Stine Finne Jakbsen & Katrine Schepelern Jhansen Krtlægning af kmmunernes frebyggelsesindsats ver fr stfmisbrug
Publikatinen Krtlægning af kmmunernes frebyggelsesindsats ver fr stfmisbrug kan hentes fra hjemmesiden www.kra.dk KORA g frfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller g citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der mtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design g Mnkrm Udgiver: KORA ISBN: 978-87-7509-603-9 10580 Juni 2013 KORA Det Natinale Institut fr Kmmuners g Reginers Analyse g Frskning KORA er en uafhængig statslig institutin, hvis frmål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressurceanvendelse g styring i den ffentlige sektr.
Frrd Nærværende krtlægning afdækker kmmunernes frebyggende indsats verfr stfmisbrug. Krtlægningen dkumenterer, at der er tale m et mråde med en betydelig kmpleksitet, g en rganisering der ftere er præget af lkale g/eller persnlige interesser g kmpetencer, snarere end en systematisk afdækning af de enkelte kmmuners behv g en rganisering af indsatserne på baggrund af dette. Krtlægningen dkumenter gså, at det er et mråde, der er præget af engagerede medarbejder, der gør en str indsats inden fr de givne rammer g selv plever deres arbejde sm vigtigt g centralt i frhld til at frhindre særligt børn g unge i at kmme ud i et misbrug af stffer. Krtlægningen er bestilt g betalt af Sundhedsstyrelsen sm baggrundsmateriale til deres arbejde med Frebyggelsespakke Stffer. Den statistiske bearbejdning af materialet i krtlægningen er fretaget af Dcent Eigil Bll Hansen g Prjektleder Pernille Skvb Rasmussen, begge fra KORA. Krtlægningen er internt reviewet af Frskningschef Olaf Rieper, gså KORA. Pia Kürstein Kjellberg Analyse- g frskningschef 3
Indhld Sammenfatning... 6 1 Indledning... 8 1.1 Definitiner... 8 1.2 Afgrænsning af feltet... 9 1.3 Baggrund m feltet... 9 1.4 Undersøgelsesmetde... 10 1.5 Krtlægningens pbygning... 10 2 Kmmunernes frebyggelsesindsats... 11 2.1 Rammer plitikker g planer... 11 2.1.1 Begrænsning af udbud... 13 2.1.2 Stftyper... 13 2.2 Frebyggelsesindsatsens målgrupper... 13 2.3 Organisering af frebyggelsesindsatsen... 14 2.3.1 Nøglepersner... 14 2.3.2 Samarbejdspartnere... 16 2.3.3 Misbrugsbehandling... 16 2.3.4 Skellet mellem frebyggelse g behandling... 18 2.3.5 Mdelkmmuner g satspuljeprjekter... 18 2.4 Redskaber g kmpetencer... 19 2.5 Oplevede styrker g svagheder... 21 3 Frebyggelsens indhld... 22 3.1 Tilbud... 23 3.1.1 Tilbud rettet md elever... 23 3.1.2 Tilbud rettet md frældre... 23 3.1.3 Tilbud rettet md lærer g skleledelse... 24 3.1.4 Oplevede styrker g svagheder... 25 3.1.5 Øvrige arenaer... 26 3.2 Infrmatin g undervisning... 29 3.2.1 Grundsklerne... 30 3.2.2 Ungdmsuddannelserne... 31 4 Tidlig pspring g sekundær frebyggelse... 32 4.1 Målgrupper... 32 4.2 Samarbejdspartnere... 32 4.2.1 Organisering af ungeindsatsen... 33 4.3 Tilbud... 34 4.4 Oplevede styrker g svagheder... 35 5 Mnitrering g frbedring af indsatsen... 36 5.1 Mnitreringen af frebyggelsesindsatsen... 36 4
5.2 Frbedring af indsatsens rammer g kvalitet... 37 6 Knklusin: Overrdnede tendenser... 38 6.1 Kmmunernes rganisering af frebyggelsesindsatserne... 38 6.2 Dimensinering af indsatsen... 38 6.3 Begrebsmæssig afklaring g fælles sprg... 39 6.4 Håndtering af vergange... 39 6.5 Fkus på ungdmsuddannelserne... 40 6.6 Tendenser i tiden... 40 7 Litteratur... 41 Bilag A - Metde... 42 Udarbejdelse af spørgeguide g registreringsskema... 42 Identifikatin af nøglepersner... 42 Analyse af det indsamlede materiale... 43 Casestudier af udvalgte kmmuner... 44 Bilag B - Spørgeguide... 45 5
Sammenfatning Krtlægningen tegner et verrdnet billede af kmmunernes frebyggende indsats verfr stfmisbrug. 90 ud af landets 98 kmmuner har deltaget i undersøgelsen, sm primært er fregået sm telefninterviews med udvalgte frebyggelsesmedarbejdere i kmmunerne primært SSP-, misbrugs- g frebyggelses-knsulenter. Stfmisbrug kan defineres sm et vedvarende, skadeligt brug af psykaktive stffer sm fx hash, kkain, herin. Psykaktive stffer er midler, der ændrer ens sindstilstand, g skaderne kan både være fysiske, psykiske g sciale. Frebyggelse er sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at frhindre pståen g udvikling af sygdmme, psyksciale prblemer, eller ulykker i dette tilfælde pståen g udvikling af stfmisbrug. Krtlægningen viser, at alle 90 interviewede kmmuner har indsatser fr frebyggelse af stfmisbrug, men gså at der er str frskel på, hvrdan kmmunerne har rganiseret frebyggelsesindsatserne. I ngle kmmuner er det frebyggelsesmedarbejderne selv, der udfører frebyggelsesaktiviteterne i andre kmmuner har de en mere faciliterende rlle, hvr de i højere grad klæder andre frntmedarbejdere på til at løfte frebyggelsespgaverne. Det gør det svært at vurdere dimensineringen af frebyggelsesindsatsen, g hvrvidt den passer til det knkrete behv. Frebyggelsesmedarbejderne peger selv på, at den knkrete indsats i kmmunerne i vid udstrækning er frmet i et samspil mellem: 1. Indsatsen fra sundhedsprfessinelle/fagmedarbejdere i kmmunen 2. Plitiske pririteter i kmmunen/engagement i mrådet 3. Arbejdet med rganiseringen af indsatserne. Kmmunernes frebyggelsesindsats Der er 33 % af kmmunerne, sm har en selvstændig skriftlig frmuleret handlingsplan eller plitik fr frebyggelsesindsatsen ver fr stfmisbrug. Typisk er kmmunernes frebyggelsesindsats verfr stfmisbrug beskrevet i verrdnede træk i børne- g ungeplitikken (i 78 % af kmmunerne) g/eller i sundhedsplitikken (i 70 % af kmmunerne). I frhld til frebyggelsesaktiviteter g indsatser rettet md specifikke grupper g/eller arenaer viser krtlægningen, at 73 % af kmmunerne har en handleplan fr frebyggelse af stfmisbrug rettet md særligt udsatte grupper. De primære målgrupper fr kmmunernes frebyggelse er børn i grundsklen (94 %) g børn g unge med risikadfærd (98 %) Det er primært SSP-knsulenter g krdinatrer, sm varetager frebyggelsesindsatserne (97 %) g sm rådgiver frntlinjemedarbejdere i frhld til stfmisbrugs prblematikker (87 %). Kmmunerne samarbejder med en række aktører i frhld til frebyggelse: grundsklerne, ungdmsuddannelserne, festmiljø/natteliv, fritidsliv/idrætsklubber g andre arenaer sm fx ungdmsklubber. Derudver samarbejdes der med vejledningssektren, pliti, psøgende gadeplansarbejdere g endelig de kmmunale misbrugsbehandlingstilbud. Kmmunernes frebyggelsesmedarbejdere råder ver en række redskaber g kmpetencer. De mest anvendte er SSP-handlingsaftale/bekymringssamtale, tilgangen flertalsmisfrståelser, caching g mtivatin (den mtiverende samtale), samt frældreinvlvering/frældreansvar. Der er 51 % af kmmunernes nøglepersner, sm efterspørger yderligere kmpetencer g redskaber, g 30 ud af 90 tilkendegiver, at natinale retningslinjer g en frebyggelsespakke vil være en str hjælp. Strt set alle nøglepersner har i løbet af de seneste fem år deltaget i temadage g/eller kurser, der har haft frebyggelse af stfmisbrug sm emne. 6
Frebyggelsens indhld: Tilbud g undervisning Krtlægningen viser, at de kmmunale tilbud primært er rettet md elever, frældre g lærere i grundsklen (87 % af kmmunerne), dernæst elever g lærere på ungdmsuddannelserne (62 %), natteliv g festmiljø (52 %), idræts- g fritidsliv (42 %) g arbejdspladser (12 %). Tilbuddene i frhld til grundskle g ungdmsuddannelser består primært af frskellige frmer fr undervisning, der inddrager elever g evt. frældre aktivt. Lærerne inddrages sm kntaktpersner g/eller undervisere. Derudver er der på ngle ungdmsuddannelser tilbud m åben rådgivning fr elever g evt. frældre. I frhld til natteliv g fritidsliv består indsatserne i høj grad af krdinering g samarbejde i frhld til at begrænse de unges mulighed fr at møde g bruge stffer i disse arenaer. Tidlig pspring g sekundær frebyggelse Den vigtigste målgruppe fr kmmunerne i frhld til tidlig pspring g sekundær frebyggelse er børn g unge med risikadfærd (98 %). Sm vigtigste samarbejdspartnere angiver kmmunerne vejledningssektren, dvs. ungdmmens uddannelsesvejledning, scialrådgivere, jbknsulenter, mv. både fr udsatte under 18 år (87 %) g fr dem ver 18 år (72 %). Den vigtigste arena fr kmmunernes sekundære frebyggelsesindsatser er ungdmsuddannelser sm 10. klasser, prduktinsskler mv., dernæst følger udsatte bligmråder, g så særlige rådgivningstilbud til unge. Størstedelen plever, at samarbejdet fungerer gdt mellem de relevante aktører. Den største udfrdring er at få kntakt til g mtiveret de udsatte unge til at ændre adfærd. Mnitrering g frbedring af indsatsen Krtlægningen viser, at de kmmunale frebyggelsesmedarbejdere bruger en række frskellige natinale g lkale undersøgelser af unges brug af stffer i deres arbejde. Den viser dg gså, at mnitreringen af de knkrete frebyggelsesindsatser kun fretages af ca. 20 % af kmmunerne. Kmmunerne peger på, at rammerne m indsatsen på stfmisbrugsfrebyggelsesmrådet kan styrkes igennem tilførsel af flere øknmiske ressurcer, bedre tværfagligt/tværsektrielt samarbejde g bedre evidens/dkumentatin. Ligeledes kan kvaliteten af de enkelte medarbejderes indsatser styrkes igennem bedre tid g ressurcer til at priritere frebyggelsesindsatser, bedre netværkssamarbejde g kmpetenceudvikling/videreuddannelse. Tværgående tendenser Den frebyggende indsats verfr brugen af rusmidler blev med kmmunalrefrmen, der trådte i kraft ved årsskiftet 2006/07, frankret i kmmunerne. Flere nøglepersner nævner netp kmmunesammenlægningen sm en begivenhed, der har haft betydning fr, hvrdan frebyggelsesindsatsen er rganiseret i dag. Enten psitivt frdi kmmunen vertg medarbejdere med særlige misbrugsbehandlingskmpetencer fra de tidligere amtslige behandlingscentre, eller negativt frdi frskelle imellem de tidligere kmmuners frebyggelsesarbejde er videreført, g det betyder, at indsatsen er uens på lkalt niveau i de sammenlagte kmmuner. Der peges videre på, at der kan være brug fr en begrebsmæssig afklaring g et fælles sprg mkring frebyggelse i kmmunerne. Dette gælder ikke mindst, når der skal arbejdes på tværs af sektrer g frvaltninger. Endelig peger medarbejderne på, at frebyggelsesmrådet bliver påvirket af en række mere generelle samfundstendenser. I psitiv retning trækker den øgede pmærksmhed mkring unges brug af alkhl g udsættelse af debutalderen. I negativ retning trækker fx debatten m legalisering af hash, sm kan gøre det vanskeligt fr frebyggelsesmedarbejderne at trænge igennem med budskabet m, at børn g unge ikke bør eksperimentere med dette stf. 7
1 Indledning Nærværende ntat er en krtlægning af kmmunernes frebyggelsesaktiviteter i frhld til stfmisbrug g viser, hvrdan indsatsen ser ud i fråret 2013. Krtlægningen er bestilt g betalt af Sundhedsstyrelsen g er udarbejdet sm baggrund fr den frebyggelsespakke, sm Sundhedsstyrelsen arbejder på inden fr stfmisbrugsmrådet. 1.1 Definitiner Frebyggelse er en sundhedsrelateret aktivitet, der søger at frhindre pståen g udvikling af sygdmme, psyksciale prblemer eller ulykker, g dermed fremmer flkesundheden (1). Frebyggelse generelt er et mråde, sm der de senere år er kmmet en stigende pmærksmhed mkring. Med kmmunalrefrmen g den nye Sundhedslv blev en række pgaver indenfr frebyggelse g sundhedsfremme frankret i kmmunerne per 1. januar 2007, herunder frebyggelse af stfmisbrug g stfmisbrugsbehandlingen, sm kmmunerne vertg fra amterne. Der findes frskellige definitiner af (stf)misbrug. 1 Sundhedsstyrelsen, der anlægger et sundhedsperspektiv på misbrug af rusmidler, definerer misbrug sm et vedvarende, skadeligt brug af psykaktive stffer sm hash, kkain, herin m.fl. 2 Psykaktive stffer er midler, der ændrer ens sindstilstand, g skaderne kan både være fysiske, psykiske g sciale. Stfmisbrug g stfafhængighed har en kmpliceret g multidimensinel ætilgi, g det er derfr svært at identificere, hvad der er den knkrete årsag til misbruget g dermed gså, hvrdan det skal frebygges. Man ved dg bl.a., at tidlig debut med alkhl g cigaretter frøger risiken fr et senere stfmisbrug, at mennesker med sciale prblemer har større risik fr misbrug g at mennesker med psykiatriske prblemer har større risik end beflkningen generelt fr at udvikle et stfmisbrug (2). De fleste frebyggende indsatser verfr stfmisbrug er rettet md børn g unge, da det typisk er i de sene børneår/tidlige ungdmsår, at man finder det eksperimenterende brug, der senere kan lede til et egentlig misbrug. I kmmunernes frebyggelsesindsats verfr stfmisbrug spiller SSP-samarbejdet (mellem Skle, Sciale myndigheder g Pliti) en helt central rlle. SSP-samarbejdet er et samarbejde m at skabe lkale netværk g kriminalitetsfrebyggende indsatser. 3 Netværker etableret i SSP-regi går på tværs af fagmråder g gegrafiske distrikter g udgør en fælles platfrm fr den tværfaglige frebyggende indsats g samarbejde m knkrete såkaldte bekymringssager. SSP-samarbejdet har til frmål at pfange signaler, mdarbejde mistrivsel hs børn g unge samt freslå g iværksætte aktiviteter, der blandt andet skal virke frebyggende verfr kriminalitet g stfmisbrug. 1 Fr eksempler på definitiner se http://www.scialstyrelsen.dk/unges-misbrug 2 Sundhedsstyrelsens definitin er hentet fra hjemmesiden http://stfinf.sst.dk/frsiden/hvad_er_misbrug.aspx 3 Det kriminalitetsfrebyggende arbejde i kmmunerne er ikke lvpligtigt, men SSP-samarbejde har eksisteret siden midt-1970erne g findes i samtlige af landets kmmuner, sm dg har rganiseret det frskelligt. SSP-samarbejdet er ikke styret af ét regelsæt, men af lvgivning på de enkelte mråder i samarbejdet: Sklen skal undervise i misbrug, de sciale myndigheder skal føre tilsyn g gribe ind, g plitiet skal frebygge g efterfrske kriminalitet. Den primære målgruppe fr SSP-samarbejdet er børn g unge under 18 år, dertil har ngle kmmuner etableret et såkaldt SSP+-samarbejdet, sm dækker gruppen af unge mellem 18-25 år. Fr mere infrmatin m SSP se Servicestyrelsens krtlægning af kmmunernes SSP-samarbejde fra 2008 (3). 8
1.2 Afgrænsning af feltet I kmmunerne har frebyggelse af stfmisbrug snitflader til både generelle sciale indsatser g til specifikke behandlingsindsatser rettet md brgere med stfmisbrug. Frebyggelsestiltag g indsatser kan inddeles i følgende tre kategrier (1): Primær frebyggelse: Målgruppen kan være hele beflkningen, udvalgte grupper eller enkeltindivider, g indsatserne fregår bl.a. på skler g institutiner i frm af fr eksempel undervisning g plysning. Sekundær frebyggelse: Målgruppen er beflkningsgrupper eller brgere, der udviser risikadfærd, særlig sårbarhed eller tegn på begyndende misbrug. Interventinsdelen kan mfatte vejledning, behandling eller mtivatin til adfærdsændring fr at undgå yderligere udvikling af rusmiddelmisbrug. Tertiær frebyggelse: Målgruppen er brgere med erkendt stfmisbrug g interventinerne har til frmål at frhindre udvikling g frværring af misbruget eller fr eksempel frebygge tilbagefald hs afhængige stfmisbrugere. I denne krtlægning er der fkus på primære g sekundære frebyggelsesindsatser verfr stfmisbrug, mens den tertiære frebyggelse ikke indgår. Således er fr eksempel mfanget af kmmunernes misbrugsbehandling g tilbagefaldsfrebyggelse rettet md tidligere misbrugere ikke medtaget. Samarbejdet mellem frebyggelsesmrådet g behandlingen inddrages dg. Krtlægningens fkus er på stfmisbrug, men i den kmmunale praksis samles alkhl- g stfmisbrug fte under betegnelsen rusmiddelmisbrug. Når det ikke har været muligt at skille de frebyggende indsatser md alkhl- g stfmisbrug fra hinanden, refererer vi til rusmiddelbrug. I praksis er den kmmunale indsats verfr alkhlmisbrug, fr eksempel dialg med uddannelsessteder m indførsel af alkhludskænkning, fte første skridt hen imd en dialg m stfmisbrug, der er langt mere tabubelagt. 1.3 Baggrund m feltet En krtlægning af kmmunernes frebyggelse- g sundhedsfremmeindsats udført af Rambøll i 2008 fr Sundhedsstyrelsen fandt, at 57 % af kmmunerne har mfattet mrådet stfmisbrug i deres indsats indenfr sundhedsfremme g frebyggelse, samt at den primære arena her fr er sklerne i 82 % af kmmunerne (4). Den kmmunale frebyggelse af stfmisbrug retter sig dermed primært md at frebygge, at børn g unge begynder at eksperimentere med stffer. Der har de senere år været ngen diskussin af, hvr strt prblemet egentlig er, g m hvrvidt det øgende fkus på frebyggelse reelt gør mere skade end gavn (5). I Danmark er hash langt det mest brugte stf blandt unge. Den Natinale Sundhedsprfil fr Unge, sm inkluderer 12.000 unge i alderen 16-20 år, viser, at 37,5 % af drengene g 27,5 % af pigerne har prøvet hash, g 19,0 % har brugt det inden fr det seneste år - det svarer til ca. 66.000 unge i Danmark (6). Der er 3,7 % - eller ca. 13.000 unge i Danmark, der har brugt hårde stffer indenfr det seneste år. En sammenligning af reginerne viser, at andelen af unge, der ngensinde har prøvet hash, er markant større i Regin Hvedstaden (39,9 %) end i de øvrige reginer, g den mindste andel ses i Nrdjylland (24,2 %). Fr brugen af hårde stffer ses kun en mindre reginal frskel, g her har Regin Nrdjylland den største andel (9,6 %) mens Regin Syddanmark har den laveste (6,4 %). Beflkningsundersøgelsen Sundhed g sygelighed i Danmark fra 2010 viser en faldende tendens i det eksperimentende brug af illegale stffer især i aldersgruppen under 25 år (7). Mens 8 % af de unge under 25 år i 2008 angav at have brugt et eller flere illegale stffer end 9
hash inden fr det seneste år, gjaldt dette fr 4 % i 2010. Ser man på stfferne enkeltvis, synes brugen af kkain gså at være faldende, hvilket er særligt psitivt, da brugen af kkain sm det eneste stf var stigende p igennem nullerne. Den psitive faldende tendens i det eksperimenterende brug af illegale stffer ses gså blandt de helt unge. Resultater fra den eurpæiske undersøgelse (ESPAD - Eurpean Schl Survey Prject n Alchl and Other Drugs), sm blev gennemført i 2011 blandt de 15-16-årige på 9. klassetrin, viser et markant fald i brugen af alle illegale stffer fra 2007 til 2011 (8). 1.4 Undersøgelsesmetde Krtlægningen er baseret på både kvalitative g kvantitative metder. Vi har kntaktet alle landets 98 kmmuner telefnisk g/eller elektrnisk, g 90 har bidraget med svar g indgår i krtlægningen. Det giver en svarprcent på 92 %. Det centrale redskab i krtlægningen er en spørgeguide, der har muliggjrt en systematisk indsamling af g verblik ver frebyggende aktiviteter g tematikker på mrådet. Krtlægningen blev gennemført sm telefninterviews med nøglepersner indenfr frebyggelse af stfmisbrug i kmmunerne, typisk SSP-, frebyggelses eller misbrugsknsulenter. Her igennem afdækkes indsatser g aktiviteter, sm kmmunernes egne frebyggelsesmedarbejdere frestår eller faciliterer. Således er de frebyggelsesaktiviteter g indsatser, sm de enkelte skler, institutiner, arbejdspladser, mv. selv måtte fretage, ikke inkluderet. Telefninterviewmetden gav mulighed fr at afdække mrådets kmpleksitet g stille uddybende spørgsmål til de mråder, hvr de enkelte kmmuner adskiller sig fra det generelle billede. Svarene blev på denne måde valideret i indsamlingsprcessen. 85 kmmuner blevet interviewet telefnisk, g fem kmmuner udfyldte selv spørgeskemaet elektrnisk. Krtlægningens metde er uddybet i Bilag A g det anvendte spørgeskema er vedlagt i Bilag B. 1.5 Krtlægningens pbygning Krtlægningens primære fkusmråder er de punkter, der indgår i Sundhedsstyrelsens frebyggelsespakker: Rammer (kmmunale planer g plitiker), tilbud (fx rådgivning, træning m.m.), infrmatin g undervisning samt tidlig pspring (fx screening af risikfaktrer). Krtlægningen er til dels struktureret efter disse punkter. Efter denne indledning følger kapitel 2, der intrducerer kmmunernes frebyggende indsatser, herunder rammer, målgrupper, rganisering g kmpetencer. Kapitel 3 beskriver først kmmunernes tilbud g derefter den infrmatin g undervisning, sm udgør en central del af kmmunernes tilbud. Kapitel 4 beskæftiger sig med tidligere pspring g den mere målrettede indsats md særlige risikgrupper (sekundær frebyggelse). I kapitel 5 præsenteres krt kmmunernes praksis vedrørende mnitrering af indsatsen. Kapitel 6 præsenterer sm afslutning de mere verrdnede tendenser, sm krtlægningen har identificeret. 10
2 Kmmunernes frebyggelsesindsats 2.1 Rammer plitikker g planer Krtlægningen viser, at alle 90 interviewede kmmuner har indsatser fr frebyggelse af stfmisbrug. Der er 33 %, sm har en selvstændig skriftlig frmuleret handleplan eller plitik fr frebyggelsesindsatsen ver fr stfmisbrug, g i 16 % af kmmunerne vervejes det at frmulere en sådan. 4 Typisk er kmmunernes frebyggelsesindsats verfr stfmisbrug beskrevet i verrdnede træk i børne- g ungeplitikken (i 78 % af kmmunerne) g/eller i sundhedsplitikken (i 70 % af kmmunerne). I frhld til frebyggelsesaktiviteter g indsatser rettet md specifikke grupper g/eller arenaer viser krtlægningen, at 73 % af kmmunerne har en handleplan fr frebyggelse af stfmisbrug rettet md særligt udsatte grupper. Tabel 1 viser, hvrvidt kmmunerne har handleplaner verfr følgende arenaer: grundsklen, ungdmsuddannelser, festmiljø/natteliv, fritidsliv/idrætsklubber, arbejdspladser, samt andre arenaer. Tabel 1: Arenaer dækket af kmmunernes handleplaner (n=90). Prcent. Kmmuner der har en handleplan, sm dækker arenaen Grundsklen 87 Ungdmsuddannelser 51 Festmiljø/natteliv 52 Fritidsliv/idrætsklubber 42 Arbejdspladser 12 Andre arenaer (fx ungdmsskler g -klubber, kaserner, efter- g højskler, mv.) Kilde: KORAs data fra krtlægningen 2013 61 Grundsklen: Vi ser i tabel 1, at 87 % af kmmunerne har en handleplan (gså kaldet frebyggelseslæseplan eller idekatalg) fr frebyggelse af stfmisbrug på grundsklerne. Der er enkelte undtagelser, frdi man er i en mstruktureringsprces, eller der lige er udarbejdet en ny frebyggelseslæseplan, sm afventer plitisk gdkendelse. Ungdmsuddannelserne: 51 % af kmmunerne har en handleplan fr frebyggelse af stfmisbrug på ungdmsuddannelserne. At denne arena i mindre grad er dækket af kmmunernes frebyggelsesplitik kan bl.a. skyldes, at: ungdmsuddannelserne typisk ikke er kmmunalt ejede (undtagen 10. klasser g ungdmsskler): prduktinsskler, tekniske skler, HF, erhvervsskler mv. er fr det meste selvejende, ejet af reginerne eller af staten en del af eleverne på ungdmsuddannelserne er typisk bsiddende i andre kmmuner, g er derfr udenfr kmmunens målgruppe målgruppen fr frebyggelsesindsatsen er i mange kmmuner børn g unge under 18 år, g derfr dækkes ungdmsuddannelserne ikke, idet eleverne fte er ældre der ikke er ngen lvmæssig ramme fr stfmisbrugsfrebyggelse på ungdmsuddannelserne, så samarbejdet berr på gensidig interesses g velvilje. 4 I spørgeguiden har vi spurgt kmmunerne, m der freligger en verrdnet skriftlig frmuleret handlingsplan eller plitik fr frebyggelsesindsatsen, g m kmmunen har en plitik/handleplan/strategi fr frebyggelsesindsatser verfr arenaerne: grundskle, ungdmsuddannelse, festmiljø, fritidsliv g andre arenaer. Det varierer, hvad kmmunerne kalder disse dkumenter, g i resten af ntatet vil vi referere til venstående sm handleplaner. 11
En anden faktr, der kan have betydning fr, hvrvidt kmmunerne har en handleplan fr ungdmsuddannelserne, er antallet af ungdmsuddannelser i kmmunen. Vi har lavet en statistisk analyse af mulig sammenhæng, g resultaterne fremgår af tabel 2. Analysen viste ingen signifikant sammenhæng men dg en tendens til, at de t faktrer hænger sammen. Tabel 2: Sammenhæng mellem antal ungdmsuddannelser g handleplan (N=84) Prcent. Antal ungdms -uddannelser 1-2 uddannelser (n=18) 3-4 uddannelser (n=22) 5+ uddannelser (n=44) Prcentvis frdeling Har man en Alle (n=84) handleplan fr frebyggelse Ja 28 41 68 52 Nej 33 32 18 25 Nej, men vervejer det 33 23 11 19 Har tidligere haft/ikke 6 5 2 3 relevant/ved ikke Kilde: KORAs data fra krtlægningen 2013. Nte: chi 2 -test, P= 0,005 Den prcentvise frdeling af antal elever på ungdmsuddannelserne i frhld til kmmunernes beflkning er gså en faktr, der kan tænkes at have sammenhæng med, hvrvidt kmmunen har en handleplan fr frebyggelsesindsatser/aktiviteter ver fr stfmisbrug på ungdmsuddannelserne. Vi lavede en statistisk analyse men fandt ingen signifikant sammenhæng, frmdentligt frdi datasættet ikke er særligt strt. Endelig har vi undersøgt, m der er sammenhæng mellem kmmunernes deltagelse i særlige prjekter eller indsatser m frebyggelse af stfmisbrug (fr eksempel NUB mdelkmmuneprjekt 5, satspulje-indsatser fr 16-20 årige, U-turn prjekter, mv. se gså afsnit 2.3.5) g hvrvidt kmmunen har en handleplan fr frebyggelsesindsatser fr stfmisbrug på ungdmsuddannelserne. Analysen viste en statistisk signifikant sammenhæng. Sm et frbehld er det vigtigt at ntere sig, at flere af disse satspulje- g mdelkmmuneprjekter netp inkluderer kmmuner med en vis størrelse g med et vist antal uddannelsessteder. Festmiljøet/natteliv: 52 % af kmmunerne har en handleplan ver fr festmiljøet/nattelivet i kmmunen (tabel 1). Der er 34 %, sm har svaret, at man tidligere har haft en plitik, eller at det ikke er relevant i deres kmmune. Typisk har landkmmuner g frstadskmmuner ikke nget videre festmiljø, eller måske har kmmunen et enkelt disktek g derfr ikke behv fr en handleplan fr mrådet. 6 Fritidsliv/idrætsklubber: 42 % af kmmunerne har en handleplan verfr frebyggelsesindsatser i idrætsklubber g fritidsliv (tabel 1). En del af samarbejdet g dialgen varetages af kmmunernes kultur- g fritidsfrvaltninger. Arbejdspladser: 12 % (11 kmmuner) har et mere eller mindre frmaliseret samarbejde med arbejdspladser m frebyggelse af stfmisbrug (tabel 1). På denne arena er der en tæt sammenhæng med indsatsen verfr alkhlmisbrug. 5 Narken ud af byen (NUB) sm løb fra 2004-07 var et mdelkmmuneprjekt, hvr 14 kmmuner arbejdede med rusmiddelfrebyggelse i de miljøer, hvr unge færdes. Det blev efterfulgt af det satspuljefinansierede Mdelkmmuneprjekt Unge, alkhl g stffer, sm løber fra 2011-14 g hvr tte kmmuner deltager. Begge indsatser er udført i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen g mdelkmmunerne (fr yderligere infrmatin se 14-15, 18-19) 6 Også her har vi har undersøgt, m der er sammenhæng mellem kmmunernes deltagelse i særlige prjekter eller indsatser m frebyggelse af stfmisbrug (sm tidligere beskrevet, fx NUB), g hvrvidt kmmunen har en handleplan fr frebyggelsesindsatser/aktiviteter ver fr stfmisbrug i nattelivet/festmiljøet. Analysen viste en statistisk signifikant sammenhæng. Igen er det vigtigt at ntere sig, at flere af disse satspuljeg mdelkmmuneprjekter netp inkluderer kmmuner med en vis størrelse g bymiljø. 12
Andre arenaer: 61 % at kmmunerne har en handleplan verfr andre arenaer, primært ungdmsskler g klubber, sm er kmmunalt ejede g deltager i det kmmunale SSP samarbejde (tabel 1). I mange kmmuner er SSP ledelsen/sekretariatet placeret i regi af ungdmssklen. 2.1.1 Begrænsning af udbud Sm en del af frebyggelsesindsatsen arbejder 80 % af kmmunerne aktivt fr at begrænse udbuddet af rusmidler. Dette fregår dels via samarbejde med plitiet fr eksempel m hurtig lukning af hashklubber g salgssteder, dels via håndhævelse af kmmunernes egne rusmiddelplitikker, g dels igennem det lkale bevillingsnævns administratin af alkhlbevillinger mv. I ngle kmmuners frebyggelsesindsats indgår gså et tilbud m hjælp til at frmulere lkale rusmiddelplitikker på skler, institutiner g arbejdspladser; dette fremgår under tilbud i afsnit 3.1. 2.1.2 Stftyper 62 % af kmmunerne svarer, at deres frebyggende indsats primært fkuserer på hash g i mindre grad på øvrige stffer (fx amfetamin, kkain, ecstasy, MDMA, sterider g snifning af lightergas), 27 % har ikke fkus på et knkret stf, men på stfmisbrug mere generelt. 2.2 Frebyggelsesindsatsens målgrupper Figur 1 viser de vigtigste målgrupper fr kmmunernes primære frebyggelse. Vi ser, at næsten alle kmmuner har tiltag rettet md børn i grundsklen, at 76 % har frebyggelsesindsatser rettet md unge mellem 15 g 18 år, at knap halvdelen (48 %) har frebyggelsesindsatser rettet md unge i alderen 18-25 år, g at 8 % har frebyggelsesindsatser rettet md vksne (ver 25 år). Kun 5 % angiver, at deres frebyggelsesindsats er generel uden specifikke målgrupper. Figur 1: Målgrupper fr kmmunernes primære frebyggelsesindsats (n=90. Multipel svarmulighed). Prcent. % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 94 Alle børn i grundsklen 76 Børn g unge fra 15-18 år 48 Unge i alderen 18-25 år 8 Vksne generelt/særligt udsatte vksne 5 Generel frebyggelse uden specifik målgruppe Kilde: KORAs data fra krtlægningen 2013 13
Strt set alle kmmuner har gså sekundære frebyggelsesaktiviteter. Figur 2 viser, at de vigtigste målgrupper fr den sekundære frebyggelsesindsats er børn g unge med risikadfærd 7 (98 %) g særligt udsatte børn g unge 8 (46 %). Figur 2: Målgrupper fr kmmunernes sekundære frebyggelsesindsats (n=90. Multipel svarmulighed). Prcent. % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 47 Særligt udsatte børn 98 Børn g unge med risik adfærd 24 23 Børn g unge med psykiske diagnser Børn g unge fra familier med kendte misbrugsprblemer Kilde: KORAs data fra krtlægningen 2013 2.3 Organisering af frebyggelsesindsatsen 2.3.1 Nøglepersner I kmmunerne varetages den primære g sekundære frebyggelsesindsats verfr stfmisbrug vervejende af SSP-knsulenter g krdinatrer, sm vist i figur 3, g dernæst af misbrugsbehandlingscentre (31 %) g Sundhedscentre (14 %). Hvrvidt kmmuner har eget misbrugsbehandlingscenter g/eller egen ungeenhed hænger bl.a. sammen med kmmunens størrelse. 9 7 Risikadfærd defineres sm sundhedsadfærd, hvr en patient eller anden brger bevidst eller ubevidst øger sin sandsynlighed fr at blive udsat fr sygdmme, psyksciale prblemer eller ulykker. Ngle aktiviteter, steder g persner er særligt frbundet med risikadfærd (1). Et eksempel på risikadfærd i frhld til stfmisbrug er tidlig alkhldebut. 8 Særligt udsatte børn g unge dækker ver børn g unge med særlige sciale prblemer herunder børn, hvr frældrene ikke eller kun vanskeligt kan leve p til deres frældreansvar (Jvf. Servicelven). 9 En statistisk analyse viser, at j større flketal kmmunerne har, dest større sandsynlighed er der fr, at de har angivet at have et rusmiddelcenter, der behandler brgere under g ver 18 år. Det samme gælder fr, m kmmunen har en særligt ungeteam/ungeenhed, her viste analysen gså statistisk sammenhæng med flketallet i kmmunen (p=0,007). Hvrvidt kmmunen har et særligt ungeteam/ungeenhed har gså en statistisk signifikant sammenhæng mellem andelen af almennyttige bliger i kmmunen (p=0,005). 14
Figur 3: Hvem varetager kmmunernes frebyggelsesindsatser (n=90. Multipel svarmulighed). Prcent. % 100 97 80 60 40 31 20 14 0 SSP-knsulent/ krdinatr/ gademedarbejder Misbrugs- eller rusmiddelcenter Sundhedscenter/ sundhedshus 43 Andet Kilde: KORAs data fra krtlægningen 2013 Udver de mulige svarkategrier beskrives under andet, at kmmunens frebyggelsesaktiviteter g indsatser varetages af: Knsulenter g vejledere fra en særlig ungeindsats eller ungeteam Misbrugsknsulenter Fagersner fra kmmunens sundhedsafdeling, fx frebyggelsesknsulenter g sundhedsplejersker. Figur 4 viser, hvr frntmedarbejdere kan søge rådgivning m stfmisbrugsprblematikker, g vi ser, at SSP-knsulenter g krdinatrer er nøglepersner i de fleste kmmuner. Der er således strt sammenfald mellem, hvem der varetager frebyggelsen i kmmunerne, g hvem der rådgiver frntmedarbejdere. Figur 4: Hvem varetager rådgivning af kmmunernes fagpersner? (n=90. Multipel svarmulighed). Prcent. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 89 Kilde: KORAs data fra krtlægningen 2013 10 SSP-samarbejdet Gademedarbejder Kmmunale misbrugsrådgivning 17 14 Familie/ ungesagsbehandlere 15
Under andet nævnes følgende andre steder. hvr fagpersner typisk vil henvende sig: Ungecenter eller et ungerådgivningstilbud Misbrugscenter eller misbrugsknsulent Sundhedsplejersker, AKT-lærer g sklernes scialrådgivning. 2.3.2 Samarbejdspartnere De helt centrale samarbejdspartnere fr de kmmunale frebyggelsesmedarbejdere er de arenaer, hvr børn g unge færdes. Der er tale m grundsklerne, ungdmsuddannelserne, festmiljø/nattelig, fritidsliv/idrætsklubber g andre arenaer sm fx ungdmsklubber (se afsnit 2.1). Tilbuddene i frhld til disse samarbejdspartnere beskrives i kapitel 3. De samarbejdspartnere, sm er centrale i frhld til den sekundære frebyggelse, er derudver vejledningssektren, pliti g psøgende gadeplansarbejdere (se afsnit 4.2). 2.3.3 Misbrugsbehandling Stfmisbrugsbehandlingen er i ngle kmmuner en vigtig samarbejdspartner i frbindelse med frebyggelse af stfmisbrugsbehandling. Dette skyldes dels, at misbrugsbehandlingen repræsenterer en betydelig videns-ressurce i ngle kmmuner i frhld til stfmisbrug g hvad, der skaber det, dels at grænsedragningen mellem behandling g frebyggelse ngle gange er vanskelig at trække. Af kmmunerne har 74 % deres eget behandlingstilbud fr brgere ver 18 år med stfmisbrugsprblemer. Der er 18 kmmuner, sm angiver, at de køber misbrugsbehandlingsydelser hs andre kmmuner eller private aktører. I 49 % af kmmunerne varetager det kmmunale misbrugsbehandlingscenter gså misbrugsbehandlingen af brgere under 18 år. I 38 % af kmmunerne har man et særligt ungeteam, der ligger under rusmiddelcentret eller sm en selvstændig enhed. Under andet beskriver 43 kmmuner, at behandlingstilbuddet til brgere under 18 år ligger i regi af familieafdelingen i frm af (udgående) misbrugs-, rusmiddel- g ungdmsknsulenter (14 ud af 43), at det varetages af et rådgivningstilbud (børne- g ungerådgivning, familiehus, frebyggelsescenter) (16 ud af 43), eller at det varetages af et misbrugsbehandlingscenter i en anden kmmune (9 ud af 43). Sm et eksempel på, hvrdan misbrugsbehandling kan integreres i kmmunernes øvrige arbejde med børn g unge, har vi valgt at beskrive Llland Kmmune, der har en fremskudt misbrugsbehandling (case 1). Kmmunens misbrugsknsulent tilbyder børn g unge rådgivende samtaler af høj kvalitet, der tilpasses g placeres, så det svarer til målgruppens behv, fx sm udgående tilbud på uddannelsesinstitutiner eller i de unges hjem. Indsatsen sker i samspil med g integreres i kmmunens øvrige tilbud til børn g unge. Case 1: Llland - Fremskudt misbrugsbehandling I Llland Kmmunes Børne g Ungeafdeling er der ansat en misbrugsknsulent, sm man i frbindelse med kmmunesammenlægningen vertg fra det tidligere amtslige misbrugscenter. Misbrugsknsulenten varetager frløb med børn g unge fra 0-18 år, hvr der er misbrugsprblematikker invlveret. De rådgivende samtaler kan fregå enten på knsulentens kntr, på den unges uddannelsesinstitutin eller i den unges hjem. Hvis børn, unge eller frældre henvender sig direkte til knsulenten kan de mdtage tre til fire annyme rådgivende samtaler. Er der yderligere behv fr en indsats, sker dette i samråd med den til sagen knyttede børne- g ungerådgiver. Misbrugsknsulenten varetager gså frløb med grupper af unge med eksperimenterende frbrug, fx franlediget af en henvendelse fra en ungdmsuddannelsesinstitutin. 16
Fr at sikre en tæt g direkte kntakt til kmmunens scial- g familierådgivere har misbrugsknsulenten kntr både i den østlige g den vestlige Børne- g Ungerådgivning. Desuden har misbrugsknsulenten en psøgende g udgående rlle med et satellitkntr på ungdmsuddannelsen CELF, hvr der tilbydes åben rådgivning fr de studerende en gang m ugen. Misbrugsknsulentens psøgende indsats kan fr eksempel inkludere fredrag m rusmidler i Jbklubberne fr vksne, der ptentielt er frældre til børn g unge med risik fr rusmiddelmisbrug. Fr at nå børn g unge med misbrugsprblemer tidligt, samarbejder misbrugsknsulenten med kmmunens SSP knsulenterne m frebyggelsesundervisningen på kmmunens grundskler. Af særlige frdele ved at have en misbrugsfaglig persn integreret i børne- g ungefrvaltningen i stedet fr at købe ydelserne ude i byen nævner nøglepersner bl.a., at: Misbrugsknsulenten tager sig af de børn g unge, hvr stffer er en del af bekymringen, således at SSP knsulenterne kan kncentrere sig m kriminalitetsfrebyggelsen Indsatsen ift. stffermisbrugs prblematikker bliver mere prfessinel frdi Børne g Ungesagsbehandlerne g SSP knsulenterne benytter misbrugsknsulenten sm vidensbank g faglig sparring i knkrete sager Misbrugsknsulenten deltager naturligt i frebyggelsesarbejdet fx ved at tage med til frældremøder på sklerne, på den måde bliver tilbuddet gjrt synligt verfr frældre, børn g lærere Muligheden fr tre til fire annyme frebyggende samaler med misbrugsknsulenten er fr langt de fleste børn g unge nk, g kun meget få har behv fr yderligere egentligt behandling. 76 % af kmmunerne svarer, at misbrugsbehandlingstilbuddene varetager eller delvist varetager frebyggelsesindsatser, sm fr eksempel består i, at: Fagpersner fra misbrugsbehandlingscentrene har en udgående psøgende rlle, g psøger g møder de unge på skler, uddannelsesstederne mv. igennem plæg g debat med eleverne i samarbejde med SSP-knsulenterne eller ved at være til stede, synlige g tilgængelige fr samtaler fr eksempel ved en ugentlig kntrtid Misbrugsbehandlingen driver en åben rådgivning, hvr frældre, børn g unge kan henvende sig direkte g helt annymt, mdtage rådgivning, få afklarende samtaler eller mtivatinssamtaler Fagpersner fra misbrugsbehandlingen fungerer sm knsulenter fr skler g klubber, g hlder faglige plæg fr det pædaggiske persnale. De resterende kmmuner, hvr de kmmunale misbrugsbehandlingstilbud ikke varetager frebyggelsesindsatser verfr stfmisbrug, er primært de kmmuner, sm ikke har eget behandlingstilbud. Tabel 3 viser, at frebyggelsesmedarbejderne i kmmunerne samarbejder med behandlingstilbuddene i høj grad i ca. halvdelen af kmmunerne (49 %), i ngen grad i 1/3 (29 %), g i mindre grad eller slet ikke i 22 % af kmmunerne. Det sidste tal dækker ver de kmmuner der ikke har eget behandlingstilbud men køber ydelser i nabkmmuner eller lignende, g, hvr der ikke er nget videre samarbejde mellem de kmmunale frebyggelsesmedarbejdere g behandlingsstederne. 17
Tabel 3: Samarbejde mellem kmmunale frebyggelsesmedarbejdere g behandlingstilbuddene (n=90). Prcent. Prcentvis frdeling I høj grad 49 I ngen grad 29 I mindre grad 12 Slet ikke 10 Kilde: KORAs data fra krtlægningen 2013 2.3.4 Skellet mellem frebyggelse g behandling Vi har i krtlægningen spurgt til, hvrdan kmmunerne i praksis skelner mellem individrettet frebyggelse g behandling af stfmisbrug. Til dette spørgsmål reagerede de fleste med spntant at sige ja det er et gdt spørgsmål, frdi det på en gang er helt centralt g samtidig utrlig svært at svare entydigt på. Der km frskellige pragmatiske svar: samtaler der strækker længere end tre møder, kalder vi fr behandling, først er der en pmærksmhedsfase g herefter evt. en (be)handlefase, når der er lavet en underretning (scial sag) vergår det fra SSP eller SSP frebygger - er der behv fr behandling, så visiteres den unge videre. Flere respndenter understreger, at ud fra deres ptik ligger frebyggelsen ude på sklerne, dvs. før den unge har haft kntakt med stffer verhvedet, således at samtaler med en ung, der har et bekymrende rusmiddelfrbrug ikke kan kaldes frebyggelse. På baggrund af eksemplerne kan følgende standard frløb dg beskrives: 1. Opmærksmhedsfase: Ungdmsklubpædagger, AKT-lærer, studievejledere eller andre med kntakt til en ung eller en gruppe af unge, hvr der er en rusmiddelrelateret bekymring, tager kntakt g indleder en dialg med den/de unge. Det kan gså være frældrene, sm er bekymrede ver den unges brug af rusmidler. 2. Afklarende fase: Typisk invlveres en SSP-knsulent eller en udgående misbrugsknsulent, sm tilbyder den/de unge et afklarende frløb med t til fire samtaler, hvr der ud fra den anderkendende tilgang lyttes til den unge. Graden af den/de unges rusmiddelfrbrug vurderes, dvs. m stfferne styrer livet g det eventuelt er behandlingskrævende. 3. Mtiverende fase: Fr de unge, der har et prblematisk rusmiddelfrbrug, følger en fase med samataler fr at mtivere den/de unge til at ændre adfærd g/eller gå videre i et behandlingsfrløb hs en misbrugsknsulent/misbrugscenter. 4. Misbrugsbehandling: Hvis den unge har behv g er mtiveret, kan egentlig misbrugsbehandling iværksættes. Fr frløb med børn g unge under 18 år gælder der særlige frhld. Først g fremmest skal frældrene, med den unges accept, infrmeres g inddrages. Det skal gså fagligt vurderes, m der er grundlag fr at lave en underretning, så der eventuelt kan blive åbnet en scial sag på barnet. 2.3.5 Mdelkmmuner g satspuljeprjekter Ud af 90 kmmuner tilkendegiver halvdelen at have deltaget i særlige prjekter eller indsatser med relevans fr frebyggelse af stfmisbrug inden fr de seneste år (fr eksempel sm mdelkmmune i Nark Ud af Byen eller i satspuljeprjektet Unge alkhl g stffer ), mens en tredjedel afkræfter af have deltaget g de resterende svarer ved ikke. I analyserne af det indsamlede data har det vist sig, sm tidligere beskrevet, at der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem deltagelse i særlige indsatser g graden af frmaliseret samarbejde med fr eksempel ungdmsuddannelser g festmiljøet. Det vil sige, at flere af de 18
steder, hvr vi finder en mere udbygget frebyggende indsats, har denne bl.a. rd i vennævnte prjekter. Der er gså eksempler på kmmuner, hvr man har udviklet et prjektfrslag g søgt men ikke fået fr eksempel satspuljemidler, g så efterfølgende alligevel har besluttet at realisere prjektet fr egne midler. Endelig bemærker en snes kmmuner, at initiativer g samarbejder lanceret under særlige prjekter sm NUB 1, efter prjekternes phør er gået ned ad bakke eller døet lidt ud. Det er altså en udfrdring fr kmmunerne at fasthlde g videreføre de mere mfattende indsatser, der er iværksat sm led i et prjekt. 2.4 Redskaber g kmpetencer Krtlægningen viser, at kmmunernes frebyggelsesmedarbejdere råder ver en række redskaber g kmpetencer. De interviewede nøglepersner i kmmunerne udgøres af henhldsvis SSP knsulenter/krdinatrer g frebyggelses/misbrugsknsulenter, sm de største faggrupper. Det er faggrupper med en blandet uddannelsesbaggrund, der inkluderer lærere, scialrådgivere, pædagger g plitiflk, fte med efteruddannelse eller specialisering i fr eksempel kriminlgi, ledelse, caching, knfliktmægling mv. Overrdnet tegner krtlægningen et billede af, at SSP-krdinatrer g knsulenter efterspørger mere viden g indsigt i egentlig misbrugsbehandling, mens frebyggelses/misbrugsknsulenter mvendt efterspørger mere viden m, hvrdan man arbejder med primær frebyggelse fr en bred målgruppe. Det er dg mindre udtalt i de kmmuner, hvr de t faggrupper har et tæt samarbejde (se tabel 3). Figur 5: Frebyggelsesmedarbejdernes kmpetencer, metder g redskaber (N=90. Multipel svarmulighed). Prcent. Kmmunal rusmiddelplitik sm redskab 22 Lkale rusmiddelplitikker sm redskab SSP bekymringssamtale/handlingsaftale sm metde Frældreinvlvering sm metde 28 45 63 Caching/mtivatin sm metde "Flertalsmisfrståelser"/scial pejling sm metde Netværkssamarbejde g erfaringsudveksling Viden m unges brug af rusmidler g afhængighed Generelle pædaggiske/sciale kmpetencer Kilde: KORAs data fra krtlægningen 2013. 61 63 34 39 40 % 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Udver de givne svarmuligheder nævnes under andet, at kmmunens frebyggelsesmedarbejdere benytter: Relatins arbejde Den anderkendende tilgang Dialgmetder 19
Narrativ tilgang Kgnitiv- g psykterapi. Generelt plever kmmunernes frebyggelsesmedarbejdere, at de har gde faglige frudsætninger g de nødvendige kmpetencer til at varetage frebyggelsesindsatsen. Halvdelen plever dg et behv fr yderligere kmpetencer eller redskaber, g efterspørger bl.a.: Natinale retningslinjer g vejledninger på mrådet 10 Frebyggelsespakke med faglige anbefalinger Metder til selektiv frebyggelse Metder til universel frebyggelse Viden m unges frbrug (nye stffer g tendenser). Figur 6 viser, at strt set alle kmmunale frebyggelsesmedarbejdere indenfr de seneste fem år har deltaget i kurser, temadage g efteruddannelse, der har haft frebyggelse af stfmisbrug sm emne. Figur 6: Deltagelse i pkvalificerende aktiviteter (N=90. Multipel svarmulighed). Prcent. 100 90 80 70 68 66 60 50 47 40 30 30 20 10 0 Enkelte temadage Knferencer Faglige Et eller flere kurser netværk/vidensdeling Kilde: KORAs data fra krtlægningen 2013 De pkvalificerende aktiviteter er bl.a. temadage g kurser afhldt af Scialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Stfrådgivningen, Center fr Rusmiddelfrskning, Center fr Ungdmsfrskning, psykiater g misbrugsekspert Henrik Rindm g de kmmunale misbrugscentrer. Emnerne eller indhldet i kurserne har bl.a. været: Afklarende samtaler m rusmidler, den mtiverende samtale Unges brug af rusmidler, ungekultur Unge g mistrivsel Risikadfærd Faktuel viden m misbrug, rusmidler, mv. Pædaggisk arbejde ift. unge g rusmidler Kmmunikatin Frældresamtalen Hele vejen rundt, En teenager i familien. 10 Det skal understreges, at der i interviewene specifikt er spurgt til, hvrvidt natinale retningslinjer g en frebyggelsespakke ville være en hjælp i arbejdet, g mkring 1/3 af kmmunerne vurderer, at de præsenterede frslag ville være gavnlige. Resten mener ikke, det vil være til ngen hjælp, enten frdi de allerede har en velfungerende indsats g ved, hvad der virker fra den tilgængelige faglitteratur eller frdi de mener, at verrdnede vejledninger ikke kan bruges i de specifikke situatiner g indsatser. 20