OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1
Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang på borgere med lang varighed på kontanthjælp og på tilgangen til ledighedsydelse og fleksjob. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Assens, Billund, Brønderslev, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyn, Tønder og Vesthimmerland. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Figur 1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i Faaborg- Midtfyn fra januar 8 til august 11, indeks jan. 8 = 1 (indikator) 15 1 Faldet i beskæftigelsen er aftaget Beskæftigelsen i er det seneste år faldet ca. %, viser en beskæftigelsesindikator. Det svarer til, at der i dag er ca. 55 færre beskæftigede. Siden finanskrisens start i august 8 er beskæftigelsen faldet med ca. 1 %. 95 9 85 8 jan mar maj jul sep nov jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 Klyngen Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger. Note: Beskæftigede er beregnet ud fra bopæl. Svagt faldende langtidsledighed men stigende for nogen grupper Mens ledigheden det seneste år er faldet 1,5 % er langtidsledigheden i faldet ca. 5 %. Langtidsledigheden udvikler sig dog forskelligt for forskellige grupper. A-kasser med mange ufaglærte og beskæftigede inden for industrien som 3F, Kristelig a- kasse og Metal har således faldende langtidsledighed, mens langtidsledigheden er steget meget for a-kasserne FOA og Det Faglige Hus. % af s arbejdsstyrke er langtidsledige, og det er lidt mere end i klyngen generelt. Figur : Nytilgang til førtidspension i pct. af befolkningen, og klynge,8%,7%,6%,5%,%,3%,%,1%,% 7 8 9 1 dec. 1- nov.11 Klynge Tilgangen til permanente ydelser er faldet, men fortsat højere tilgang til førtidspension end klyngen Tilgangen til permanente forsørgelsesydelser er faldet med 35 % det seneste år. Særligt er tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse faldet. Målt i forhold til befolkningens størrelse har en lavere tilgang til fleksjob og ledighedsydelse end klyngen, men højere tilgang til førtidspension, jf. figur. Mens tilgangen til permanent forsørgelse er faldende er antallet af længerevarende sygedagpengeforløb til gengæld steget kraftigt det seneste år. Kilde: jobindsats.dk. % flere unge på offentlig forsørgelse 15 % flere unge på førtidspension Der er over det seneste år kommet ca. % flere unge på offentlig forsørgelse i. Det svarer til den gennemsnitlige udvikling i klyngen. Stigningen dækker især over, at der er kommet flere unge på førtidspension - 15 % flere på ét år. Mere end hver 7. unge i er på offentlig forsørgelse. Det svarer til det gennemsnitlige niveau i klyngen. I forhold til klyngen har flere unge på førtidspension men færre unge på kontanthjælp.
Relativt få langvarige kontanthjælpssager men mange afsluttes til førtidspension Figur 3: Andel af alle kontanthjælpsmodtagere der har været på kontanthjælp uafbrudt i mindst 5 år, okt. 11 5% % 15% 1% 5% % Nordfyns Billund Vesthimmerland Jammerbugt Middelfart Kerteminde Morsø Assens Halsnæs Brønderslev Tønder Kilde: DREAM (inkl. eindkomst) og egne beregninger. Få meget langvarige kontanthjælpssager Kontanthjælp er blevet forsørgelsesgrundlaget for 9 borgere i, som har modtaget kontanthjælp uafbrudt i mindst 5 år. Det svarer til ca. 11 % af alle kontanthjælpsmodtagerne. Jf. figur 3 er det én af de laveste andele i klyngen. 1 af de 9 borgere har været på kontanthjælp uafbrudt i mere end 1 år. I er der det seneste år kommet 3 % flere kontanthjælpsmodtagere, der har været på ydelsen i mindst 5 år. Det er dog en mere afdæmpet udvikling end i hovedparten af kommunerne i klyngen. Kvinderne udgør godt totredjedele af de, der har modtaget kontanthjælp i mere end 5 år. For alle kontanthjælpsmodtagere fylder mænd og kvinder stort set lige meget. Størstedelen af de der har modtaget kontanthjælp i mere end 5 år har andre problemer end ledighed. 9 % er således matchet som ikkearbejdsmarkedsparate. Figur : Andel af kontanthjælpsforløb der afsluttes til førtidspension. Status 1 måned efter afsluttet kontanthjælpsforløb. 3. kvt. 1. kvt. 11 1% 1% 1% 8% 6% % % % Mange kontanthjælpssager afsluttes til en førtidspension Ovenstående skal ses i lyset af, at mange kontanthjælpssager i ender i en førtidspension. Jf. figur var 13 % af de der afsluttede et forløb på kontanthjælp i perioden 3. kvt. 1 til. kvt. 11 på førtidspension 1 måned efter. Det er den højeste andel i klyngen. Det er således vigtigt gennem en aktiv beskæftigelsesindsats, ofte kombineret med f.eks. sociale indsatser, at forebygge at kontanthjælpsmodtagere overgår til førtidspension. Kontanthjælpsmodtagere der ender på permanent forsørgelse har fået mindre indsats Kontanthjælpsmodtagere der ender på permanent offentlig Kilde: jobindsats.dk forsørgelse, eller forbliver på kontanthjælp, har igennem deres forløb på kontanthjælp i gennemsnit modtaget færre aktive tilbud end kontanthjælpsmodtagere, der bliver selvforsørgende. Især har de modtaget mindre virksomhedsrettet aktivering. Dette gælder både i og i andre kommuner. Kontanthjælpsmodtagere med lange forløb i Faaborg- Midtfyn har dog i gennemsnit været mere aktive end i regionen som helhed. Kerteminde Tønder Morsø Halsnæs Jammerbugt Billund Assens Vesthimmerland Nordfyns Middelfart Brønderslev Fokusområder for : Begrænse antallet af kontanthjælpsmodtagere der ender på førtidspension. Forebygge langvarige kontanthjælpssager gennem en tidlig og tæt kontakt. Fastholde og udbygge den aktive linje også i forhold til de borgere som er længst væk fra arbejdsmarkedet. Samarbejde på tværs af politikområder med henblik på at igangsætte parallelle indsatser. 3
Mønstrene i hvem der bliver langtidsledige ændres Svagt faldende langtidsledighed i I december 11 var der 516 langtidsledige i. Langtidsledigheden er det seneste år faldet med ca. 5 %. Den samlede ledighed er i samme periode faldet 1,5 %. Faldet i langtidsledigheden har dog været større i de sammenlignelige kommuner i klyngen (i gennemsnit 11 %), og er blandt de kommuner i klyngen med flest langtidsledige i forhold til arbejdsstyrkens størrelse. Dermed er det vigtigt, at har fokus på udviklingen og indsatsen til de langtidsledige, og de der har risiko for at blive langtidsledige. Figur 5: Andel forsikrede der er langtidsledige, udvalgte a-kasser i Faaborg- Midtfyn 8,% 7,% 6,% 5,%,% 3,%,% 1,%,% aug dec apr-9 aug-9 dec-9 apr-1 aug-1 dec-1 apr-11 aug-11 dec-11 3F Kristelig FOA HK Det faglige hus Kilde: jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Mønstrene i hvem der bliver langtidsledige ændres Langtidsledigheden fylder fortsat mest i a-kasser, der har mange ufaglærte som 3F og Kristelig A-kasse. Langtidsledigheden har dog det seneste år været faldende for disse a-kasser, mens den er steget for a-kasser som HK og FOA, der typisk beskæftiger mange offentligt ansatte. Ligeledes har a-kassen Det Faglige Hus oplevet en stor stigning den seneste år. Siden finanskrisen start har mænd været hårdere ramt af ledighed og langtidsledighed end kvinder. Der er fortsat flere langtidsledige mænd (89) end kvinder (7), men langtidsledigheden for mænd er det seneste år faldet 18 %, mens den er steget med 17 % for kvinder. Ser man på alder fylder langtidsledigheden fortsat mest blandt de over 5-årige, og langtidsledigheden for gruppen er steget det seneste år, mens langtidsledigheden det seneste år er faldet for de under 5-årige. Forskellige gruppers risikoprofil for at blive ledige eller langtidsledige, Høj risiko for Høj risiko for ledighed, lav for ledighed, høj for langtidsledighed langtidsledighed - Nyuddannede - Voksne ufaglærte - Unge uddannede - Voksne faglærte mænd Lav risiko for ledighed, lav for langtidsledighed - Voksne faglærte kvinder Lav risiko for ledighed, høj for langtidsledighed - Ældre over 55 år - Ufaglærte unge - Voksne med videregående udd. Kilde: Analyserapport 1 for, Beskæftigelsesregion 1 Differentieret indsats Generelt er nogle grupper i særlig stor risiko for at blive ledige eller langtidsledige. På trods af den faldende langtidsledighed blandt a-kasser med mange ufaglærte, har ufaglærte fortsat en høj risiko for at blive langtidsledige. Det samme gælder f.eks. over 55-årige og voksne med videregående uddannelse. Det er i planlægningen og prioriteringen af indsatsen vigtigt med en tidlig og fokuseret indsats i forhold til disse risikogrupper. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at ændringerne i ledigheden og langtidsledigheden kan gøre nye grupper mere udsatte for langtidsledighed. Set i forhold til regionen som helhed har en både tidligere og mere intensiv kontakt med de nyledige, der ligger inden for risikoprofilen. Det er en afgørende forudsætning for at kunne give de ledige en tidlig indsats, såsom en målrettet kvalificeret indsats mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Fokusområder for : Fokuseret indsats i forhold til grupper i særlig risiko for at blive langtidsledige. Fastholde og styrke den tidlige kontakt og tidlig indsats. Anvende privat løntilskud særligt til ufaglærte unge, der skal ind på arbejdsmarkedet. Anvendelse af målrettet opkvalificering til ufaglært.
Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), nov. 1 nov. 11 - - -1 1, -1,6,5 -,7 Arbejdskraftreserven i dvs. personer der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år steget med ca. 1 %, mens den er faldet med ca. % i klyngen. Dette skyldes især en stigning i antal kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål : Antal personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 8. Udvikling i fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser, dec. 1 dec. 11 ca. 1 % mens det i klyngen er faldet, og antallet af Antallet af personer på førtidspension er steget med personer i fleksjob / ledighedsydelse er faldet med -, -,1 næsten 7 %, hvor det i klyngen er uændret. Det - -,5 giver et samlet fald i antallet af permanent -3 forsørgede i på, %. -5 -, har en højere andel af befolkningen på en permanent ydelse end klyngen. Dette skyldes at har flere på førtidspension end klyngen. Unge Ministermål 3: Antal unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 9. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, nov. 1 nov. 11 6 - - 3,8,,3,3 Antallet af unge på offentlige ydelser er det seneste år steget lidt mindre i end i klyngen som helhed. har en mere gunstig udvikling i antal unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, men til gengæld en relativt høj stigning i antal unge på førtidspension. Etniske Ministermål : Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 1. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, nov. 1 nov. 11 1 8 6 - - 7,5 Kilde: Jobindsats.dk 5,1-5,9 3,3 Antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse i er steget lidt mere end i klyngen som helhed. I forhold til klyngen har fået flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp og førtidspension. 5