Anbefalinger for udvikling og koordinering af studievejledning i University College Lillebælt Fra første skridt til Vision 2015
Indhold Forord... 3 Koordinering og udvikling af studievejledning i UC Lillebælt... 3 Udvikling af innovative læringsmiljøer... 3 Projektets faser og aktiviteter... 4 Ressourcefordeling... 4 Læsevejledning... 6 Studievejledningens værdikæde... 6 Anbefalinger: vision 2015, mål for 2010 og første skridt... 9 Oversigt over anbefalinger... 9 Anbefalinger i forhold til kerneprocesserne i studievejledningen... 12 1) Rekruttering og optagelse: Organisering af optagelsesvejledning ved første henvendelse... 12 2) Rekruttering og optagelse: Ambassadørkorps... 13 3) Studerende som ressource i gennemførselsvejledningen... 14 4) Study Support... 16 5) Karrierevejledning... 17 Anbefalinger i forhold til udviklingsprocesser i studievejledningen... 18 6) Netværk... 18 7) Kompetenceudvikling... 19 8) Kvalitetssikring- og udvikling samt videndeling på tværs... 20 9) Udvikling af evalueringskapacitet... 21 Anbefalinger i forhold til støtteprocesserne i studievejledningen... 22 10) Learning Support Center... 22 11) Koordinering af netværk... 22 2
Forord Koordinering og udvikling af studievejledning i UC Lillebælt Siden foråret 2008 har et større udviklingsprojekt i UC Lillebælt sat fokus på at skabe samarbejde og udvikling i studievejledningen på tværs af de enkelte uddannelser. Dette papir, med anbefalinger på den fortsatte koordinering og udvikling af studievejledning på tværs af uddannelserne og lokaliteterne i UC Lillebælt er den foreløbige kulmination på udviklingsprojektet. Det er samtidig et skridt på vejen i forhold til den fortsatte udvikling og i det fortsatte samarbejde i studievejledningen. Anbefalingerne er således resultatet af de udviklingsaktiviteter og drøftelser, som er foregået dels i udviklingsprojekterne og dels i det tværgående netværk. 1 Anbefalingerne peger både frem mod vision 2015 for studievejledningen og mod de første skridt frem mod denne vision. Baggrund Studievejledningsprojektet har taget sit udgangspunkt i UC Lillebælts udviklingsplan 2008, hvor udvikling og koordinering af studievejledningen blev udpeget som et vigtigt indsatsområde. Perspektivet var dels at bidrage til uddannelsernes kvalitet og dels at rekruttere og fastholde studerende samt bidrage til at kvalificere studerendes eventuelle fravalg af uddannelsen. Studievejledningsprojektet i UC Lillebælt har ydermere haft som intention, at udviklingen og kvalificeringen af studievejledningen foregår på tværs af forskellige lokaliteter og uddannelsers studievejledning. Det betyder, at forskellige traditioner for studievejledning er bragt i spil for at afsøge balancen mellem det lokale og specifikke og det generelle og professionsorienterede. Ved projektets start var der kun et begrænset kendskab til mål, metoder og indhold i studievejledningen uddannelserne i mellem. Ligeledes foregik der kun i begrænset omfang samarbejde på tværs af uddannelserne om opgaver og udfordringer i studievejledningen. En undtagelse for dette var studievejledningerne på Blangstedgårdsvej, som ved projektets start allerede havde etableret et formelt samarbejde i forbindelse med en tidligere fusion. Generelt har studievejledningsprojektet derfor gjort en afgørende forskel ved så at sige at åbne de lokale studievejledningsrum for erfaringsudveksling, idé-generering og samarbejde på tværs af forskellige uddannelser. Den udvikling understøtter, at differentiering i vejledningen beror på bevidste valg af metoder og indsatser og ikke sker blot under henvisning til lokale traditioner. I løbet af projektperioden er der dannet et netværk af medarbejdere i studievejledningen. Denne netværksdannelse har givet den enkelte medarbejder i studievejledningen flere kollegaer at diskutere, videndele og udvikle med. Ligesom netværksdannelsen styrker bevidstheden om studievejlederrollen i professionsuddannelserne Udvikling af innovative læringsmiljøer Udviklingen af innovative læringsmiljøer for studievejledningens medarbejdere har været et delmål for projektet. Begrebet innovative læringsmiljøer skal forstås på baggrund af, at vi er en forholdsvis nyfusioneret organisation. Begrebet henviser derfor til nye måder at samarbejde på i studievejledningerne, både på tværs af organisationen og lokalt. På denne baggrund har projektet fået støtte fra 1 Udvikling og koordinering af studievejledning i UC Lillebælt, Ulla Viskum, Nyhedsbrev nr. 5, VUE 2009 3
omstillingsfonden i Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling(SCKK). Støtten har været givet i form af konsulentstøtte og siden efteråret 2008 har Kim Martin Nielsen og Thomas Bonderup fra Attractor været procesledere og sparringspartnere for styregruppen. Projektet arbejder ud fra følgende mål: Projektets faser og aktiviteter Forår 2008: o Etablering af styregruppe for projektet o Ansøgning om støtte fra Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling o Praksisafdækning 1. Udarbejdelse af signalement for studievejledninger og medarbejdere i UCL 2. Kompetencekatalog for medarbejdere i forbindelse med MUS-samtaler o Etablering af tværgående netværk(e-fora og fællesseminar 3. april) o Udarbejdelse af projektplan 2008-2009: o Praksisafdækning fortsat med fokus på studenterstudievejledere o Tværgående netværk fortsat (workshops, seminar 30. april, e-fora fortsat) o Tværgående udviklingsprojekter: Udvikling af evalueringskapacitet, study support, optagelsesvejledning, karrierevejledning. Efterår 2009: o Anbefalinger til høring hos studievejledere og ledelse på de forskellige uddannelser. o Anbefalinger fremlægges til vedtagelse og med henblik på implementering i lederforum 28. september. Ressourcefordeling Den massive fokus på rekruttering og fastholdelse af studerende på uddannelserne og behovet for uddannelsesdifferentiering gør studievejledningsopgaven kompleks og omfattende. Studerende er forskellige og skal mødes med forskellige typer af vejledning alt efter, hvad deres uddannelses- og vejledningsbehov er. Projektet har tydeligt vist, at medarbejdere i studievejledningen er særdeles engageret i, at studerende møder netop den vejledning, hun har brug for på et givet tidspunkt. Derfor er 4
det et væsentligt tema for studievejledningens medarbejdere, at rammer, vilkår og status for studievejledningen modsvarer de opgaver og det ansvar, som studievejlederen oplever. Dette tema er i projektet yderligere aktualiseret af, at medarbejdere oplever ressourcer og ressourcefordeling på tværs af studievejledninger forskelligt fordelt. Da forhandling af arbejdsvilkår for studievejledningens medarbejdere ikke ligger indenfor dette projekts rammer, følger der ikke specifikke anbefalinger i forhold til dette område. Intentionen, med trods alt at give stemme til dette tema, er at gøre opmærksom på et område, som det vil være oplagt, at der følges op på. En andet perspektiv på ressourcefordelingen er behovet for evaluering af sammenhængen mellem de ressourcer, der tildeles studievejledningen og antallet af studerende som optages og gennemfører uddannelsen. En grundlæggende prioritering i forlængelse af dette er, hvor mange ressourcer der henholdsvis afsættes til undervisning og studiestøttende aktiviteter, herunder studievejledning. Høringsrunde I juni blev det første udkast til anbefalinger sendt til høring hos direktionen, ledelse og medarbejdere i studievejledningen på GU, EVU og CFU. I løbet af august og september blev der i samme regi afholdt høringsmøder, hvor anbefalingerne blev drøftet. På projektets vegne deltog Anna-Maj Stride Geyti og Ulla Viskum i disse møder. I det omfang projektets styregruppe har fundet det hensigtsmæssigt i forhold til helheden, er anbefalingerne revideret på baggrund af tilbagemeldinger fra høringsrunden. Nærværende udgave af anbefalingerne er dermed den endelig reviderede udgave, som fremlægges på møde i Lederforum den 28. September 2009. I projektets rum i Fronter(Udviklingsprojekt-studievejledning) kan man i øvrigt finde referater fra alle møder i høringsrunden. På vegne af styregruppen for udvikling og koordinering af studievejledning i UC Lillebælt Anna-Maj Stride Geyti og Ulla Viskum Styregruppe: Lena Venborg Pedersen (prorektor) Helle Stryhn (rektor, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg) Elli Ridderholm (Kontorleder, Lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling) Hanne Pedersen (Studiekoordinator, Den sociale Højskole) Susanne Tellerup (Chefkonsulent, Udvikling & Viden) Anna-Maj Stride Geyti (Projektmedarbejder og udviklingskonsulent, Udvikling & Viden) Ulla Viskum (Projektkoordinator og studievejleder, Læreruddannelsen i Skårup) 5
Læsevejledning I det første afsnit Studievejledningsens værdikæde illustreres den kontekst, som anbefalingerne skrives ind i. Værdikæden strukturerer præsentationen af anbefalingerne, der organiseres i forhold til henholdsvis kerne-, udviklings- og støtteprocesser i studievejledningen. Herefter følger en oversigt over anbefalingerne, der bredes ud i det efterfølgende afsnit. 2 Studievejledningens værdikæde Figuren illustrerer studievejledningsprojektets indsatsområder og udviklingsprojekter i relation til studievejledningens kerneprocesser og rammer for drift og udvikling. Figuren illustrerer også projektets indsatsområder og udviklingsprojekter i relation til de overordnede strategier for UC Lillebælt. 1) uddannelsesdifferentiering, 2) kvalitetssikring- og udvikling, og 3) samspillet mellem lokale faglige strategier og overordnede udviklingsstrategier for UC Lillebælt. Figuren er inspireret af visions- og strategipapirer fra UC Lillebælts direktion og anvendes til at kæde vision 2015 for studievejledningen til den overordnede strategi for UC Lillebælts vision 2015 3. 2 Anbefalingerne vil yderligere blive uddybet i bilaget ved at inddrage beskrivelse af analyse og research, der ligger til grund for udarbejdelsen af anbefalingerne. 3 Under udarbejdelse. Vi henviser til direktionens udkast til Strategi for vision 2015 fra foråret 2009. 6
Spidsen på den grønne pil illustrerer visionen for studievejledningsprojektet: At den studerende får den vejledning, han/hun har brug for, når og hvor han/hun har brug for den. Det vil sige en vision om vejledningsdifferentiering, der står som studievejledningsprojektets svar på UC Lillebælts vision om uddannelsesdifferentiering. Hele den grønne pil illustrerer studievejledningens kerneprocesser, og de blå bokse markerer de udviklingsprojekter, der er sat i værk i studievejledningsprojektet med det formål at udmønte visionen. Placeringen af de blå bokse markerer også hvilke kerneprocesser, udviklingsprojekterne relaterer sig til. Pilen er flankeret af indsatsområder (markeret med gult), der støtter og udvikler kerneprocesserne. Indsatsområderne har været behandlet i studievejledningsprojektet, og i dette notat følger handlingsanvisende anbefalinger, der er udarbejdet på baggrund af udviklingsarbejdet. Anbefalingerne knytter sig til de enkelte aktiviteter og indsatsområder i studievejledningsprojekter, og dermed både til studievejledningens kerneprocesser samt støtte- og udviklingsprocesser. Anbefalinger i forhold til central og lokal organisering af studievejledningen konkretiseres i de enkelte anbefalinger. Det er samtidig også en balance og vekselvirkning, som skal overvejes hver gang et nyt samarbejde om nye initiativer på tværs startes op. For eksempel kan et fælles indsatsområde på tværs med udgangspunkt i en overordnet strategi have forskellige lokale udmøntninger, som tilgodeser lokale faglige strategier. Når begrebet central anvendes i anbefalingerne er det i betydningen en fælles indsats. Enten i form af en fælles strategi for et område eller som udtryk for en konkret fælles indsats knyttet til en given aktivitet. Den fælles indsats kan også udmønte sig i en central enhed, som varetager en funktion på vegne af alle. Overordnet vision for studievejledningsprojektet Studievejledningsprojektet arbejder mod den overordnede vision, at den studerende får den studievejledning den studerende har brug for, når og hvor han/hun har brug for den. Det betyder, at studievejledningen i UC Lillebælt skal være synlig og tilgængelig for den studerende samt tage udgangspunkt i de behov, den studerende har for vejledning. Dette nødvendiggør, at UC Lillebælt tilbyder en vifte af forskellige vejledningstilbud, og at medarbejderne besidder de nødvendige kompetencer og metoder til at kunne imødekomme disse behov. I studievejledningsprojektet udmøntes visionen på forskellig vis i anbefalingerne. De konkrete initiativer, der anbefales i projektet bygger på dataindsamling i de forskellige projekter og i praksisafdækning; afdækning af best practice indenfor studievejledning på UC Lillebælts forskellige uddannelser, idégenerering på workshops og fællesseminarer og ikke mindst medarbejdernes lyst til udvikling af feltet. 7
Organisering Studievejledningens organisering har i stigende grad karakter af en matrix, hvor der på den ene side refereres til studierektor for den enkelte uddannelse, men samtidigt er et voksende behov for tværgående koordination, samarbejde og fælles mål. Udvikling af fælles studievejledning kan fremadrettet organiseres efter bl.a. følgende 3 forskellige modeller: a) Som formaliseret netværk, hvor ledelsesreferencen entydigt er studierektor og der blot sikres en koordination af fælles mål gennem en netværkskoordinator. (jvf organisering af det fælles kvalitetssystem). Styrken ved denne model kan være en tydelig lokal forankring samt en sensivitet i forhold til at lokale og tværgående aktiviteter er forankret i praksis. En svaghed kan være vanskeligheden ved at realisere fælles udviklingsmål for studievejledningen. b) Som støtte afdeling, hvor der udpeges en egentlig leder, der sikrer opfyldes af fælles mål. Gennem lokalt placerede studievejledere sikres den studenternære opgavevaretagelse. (Jvf organisering af biblioteksfunktionerne). Styrken ved denne model kan være en klar ledelse af en fuldt integreret studievejledning, men en svaghed kan være et svagere samspil med de enkelte uddannelser og de særlige vejledningsbehov, der knytter sig til uddannelserne. c) Som projekt, hvor en projektleder med en arbejdsgruppe, en tidsramme og målsætninger, er ansvarlig for at særlige fælles studievejledningsopgaver realiseres. Lokal drift og ledelsesreference opretholdes i forhold til studierektorer, men fælles udviklingstiltag sker med projektlederen som tværgående sagsansvarlig. (Jvf organisering af fælles Fronter). Styrken ved denne model kan være tydelig fælles fokus samtidigt med at ledelsesreferencen kan være klar med reference både til studierektor og på det særlige projektområde til projektlederen. Svagheden kan være at modellen primært kan fungere under en forandringsproces. For alle tre modeller og i øvrigt de konkrete eksempler er den overordnede reference til prorektor. Anbefalingerne foreslår, at organiseringen af studievejledningen i de kommende år fungerer som en netværksorganisering for at understrege fokus på den fortsatte udvikling af samarbejdet mellem medarbejdere på tværs af studievejledningerne samt bevare det bottom up perspektiv, som har karakteriseret det nuværende udviklingsprojekt. Projektorganiseringen vil dog sagtens kunne rumme dette perspektiv, hvis styrkelse af samarbejdet og fleksibilitet i netværket bliver en del af målsætningen i projekt organiseringen. Ved en evt. realisering af et fælles campus i Odense i 2015, kan en fuldt integreret støtteafdeling for studievejledningen i fælles campus være et relevant mål for en projekt- eller/og netværksbaseret organisation af studievejledningen. 8
Anbefalinger: vision 2015, mål for 2010 og første skridt Oversigt over anbefalinger Anbefalinger Vision 2015 Mål for 2010 Første skridt 1) Organisering af optagelsesvejledning ved første henvendelse Optagelsesvejledningen er organiseret i en central administrativ og karrierecoachende vejledningsenhed, der ved første henvendelse kan tage en coachende samtale om karrierevalg samt besvare administrative spørgsmål. Den vejledningssøgende, der ikke har behov for karrierecoaching, fordi han/hun allerede har truffet sit valg, skal stadig have mulighed for at tage direkte kontakt til den lokale studievejledning på den specifikke uddannelse. Kerneprocesser Nye kommunikationsformer tages i brug Kompetenceafklaring og rolle- /opgavefordeling er påbegyndt for medarbejdere i studievejledningen Kvalificeret, engageret og servicemindet telefonbetjening Optimering af telefonsystemet i forhold til betjening af potentielle studerende Kompetenceafklaring og rolle- /opgavefordeling er påbegyndt for medarbejdere i studievejledningen 2) Ambassadørkorps Der er etableret et ambassadørkorps af studerende på tværs af alle uddannelser i UC Lillebælt, der deltager i at repræsentere og vejlede om samtlige uddannelser. 3) Studerende som ressource i gennemførselsvejledningen) Studenterstudievejledere varetager opgaver i studievejledningen i Learning Support Center Studenterstudievejledere varetager opgaver i studievejledning i de lokale studievejledninger Kommunikationsenheden har taget initiativ til at etablere et korps og har udviklet og testet et uddannelseskoncept for ambassadørkorpset. Studenterstudievejledere benyttes i vejledningen for at imødekomme behov for differentiering i vejledningstilbud til de studerende, for hurtig identifikation af vejledningsbehov samt for ressourceprioritering. De lokale studievejledninger inddrager erfaringer og viden vedr. organisering af studenterstudievejlederes opgaver, roller og uddannelse med henblik på at ansætte studenterstudievejledere lokalt. Arbejdsgruppe nedsættes Uddannelserne hjælper hinanden med at samle studerende. Netværkskoordinator samt de studievejledninger, der allerede har ansat studenterstudievejledere giver sparring på organisering, roller, opgaver og uddannelse til lokaliteter, der endnu ikke benytter studenterstudie-vejledere. Hvis studenter-studievejledere allerede indgår i vejledningen overvejer de lokale studievejledninger, om potentialet udnyttes fuldt ud, så mål for 2010 opfyldes. 9
4) Study Support Der er udviklet et bredt udbud af studiestøttende aktiviteter, som modsvarer de studerendes behov for uddannelsesdifferentiering Hver uddannelse har udviklet mindst en ny studiestøttende aktivitet, som svar på studerendes differentierede vejledningsbehov. Netværkskoordinatoren understøtter, at der sker videndeling og erfaringsudveksling på tværs af uddannelserne om disse aktiviteter. Lokalt: På baggrund af en konkret vurdering af sammenhængen mellem eksisterende studiestøttende aktiviteter og de studerendes vejledningsbehov, prioriteres et indsatsområde i forhold til udvikling af tilbuddet om studiestøttende aktiviteter. 5) Karrierevejledning Karrierevejledningen er organiseret som et centralt, et virtuelt og et mobilt karrierecenter. Den studerende møder karrierevejledningen lokalt og centralt både i optagelses-, gennemførelses og udslusningsvejledning. Et virtuelt karrierevejledningscenter, som henvender sig til studerende og medarbejdere i UC Lillebælt samt til aftagerfeltet. Udvikling af karrierevejledning i studievejledningen prioriteres som et indsatsområde, der udvikles på tværs af uddannelserne. 6) Netværk blandt studievejledningens medarbejdere på tværs af uddannelser og lokaliteter i UC Lillebælt 7) Kompetenceudvikling 8) Kvalitetssikring- og udvikling samt videndeling på tværs Netværket er ramme for tværgående udvikling af studievejledningens kerneprocesser. Alle medarbejderkategorier i studievejledningen opfylder uddannelseskrav. En klar rollefordeling og procedurer for samarbejde mellem studievejledningens medarbejdere, sikrer at medarbejderne oplever sig kvalificeret til studievejledning i forhold til studerendes behov. Udvikling af det fælles kvalitetssystem omkring studievejledning er forankret i studievejledningens netværk. Udviklingsprocesser Der er nedsat en arbejds/ressourcegruppe til udvikling af karrierevejledning. Der er udarbejdet en strategi for rolleafklaring i forhold til de forskellige funktioner i studievejledningen. I forlængelse af dette er lagt en plan for kompetenceudvikling så medarbejdere i studievejledningen opfylder gældende uddannelseskrav. Studieadministrativt personale tilbydes interne kurser på EVU Udvikling af det fælles kvalitetssystem omkring studievejledning i samarbejde med Udvikling & Viden. De lokale evalueringsinitiativer kobles til I projektperioden er der etableret et netværk blandt alle studievejledningens medarbejdere. Netværket videreføres og udvikles efter projektets afslutning. En koordinator af netværket støtter dannelse af arbejdsgrupper og sørger for at netværket er opdateret om relevante udviklingsprojekter. Studierektorer tager initiativ til at udarbejde strategi for, at studievejledningens medarbejdere opfylder de uddannelseskrav samt til at afklare rollefordelingen mellem de forskellige medarbejderkategorier Netværkets koordinator tager initiativ til at erfaringer og procedurer for rollefordeling i de lokale studievejledninger formidles rundt i netværket. Uddannelserne påbegynder lokalt kvalitetsarbejdet Udviklingsprojekter i studievejledningen arbejder mod videndeling af erfaringer på 10
det fælles kvalitetssystem. tværs i UC Lillebælt samt implementering af projektresultater. 9) Udvikling af evalueringskapacitet Fælles koncept om evalueringsog kvalitetsarbejde i studievejledningen i UC Lillebælt Studievejledningerne gennemfører virkningsevalueringer, og inddrager projektdeltagerne som procesmoderatorer/-konsulenter. Evalueringerne kobles til UC Lillebælts fælles kvalitetssystem. Erfaringer fra udviklingsprojektet omsættes til konkrete initiativer, der implementeres i studievejledningens praksis på Sundhedsuddannelserne i Odense, for at sikre synlig og tilgængelig studievejledning. 10) Learning Support Center Hvor der på den enkelte lokalitet eller i et fælles bygningskompleks er etableret et Learning Support Center er studievejledningen en del af dette studiestøttende miljø. Støtteprocesser Udvikling af både et fysisk og et virtuelt Learning support Center sker i tæt samarbejde med studievejledningens erfaringer og viden fra drift og udvikling. Studievejledningens medarbejdere overvejer de lokale muligheder for udvikling af et konstruktivt og systematisk samarbejde med andre lokale vejledningsfunktioner: IT, bibliotek, undervisere mm. Netværkets koordinator deltager i den gruppe, som er nedsat som arbejdsgruppe for Learning Support projektet. 11) Koordinering af netværk Studievejledningen i UC Lillebælt i 2015 med fælles campus er en fuldt integreret støtteafdeling. Studievejledningens medarbejdere samarbejder på tværs af UCL i et netværk, der er organiseret som en matrixorganisation, hvor den lodrette ledelsesreference entydigt er studierektor. Overordnet refererer studievejledningsnetværket til prorektor. Efter behov dannes ad. hoc arbejds- og/eller interesse grupper på tværs af uddannelser og lokaliteter. Netværkets koordinator planlægger i samarbejde med repræsentanter for studievejledningen et fællesseminar i foråret 2010. Deltagelse i netværket beskrives og indarbejdes som en obligatorisk del af studievejledningens arbejdsopgaver efter aftale med den lokale studierektor. Funktionen som Koordinator af netværket beskrives og besættes af Udvikling & Viden. Prorektor tager initiativ til dette. Forankringen i Udvikling og Viden skal sikre sammenhæng både til Klyngerne, øvrige udviklingsaktiviteter og til direktionen. 11
Anbefalinger i forhold til kerneprocesserne i studievejledningen 1) Rekruttering og optagelse: Organisering af optagelsesvejledning ved første henvendelse Vision 2015 Central administrativ og karrierecoachende vejledningsenhed Optagelsesvejledningen er organiseret i en central administrativ og karrierecoachende vejledningsenhed, der ved første henvendelse kan tage en coachende samtale om karrierevalg samt besvare administrative spørgsmål. Den vejledningssøgende, der ikke har behov for karrierecoaching, fordi han/hun allerede har truffet sit valg, skal stadig have mulighed for at tage direkte kontakt til den lokale studievejledning på den specifikke uddannelse. I forbindelse med den karrierecoachende vejledning i valg af uddannelse tager vejledningen udgangspunkt i den potentielle studerendes karriereønsker for at sikre, det rigtige studievalg fra starten. Den vejledningssøgende visiteres til de lokale studievejledninger, hvis vedkommende har behov for vejledning vedr. den specifikke uddannelse. Vedkommende kan også henvises til studerende og praksis 4. UC Lillebælt udbyder forskellige professionsuddannelser og dermed forskellige karriereveje indenfor velfærdssamfundet. Men også indenfor de enkelte uddannelser differentieres karrieremulighederne. F.eks. kan de studerende på læreruddannelsen vælge mellem tre spor: den klassiske læreruddannelsen, læreruddannelse med universitetstilknytning eller traineelæreruddannelse. Muligheden for karrierecoaching ved første henvendelse afspejler ikke kun behovet for at få afklaret hvilken profession, man skal vælge, men kan også tydeliggøre, at man indenfor den enkelte profession bevidst kan vælge at tone sin karriere efter de forventninger og ønsker den potentielle studerende har til et kommende arbejdsliv. Det er en generel kompetence blandt alle studievejledere at kunne yde denne form for vejledning. Tilgængelighed prioriteres højt. Dvs. at vejledningen organiseres således, at studievejlederne på de forskellige lokaliteter på skift har vagt og dermed dækker et større tidsspand end en enkelt mindre enhed vil kunne. Optagelsesvejledningen benytter nye kommunikationsteknologier i kontakten med potentielle studerende, der søger vejledning, 4 Se eventuelt LU Jellings hotline, hvor interesserede kan komme i kontakt med linjefagsundervisere, studerende, studievejleder og en færdiguddannet lærer:. http://www.ucl.dk/content/dk/grunduddannelse/larer/jelling/ny_studerende_-_hjalpepakke/hotline 12
Mål 2010 Nye kommunikationsformer tages i brug De lokale studievejledninger benytter nye kommunikationsteknologier i optagelsesvejledningen, f.eks. chat og sms. En potentiel studerende kan f.eks. chatte med en vejleder i dagtimerne eller en studerende om aftenen. Dette kan kræve, at studievejledningens medarbejdere får oparbejdet kompetence til at bruge nye kommunikationsteknologier. Kompetenceafklaring og rolle-/opgavefordeling er påbegyndt for medarbejdere i studievejledningen På de enkelte lokaliteter skabes der klarhed over rollefordelingen og hvilke opgaver i vejledningen hhv. acvejledere, hk-vejledere og studenterstudievejledere varetager. Kvalificeret, engageret og servicemindet telefonbetjening Telefonbetjening, der kan yde generel, administrativ vejledning (f.eks. om optagelseskrav), og derefter kan viderestille til en studievejleder, hvis vejledningssøgende har behov for mere specifik vejledning om den enkelte uddannelse. Første skridt Optimering af telefonsystemet i forhold til betjening af potentielle studerende Centralt: Pt. fungerer telefonsystemet ikke hensigtsmæssigt i betjeningen af potentielle studerende. Der er for mange omstillinger og blindgyder, og omstillingspersonerne er ikke klædt på til at lede potentielle studerende til studievejledningen. Ledelsessekretariatet tjekker og optimerer procedurer i samarbejde med administrativt personale 5. Kompetenceafklaring og rolle-/opgavefordeling er påbegyndt for medarbejdere i studievejledningen Lokalt: Der skabes klarhed over rollefordelingen samt koordinering af hvilke opgaver i vejledningen hhv. acvejledere, hk-vejledere og studenterstudievejledere varetager. 2) Rekruttering og optagelse: Ambassadørkorps Vision 2015 Der er etableret et ambassadørkorps af studerende på tværs af alle uddannelser i UC Lillebælt, der deltager i at repræsentere og vejlede om samtlige uddannelser. Ambassadørkorpset er knyttet til kommunikationsenheden, som uddanner de studerende til at varetage kommunikations- og formidlingsopgaver i forbindelse med rekrutteringsaktiviteter, f.eks. åbent hus, messer, brobygning. Ambassadørkorpset er samtidig også en integreret del i den centrale optagelsesvejledning, som et tilbud til potentielle studerende, der gerne vil tale med studerende om deres uddannelsesvalg (se bilag om studerende rolle i rekrutteringsaktiviteter). 5 Kontaktpersoner, administrativt personale: Aase Stamp Jørgensen, kursussekretær EVU i Asylgade (tlf: 4023, mail: aasj@ucl.dk) og Elli Riddersholm, kontorleder i Jelling (tlf: 4020, mail: elri@ucl.dk) 13
Mål 2010 Kommunikationsenheden har taget initiativ til at etablere et korps, og har udviklet og testet et uddannelseskoncept for ambassadørkorpset. Ambassadørkorpset er påbegyndt at løse opgaver for kommunikationsenheden. I ambassadørkorpset organiseres en mindre arbejdsgruppe blandt de studerende, der deltager i korpset. Arbejdsgruppen kan f.eks. diskuterer fremtidige arbejdsopgaver for hele gruppen, der består af 1-3 studerende fra hver uddannelse (evt. en kvoteordning?). Første skridt Centralt: Arbejdsgruppe nedsættes En arbejdsgruppe af engagerede studerende nedsættes. I arbejdsgruppen deltager også Nina Skriver Dahl (kommunikationsmedarbejder i UC Lillebælts kommunikationsenhed), der tager sig af økonomi og fungerer som organisationskontakten. Uddannelserne hjælper hinanden med at samle studerende. F.eks. studerende fra socialrådgiveruddannelsen tager ud på sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg og rekrutterer studerende til korpset derfra. Bruge deres erfaringer Bred gruppe af studerende, der kan gå med i arbejdet om rekruttering målrettet specifikke grupper Udvalgte studerende deltager i korpset. Man bliver udvalgt til at deltage eller skal søge. Dvs. ikke alle kan deltage! Personlige og faglige kompetencer skal være ok!! Evt. pilotprojekt Kommunikationsenheden tester konceptet i en pilot, dvs. samler 5-6 studerende i et korps, der bliver uddannet og tager ud og løser opgaver for kommunikationsenheden, f.eks. på uddannelsesmesser, uddannelseskaravane eller åben by-arrangement. Reference: VUEs idékatalog s. 14: Studerendes deltagelse i PR Kommunikationsenheden har behov for et korps af, de kan trække på i forbindelse med rekrutteringsarrangementer, hvor flere uddannelser skal repræsenteres. De har brug for studerende, der ved noget om formidling og kommunikation, karrierevejledning samt alle uddannelser i UC Lillebælt; det er ikke altid kommunikationsenheden må få studerende med fra alle uddannelserne, og de har derfor brug for studerende, der kan repræsentere samtlige uddannelser på et overordnet niveau. Inspiration: Ambassadørkorps i Jelling, Ambassadørkorps fra SDU. Kommunikationsenheden (Nina Skriver Dahl) vil gerne være tovholder. Vis mig din vej så finder jeg min. Et notat om studerendes rolle i rekurtteringsaktiviteter. Af Anna-Maj Stride Geyti, Udvikling & Viden (se bilag). 3) Studerende som ressource i gennemførselsvejledningen Vision 2015 Studenterstudievejledere varetager opgaver i Learning Support Center Studenterstudievejledere varetager opgaver i studievejledning i de lokale studievejledninger 14