Nakskov Kommune L okalp lan nr. C2 -V (Ib. nr. 44) Havnekarreen syd for Smdergade Y n Udviklingsafdelingen Maj 1996
Lokalplan nr. C2-V Havnekarreen syd for Søndergade Indledende afsnit Indholdsfortegnelse Indledende afsnit Indledning... Baggrund for lokalplanen... Eksisterende forhold... Visioner, eksempel på fremtidige dispositioner i karren... Forhold til anden planlægning Lokalplanens forhold til den overordnede planlægning... Regionplan... Kommunep 1 an... Kommuneplantillæg om by- og bygningsbevaring...... Hidtidig planlægning.,... Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger... Lokalplanbestemmelser for Lokalplan nr. C2-V 1 Lokalplanens formål... 2 Område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Vej-, sti- og parkeringsforhold... 5 Bebyggelsens placering.,... 6 Bebyggelsens omfang og udformning... 7 Bebyggelsens ydre fremtræden... Bestemmelser for nye facadehuse... Bestemmelser for eksisterende huse... Bestemmelser for butiksfacader... 8 Ubebyggede arealer... 9 Fællesanlaeg... 1 O Bevaring af eksisterende bebyggelse... 11 Ophævelse af lokalplan... Vedtagelsespåtegning... Tinglysningspåtegning... Kortbilag A. B og C 2 2 2 3 6 6 7 8 8 9 10 11 11 12 13 14 15 15 16 19 20 22 22 22 23 24 Nakskov Kommune. maj 1996 side 1
Indledende afsnit Indledning Denne lokalplan omfatter Havnekarreen syd for Søndergade omkranset af Søndergade, Badstuestræde, Havnegade og Nybrogade. Lokalplanen omfatter ikke gadearealerne, men medtager randbebyggelsen mod de nævnte gader. Baggrund for lokalplanen Lokalplanen er primært udarbejdet i anledning af kommunens ønske om at sikre, at fornyelsen i karreen sker i overensstemmelse med de retningslinier for bybevaring, der er fastlagt i Kommuneplantillæg om by- og bygningsbevaring. Det er ligeledes hensigten at pege på en ønskelig udvikling både med hensyn til fremtidigt nybyggeri, fremtidig vedligeholdelse af eksisterende bygninger og disponering af friarealer, parkeringsarealer og færdselsarealer i karreen. Eksisterende forhold Lokalplanområdet omfatter en del af de såkaldte Kabmandskan-eer. Planstrukturen afspejler et væsentligt kulturhistorisk træk, kendetegnet ved aflange matrikler, som danner skel mellem de forskellige købmandsgårde. I hele karreens dybde forløber de parallelle stræder og gangpassager, som skaber den fysiske forbindelse mellem vandet og byen. Mod hovedgaden, Sandergade, ligger de præsentable toetages beboelseshuse, som ved deres arkitektur med klassicistiske stiltræk og ofte fine detaljerigdom i facaden danner en ensartet og harmonisk vægflade mod byens hovedstrøg. Bagved strækker sig mod havnen de mere ydmyge arbejdsbygninger, som fordeler sig på langs og på tværs i den aflange, smalle matrikelstruktur med rumdannende bag- og sidebygninger, lagerbygninger, værksteder og vognporte. En bebyggelsesstruktur, som samlet skaber et ressourcefyldt og bevaringsværdigt bebyggelsesmiljø af gennemtrængelige bygningsvolumener, som via passager, portrum og smøger forbinder det ene intime gårdrum med det næste. Nakskov Kommune, maj 1996 side 2
Indledende afsnit Men strukturen er flere steder præget af opløsning, især i området ved Dronningensstræde, hvor store parkeringsarealer ligger som åbne sår i bebyggelsen. Mod havnen markerer de store gavlvendte magasin- og pakhusbygninger sig som en væsentlig profil i havnefronten. Ved udgravninger i den gamle bydel skal kommende bygherrer være opmærksom på Museumslovens $ 26: Findes der under jordarbejder grave, gravpladser, bopladser ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, skal arbejdet standses i det omfang, det bermer fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til rigsantikvaren og fundne genstande, der ikke skal afleveres efter 27, stk. 2, skal efter anmodning afleveres til denne. Ligeledes skal kommende bygherrer være opmærksom på $20 i Lov om affaldsdepoter: Såj?emt der under bygge- eller jordarbejder konstateres et depot eller en forurening afjorden, skal arbejdet standses. Forpligtelsen hertil påhviler ejendommens ejer og den, som er ansvarlig for det pågældende arbejde. Visioner, eksempel på fremtidige dispositioner i karreen I det følgende er beskrevet en mulig indretning af karreen i fremtiden. Det understreges, at det blot er et eksempel, som ikke er bindende. De bindende retningslinier er alene de bestemmelser, der er medtaget i lokalplanbestemmelserne. (side 1 O) Med henvisning til figur 1, side 5, bemærkes, hvis vi starter i den vestlige ende af karreen, til venstre på figuren, at der er bygget et nyt langhus i vejskellet til Badstuestræde. Der har tidligere ligget et hus på dette sted. Dette nye hus kan anvendes til mange forskellige formål: Fiskeforretning, turistkontor (nyhedsformidling, servicekontor), fritidsinformation, foreningslokaler, museum, udstillingslokaler, badstue, motions-/solcenter, off. toilet, overdækket parkering, garager, præsentabel adgang til Axeltorv, o.s.v.. Den gamle lagerbygning (det tidligere Favør) er fjernet, men gårdområdet er afskærmet til det næste gårdrum med murværk. Gården er indrettet med parkering i lommer, så strædevirkningen fra havnen mod Søndergade bevares. Der er mulighed for både tilfods og kørende at komme fra havnen til Søndergades bagside. I gårdrummet er plantet to solitarre træer som grøn baggrund og som retningsangivere. Nakskov Kommune, maj 1996 side 3
Indledende afsnit Hovedadgangen til karreen i denne ende er gennem indkørslen ved siden af den 3 etages røde bygning, Havnegade 6 1, mens Badstuestræde tænkes anvendt som fodgængerpassage. Hvis vi bevæger os mod øst gennem muråbningen kommer vi ind i Wiboltts Gård. Her er de dårlige bagbygninger fjernet og hullet mod Havnegade er fyldt ud med en tilbygning til Havnegade Super. Parkeringen er anbragt i lommer, der fremhæver strædevirkningen og muliggar passage gennem karreen fra havnen til gågaden og omvendt. For enden af indkørslen ved Dronningens Pakhus er anbragt et par træer dels som grøn baggrund dels som retningsvisere. Dronningens Stræde er markeret med en afgrænsning, f.eks. i form af et lavt murværk til begge sider. Strædet er forbeholdt gående og evt. cyklister. Det sidste større område øst for Dronningens Stræde er igen opdelt i parkeringslommer med retning nordlsyd. Indkørslen ved Havnegade nr.79 er udvidet væsentligt for at give plads til både ind- og udkørsel. Havnegade nr.81 er fjernet på figuren, men udvidelsen behøver ikke at være på denne ejendoms bekostning. Adgangen markeres med murværk og søjler. Adgangen er endvidere markeret med enkeltstående træer. I den østligste del af karreen er fortaget lidt oprydning, så gående passage er mulig. I den beskrevne disposition af karreen med tre ind-/udkørsler vil unødig gennemkørsel være undgået. Rumopdelingen gør, at bymiljøet er bevaret, men tilpasset nutidens krav. Det grønne islæt i form af de solitære træer, som både er grøn baggrund og retningsgivere, er med til at rumopdele området. Nakskov Kommune, maj 1996 side 4
Indledende afsnit Figur 1 Nakskov Kommune, maj 1996 side 5
Forhold til anden planlægning Forhold til anden planlaegning Lokalplanens forhold til den overordnede planlægning. Lokalplanen er udarbejdet inden for rammerne af den overordnede planlægning, som er fastlagt i henholdsvis Regionplan 1994-2005 for Storstrøms Amt, Kommuneplan 1985-1992 for Nakskov Kommune og Kommuneplantillægget om by- og bygningsbevaring "Bybevaring i Nakskov" fra 1990. Regionplan Regionplan 1994-2005 for Storstrøms Amt udpeger Nakskov som egnscenter. Egnscentrene skal i den regionale centerstruktur fungere som overordnede centre for såvel service som andre erhverv og for kulturelle aktiviteter i egnscenteroplandene. Der skal i de enkelte egnscentre gennem kommuneplanerne sikres mulighed for en fortsat udbygning af relevante centerfunktioner. I kommuneplanen skal der fastsættes en ramme for det samlede salgsareal til dagligvarer for hele kommunen. Dette areal må ikke være større end 0,4 m2 pr. indbygger. Uanset den fastsatte ramme kan kommunen give tilladelse til mindre udvidelser af bestående dagligvarebutikker, dog maksimalt 20% i planperioden. Endvidere skal boligudbygningen først og fremmest ske i egnscentrene. I forbindelse med vedtagelsen af den nye lov om planlægning fra 1992 blev amtets mulighed for at fastlægge bindende retningslinier for byfornyelsen ophævet. Amtsrådet finder fortsat, at det er et vigtigt emne, der bør behandles grundigt i den kommunale planlægning. Regionplanen indeholder følgelig ikke længere bindende retningslinier vedrørende byfornyelse og byomdannelse, men alene en regional målsætning for området. Det er fortsat et amtspolitisk mål, at byfornyelsesindsatsen forstærkes i de kommende år. Amtsrådet ønsker herigennem: - at øge beskæftigelsen i regionen - at forbedre boligstandarden - at fastholde et tilstrækkeligt befolkningsunderlag til udnyttelse af de allerede foretagne investeringer, institutioner, skoler m.v.. Nakskov Kommune, maj 1996 side 6
Forhold til anden planlægning - at forbedre arealanvendelsen, bl.a. gennem nedsættelse af udnyttelsesgraden, trafiksanering, forbedring af friarealer, og - at øge arealet pr. indbygger for at gøre disse byområder mere attraktive for beboerne. Kommuneplan Hovedmålsætningen for den centrale bydel er bl.a. - at fastholde og forstærke bydelens funktion som administrativ og forretningsmæssig center for Vestlollandsegnen, - at pleje bykernens bbstadspræg ved bl.a. bevaring af byens karakteristiske gadebilleder og ved regulerende bestemmelser for ny bebyggelse, samt - at byfornyelsen fortrinsvis skal være boligorienteret. Endvidere skal boligtallet i bykernen søges forøget. I kommuneplanens rammer for lokalplanlægning ligger lokalplanområdet i et C2-område. I C2-området fastlaegges områdets anvendelse til overvej ende centerformål (butikker, liberale erhverv, mindre ikke generende værksteder samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne), boligformål og offentlige formål. Endvidere fastlægges facadebebyggelsens overvej ende anvendelse, etageantal og udformning således: - Søndergade : Maksimalt 2% etage i sluttet bebyggelse og butikker og erhverv i stueetagen, dog ikke kontorer. - Havnegade : Maksimalt 2% etage i åben bebyggelse og butikker, erhverv og kontorer i stueetagen. - Nybrogade : Maksimalt 3% etage i sluttet bebyggelse og butikker, erhverv og kontorer i stueetagen. Nakskov Kommune, maj 1996 side 7
Forhold til anden planlægning - Badstuestræde : Maksimalt 2% etage i sluttet bebyggelse med butikker og boliger i stueetagen. Kommuneplantillæg om by- og bygningsbevaring I 1992 vedtog Nakskov Byråd et Kommuneplantillæg om by- og bygningsbevaring for de centrale bydele. I kommuneplantillægget detaljeres kommuneplanens hovedmålsætninger på bevaringsområdet i en række retningslinier for lokalplanlægningen i Nakskovs centrale bydels forskellige kvarter- og gadetyper. Tillægget indeholder ligeledes en karakteristik af områdets kvaliteter, saxpræg og problemer, der sammenfatter byrådets ønsker og endelige retningslinier for det pågældende område. Hidtidige planlægning. Nærværende lokalplan afløser lokalplan nr. C2-I "Område til detailhandel m.v. i Havnegade". Nærværende lokalplan er i overensstemmelse med ovennævnte i princippet. Denne nye lokalplan omfatter et større område og retningslinierne fra Kommuneplantillægget om by- og bygningsbevaring er indarbejdet. Nakskov Kommune, maj 1996 side 8
Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en lokalplan, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan dog fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, såfremt dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Mere videregående afirigelser kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lo kalplan. I henhold til 5 47 i planloven kan der foretages ekspropriation af privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen, j fr. ovenfor. Den endeligt vedtagne lokalplan tinglyses på de ejendomme, der er omfattet af 1 okalplanen. Nakskov Kommune, maj 1996 side 9
Lokalplanens bestemmelser Lokalplanbestemmelser for Lokalplan nr. C2-V Området er omkranset af Søndergade, Badstuestræde, Havnegade og Nybrogade (se kortbilag A). I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994) fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i 5 2 nævnte område: $j 1 Lokalplanens formål: 1.1 at revidere det hidtil gældende plangrundlag med henblik på gennemførelse af en fornyelse i karreens indre. 1.2 at sikre, at områdets fornyelse gennemføres i overensstemmelse med retningslinier for bevaring, som er fastlagt i Kommuneplantillæg om by- og bybevaring. 1.3 at sikre, at områdets anvendelse sker i overensstemmelse med retningslinier vedrørende centerfunktioner i Region- og Kommuneplan. 1.4 at fastlægge principper for placering, omfang og højde af ny bebyggelse i henhold til retningslinier vedrørende bymidten i Kommuneplanen. 1.5 at sikre, at ny bebyggelse i området opføres i harmoni og proportioner med den øvrige bebyggelse i det centrale byområde. 1.6 at fastlægge principper for friarealer, parkeringsarealer og færdselsarealer i området samt ordnede tilkørselsforhold og fodgængerforbindelser. Nakskov Kommune, maj 1996 side 10
~~~~ ~ ~ Lokalplan nr. C2-V Havnekarreen syd for Søndergade Lokalplanens bestemmelser 5 2 Område og zonestatus. 2.1 Lokalplanområdet afgrmses som vist på kortbilag A og omfatter følgende matrikelnumre: 16a, 16b, 16c, 17a, 17c, 18a, 19a, 19b, 20, 21a, 21c,21d, 22b, 23a, 23b, 24, 25a, 26a, 27,28, 3Oa, 31a, 32,33,34a,34b, 34c, 35a, 37a, 37b, 38a, 39,42,44a, 46b, alle af Nakskov 4&sta& bygrunde, samt alle parceller, der efter den 1. sep. 1995 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 2.2 Området er beliggende i byzone. 5 3 Områdets anvendelse. Området er vist på kortbilag A. 3.1 Området må overvej ende anvendes til centerformål (butiks- og erhvervsformål samt boligformål). I området må kun indrettes bebyggelse til beboelse og erhverv som følgende: butikker, hoteller, kontorer, restauranter, klinikker, offentlige formål samt lignende formål, som efter byrådets skøn naturligt hører til i området. 3.2 Dagligvaresalgsarealet må ikke overstige 1200 m2 eller udgøre mere end 75% af det samlede butiksareal i den enkelte butik. 3.3 Dagligvarebutikker eller udvidelser af eksisterende på over 200 m2 må ikke indrettes uden byrådets særlige tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 3.4 Der må i området ikke indrettes butiksenheder større end 3 O00 m2 butiksareal. 3.5 Der kan efter byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde indrettes mindre vmkstedsvirksomhed, såfremt den har tilknytning til en butik og kun etableres i stueetagen. Nakskov Kommune, maj 1996 side 11
Lokalplanens bestemmelser 3.6 I området må kun udøves virksomhed, som ikke eller kun i ringe grad medfører gener i form af støj luftforurening eller lugt. 3.7 Detailhandel må kun indrettes i stue- og evt. kælderetage. 3.8 Kontorerhverv som pengeinstitutter, forsikringsselskaber, ejendomshandlere og lignende må kun indrettes i stueetagen med byrådets særlige tilladelse. 3.9 Andre etager end stue- og kælderetager skal overvej ende forbeholdes boligformål, men kan med byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde indrettes til erhvervsformål, herunder kontor, klinikker, liberale erhverv og lignende. 4 Vej-, sti- og parkeringsforhold. 4.1 Vejadgang for kørende trafik sker ad eksisterende adgange fra Havnegade vest for nr. 6 1, vest for nr. 73 (Dronningens Pakhus) ad Pakhusstræde og øst for nr. 79. (Kortbilag B) 4.2 Nye gennembrud i husrækkerne må ikke etableres, dog kan den eksisterende adgang øst for Havnegade nr.79 udvides enten mod øst eller mod vest. 4.3 Adgangene fra Søndergade bibeholdes som adgange gennem portrum, bortset fra adgangen gennem Dronningens Stræde, der bibeholdes som åben strzedeadgang. I den østlige ende af karreen etableres en gangforbindelse mellem Søndergade og Havnegade. Nakskov Kommune, maj 1996 side 12
Lokalplanens bestemmelser 4.4 Ved om- og nybyggeri samt ændret anvendelse stilles følgende krav om parkeringspladser på egen grund: 1 P-plads pr. 150 m2 boligareal, 1 P-plads pr. 40 rn2 butiksareal og 1 P-plads pr. 75 m2 øvrige erhvervsarealer. 4.5 Sammenhængende parkeringsarealer til mere end 20 P-pladser skal i princippet udlægges i lommer med køresporet i retning parallelt med Dronningens Stræde. Parkeringslommerne adskilles på passende steder af murstykker, hækbeplantninger, eller bygninger parallelt med Dronningens Stræde for at opbryde større parkeringsarealer i mindre områder i harmoni med karreens oprindelige gårdstruktur. Forbindelsen mellem parkeringslommerne indbyrdes og adgangsvejene til karreen sker ad et kørespor parallelt med Havnegade og Søndergade. Køresporet kan forskydes på passende steder. 4.6 Byrådet kan fastsætte ændrede parkeringskrav for dagligvarebutikker med over 200 m2 butiksareal. 4.7 Hvis parkeringskravene ikke kan opfjddes på den enkelte grund, vurderer byrådet, om det er muligt at etablere projektet ved indbetaling til en parkeringsfond. 8 5 Bebyggelsens placering. 5.1 Ny randbebyggelse skal opføres som sluttet bebyggelse med facade i vejskel og en husdybde på maksimalt 12 m indenfor de på kortbilag B viste bygge felter. 5.2 Indenfor byggelinier, som vist på kortbilag B, beliggende 25 m fra vejskel kan facadebebyggelsens dybde forøges efter byrådets savrlige tilladelse i hvert enkelt tilfdde. Nakskov Kommune, maj 1996 side 13
Lokalplanens bestemmelser 5.3 Udenfor byggelinierne i karreens indre kan med byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde opføres bygninger, der understreger den oprindelige struktur med lange købmandsgårde fra Søndergade til Havnegade. 5.4 Ny bebyggelse placeres med hovedretning parallelt med eller vinkelret på vejskel. @ 6 Bebyggelsens omfang og udformning. 6.1 I karreen må bebyggelsesprocenten som helhed ikke overstige 110 %. 6.2 Ny facadebebyggelse må højst opføres med de på kortbilag B viste etagehajder. Anden bebyggelse må højst opføres med de på kortbilag B viste etagehøjder. 6.3 Ny bebyggelse udformes så den markerer sig hensigtsmæssigt i forhold til helheden og de øvrige bygningers arkitektoniske udtryk. 6.4 For ny facadebebyggelse afstemmes rygningshøjder, husdybder, facadelængder nøje efter det regelsæt, der, afledt af helhedsopfattelsen, er normgivende for den enkelte bygnings proportionering. 6.5.1 Rygningshøjden for nye facadehuse i 1% etage er maksimalt 7,40 m, for nye facadehuse i 2 og 2% etage maksimalt 10 m og for nye facadehuse i 3 og 3% etage er rygningshøj den maksimalt 13,O0 m. 6.5.2 For nye facadehuse skal tagets vinkel med vandret være mellem 45" og 55". Taget skal udføres som symmetrisk sadeltag. 6.5.3 Tage på kviste udføres med hældning. 6.5.4 Nye skorstene anbringes i tagryggen. Nakskov Kommune, maj 1996 side 14
Lokalplan nr. C2-V Havnekameen syd for Søndergade Lokalplanens bestemmelser 6.6 Nye facadehuse skal overholde de eksisterende længder for facader, dog opdeles facaderne i længder, der ikke overstiger 10 m. 6.7 Eksisterende huse sammenlægges ikke, men bevares som selvstændige enheder. 6.8 Ny bebyggelse udformes så de udendørs opholdsarealer i størrelse svarer til mindst 50% af boligetagearealet og herudover til mindst 20% af erhversarealet. $j 7 Bebyggelsens ydre fremtraeden. Bestemmelser for nye facadehuse, dxs. huse mod de omkransende gader og huse mod stræder og passager i karreens indre, der er åbne for offentligheden: 7.1 Til udvendige bygningssider og tagflader må ikke anvendes materialer, som efter byrådets skøn virker skæmmende. 7.2.1 Blanke og reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes. Med byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde kan mindre dele af bygningernes ydervægge og tage udformes som lette konstruktioner med glas eller glaslignende materialer. 7.2.2 Tagfladerne på facadebebyggelsen opføres med traditionelle vingetegl eller skifer. Inddækninger, skotrender, tagrender og tagnedløb udføres i metal. 7.2.3 Nye sammenbyggede facadehuse opføres med teglhængte brandkarme. 7.2.4 Ved ny facadebebyggelse sikres lysindtag til loftsetagen ved opførelse af traditionelle kviste mod gaden, der i omfang og proportionering afstemmes til den enkelte bygning. Kvistene forsynes med zinkbeklædte sider Nakskov Kommune, maj 1996 side 15
Lokalplanens bestemmelser og med zink-, skifer- eller teglbeklædt tag. Som ovenlys i birum anvendes traditionelle j emtagvinduer eller ovenlysvinduer af type som Velux GVO eller lignende. 7.3.1 Faginddeling, materialevalg og farveholdning til ny facadebebyggelse udformes som et fortolket produkt af de eksisterende forhold. 7.3.2 Facader udformes med fremkraget eller flad markeret sokkel og afsluttes med muret hovedgesims. 7.4.1 Vinduer anbringes tilnærmelsesvis i flugt med facaden front. 7.4.2 Vinduer i ny facadebebyggelse udføres i træ. 7.5 Eksisterende terrænspring respekteres og bevares. 7.6 Der må ikke uden byrådets særlige tilladelse opsættes udvendige antenner, herunder parabolantenner, hvis der er mulighed for tilslutning til fællesantennen. 7.7 Nye skorstene udføres i det ydre af teglsten. Bestemmelser for eksisterende huse: 7.7 Eksisterende huse vedligeholdes under hensyntagen til helhedspræget i den respektive bebyggelse. 7.8 Husene vedligeholdes med respekt for det oprindelige udtryk og med udgangspunkt i oprindelige materialer og konstruktive udformning. 7.9 Nedrivning kan, med byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfzlde, ske under hensyn til helheden. Nakskov Kommune, maj 1996 side 16
Lokalplanens bestemmelser 7.10 Facader, hvis oprindelige opdeling er afløst af vinduesarealer, skilte og andet, tilbageføres under hensyntagen til facadens oprindelige takt, bl.a. ved retablering af murpiller, som føres igennem fra terraen til tag, så over- og underetage udgør en harmonisk helhed med resten af huset. 7.10.1 Murhuller til facaden bevares ublaendede. 7.10.2 Under hensyntagen til husenes oprindelige udtryk friholdes facaderne for beklædning med plader, brædder, fliser og lignende. 7.10.3 Oprindelig facadeudsmykning, ornamentik, gesimsbånd m.v. bevares og vedligeholdes. 7.1 0.4 Farveholdning og materialevalg bringes i overensstemmelse med bygningernes oprindelige fremtrzeden og med gadens farveholdning iøvrigt. Under- og overetage males i givet fald ens og i samme farve, evt. med en nuanceforskel i farven. 7.10.5 Facader i blank mur bevares upudsede og uden malet overflade. 7.10.6 Synlige endegavle må ikke forsynes med reklameskilte, men må gerne i farveholdning fiemstå som kontrast til facaden. Gavludsmykning kan, efter byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde, udføres. 7.11 Tagrender og tagnedløb udføres i metal. 7.12 Trapper til indgangsdøre bevares og ved renovering udføres trapperne i massiv granit eller i sandsten. 7.13.1 Gamle vinduer og fyldningsdøre i træ, som er oprindelige i stil og udformning, bevares og vedligeholdes. Ved udskiftning udføres nye vinduer i trze med traditionel Nakskov Kommune, maj 1996 side 17
Lokalplanens bestemmelser profilering med spinkel opsprosning, ligesom nye gadedøre udføres som traditionelle fyldningsdøre i træ. 7.13.2 Vinduer anbringes tilnærmelsesvis i flugt med facadens fiont. 7.13.3 Nye portfløje i facaden udføres i træ som beklædte revledøre eller som fyldningsdøre, som det er relevant for den enkelte facade. 7.14 Der må ikke uden byrådets særlige tilladelse opsættes udvendige antenner, herunder parabolantenner, hvis der er mulighed for tilslutning til fællesantennen. 7.15.1 Gamle kviste bevares og nye kviste udføres, så de i omfang og proportioner stemmer overens med traditionelle dimensioner og udførelse. Siderne beklædes med zink og med zink-, skifer- ellerteglbeklædt tag, som er relevant for den enkelte bygning. 7.15.2 Ved udnyttelse af loftsetagen sikres lysindtag ved opførelse af traditionelle kviste mod gaden, der i omfang og proportionering afstemmes til den enkelte bygning. Kvistene forsynes med zinkbeklædte sider og med zink-, skifer- eller teglbeklædt tag. Som ovenlys i birum anvendes traditionelle j erntagvinduer eller ovenlysvinduer af type som Velux GVO eller lignende. 7.15.3 Tagene bevares eller fornys med dækning af traditionelle tegl eller naturskifer og bevares med evt. opskalkning, som det er relevant for den enkelte bygning. 7.15.4 Inddækninger, skotrender, tagrender og tagnedløb udføres i metal. 7.15.5 Skorstene bevares og vedligeholdes. Med byrådets særlige tilladelse kan skorstene fjernes. Nakskov Kommune, maj 1996 side 18
Lokalplanens bestemmelser Bestemmelser for butiksfacader. 7.16 Opsætning af markiser, skilte, udhængstage samt facadeændringer i øvrigt sker efter ansøgning og godkendelse af byrådet i hvert enkelt tilfælde. 7.17 Bygningsdetalj er som facadeudsmykning, gesimsbånd, indfatninger, lodrette facadeopdelinger, pilastre m.v. friholdes for markiser, skilte, udhængstage og udstillingsskabe m.v.. 7.1 8 Bygnings fremspring som karnapper, altaner, udhængstage, baldakiner o.lign. samt synlige endegavle friholdes for skiltning. 7.19 Større, faste udhængstage, som ikke er en del af husets oprindelige arkitektur, tillades ikke. 7.20 Markiser afpasses efter facadens opdeling i vinduer og døre. Markiser udføres i refleksfiit og farveafstemt materiale og i sammenklappelige eller sammenrullelige konstruktioner. 7.21 Markiser anbringes i en højde på mindst 2,30 m over fortovet og med et maksimalt fiemspring, så der er mindst 1 m til fortovskanten. 7.22 Udhængsskabe, udstillingsskabe, automater o.lign. underordnes facaden og må i bredden højst optage 80% af en murpilles bredde. 7.23 Al skiltning skal underordne sig arkitekturen i den enkelte bygnings facade. Samtidig tilpasses og udformes skilte under hensyntagen til helheden i gaden. 7.24 Skiltning på facaden tillades kun i den del af facaden, der naturligt hører til forretningen og kun til underkanten af 1. sals brystning, dog højst op til 4 m over gadeniveau. Nakskov Kommune, maj 1996 side 19
Lokalplanens bestemmelser 7.25 Mærkevareskiltning tillades ikke. 7.26 Håndværker- og laugskilte samt faglige symboler som ure, kringler o.lign. og firmasymboler er tilladt som udhængsskilte opsat vinkelret på facaden. Det enkelte skilt begrænses til 60 x 50 cm (højde x bredde) og et maksimalt fremspring fra facaden på 70 cm. Der må højst opsættes 2 udhængsskilte pr. facade. 7.27 Forskellige firmaers skiltning på samme facade samordnes, så der opnås en god helhed. 7.28 Lysskilte udføres, så blænding undgås. 7.29 Skiltebelysning begrænses til selve skiltet uden brug af blændende spots. 7.30 Anvendelse af bevægelige og vekslende lys og lystransparanter i forbindelse med skiltning er ikke tilladt. 7.31 Henvisningsskilte begrænses til kun at omfatte firmaer, der ikke har facade mod gaden. Skiltene begrænses i størrelse til 0,25 m2 pr. stk.. 5 8 Ubebyggede arealer. 8.1 Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende. 8.2 Oplagring udenfor bygninger eller udenfor de dertil tæt hegnede gårdarealer må ikke finde sted. 8.3.1 Byrådet kan forbyde opsætning af hegn, hvor disse vil være til hinder for ordnede adgangs- og tilkørselsforhold til tilgraensende ejendomme. Nakskov Kommune, maj 1996 side 20
Lokalplanens bestemmelser 8.3.2 Mod offentlige arealer og mod karreens fællesarealer skal opføres hegning i form af plankeværk, stakit, mur eller beplantning. Hegningen skal udføres efter en samlet plan således, at der efter byrådets skøn opnås en god helhedsvirkning ud fia en betragtning af materialer, placering og udformning. 8.4.1 Bevaringsværdige belægninger, brolægning og lignende, vedligeholdes og bevares og forsynes i nødvendigt omfang med ganglinier af bordursten eller fliser. 8.4.2 Nedlagte fortove retableres. 8.5.1 Belysning af offentlig gade eller plads sker ved hensigtsmæssig placering og dimensionering af armatur og lyskilde, så lyskvalitet og belysningsniveau afpasses og fordeles efter rummets proportionering, bebyggelsesmiljø og det reelle behov. 8.5.2 Armaturer placeres lavt i forhold til husene og anbringes evt. på husene strategisk placeret ved hjørner og indgange. 8.6.1 Eksisterende træer på offentligt tilgængelige arealer og i faellesanlaeg må ikke fældes uden byrådets tilladelse. 8.6.2 Markante baggrundstræer må ikke fældes uden byrådets tilladelse. "Sorøtræet" Et ca. 100 år gammelt asketræ i Wibolts gård (kortbilag C) er fredet. 5 9 Fællesanlæg. 9.1 Byrådet kan gore tilladelse til ibrugtagning af ny bebyggelse betinget af, at der er tilsluttet til Nakskov Fjernvarme og faellesantenneanlægget. Nakskov Kommune, maj 1996 side 2 1
Lokalplanens bestemmelser 9.2 Nye ledningsanlæg indenfor området må kun udføres som jordledninger. 5 10 Bevaring af eksisterende bebyggelse. 10.1 De på kortbilag C med særlig signatur angivne bygninger, som er udpeget med middel og høj bevaringsværdig, må ikke ændres, ombygges eller nedrives uden byrådets særlige tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 10.2 De på kortbilag C med særlig signatur angivne bygninger som er udpeget som fredede, må ikke ændres, ombygges eller nedrives uden Skov- og Naturstyrelsens særlige tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 10.3 Ombygning eller ændringer på anden måde af fredede bygninger, herunder udskiftning af vinduer og døre må kun finde sted med byrådets eller Skov- og Naturstyrelsens tilladelse afhængig af den enkelte bygnings bevaringsstatus. Ændringer kan kun tillades, såfremt det sker i harmoni med bygningen og de nærmeste omgivelser. Nye vinduer og døre skal i form og udseende være passende til husets oprindelige byggestil, j f. bestemmelserne i 5 7. 5 11 Ophaevelse af lokalplan. 11.1 Lokalplan nr. C2-I "Område til detailhandel m.v. i Havnegade" fra 20. juni 1988 ophæves med godkendelse af denne lokalplan. Nakskov Kommune, maj 1996 side 22
Vedtagelsespåtegning Vedtagelsespåtegning Lokalplanforslaget er vedtaget af Nakskov byråd den 1 1. september 1995 i henhold til 5 24 i Lov om planlægning. Lokalplanen er endelig vedtaget af Nakskov byråd den 1. april 1996 i henhold til 5 27 i Lov om planlægning. Nakskov Byråd, den Benny Sonne Borgmester Morten Heilskov Kommunaldirektør Lokalplanens retsvirkninger træder i kraft ved dens offentliggørelse den 24. maj 1996. Nakskov Kommune, maj 1996 side 23
Tinglysningspåtegning Tinglysning sp åt egning Nærværende lokalplan begæres i medfør af 5 30 stk. 3 i Lov om planlægning, tinglyst på følgende matr. nr: 16a, 16b, 16c, 17a, 17c, 18a, 19a, 19b, 20, 21a, 21c, 21d, 22b, 23a, 23b, 24, 25a, 26a, 27, 28, 3Oa, 31a, 32, 33, 34a, 34b, 34c, 35a, 37a, 37b, 38a, 39,42,44a, 46b, alle afnakskov -kbtads bygrunde. Nakskov Byråd, den Benny Sonne Borgmester Morten Heilskov Kommunaldirektør Nakskov Kommune, maj 1996 side 24
I (I.... -. I I I 0 25 50 m
J 1 c 0 25 50 m
I 1.. P V ' 0 25 50 m