.722 234.196 Udskrivningsprocent 20,70% 20,70% 24,47% 24,50% 24,50% 24,50% 24,50% Gevinst/tab på skatteindtægter ved valg af statsgaranti Procentvis vækst i udskrivningsgrundlaget -18.685-4.833-34.086-22.744-55.700-26.147-57.378 Statsgaranteret udskrivningsgrundlag - 1,36% 2,67% 1,73% 0,32% 3,36% 4,35% Faktisk udskrivningsgrundlag - 2,99% 0,00% 2,86% -2,70% 6,33% 1,67% Skønnet efterregulering vedr. tilskud og udligning i tilfælde af selvbudgettering, jf. - - - - -28.520 34.770 58.047 KL Tilskudsmodel* Netto gevinst/tab, hvis kommunen havde valgt selvbudgettering* - - - - -84.220 8.623 669 * Minus (-) indikerer, at statsgaranti var mest fordelagtig. Tal vedr. 2005-2008 foreligger ikke. 2011 er det seneste år, for hvilket der foreligger opgørelser. Slutligning for indkomstår 2011 af de selvangivne indkomster giver et udskrivningsgrundlag på 4.673 mio. kr. Til sammenligning udgjorde det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2011 4.907 mio. kr. Brøndby Kommune ville have mistet skatteindtægter for 57,378 mio. kr., hvis man havde valgt selvbudgettering for 2011. Til gengæld viser beregninger fra KL, at kommunen ville modtage en positiv efterregulering af tilskud og udligning på 58,047 mio. kr. i 2014. Nettoresultatet er derfor, at kommunen tabte 0,669 mio. kr. på at vælge statsgaranti i 2011. De tilsvarende tal for 2009 og 2010 var hhv. -84,220 mio. kr. og 8,623 mio. kr. Selvbudgettering er således lidt af et lotteri; kommunen kan tabe store summer, men kan også vinde millionbeløb. På nuværende tidspunkt er det for tidligt at selvbudgettere sig frem til et validt skøn over kommunens udskrivningsgrundlag samt tilskuds- og udligningsbeløb for 2014. Derfor er det, som nævnt ovenfor, indtil videre de statsgaranterede beløb, som indgår i budgetteringen. Indtægter 2014-2017 med statsgarantiordning i 2014 Senest den 1. juli hvert år udmelder Økonomi- og Indenrigsministeriet det statsgaranterede udskrivningsgrundlag samt tilskuds- og udligningsbeløb til brug for budgetlægningen af næste år. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2014 er beregnet på grundlag af Brøndby Kommunes udskrivningsgrundlag i 2011 opgjort maj måned 2013 (opgjort til 4.677.959.000 kr. efter 2014- skatteregler) som fremskrives med en statslig garantiprocent på 11,4 pct. for perioden 2011-2014. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Brøndby Kommune bliver 5.211.245.000 kr. i 2014. Dette udskrivningsgrundlag ligger til grund for kommunens statsgaranterede skatteindtægter i 2014 og indgår i øvrigt sammen med en række andre forudsætninger vedr. demografi, grundværdier, socioøkonomiske forhold m.m. i beregningen af kommunens tilskuds- og udligningsbeløb. Det fører til indtægterne vist i tabel 2 (overslagsårenes indtægter er baseret på KL s og kommunens egne skøn for udviklingen), 2
Tabel 2. Specificering af tilskuds- og udligningsbeløb i 2014-2017. Note (i 1.000 kr.) Forudsætninger for udligning 2014 Landsudligning Hovedstadsudligning Budget 2014 - statsgaranti 2015 2016 2017 Udgiftsbehov pr. indbygger 69,979 72,607 Beregnede skatteindtægter pr. indbygger 43,140 51,188 A Strukturelt underskud pr. indbygger -26,839-21,419 Landsudl. pr. indb. (58 % af underskud) 15,567 - Hovedstadsudl. pr. indb. (27 % af underskud) - 5,783 Antal indbyggere 34.484 34.484 Samlet udligning -536.784-199.428-736.213 Korrektioner vedr. overudligning 3.732 Mellemkommunal udligning i alt -732.481-716.482-748.464-774.268 B Statstilskud -92.628-47.505-50.351-45.236 Betinget statstilskud vedr. serviceudgifter -18.396-18.360-18.332-18.320 C Betinget statstilskud vedr. anlægsudgifter 0-6.120-6.111-6.107 D Efterreg. ved selvbudg. 3 år tidl., tilsk. og udl. 0 0 0 0 Bidrag vedr. indvandrere og efterkommer 23.376 23.727 24.094 24.487 E Tilskud vedr. indvandrer og efterkommere -80.820-82.198-83.595-85.016 Statstilskud vedr. ældreområdet -4.392-4.471-4.548-4.625 F Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen -5.892-5.992-6.094-6.197 G Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud -3.180-3.229-3.284-3.339 H Selskabsskat - udligning 12.216 5.886 6.069 6.173 I Udviklingsbidrag til regionerne 4.311 4.388 4.469 4.555 Bidrag til hovedstadskomm. m. øko. probl. 2.988 3.119 3.140 3.194 Bidrag til særtilskud til komm. m. sociale probl. 1.788 1.871 1.884 1.916 J Tilskud fra pulje vedr. hovedstadskomm. m. øko. probl. 0 0 0 0 Særtilskud til komm. m. sociale probl. 0 0 0 0 K Beskæftigelsestilskud -81.120-82.499-83.902-85.328 L Ekstraordinær finansiering vedr. skolereform -1.840-3.672-3.666-1.832 Tilskud og udligning i alt -976.070-931.537-968.689-989.943 Indkomstskat -1.276.755-1.336.852-1.343.025-1.365.552 Selskabsskat* -54.395-44.525-45.816-46.549 Grundskyld* -152.023-156.254-159.822-162.672 M Dækningsafgift* -56.375-56.375-56.375-56.375 Efterregulering ved selvb. 3 år tidligere, skat 0 0 0 0 Dødsboskat* -239 0 0 0 Skatteindtægter i alt -1.539.787-1.594.006-1.605.037-1.631.147 Indtægter i alt -2.515.857-2.525.543-2.573.726-2.621.090 * Ikke omfattet af statsgarantien. Tallene for budgetåret kan dog i de fleste tilfælde bestemmes med stor sikkerhed forud for budgetvedtagelsen. Note A Brøndby Kommune har et strukturelt underskud på 26.839 kr. pr. indbygger i landsudligningen og 21.419 kr. pr. indbygger i hovedstadsudligningen. Med et betalingskommunefolketal forudsat til 34.484 pr. 1. januar 2014 giver det hhv. 536,784 mio. kr. og 199,428 mio. kr. i udligning. Når der tages højde for overudligning, modtager Brøndby Kommune netto 732,481 mio. kr. i udligning i 2014. 3
Note B Kommunen modtager 92,628 mio. kr. i statstilskud i 2014. Pengene stammer fra bloktilskuddet det, der er tilovers efter at bloktilskuddet har finansieret udligningssystemet, fordeles til kommunerne efter befolkningstal. Tilskuddet forventes at falde i overslagsårene, fordi det i 2014 indeholder et ekstraordinært finansieringstilskud på 3 mia. kr. til kommunerne, hvilket ikke forventes at fortsætte fremover. Note C Udbetalingen af de betingede statstilskud afhænger af, om kommunerne under ét overholder aftalerne vedr. serviceudgifter og anlægsudgifter. Det betingede statstilskud vedr. anlæg er suspenderet i 2014, men forventes at fortsæte derefter. Note D Brøndby Kommune har ikke selvbudgetteret siden 2008, og ind til videre antages det også, at der vælges statsgaranti i 2014, derfor ingen efterregulering i 2017. Note E Tilskud og bidrag vedr. indvandrere og efterkommere giver netto Brøndby Kommune 57,444 mio. kr. i 2014. Alle kommuner bidrager efter befolkningstal til ordningen, mens tilskud fordeles ud fra antallet af indvandrere og efterkommere. De kommuner, herunder Brøndby, med flere udlændinge/indvandrere end gennemsnittet vil netto være modtagere af tilskud. Note F Brøndby Kommune modtager i 2014 samlet 10,284 mio. kr. fra de to tilskudsordninger vedr. ældre. Pengene fordeles ud fra en demografisk fordelingsnøgle på ældreområdet. Note G Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud er en tilskudsordning indført fra og med 2013. Puljen på 507 mio. kr. fordeles efter kommunernes andel af 0-5-årige, hvilket giver Brøndby Kommune 3,180 mio. kr. i 2014. Note H Se efterfølgende afsnit. Note I Kommunerne betaler i 2014 125 kr. pr. indbygger til regionerne. Note J - Alle hovedstadskommuner betaler til ordningen for hovedstadskommuner med økonomiske vanskeligheder, hvorefter puljen fordeles efter ansøgning. Brøndby Kommune betaler i 2014 2,988 mio. kr., men det forventes ikke, at kommunen vil modtage penge fra puljen. Historisk set modtager Brøndby meget sjældent penge fra ordningen på trods af gentagne ansøgninger. Fra og med 2013 blev der indført en særordning for kommuner med områder med sociale problemer også en pulje til fordeling efter ansøgning. Brøndbys bidrag er 1,788 mio. kr. i 2014 hvorvidt kommunen vil modtage tilskud fra ordningen, vides i slutningen af august 2013, når Økonomi- og Indenrigsministeriet svarer på kommunernes ansøgning. Der budgetteres ikke med indtægter, før ministeriets svar kendes. Note K Efter finansieringsomlægningen på beskæftigelsesområdet, som startede fra og med 2010, modtager kommunerne et særskilt beskæftigelsestilskud. Brøndby Kommune modtager i 2014 81,120 mio. kr., et beløb der senere vil blive midtvejs- og efterreguleret, når kommunens faktiske udgifter på området kendes bedre. Reguleringerne sker, hvad enten kommunen vælger statsgaranti eller selvbudgettering. Note L Det ekstraordinære finansieringstilskud vedr. folkeskolereformen udgør 300 mio. kr. på landsplan. Ind til videre kendes den fordelingsnøgle, der vil blive anvendt, ikke, men såfremt pengene fordeles efter befolkningstal, vil Brøndby Kommune modtage 1,840 mio. kr. Note M De samlede skatteindtægter i 2014 bliver 1.539,787 mio. kr. I overslagsårene er skatteindtægter fremskrevet så neutralt som muligt ud fra KL s seneste vækstskøn, tilpasset Brøndby Kom- 4
mune. Med neutralt menes, at skønnene efter Centralforvaltningens mening hverken skal betragtes som pessimistiske eller optimistiske, men som bedste bud på nuværende tidspunkt. Selskabsskat og udligning af selskabsskatten Som konsekvens af Kommunalreformen fra 2007 er selskabsskatten blevet indarbejdet i tilskuds- og udligningssystemet. Udligningsmetoden omkring selskabsskatten er, at en kommune udlignes med 50 pct. af forskellen mellem det landsgennemsnitlige provenu pr. indbygger og provenuet pr. indbygger i kommunen. For de kommuner i landet, der har et meget højt provenu pr. indbygger og som må antages at være ekstra afhængig af indtægterne fra selskasskat, er der etableret en særlig rabatordning, som tilsiger, at der kun udlignes for den andel af provenuet, der ligger indenfor 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Dog er der lagt en grænse ind, som siger, at nedslaget i 2014 ikke må være højere end i 2013. Selskabsskatteprovenuet pr. indbygger ligger i Brøndby Kommune over landsgennemsnittet, hvorfor kommunen er bidragsyder til udligningsordningen. I 2014 modtager Brøndby Kommune 54,395 mio. kr. i selskabsskatprovenu, hvoraf 12,216 mio. kr. afleveres til udligningsordningen. Nettoprovenuet bliver dermed 42,179 mio. kr. i 2014, jf. tabel 3 nedenfor. Tabel 3. Brøndby Kommunes selskabsskat for perioden 2009-2014. - angivet i 1.000 kr. 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Selskabsskat - provenu -54.366-67.481-74.100-45.394-31.618-36.832-54.395 Selskabsskat - udligning 7.392 11.856 16.512 9.048 3.024 4.920 12.216 Nettoprovenu i alt -46.974-55.625-57.588-36.346-28.594-31.912-42.179 Selskabsskat afregnes med kommunerne 3 år efter indkomståret, dvs. kommunen modtager i 2014 selskabsskat, der vedrører indkomståret 2011. Desuden justeret der også for fejl eller manglende afregninger længere tilbage i tiden. Den kommunale andel af selskabsskat udgør 13,41 % af den samlede selskabsskat den resterende del tilfalder staten. Udvikling i indtægtsprognoserne for 2014 i løbet af budgetlægningen Siden oktober 2012, da budgettet for 2013 blev vedtaget, har skønnene for indtægterne i 2014 set ud som i tabel 4 (i oktober 2012 optrådte 2014 som overslagsår). Det ses, at skønnene har ligget forholdsvis stabilt, og at kommunen er blevet forskånet for større overraskelser på indtægtssiden, som økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL, konjunkturudvikling og justeringer/forskydninger i udligningssystemet ellers godt kan afstedkomme. I sidste ende bliver indtægterne i 2014 lidt højere end tidligere skønnet, hvilket bl.a. kan tilskrives ekstraordinært finansieringstilskud og positiv udvikling i selskabsskatter. Tabel 4. Udvikling i indtægtsskøn for 2014. (1.000 kr.) Budgetbilag VII vedr. 2013-2016, oktober 2012 Budgetbilag II vedr. 2014-2017, april 2013 Budgetbilag III vedr. 2014-2017, juni 2013 Budgetbilag IV vedr. 2014-2017, juli 2013 (statsgaranti) Tilskud og udligning -964.573-995.100-987.919-976.070 Skatter -1.545.151-1.508.605-1.520.454-1.539.787 Indtægter i alt -2.509.724-2.503.705-2.508.373-2.515.856 5