Den Pædagogiske Læreplaner i Børnehuset Pilehaven

Relaterede dokumenter
Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Forord til læreplaner 2012.

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Alsidige personlige kompetencer

Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan Rollingen

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Pædagogiske læreplaner.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Vuggestuens lærerplaner

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen Motoriske udvikling

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Barnets alsidige personlige udvikling

Pædagogiske læreplaner i HLL

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Temaer i de pædagogiske læreplaner

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Læreplan for Privatskolens børnehave

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

DUS indholdsplan 2011/12

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

De pædagogiske læreplaner og praksis

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Kompassets reviderede læreplaner

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

Pædagogisk læreplan Skjoldhøj dagtilbud. DET ER I FÆLLESSKABET MED ANDRE, VI LÆRER OM OS SELV OG HINANDEN.

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Pædagogiske Læreplaner

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Transkript:

Den Pædagogiske Læreplaner i Børnehuset Pilehaven Bekendtgørelsen omkring pædagogiske læreplaner i daginstitutionerne blev indført den 1. august 2004. I Bekendtgørelsen er der opstillet seks temaer, ud fra hvilke der skal udarbejdes pædagogiske læreplaner. Det er følgende: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med indførelsen af læreplanerne stilles der skærpet krav til den enkelte pædagog og institutionen. Der skal opstilles mål for læring, beskrivelse af metode og aktiviteter samt opstilles en plan for, hvordan læreprocesser dokumenteres og evalueres. Pædagogens rolle er blevet ændret fra at pædagogen bør og kan gøre noget med børn, til at pædagogen skal gøre noget med børn. Med indførelsen af pædagogiske læreplaner er der ikke tale om nationale retningslinjer, men der imod lokale retningslinjer. Det betyder, at den enkelte institution skal udarbejde en generel læreplan med afsæt i daginstitutionens kultur, værdigrundlag samt den pædagogiske målsætning I Frederikssund kommune arbejdes der overordnet med en generel læreplan. Den er et udviklingsredskab for både ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den generelle lærerplan indeholder pædagogiske principper og målsætninger. Den skal formidle refleksioner og prioriteringer i det pædagogiske arbejde og den skal fungere som Institutionens arbejdsgrundlag. Den generelle læreplan vil over en årrække formentlig kun kræve mindre ændringer. Da den generelle læreplan er et grundlag, skal den være velkendt for personalet og afspejle det pædagogiske arbejde, der udføres i institutionen. Personalet kender de faglige målsætninger for institutionen og personalegruppen har en fælles mission. For at skabe en sammenhæng mellem kommunes mission, mål, metoder og den pædagogiske praksis, er der i Frederikssund kommune, udarbejdet et skema, som hvert enkelt børnehus skal udfylde i forhold til den generelle lærerplan. Dette skema hedder den specifikke læreplan. Den specifikke læreplan indeholder; tema, målgruppe, mål, metode, aktivitet, læringsmiljø og periode. I Frederikssund kommune mener vi, at de tre temaer; Barnets alsidige personlige udvikling, Sociale kompetencer og Sprog altid er i spil, når der arbejdes med læreplaner. Derfor er det besluttet, at det er dagtilbuddets opgave altid, at have disse med, i arbejdet med de tre øvrige temaer; Krop og bevægelse, Natur og naturfænomener og Kulturelle udtryksformer og værdier.

Vi har i Børnehuset Pilehaven valgt, at opdele de seks læreplans temaer, og under hvert tema give besvarelser på nøglespørgsmål indenfor mål, leg og læringsmiljø, personalets rolle og metoder. Derud over har vi valgt, at dokumentere hvert barns tegn på læring i forhold til målene. Denne dokumentation bruger vi til, at danne os et generelt billede af barnets udvikling, men også til forældresamtaler og i forbindelse med den pædagogiske planlægning. Dokumentation og evaluering har vi valgt, at udarbejde og beskrive særskilt Nøglespørgsmålene er: Hvad skal barnet tilstræbes at kunne indenfor hvert tema og hvad vil vi lære barnet indenfor temaet i den tid, det er i Pilehaven? Hvad skal leg og læringsmiljøet indeholde og hvad skal det tilbyde? Hvilken rolle har den voksne og hvad skal den voksne gøre og være? Hvilke metoder vil vi bruge for at nå vores mål og hvordan og hvornår vil vi anvende metoderne? Hvordan skal der dokumenteres og hvornår skal der dokumenteres og evalueres? Arbejdet med Den Pædagogiske Læreplan oplever vi i børnehuset Pilehaven som et positivt, udviklende og fagligt perspektiv, der skaber den røde tråd på barnets dannelsesrejse.

Farvekodesystemet For at gøre arbejdet med de seks temaer overskueligt både for personale, forældre og børn, har vi et såkaldt farvekodesystem Farvekodesystemet går kort ud på, at hvert læreplanstema har en farve. Tema 1 (Barnets alsidige personlighedsudvikling) = Grøn Tema 2 (Sociale kompetencer) = Rød Tema 3 (Sprog) =Turkis Tema 4 (Krop og bevægelse) = Gul Tema 5 (Natur og Naturfænomener) = Blå Tema 6 (Kulturelle udtryksformer og værdier) = Lilla Farverne er taget fra de læreplanstemaer, der bliver anvendt i institutionerne. Hensigten er så, at hver gang børnene og personalet udarbejder en dokumentation (Synliggørelse af det pædagogiske arbejde), så skal denne markeres med den eller de farver, som har med de anvendte læreplans temaer at gøre. Hvis børnene eksempelvis har været ude i skoven og finde snegle, så udarbejdes en dokumentation, som markeres med farven Blå. På den måde kan der skabes synlighed og forståelse for, at de enkelte aktiviteter rent faktisk bunder i en pædagogik og teori en bevidsthed og et fokus på ét eller flere specifikke læreplanstemaer. I det følgende præsenteres Børnehuset Pilehavens generelle pædagogiske læreplan ud fra de seks temaer samt dokumentation og evaluering

TEMA 1 - Barnets alsidige personlighedsudvikling Personlige kompetencer "Hvem er jeg og hvad kan jeg?". Barnet er godt på vej til at udvikle egen identitetsdannelse. Det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det og viser, at det vil ses som det menneske det er. Barnet afprøver og udvikler sin identitet. Det forsøger og øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig i andre og tester sig selv. Mål: Hvad skal barnet tilstræbes at kunne indenfor tema 1, når det er i Pilehaven? Hvad vil vi lære barnet indenfor tema 1 i den tid, det er i Pilehaven? At støtte barnets identitetsfølelse At barnet støttes i at udvikle selvværd At barnet støttes i at føle sig værdsat og anerkendt At barnet udvikler selvstændighed og kender egne grænser At barnet lærer at udtrykke egne følelser og behov At barnet udvikler evnen til at indleve sig i andre At barnet støttes i at blive selvhjulpent Et trygt miljø hvor barnet føler sig velkommen, hvor det enkelte barn føler sig set og hørt Aktiviteter der styrker, udfordrer og udvikler barnet (NUZO) Et læringsmiljø der indbyder barnet til at udtrykke egne følelser Hvad skal den voksne gøre og være? Anerkendende, nærværende og lyttende over for barnet. Skal gå foran og acceptere barnets grænser og individualisme. Være gode rollemodeller Motiverende, opmuntrende, støttende og stille relevante krav Opmærksom på barnets udvikling og trivsel Metoder: Barnet skal igennem legen øve sig sammen med sig selv (alene), i relation med de voksne og sine kammerater. Der skal arbejdedes i spontane aktivitetes forløb og i planlagte emneforløb. Vi vil arbejde ud fra et anerkendende barneperspektiv, hvor der lægges vægt på empati, ros og støtte

TEMA 2 - Sociale kompetencer Fællesskab og socialitet Barnet realiserer og øver sig i sociale kompetencer. Når barnet kommunikerer, udvikler det sine evner til at samarbejde, lege og håndtere sociale spilleregler. Barnet opbygger sociale kompetencer i samspil med andre. Det udforsker fællesskabet. Det tilegner sig og skaber spilleregler for samvær, leg og aktiviteter. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder, at være sammen med andre og det lærer at tage et socialt ansvar. Mål: Hvad skal barnet tilstræbes at kunne indenfor tema 2, når det er i Pilehaven? Hvad vil vi lære barnet indenfor tema 2 i den tid, det er i Pilehaven? At skabe tryghed og tillid mellem barn/ voksen og barn/barn At barnet indgår i fællesskabets sociale spilleregler At barnet opnår evne til at aflæse andre børn samt respektere andres følelser, behov og grænser At barnet tilegner sig redskaber til konstruktiv konfliktløsning At barnet etablerer kammeratskaber og bliver en del af fællesskabet Et åbent og imødekommende miljø, hvor forældre og barn føler sig velkomne Spændende og inspirerende omgivelser hvor vi tilstræber et lærings- og udviklingsmiljø Hvad skal den voksne gøre og være? Indgå i relationer som er på en ligeværdig og respektfuld måde, være imødekommende, nærværende og anderkenende Udvise nærvær og empati Støtte barnet til at skabe venskaber og fastholde disse Støtte barnet i at forstå sociale spilleregler Respektere barnet og dets individualitet Skal være tydelige voksne og udstråle her er godt at være Være motiverende, opmuntrende, støttende og stille differentierede krav

Metoder: Vi arbejder med målrettede aktiviteter og forløb, hvor barnets samarbejde med andre børn, er en forudsætning for opnåelse af de fælles opstillede mål Vi vil arbejde med tema 2 under traditioner i børnehaven samt på ture. Vi vil afholde samling med fokus på fællesskabet og de sociale relationer

TEMA 3 - Sprog Nonverbalt sprog, tale sprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for barnets udvikling. Når barnet kommunikerer, er det i kontakt med andre, sproget er vigtig i forhold til udvikling af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnet i at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Mål: Hvad skal barnet tilstræbes at kunne indenfor tema 3, når det er i Pilehaven? Hvad vil vi lære barnet indenfor tema 3 i den tid, det er i Pilehaven? At udvikle barnets sprog og kommunikationsmuligheder At barnet opnår evnen til at etablere sproglig kontakt At barnet kan tilpasse sproget til den givne situation At barnet lærer sprogets regler At vække barnets nysgerrighed og interesse for skriftsprog, symboler, bogstaver og tal De fysiske rammer skal indbyde til ro, fordybelse, udvikling og læring Skabe rum til at barnet får mulighed for at udtrykke sig Voksenstyret sproglige aktiviteter, hvor vi tilgodeser det enkelte barns udviklingstrin Skabe rum til spontanitet og leg Tilgængelige materialer, bøger, sprogkasser, eventyr osv. Hvad skal den voksne gøre og være? Være nærværende, inspirerende, tydelige, sproglige rollemodeller og tager ansvar for en god omgangstone Være sproglig støttende i daglig omgang med barnet, såvel som i leg som ved konfliktløsning Søge hjælp og støtte hos fag personer, når dette er nødvendigt Metoder: Vi vil arbejde med spontane og planlagte aktiviteter og forløb, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer. Vi vil arbejde med tilbagevendende traditioner. Der vil blandt andet være ture til biblioteket, højtlæsning, musik med sang, dialogisk læsning og historiefortælling. Vi vil arbejde med intern sprogtests.

TEMA 4 - Krop og bevægelse Fysisk udfoldelse, kendskab til og brug af kroppen. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske, sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktiv. Det skaber grundlag for et sundt og robust barn. Når barnet bruger sin krop sine sanser og motorik får det autentiske erfaringer og viden, som er fundamentet for trivsel, læring og udvikling. Mål: Hvad skal barnet tilstræbes at kunne indenfor tema 4, når det er i Pilehaven? Hvad vil vi lære barnet indenfor tema 4 i den tid, det er i Pilehaven? At barnet oplever tryghed ved og kendskab til egen krop og dens formåen At barnets motorik udfordres dagligt At barnet via motorikken oplever selvtillid, selvværd, og kropskendskab At barnet har et motorisk velfungerende fundament, der giver barnet mulighed for at indgå i sociale relationer med andre børn Motoriske udfordringer i form af voksenstyrede aktiviteter og børnenes egen aktivitet i dagligdagen Legeplads der er spændende og motorisk udviklende Personalet skal understøtte barnets motoriske udvikling Børn skal opleve hinanden som inspiratorer Hvad skal den voksne gøre og være? Være tolerante og støttende overfor barnets motoriske udvikling Have indsigt i hvilke motoriske udfordringer de enkelte aldersgrupper/det enkelte barn kan profitere af Skabe motoriske udfordringer både ude og inde At de voksne skal støtte barnet verbalt i egen motorisk udvikling Være gode rollemodeller aktivt deltagende, udvise engagement og opmuntre til fysisk aktivitet Skabe varierede motoriske udfordringer Skabe forståelse blandt børnene for den forskellighed der er blandt børns motoriske færdigheder

Metoder: Vi vil arbejde med kroppens muligheder (fin- og grov motorisk). Barnet skal tegne, male, udfordres i naturen og i bevægelse, udfordres i at få sat skabende og motoriske aktiviteter på indre behov (fantasien). Tilbyde forskellige motoriske redskaber og rum Vi vil arbejde med forløb, hvor barnets krop, bevægelse og sanser stimuleres.

TEMA 5 - Natur og naturfænomener Arbejde med natur, dyr, årstider og planter Når barnet oplever og undersøger naturen bruger barnet sin krop og sine sanser. Barnet mærker de skiftende årstider, ser på dyr og planter. Ved at sanse og undersøge, hvordan naturen fungerer, oplever barnet dens storhed. Dette skaber grundlag for respekt for naturens forunderlighed. Mål: Hvad skal barnet tilstræbes at kunne indenfor tema 5, når det er i Pilehaven? Hvad vil vi lære barnet indenfor tema 5 i den tid, det er i Pilehaven? At fremme barnets kendskab, forståelse og respekt for natur, miljø, årstider og dyreliv At få kendskab til de 4 elementer, ild jord luft - vand At barnet skal opleve lyst og glæde ved at være i naturen At barnet skal erfare naturen med sine sanser At efterleve adfærdsregler i naturen Udfordrende udendørslege miljøer Aktiviteter hvor barnet kan: undre sig, indsamle, undersøge, erfare og stille spørgsmål Voksenskabt læring Mulighed for og plads til barnets leg og spontane oplevelser Hvad skal den voksne gøre og være? Engagerende, inspirerende og aktivet deltagende Inspirere barnet til at bevare sin nysgerrighed Opmuntre til aktivt udeliv i alt slags vejr. Metoder: Vi vil arbejde i naturforløb, hvor fokus lægges på dyr, årstider, planter og naturfænomener m.m. Vi vil arbejde i mindre grupper, der kommer på ture i naturen og får mulighed for at opleve et naturforløb. Vi vil lave bål, lave mad over bål, finde og undersøge smådyr, studere naturen og dets indhold m.m. Bruge naturens elementer til at lege med og eksperimentere med.

TEMA 6 - Kulturelle udtryksformer og værdier Kreativitet, kultur og IT/computer Børns egen kultur knytter sig til øjeblikket. I øjeblikket leger, fortæller, synger, tegner, rimer, fortæller barnet gåder etc. Børnene udtrykker ofte deres værdier og kulturer i egne fællesskaber. De leger med lyd, skrift, på egne betingelser. Børnene danner egne kulturer i venskaber, undersøger bl.a. hvorledes man er venner og uvenner, hvad der er rigtigt og forkert etc. Desuden inddrages børnene i samfundets kulturelle fællesskaber. Mål: Hvad skal barnet tilstræbes at kunne indenfor tema 6, når det er i Pilehaven? Hvad vil vi lære barnet indenfor tema 6 i den tid, det er i Pilehaven? At barnet får mulighed for at eksperimentere med egne kulturer At give barnet kunstneriske, kulturelle oplevelser og tilbud At barnet får kendskab til forskellige traditioner At barnet får kendskab til egne rødder og historie At barnet får mulighed for at bearbejde og anvende det oplevede At barnet får mulighed for at udtrykke sig kunstnerisk At barnet lærer at udvise respekt og tolerance for forskelligheder og forskellige kulturer At barnet introduceres til demokratiske processer/beslutninger Mulighed og plads for at forholde sig undrende til traditioner, regler og venskaber Mulighed for at skabe "rollelege" hvor barnet kan eksperimentere med roller som far, mor, politi, bibliotek etc. Udfoldelse af fantasi og kreativitet, og være inspirerende Deltage i diverse kulturelle arrangementer Præsentere barnet for forskelligheder Hvad skal den voksne gøre og være? Skal skabe en børnehave der understøtter barnets rollelege Skal være nyskabende, inspirerende og engagerede Være åbne og nysgerrige over for barnets ideer og barnets egen kultur De voksne skal vægte æstetikken og processen

Metoder: Vi vil arbejde med forløb, hvor barnets kunstneriske, skabende og kulturelle sider stimuleres. Vi vil arbejde med forskellige materialer, som barnet skal have kendskab til. Vi vil tage på ture af kulturel karakter. Vi vil deltage i områdets fælles børneaktiviteter. Vi vil bruge informationer fra nettet, som vi kan finde sammen med børnene.

Børn med særlige behov Bemærkninger til dagtilbudsloven 8, stk. 4 " det er hensigten, at det pædagogiske personale skal sætte fokus på, hvilke metoder, aktiviteter mv., der kan inkludere børn med særlige behov. Nogle børn har behov for andre typer af aktiviteter og lege for at opleve udvikling og succes. Dagtilbuddet skal tage højde for, at børn har forskellige forudsætninger i en aktivt, inkluderende og læringsdifferentieret pædagogik" Mål: Hvad skal barnet med særlige behov tilstræbes at kunne, når det er i Pilehaven? Hvad vil vi lære barnet med særlige behov i den tid, det er i Pilehaven? Der udarbejdes en specifik handleplan, så delmål og mål passer til barnets udvikling og trivsel. Læringsmiljøet skal tilpasses det enkelte barns behov Indeholde struktur og genkendelighed Anvende de 3 lærings rum: Voksenskabt læring Voksenstøttet læring Leg og spontane oplevelser Hvad skal den voksne gøre og være? Se barnets kompetencer og ressourcer Møde barnet med anerkendelse Tilbyde udfordringer, der passer til barnets udviklingsniveau Skabe struktur og genkendelighed Hjælpe barnet til at bryde uhensigtsmæssige mønstre Have den alderssvarende udvikling for øje Metoder: Vi vil løbende være i dialog med forældremyndigheden, barnets netværk og relevante professionelle fagpersoner. Vi vil afholde samtaler med forældremyndigheden og andre relevante professionelle fagpersoner, hvor de delmål og mål der er nedskrevet i handleplanen tilrettes, så handleplanen passer til barnets udvikling og trivsel.

Dokumentation og Evaluering: Dokumentation gør en forskel. Når vi dokumenterer, gør det en forskel for børnene, for de får visualiseret oplevelser, og det gør dem i stand til at huske. Dokumentation er en tidslomme mellem fortid, nutid og fremtid. Dokumentation foregår i nutiden, men fortæller om noget, der er sket i fortiden, og som børnene får inspiration til at arbejde med i fremtiden. Så dokumentation kan være et bindeled i børns erindring og i deres liv på institutionen. Men dokumentation er også synliggørelse af den teoretiske og praktiske pædagogik og samtidig en adgangsbillet til evaluering. Vi kan ikke evaluere på noget, der ikke er dokumenteret, så det er to sider af samme sag. Derfor har dokumentation også en berettigelse i forhold til, at man analyserer sin egen praksis, analyserer om børnene har lært det, man gerne vil lære dem. Dokumentation og evaluering giver anledning til, at vi får diskuteret pædagogik, barnesyn, egen faglighed og sikrer den faglige refleksion og forandring af den pædagogiske praksis. Vi sikrer, at vi holder fokus på det enkelte barn og dets trivsel og udvikling MÅL Hvorfor vil vi dokumentere vores praksis? Hvordan, og hvornår vil vi evaluere? Vi vil arbejde med erindring og refleksion Vi vil skabe en rød tråd i barnets institutions liv. Vi vil arbejde med målopfyldelse og evaluering Vi vil kommunikere og formidle til forældre og andre interessanter Mulighed for refleksion og evaluering af egen praksis i forhold til børnegruppen og det enkelte barn Mulighed for iagttagelser af børnegruppen og det enkelte barn Mulighed for refleksion og evaluering af institutionens praksis Hvad skal den voksne gøre? Arbejde med barnet omkring dokumentationen Inddrage barnet i dokumentations delen

Metoder: Vi vil dokumentere løbende (mundtligt, skriftligt og visuelt) via årshjulet, dokumentationsbogen, på vægge, digitale medier, billeder, børns tegninger, plancher, fortællinger, samtaler, månedsplan, nyhedsbrev osv. Indskrive faglig begrundelse ved dokumentation af en aktivitet. Vi vil gøre brug af observationer og iagttagelser. Vi vil gøre brug af tests bl.a. TRAS, TRASMO og sprogtest Vi vil arbejde med dokumentation vedr. det enkelte barn Vi vil evaluere, ud fra målene i læreplanen, hvor barnet er udviklingsmæssigt Vi vil evaluere aktiviteter og arrangementer samt den pædagogiske teori og praksis på de planlagte møder Vi vil evaluere på den årlige markedsplads for hele daginstitutionsområdet. Vi vil løbende evaluere vores mål i de 6 temaer i læreplanen på baggrund af vores dokumentationsarkiv og de specifikke læreplaner.