Tværprofessionel virksomhed

Modul 5: Tværprofessionel virksomhed Modulbeskrivelse Gældende for perioden forår 2010 september 2010 Bioanalytikeruddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen, Jordemoderuddannelsen, Radiografuddannelsen, PB i Ernæring & Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen 1

INDHOLD 1. Indledning.... 3 2. Tværprofessionel undervisning i Professionshøjskolen Metropol.... 3 3. Indhold og forløb.... 4 Læringsudbytte, som den enkelte studerende efter gennemførelsen af modulet skal have opnået:... 5 4. Undervisnings- og arbejdsformer... 6 5. Modulets Struktur... 6 Grupper og klynger... 6 Klinik/Praktik... 7 Vejledning... 7 Monoprofessionel undervisning... 7 Logbog... 8 6. Rammer og kriterier for tværprofessionelt projekt og intern prøve.... 8 Intern prøve... 9 Krav til det skriftlige projekt... 9 Formelle krav... 10 Vejledning... 10 Praktiske oplysninger... 10 Bedømmelse... 10 7. Indhold i den fællesfaglige undervisning i forhold til modulets temaer... 11 2

1. INDLEDNING. Velkommen til det tværprofessionelle modul. Modulet retter sig mod sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværprofessionelt samarbejde. Modulet retter sig ligeledes mod sundhedsvæsenets lovgrundlag. Modulet har fokus på rollen som sundhedsprofessionel samarbejdspartner i relation til det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår. Der er ligeledes fokus på sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremme, sundhedsbevarelse og forebyggelse. Formålet med det fælles sundhedsfaglige modul er, at tværprofessionaliteten bringes i spil uddannelserne i mellem under hensyntagen til bedst mulig ressourceudnyttelse. Denne modulbeskrivelse er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentationer fra de sundhedsfaglige uddannelser nedsat af studierektorgruppen for de sundhedsfaglige uddannelser i Professionshøjskolen Metropol 2. TVÆRPROFESSIONEL UNDERVISNING I PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL. Formål med det tværprofessionelle modul er, at medvirke til at understøtte og optimere kvaliteten af de tværprofessionelle 1 opgaveløsninger som foregår i sundhedssektoren. Det er derfor væsentligt, at den enkelte deltagers kernefaglige kompetencer bevares, udfordres og sættes i spil med de øvrige deltageres 2. Modulet sigter mod, at de studerende udvikler kompetence til at indgå i tværprofessionelt samarbejde i form af virkelighedsnære, komplekse processer. Modulet er opbygget i 4 temaer, som danner rammen om både den fælles faglige og den monofaglige undervisning: 1. Forskel i kernefaglighed 2. It-og kommunikation i forbindelse med tværprofessionel virksomhed. 1 Tværprofessionel uddannelse er når to eller flere professioner lærer med, fra og om hinanden for at fremme samarbejde og kvalitet i sundhedsydelsen (Barr, 2002 og CAIPE, 2007). 2 CVU-RK, Sundhedsfagligt Udvalg Maj 2007. 3

3. Sundhedsvæsenets organisation og funktion 4. Anvendt videnskabsteori med udgangspunk ti menneskesyn og sundhedsopfattelser. (Se pkt.8. Indhold i forhold til modulets temaer.) Den type tværprofessionelt samarbejde modulet sigter mod at fremme, er baseret på, at: Det centrale fokus er borgerens/patientens behov Fagpersoner fra to eller flere professioner indgår i løsning af en fælles opgave indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, diagnosticering, pleje, behandling og rehabilitering Hver fagperson bidrager til løsningen af opgaven med sin særlige faglighed og fagkundskab Samarbejdet foregår i en atmosfære præget af tryghed, ligeværdighed, gensidig respekt og imødekommenhed - og hvor værdien af forskellighed i perspektiver og tilgange understøttes og bruges til gavn for borgeren/patienten. 3. INDHOLD OG FORLØB. Modulet har et omfang svarende til 15 ECTS og udbydes 2 gange årligt i et forløb på 10 uger med start hhv. uge 6 og uge 35. Modulet indeholder såvel teoretiske som kliniske/praktiske elementer. Med en fordeling på 12 ECTS som teoretisk undervisning og 3 ECTS klinisk/praktisk undervisning. Modulet er placeret som 5. modul i de 7 sundhedsprofessionsuddannelser. Det centrale element i modulets didaktiske overvejelser er at tage udgangspunkt i praksis set ud fra et borger/patient perspektiv. Undervisningen tager afsæt i tværprofessionelle problemstillinger, som kendetegner professionernes praksis. Undervisningen og gruppearbejdet skal fremme udviklingen af tværprofessionelt samarbejde og tværprofessionalitet ved at tage afsæt i dokumenteret viden og forskning. I udøvelsen af det tværprofessionelle samarbejde fokuseres der på sammenhængende borger/patient forløb. Der lægges op til, at de studerende integrerer kommunikative og pædagogiske kompetencer samt etiske og juridiske aspekter, som spiller en væsentlig rolle i mødet med patienten / borgeren i både i den sekundære og den primære sektor. 4

LÆRINGSUDBYTTE, SOM DEN ENKELTE STUDERENDE EFTER GENNEMFØRELSEN AF MODULET SKAL HAVE OPNÅET: Viden Egen og andre sundhedsprofessioners grundlæggende kernefaglighed, herunder ansvars- og kompetenceområder i forhold til sammenhængende forløb. Sundhedsvæsenets organisation og kvalitetssikring samt lovretslige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet. Kommunikation, samarbejdsformer og informationsteknologi samt disses anvendelse og betydning i et tværfagligt samarbejde mellem sundhedsprofessioner. Grundlæggende kernefaglige paradigmer, teorier og metoder i en tværprofessionel sammenhæng. Færdigheder Kan anvende, vurdere og formidle grundlæggende teori og metoder i forhold til udvalgte områder indenfor egen kernefaglighed, i en tværprofessionel sammenhæng. Kan anvende og vurdere teori og metoder i forhold til tværprofessionelt samarbejde, samt formidle refleksioner over tværprofessionelt samarbejde. Kan identificere og vurdere samt formidle en relevant tværprofessionel problemstilling i relation til det sammenhængende borger/patientforløb Kompetencer Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en tværprofessionel opgaveløsning. Kan beskrive lovretslige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde. Kan forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologien kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring. Kan søge, formidle og anvende empirisk, udviklings og forskningsbaseret viden i relation til sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver. 3 3 CVU-RK,Sundhedsfagligt Udvalg Maj 2007 5

4. UNDERVISNINGS- OG ARBEJDSFORMER Modulet skal give de studerende muligheder for at videreudvikle kernefaglig relevant viden, færdigheder og kompetence i et tværprofessionelt læringsrum. Projektarbejdet er det gennemgående element i modulet. Projektarbejdets kvaliteter i en tværprofessionel sammenhæng er, at det er en praksisnær, studenteraktiverende og borger/patient centreret undervisningsform. Gruppen af studerende skal selv finde en tværprofessionel problemstilling, som skal bearbejdes, for at sikre, at arbejdet opleves relevant for alle gruppens medlemmer. Modulet er bygget op med både tværprofessionelle og monoprofessionelle læringsrum. Formålet med det monoprofessionelle læringsrum er at understøtte, specificere og udvikle den studerendes kernefaglige fundament, så denne kan bidrage som deltager i det fælles faglige projektarbejde som en aktiv medspiller i arbejdet omkring den konkrete tværprofessionelle problemløsning og læring. Modulets undervisnings- og arbejdsformer: Tværprofessionelt projektarbejde. Monofaglig undervisning. Undervisning i mindre, tværprofessionelle klynger. Fælles forelæsninger. 5. MODULETS STRUKTUR GRUPPER OG KLYNGER De studerende vil inden modulets start være blevet inddelt i tværprofessionelle klynger og projektgrupper. En klynge består af 5 grupper. Til hver klynge er tilknyttet en vejleder. Gruppestørrelsen tilstræbes at være 6 studerende. I grupperne indgår som minimum studerende fra to forskellige uddannelser og mindst to studerende fra sammen professionsuddannelse. 6

KLINIK/PRAKTIK Hver klynge har fået tildelt et antal mulige klinik/praktiksteder, som svarer til antallet af grupper i klyngen. Klinik/praktikpladserne fordeles vha. vejlederen mellem klyngens grupper i modulets uge 1. Klinikken/praktikken fungerer som grundlag for projektets empiriske del (dataindsamling). Klinikken/praktikken er placeret i modulets uge 2-9 (svarende til uge 36 til 43 i efteråret og uge 7 til 14 i foråret) med max 10 dage i alt. Dagene for besøgene er fastlagte i modulets skema. Lokale aftaler mellem gruppen og klinik/praktikstedet som bidrager til kvalificering af gruppens projektarbejde kan forekomme. Tilbagemelding til klinik/praktikstedet Det er vigtigt, at I får overleveret projektet på en hensigtsmæssig og god måde for at sikre at resultaterne bliver kendt for klinik/praktikstedet. Efter aflevering af den skriftlige opgave skal projektforløbet afsluttes med en tilbagemelding til værterne og evt. andre på klinik/praktikstedet, som er interesserede i projektets resultater. Der er sat mulige dage af til denne tilbagemelding i undervisningsplanen og i samråd med klinik/praktikstedet aftales, hvornår det passer bedst at afholde et overleveringsmøde. VEJLEDNING Der gives 5 vejledninger á 45 minutter pr. gruppe. Vejledningen er planlagt til fredage i modulets 2., 3., 5., 6. og 7. uge. MONOPROFESSIONEL UNDERVISNING Der er monoprofessionel undervisning 6 torsdage i modulets 1., 2., 3., 4., 5. og 6. uge. (hvis der er krav, i den studerendes egen studieordning, vedr. obligatorisk mødeaktivitet skal dette følges) Formålet med de monoprofessionelle aktiviteter er at understøtte, specificere og udvikle den studerendes kernefaglige fundament, så denne på et fagligt kvalificeret grundlag kan bidrage til og deltage som aktiv medspiller i arbejdet omkring den konkrete tværprofessionelle problemløsning og læring. Desuden gives via mødet i eget faglige forum mulighed for at perspektivere fællesundervisningen og forankre denne i egen faglighed. Beskrivelse af monoprofessionelle undervisning fremgår af Fronter på egen skole. Vær opmærksom på at enkelte uddannelsers studieordning har en fastlagt studieaktivitet. (Se studieordningerne for de enkelte uddannelser) 7

LOGBOG I projektperioden skal grupperne føre gruppelogbog for projektarbejdet. Logbogen er et redskab der styrer og fastholder projektet. Logbogen skal sikre at gruppen får samlet op på gode og på dårlige erfaringer gennem projektarbejdet og danner baggrund for den skriftlige opgave. Den kan indeholde en beskrivelse af: Gruppens beslutninger Baggrunden for beslutningen og hvorfor de blev taget Aftaler - hvem, som gør hvad og til hvornår. Refleksioner over det tværprofessionelle samarbejde i gruppen. Evalueringer af gruppens arbejde skrives undervejs. Litteratur. Det er en god ide at notere den litteratur, I anvender og begrundelser for, hvorfor den er velegnet. Jeres gruppekontrakt og refleksioner over jeres arbejdsproces, målgruppen m.m. 6. RAMMER OG KRITERIER FOR TVÆRPROFESSIONELT PROJEKT OG INTERN PRØVE. Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad den studerende har nået læringsudbyttet for modulet, herunder: At bedømme i hvilken grad den studerende kan udlede og formulere tværprofessionelle problemstillinger, med afsæt i teori og praksiserfaringer. At bedømme i hvilken grad den studerende kan demonstrere viden om og forståelse for tværprofessionelt samarbejde. At bedømme i hvilken grad den studerende kan demonstrere færdighed i metodisk bearbejdning af en tværprofessionel problemstilling samt demonstrere klarhed over egen kernefaglighed i relation til andre fagligheder indenfor sundhedsvæsenet. At bedømme i hvilken grad den studerende har opnået færdighed i at formidle en tværprofessionel problemstilling. Den studerende skal demonstrere færdigheder i at: 8

Indkredse og argumentere for det tværprofessionelle problems relevans og eventuelle omfang. Afgrænse problemstillingen til en problemformulering med præcisering af valgte fokusområder. Udvælge teori og empiri, som er relevant at inddrage i forhold til problemformuleringen. Beskrive, anvende, analysere og diskutere teori og empiri i forhold til problemformuleringen og konkludere på baggrund heraf. Perspektivere i forhold til hvilken betydning konklusionen kan have for såvel den monofaglige som den tværprofessionelle virksomhed. Redegøre for refleksioner vedrørende det tværprofessionelle samarbejde og arbejdsprocessen. INTERN PRØVE Prøven består af 3 delelementer: En skriftlig del som består af et projekt udarbejdet gruppevis. Gruppen skal repræsentere minimum 2 forskellige professioner. En skriftlig monoprofessionel perspektivering, der tager afsæt i de tværfaglige erfaringer og produktet. Perspektiveringen udarbejdes individuelt. En mundtlig eksamination der tager afsæt i projekt og den individuelt udarbejdede perspektivering. KRAV TIL DET SKRIFTLIGE PROJEKT Forside Indholdsfortegnelse Problemstilling Præsentation af tværprofessionel problemstilling samt argumentation for problemets relevans for de i gruppen repræsenterede professioner (I argumentationen inddrages relevante kilder) Afgrænsning af projektets problemstilling gennem præcisering af de fokusområder, der danner udgangspunkt for problemformuleringen Problemformulering Metode Beskrivelse af det skriftlige produkts struktur Beskrivelse og begrundelse for valg af empiri, samt beskrivelse af metode til indhentning af empiri Beskrivelse og begrundelse for valg af teori og teoretiske begreber, som planlægges anvendt som analyseredskaber Analyse af empiriske fund ved hjælp af valgte teorier og begreber Konklusion 9

Perspektivering gennem refleksioner om det tværprofessionelle samarbejde i udarbejdelsen af projektet Litteraturliste Bilag Individuel perspektivering: Den enkelte studerende reflekterer over hvorfor og hvordan: 1. egen profession kan bidrage til det tværprofessionelle samarbejde i forhold til den valgte problemstilling eller 2. egen profession kan bidrage til det tværprofessionelle samarbejde i en anden samfundsmæssig og/eller sundhedsmæssig relation. FORMELLE KRAV Opgaven må maksimalt omfatte 28.800 tegn inkl. mellemrum. Den monofaglige perspektivering omfatter derudover maksimalt 2400 tegn inkl. mellemrum. Det angivne antal tegn er eksklusive forside, indholdsfortegnelse, fortegnelse over referencer, bilagsfortegnelse og bilag. Den mundtlige prøve Den mundtlige prøve er individuel og har en varighed på: 20 minutter heri 5 minutter til den studerendes eget oplæg. Der er derudover afsat 10 minutter til votering og tilbagemelding. VEJLEDNING Der tilbydes 5 lektioners vejledning pr projektgruppe. PRAKTISKE OPLYSNINGER Opgaven afleveres i modulets 9. uge. For sent afleverede opgaver bedømmes ikke-bestået. Aflevering er elektronisk. BEDØMMELSE Bedømmelsesgrundlag: Eksaminationen tager afsæt i det fælles skriftlige projekt og den monoprofessionelle perspektivering. Den studerende bedømmes ud fra den monoprofessionelle perspektivering og den mundtlige eksamination i såvel den skriftlige opgave, som det monoprofessionelle bidrag. Læringsudbytterne for modulet kan tillige inddrages i eksaminationen og bedømmelsen. Der gives bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 10

Bedømmelsen foretages af eksaminator (vejleder) og en intern censor efter Undervisningsministeriets gældende karakterskala BEK nr. 626 af 20/03/2007. Den studerende skal mindst opnå karakteren 02 for at eksamen er bestået. Eventuel re-eksamen og/eller sygeeksamen aftales med egen uddannelsesinstitution. 7. INDHOLD I DEN FÆLLESFAGLIGE UNDERVISNING I FORHOLD TIL MODULETS TEMAER Modulet tager udgangspunkt i 4 temaer og en række emner, der ligger under de enkelte temaer (Se tabellen nedenfor). Disse temaer og emner er valgt af den faglige arbejdsgruppe i deres beskrivelse af det fælles nationale modul for de 7 mellemlange videregående sundhedsuddannelser 4 Tema Mål Fælles faglig undervisning Forskel i kernefagligheder 6 ECTS Den studerende har ved modulets afslutning opnået følgende læringsudbytte: Viden: Kan redegøre for centrale elementer i egen kernefaglighed Kan redegøre for egen og andre sundhedsprofessioners ansvars- og kompetenceområde i en given tværprofessionel opgaveløsning Færdigheder: kan anvende og formidle faglige metoder fra egen profession i et tværfagligt perspektiv kan vurdere og udvælge relevante Ansvars- og kompetenceområder Præsentation af sundhedsprofessioners grundlæggende kernefaglighed, herunder ansvars- og kompetenceområder i forhold til det sammenhængende forløb, og med udgangspunkt i folkesygdommene. Præsentation af profession og professionsbegrebet Grundlæggende teori om mono-. fler -, og tværfagligt samarbejde - Faggrænser - Opgaveglidning 4 (CVU-RK, Sundhedsfagligt Udvalg maj 2007). 11

faglige teorier Kan identificere, analysere og vurdere udvalgte tværprofessionelle problemstillinger Kompetencer: Er bevidst om eget professionelt fagområde og dets begrænsning Kan samarbejde tværprofessionelt om udvalgte opgaver inden for eget og fælles ansvars- og kompetenceområde Kernefaglighed ift. naturvidenskab og sundhedsvidenskab Præsentation af folkesygdomme: Definition af folkesundhed og folkesygdomme. Epidemiologi og diagnosticering. Patofysiologi ved udvalgte folkesygdomme,(f.eks. DMII, KOL, hjertekredsløb/apoplexi, og sygdomme i bevægeapparatet). Rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse. Tema Læringsudbytte Fælles faglig undervisning IT- og Kommunikation i forbindelse med tværprofessionel virksomhed 3 ECTS Den studerende har ved modulets afslutning opnået følgende læringsudbytte: Viden: Kan redegøre for informationsteknologiens anvendelse i forhold til sundhedsprofessionernes arbejde med dokumentation og kvalitetssikring Har indsigt i elektronisk patientjournal og databeskyttelse i IT-systemer Kan diskutere de udfordringer der ligger i tværprofessionel kommunikation Sundhedsinformatik Informationsteknologi i sundhedsvæsenet. Introduktion til sundhedsinformatik Begrebsafklaring Muligheder og begrænsninger Informationsteknologiens anvendelse i forhold til dokumentation og kvalitetssikring i sundhedsprofessionerne. Informationsteknologens indflydelse på arbejdslivet: - organisation - arbejdsgange - professionsgrænser 12

Færdigheder: Kan argumentere for betydningen af dokumentation som led i kvalitetsudvikling Kompetencer: Kan indgå i et tværprofessionelt samarbejde om sundhedsformidling i relation til udvalgte patient/borgergrupper Anvendelse og opbygning af elektronisk patientjournal ved sammenhængende patient/borgerforløb og tværfaglig indsats. Sundhedsformidling og sundhedspædagogik rettet mod udvalgte borger/patientgrupper. Kommunikative udfordringer i forbindelse med tværprofessionelt samarbejde (bl.a anerkendende kommunikation). Mundtlig og skriftlig formidling / redskaber. Voksenpædagogik Korttidskontakt Personlig ligeværdig kommunikation Non verbal kommunikation Kommunikation via tolk Sundhedspædagogik Empowerment Motivation (fremmer/hæmmer) Ændring i sundhedsadfærd 13

Tema Læringsudbytte Fællesfaglig undervisning Sundhedsvæsenets organisering og funktion Den studerende har ved modulets afslutning opnået følgende læringsudbytte: Sundhedsvæsenets opbygning, organisering og placering i samfundet herunder sundhedsøkonomi og sundhedspolitik: 3 ECTS Viden: kan redegøre for lovretslige aspekter i sundhedsvæsenet, herunder borgens/patienten retssikkerhed. kan redegøre for udvalgte nationale strategier indenfor kvalitetssikring og dokumentation i sundhedsvæsenet, og hvordan det udmøntes i den enkeltes monofaglige område Færdigheder: Kan redegøre for sundhedsvæsenets organisering, samt vurdere konsekvenserne i forhold til udøvelsen af egen profession og tværprofessionelt samarbejde. Kompetencer: Kan identificere tværprofessionelle problemstillinger i relation til sundhedsvæsenets opbygning, organisering og placering i samfundet. Sundhedsvæsenets organisering og opbygning, ansvar, kompetence og opgaver. Sundhedsministerium Sundhedsstyrelsen Regioner og kommuner (primær og sekundær sektor) Ledelsesstrukturer og ledelsesniveau i primær og sekundær sundhedssektor Sundhedspolitiske målsætninger - Prioriteringer og deraf følgende konsekvenser i sundhedsvæsenet - Det sammenhængende patient/ borgerforløb. Sundhedsvæsenets finansiering - Sundhedsøkonomiske modeller Residualmodellen, forsikringsmodellen, velfærdsmodellen Lovretslige aspekter i sundhedsvæsenet herunder borgerens/patientens/brugerens retssikkerhed: Informeret samtykke 14

Selvbestemmelse Aktindsigt Tavshedspligt Videregivelse af helbredsoplysninger Tolkebistand Klage- og erstatningsmuligheder Lovkrav i forhold til sikring af personlige data Metoder til kvalitetssikring og dokumentation Nationale strategier for kvalitet i sundhedsvæsenet: - Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner - Sundhedsstyrelses patientforløb og kvalitetsudvikling - Den danske kvalitetsmodel (akkreditering, standarder og audit) - Patientsikkerhed og indberetning af utilsigtede hændelser. Tema Læringsudbytte Fælles faglig undervisning Anvendt videnskabsteori med udgangspunkt i menneskesyn og sundhedsopfattelser 3 ECTS Den studerende har ved modulets afslutning opnået følgende læringsudbytte: Viden: Kan redegøre for menneskesyn og sundhedsopfattelse i relation til Menneskesyn: - Indsigt i de forskellige sundhedsprofessioners videnskabsteoretiske paradigmer(human og samfundsvidenskab, sundheds- og naturvidenskab) Præsentation af metoder til forskning og 15

udvalgte tværprofessionelle problemstillinger. udvikling: Kvalitative og kvantitative forsknings- metoder Kan diskutere etiske dilemmaer i relation til udvalgte tværprofessionelle problemstillinger. Hermeneutiske: - observation - interview (spørgeteknik) Færdigheder: Kan vurdere betydningen af egne værdier og holdninger i tværprofessionelt arbejde. Kan anvende informationsteknologi til at søge relevant viden i relation til udvalgte sundhedsfaglige problemstillinger i det tværprofessionelle samarbejde Kompetencer: Kan argumentere for valg af undersøgelsesdesign i forhold til udvalgte tværprofessionelle problemstillinger. Positivistiske: - naturvidenskabelig dataindsamling - spørgeskema Yderligere systematisk litteratursøgning i forhold til tværfaglige problemstillinger Grundlæggende etik i relation til tværfagligt samarbejde. - værdier, holdninger til tværprofessionelt samarbejde - etiske dilemmaer i tværprofessionelt samarbejde Sundhedsbegreber: - Forskellig opfattelse af sundhed og sygdom i kulturelle og tværprofessionelle sammenhænge. - Livsstil, leve- og arbejdsvilkår 16