Foderoptagelse og fyldeværdi
NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af foder i K = Foderoptagelses kapacitet Antager tildeling efter ædelyst og fysisk regulering af foderoptagelsen
Hvon bestemmes fylden af fodermidler? Fast værdi for kraftfoder (partikelstørrelse < 6 mm): FF = 0,22 pr. kg TS Variabel værdi for grovfoder: FF = 0,74 0,32*FE/kg TS (nuværende) FF = 0,86 0,005*FK org. stof ( original ) Hidtil har der været korrigeret for TS% (<30) og bælgplante%
Mål: Én ligning for alt grovfoder Udgangspunkt i ligning fra DJF rap. 53: FF k = 0,86 0,005 x FK organisk stof Forskel til bælgplanter og helsæd udtrykkes ved lavere NDF indhold Ca. 50% NDF i græsensilage Ca. 10% enheder mindre NDF i majsensilage Nuværende system ca. 15% mindre fylde i majsensilage Ca. 1,5 % mindre fylde pr. % enhed mindre NDF
Den nye beregning af fylde! Grovfoder beregnes med én ligning, hvor FK organisk stof og NDF indgår FVL grov foder 0,94 0,86 FK_OS 0,56 exp 0,005 NDF 0,000029 10 2,9
Korrektion for ensileringskvalitet Ikke kontinuerlig tørstofkorrektion (kun <30%) Vand er ikke problemet Nye analyseparametre for ensileringskvalitet Finsk ensilageoptagelsesindeks 100 0,00531(TA 2 6400) 4,765(ln(NH 3 -N) ln(50)) hvis TA > 80 g/kg TS og/eller NH 3 -N >50 g/kg total N korrigeres ensilageoptagelsen ned TA = mælkesyre + eddikesyre + propionsyre + smørsyre Bruges kun til grøn ensilage
Konsekvens af NorFor - ensilagekvalitet Kløvergræsensilage 2002-2004 Blå = gammel korrektionsfaktor Rød = ny korrektionsfaktor
Høj tørstofprocent i græsensilage giver lavere indhold af kortkædede fedtsyrer Gram/kg tørstof 250 200 150 100 50 0 10 20 30 40 50 60 70 Tørstofprocent
Index Ensilageoptagelsen falder med 105 stigende ammoniaktal 100 95 90 4 6 8 10 12 14 16 18 Ammoniaktal (Mod. e. Huhtanen et al., 2001)
Ammoniaktal Ammoniaktallet falder med stigende tørstofprocent i græsensilage 12 11 10 9 8 7 6 5 4 15 25 35 45 55 Tørstof (%) Baller Stak
Fyldeværdi Betydningen af syre indholdet for den korrigerede fyldeværdi 0,52 0,51 0,50 Græsensilage med en basisfylde på 0,47 0,49 0,48 Basisfylde 0,47 0,46 0,45 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 Total syre (g/kg TS)
Fyldeværdi Betydningen af ammoniak indholdet for den korrigerede fyldeværdi Græsensilage med en basisfylde på 0,47 0,50 0,49 0,48 0,47 0,46 Basisfylde 0,45 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 NH3-N (g/kg N)
Fyldeværdien er ikke additiv! Der tages hensyn til: At den fysiologiske regulering slår til ved godt grovfoder og at NDF poolen i vommen øges ved dårligt grovfoder Dvs. at køerne mættes hurtigere med en ration med lav fylde I forsøg er det vist, at vompuljen af NDF stiger med stigende NDF-indhold i grovfoderet, dvs køernes kapacitet øges Ved basis-fylde <0,49 øges fylden og ved basisfylde >0,49 mindskes fylden
Eksempel på fyldeberegning Kl.græs Lav = 0,49 FF Kl.græs Høj = 0,40 FF 14,8 kg TS = 1,31 FF I foderplanen er forskellen kun 0,47 FF Ja, det er (måske) ulogisk, men det er fordi koens egenskaber flyttes over på foderets!
Korrektion af grovfoderets basisfylde Partikellængde på 8 mm er grænsen
Fyldeværdi af grovfoder Der tages hensyn til at: dårligt vommiljø sænker kd og kp = højere fylde Øget foderniveau øger passagehastighed = mindre fylde Derfor ny beregning som tager hensyn til dette, (sukker+stivelses andel og s+s mængde) Øget S+S andel (270 g/kg TS) FF øges ( dårligere vommiljø) Øget S+S-niveau (>5500 g) FF reduceres (øget passagehastighed)
Foderrationens fylde Foderrationens samlede fylde = Kg tørstof kraftfoder * Fyldekraftfoder + Fyldegrovfoder * substitutionseffekten + Korrektion ud fra grovfoderets basisfylde FVL _ int ake i DMI i FVL i j DMI j FVL j FVL _ const FVL _ r _ exp ression
Foderoptagelseskapacitet og fylde Koen Foder Stald og miljø Genetisk kapacitet Race Vægt Huld Tilvækst Paritet Ydelse Laktationsstadie Drægtighed Passagehastighed Sygdom Kemisk sammensætning Fordøjelighed Nedbrydningshastighed Passagehastighed Fysisk form Ensileringskvalitet Lugt og smag Hæmmende substanser Grøn = indgår i NorFor Orange = indgår indirekte Adgang til foder og vand Udfodringsfrekvens Fuldfoder separat foder Bundet løsdrift Areal og indretning Stress og social aktivitet Dagslængden Temperatur Fugtighed Afgræsningssystem
Foderoptagelseskapacitet Brug af vægtkorrigering giver 30 kg ekstra kropsvægt og en stigning i foderoptagelseskapaciteten på 0,18 svarende til ca. 3% 1. laktation K + ((vægt-500) x 0,006) Øvrige K + ((vægt-575) x 0,006) Vægt er målt umiddelbart efter kælvning ved normalt huld i besætningen (gælder også Jersey)
Foderoptagelseskapacitet (ICL) Stor race, øvrige (malkende) ICL = 2,82 * DIM 0,134 * e -0,0006*DIM DIM -0,55 + 0,091 * EKM + ((620-575) * 0,006) Stor race, øvrige (gold, <260 dage drægtig) ICL = 5,0 + ((620 575) * 0,006) Hvor DIM = Days in milk = dage fra kælvning EKM = Dagsydelsen i kg EKM
Foderoptagelseskapacitet Foderoptagelseskapacitet 10.000 kg EKM 9,00 8,50 8,00 7,50 7,00 6,50 6,00 5,50 5,00 SDM øvrige køer SDM 1. kalvs køer 4 24 44 64 84 104 124 164 184 224 264 304 Dage fra kælvning