Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis
Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side 4 Samskabelsesmodel..................................Side 5 Metodebeskrivelse...................................Side 6 Fordele og udbytte...................................side 7 Praktiske oplysninger..................................side 8
Introduktion Siden 2009 har University College Lillebælt (UCL) indgået partnerskabsaftaler med eksterne parter med henblik på at styrke samarbejdet og den fælles vidensopbygning til gavn for begge parter på både kort og lang sigt. De senere år er der kommet stigende fokus på, hvordan man i sådanne partnerskaber under begrebet samskabelse kan udvikle ny viden og skabe innovative løsninger i samspillet mellem uddannelse, forskning og praksis. Begrebet samskabelse defineres forskelligt og anvendes derfor også i flere former. Vi har valgt at bruge Frivilligrådets definition på samskabelse: Samskabelse retter et særligt fokus på en proces, hvor forskellige aktører sammen udvikler ny velfærd. I en samskabelsesproces arbejder alle relevante aktører på at finde frem til kernen i et problem for dernæst i fællesskab med brug af forskellige relevante ressourcer og ekspertiser at forsøge at finde en løsning på problemet. Et vigtigt element er, at samskabelse udbreder initiativretten og deltagelsesretten. Begrebet samskabelse har fokus på velfærdsudvikling i dialogbaserede processer, der bl.a. forudsætter åbenhed og risikovillighed. Det betyder, at man skal være villig til at turde miste fodfæstet for en tid. Når man arbejder med samskabelse, indgår der forskellige aktører, fagligheder og professioner i samarbejdet. Og det er netop samspillet mellem de forskellige aktører, der skaber de innovative processer, fordi problemstillingerne og udfordringerne bliver set fra mange forskellige vinkler og perspektiver. Det er én af styrkerne ved samskabelse. Partnerskaber har fokus på udvikling af viden og løsning af udfordringer i begge organisationer gennem åbne og professionelle relationer, og er således en oplagt ramme for igangsætning af samskabelsesprocesser. Udfordringen er dog ofte rettet mod, hvordan disse løsnings- og udviklingsprocesser kan og skal gennemføres i praksis. side 3
Samskabelse i praksis Samskabelse i praksis Formålet med denne metodebeskrivelse er at komme med en række anbefalinger til, hvordan man som samarbejdspartnere kan arbejde med udvikling af et givet genstandsfelt i samskabelse. Metodikken er ikke tænkt til forskningsprojekter - men til udviklingsforløb og processer i praksis, hvor der indgår flere eller mange partnere med forskellige afsæt, fagligheder, organisatoriske tilhørsforhold m.v. Metoden er blandt andet inspireret af et norsk forskningsprojekt kaldet PHIL. Det blev gennemført som et handlingsorienteret forskningsprojekt på sundhedsområdet mellem Høgskolen i Hedmark og to norske kommuner. Projektet havde blandt andet til formål at løse praktiske udfordringer samtidig med, at de havde særlig fokus på metode- og kompetenceudvikling. Hensigten med metoden er, at alle samarbejdspartere bliver involveret i alle aspekter af forløbet. Derfor er det en vigtig del af metoden, at alle involverede parter kan se sig inddraget, hørt og anerkendt i processen. Da metoden retter sig mod konkret praksisudvikling, er den meget anvendelsesorienteret, og der er et klart fokus på mål, effekt og værdiskabelse. Den lægger op til, at det er kommunale praktikere, der bliver en form for»forskningsassistenter«sammen med studerende, medarbejdere og eventuelt ph.d.studerende fra UCL. Deltagerne skal således både være udførende og observere på egen praksis. Arten og antallet af aktører kan variere i de forskellige faser, men det vil ofte være en fordel, at der er et væsentligt personsammenfald for at kunne sikre en kontinuitet i processen. Dette vil samtidig være med til at øge ejerskabet og dermed også styrke kvaliteten af forløbet. Metoden kan anvendes i forholdet 1:1 mellem UCL og partnerskabskommunen. Men den kan også anvendes i udviklingsforløb, hvor UCL samarbejder med flere eller mange kommuner om samme genstandsfelt. Hertil kommer, at samarbejdspartnerne i visse faser kan vælge at inddrage eksterne konsulenter og eksperter for at kvalificere processen og højne resultaterne. side 4
Samskabelsesmodel Fase 1: Vidensgrundlag Fase 4: Anbefalinger Praksisudvikling Fase 2: Empiri Fase 3: Erfaringsviden side 5
Samskabelse i praksis Metodebeskrivelse Som det fremgår af illustrationen, så er arbejdet med samskabelsesmetoden en cirkulær proces, der er opdelt i fire faser: Fase 1 Her definerer samarbejdsparterne genstandsfelt og temaer. De formulerer mål og vælger metoder samt opstiller foreløbige problemstillinger. Det teoretiske vidensgrundlag bliver ligeledes etableret. I denne fase vil det ofte være en mindre arbejdsgruppe med repræsentanter fra begge eller alle organisationer og interessenter, der deltager. På denne måde sikres det, at alle perspektiver og problemløsninger tænkes ind i projektet og bliver kernen i arbejdet. Fase 2 Her går det konkrete arbejde i gang, og aktørerne fører projektet ud i praksis samtidig med, at de observerer, undersøger og indsamler empiri i form af praksisviden. I denne fase er det de medarbejdere og ledere, der er i direkte berøring med genstandsfeltet, der agerer som»forskningsassistenter«. UCL vil her stille en faglig kompetent medarbejder eller forsker til rådighed for at støtte processen, men de primære aktører er kommunens medarbejdere. Man løser sine arbejdsopgaver samtidigt med, at man indgår i en udviklingsproces. På denne måde sikres en direkte videns- og erfaringsopsamling, og eventuelle her-og-nu resultater kan implementeres i den daglige praksis uden yderligere forsinkelser. Samtidigt bliver udviklingsprojektet gennemført uden brug af væsentlig ekstratid for medarbejderne - ud over nogle få møder. Fase 3 I denne fase bliver der samlet op processen for at reflektere over, hvilke ændringer empirien fra fase 2 har medført i forhold til projektetsproblemstillinger. Hvilke refleksioner har indsamlingen af erfaringsviden i fase 1 givet anledning til? Opsamlingen kan både resultere i formuleringen af erfaringer, der kan bruges senere i forløbet. Men den kan også udmønte sig i konkrete ændringer i dagligdagen på baggrund af erfaringerne fra det konkrete arbejde med genstandsområdet, der er udført i fase 2. Fase 4 Det er»forskningsfasen«. Her foretager aktørerne kritiske refleksioner over beskrivelserne fra fase 3, og de udarbejder beslutningsgrundlag og anbefalinger for det videre arbejde med genstandsfeltet. Anbefalingerne skal efterfølgende formidles til alle involverede parter, idet der er tale om et partnerskabsprojekt, hvor resultater og ny viden skal komme alle parter til gode. Det er en kongstanke i samskabelse i praksis. Samskabelse giver både større ejerskab og mere bæredygtige løsninger på aktuelle problemer. Men samskabelse kræver også mod fra alle parter. At træde ind i en proces, hvor målet er klart, men vejen dertil og processens resultater er mere uklare, kræver tillid til hinanden og til at alle omkring processen er åbne og hele tiden i dialog. side 6
Fordele og udbytte For de deltagende kommuner er fordelene ved samskabelsen, at de får udviklet på og fundet løsninger på udfordringer, der typisk har voldt dem problemer. Og det sker med de medarbejdere, der i forvejen arbejder med området. Samtidigt er processen med til at udvikle medarbejdernes refleksive og kommunikative kompetencer, som de efterfølgende kan overføre til andre problemstillinger i deres daglige arbejde. Samskabelse er således med til at fremme medarbejdernes ejerskab til deres arbejdsfelt, og der skabes rum for nytænkning, der er videns- og erfaringsbaseret. Udviklingsprojektet bliver altid tilpasset de lokale forhold og tilrettelagt ud fra den enkelte kommunes behov både i forhold til omfang, tid og ressourcer. Endvidere vil kommunen få mulighed for at få eksternt input fra både studerende og faglige medarbejdere fra UCL, som en del af samskabelsesprocessen. Det er medvirkende til at sikre, at UCL også får et fagligt udbytte af samarbejdet, da erfaringerne fra de konkrete aktiviteter i samskabelsesprocesserne kan bruges til at optimere den måde, hvorpå UCL sammensætter såvel grund- som efter- og videreuddannelsesaktiviteter. side 7
Praktiske oplysninger På partnerskaber.ucl.dk kan du finde inspiration til samarbejde mellem institutioner, kommuner og region Hvordan etableres partnerskaber? Erfaringer og resultater fra udviklingsprojekter Viden om nye arbejdsformer og professionsudvikling Samarbejde med studerende (bacheloropgaver m.v.) Temadage, konferencer og andre aktuelle aktiviteter Kontakt UCLs partnerskabskoordinatorer: Kim Koldby, kiko@ucl.dk, telefon 21 39 05 40 Torben Schuster, tosc1@ucl.dk, telefon 51 68 51 74 Du kan også finde elektroniske versioner af partnerskabspublikationer på partnerskaber.ucl.dk. Her finder du naturligvis også alle relevante kontaktoplysninger. University College Lillebælt Partnerskabssekretariatet Asylgade 7-9. 5000 Odense C Telefon 6318 4000 partnerskaber.ucl.dk Tekst og redaktion: Torben Schuster, Kim Koldby, Steen Kabel og Anne Mygind Brodersen, UCL. Design: Red Zone. Tryk: Skive Offset. University College Lillebælt 2014