Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014



Relaterede dokumenter
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Ledelse, støtte og implementering af udeskole

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.:

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Skolereform har tre overordnede formål:

Udeskolevejleder : Eksterne og interne vejledere i udeskole Niels Ejbye-Ernst, VIA UC & Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Niels Ejbye Ernst lærer- naturvejleder- forsker. VIAUC Videncenter for friluftsliv og naturformidling KU

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Strategi for Folkeskole

FOLKESKOLEREFORMEN.

Vi skal i gang med udeskole til august

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Skolereform din og min skole

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag. UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014

Uddannelse som talentvejleder

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

UdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Friluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen

Center for Undervisning

Hyldgård Ny folkeskolereform

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

Understøttende undervisning

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a

Hovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: Q.351

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Den åbne skole Principper - Rødkilde Skole

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Orienteringsmøde om skolereformen

Din og min nye skole

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

Skolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl

Vejledning til ansøgningspulje til lokal udvikling og etablering af praksisnær viden om den ny folkeskole

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Oplæg for deltagere på messen.

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Kvalitetsanalyse 2015

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

KOMPETENCER. Information om kompetenceløftet

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Transkript:

Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af udeskole 22. april 2014 Baggrund for projektet Af aftalen om et fagligt løft at folkeskolen fra juni 2013 fremgår det, at aftaleparterne vil ( ) fastholde og udvikle folkeskolens styrker og faglighed ved at arbejde for følgende tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Af aftalen fremgår det ligeledes, at et indsatsområde for at nå målene er, en længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring og at [d]er skal gives mulighed for at arbejde med en lang række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel. Det drejer sig bl.a. om alsidig udvikling og læringsrelevante kompetencer, alsidige læringsstrategier, tilegnelsen af viden og kreativitet, motivation, refleksion, bedre undervisningsmiljø og trivsel, samarbejde mellem lærere og pædagoger, bevægelse og motion, kobling af teori og praksis og mulighed for lektiehjælp. Udeskole som undervisningspraksis har en række potentialer til både at styrke den faglige læring og understøtte elevernes alsidige udvikling og kreativitet. Udeskole kan skabe øget sammenhæng mellem teori og praksis, give gode rammer for en undersøgende og problemorienteret undervisning, fremme koncentrationsevnen og fordybelsen hos eleverne, ligesom udeskole understøtter læring gennem alle sanser, som der er indikationer på har en mere varig effekt. Desuden kan udeskole fremme gode sociale relationer og udviklingen af nye sociale relationer, samt kan have en positiv effekt på konfliktløsning. Endelig kan udeskole understøtte varierede undervisningsformer og skoledage.

2 Hvad er udeskole? Udeskole er en bred betegnelse for undervisning med udgangspunkt i fagenes mål (Fælles Mål), der regelmæssigt og over længere tid gennemføres uden for klasseværelset og skolens mure. Udeskole bygger på et samspil mellem undervisning inde og ude. Eleverne anvender den teoretiske viden og de færdigheder, de får igennem indeundervisningen ude i relevante omgivelser, og de følger op på udeundervisningen i klasseværelset. Udeskole kan foregå mange steder, eksempelvis i skolegården, naturområder, virksomheder, museer, kirker, genbrugspladser, andre pladser mv. Formål med Udvikling af udeskole Projektet har til formål at udvikle og formidle praksisnær viden om udeskole og herved understøtte en videreudvikling af udeskole og skabe et godt grundlag for en udbredelse af udeskole som undervisningsmetode. Projektet starter med en kortlægning, som skal give overblik og viden om nuværende udeskolepraksis i Danmark, herunder de største udfordringer. Projektet skal dermed skabe viden om, hvordan kommuner og skoler imødekommer udfordringerne og kan arbejde kvalificeret med udeskole, således at der opnås udeskoleforløb af høj kvalitet. Projektet skal videreudvikle nuværende udeskolepraksis og styrke skoler og læreres kompetencer til at foretage hensigtsmæssige organisatoriske, faglige, pædagogiske og didaktiske valg i forbindelse med udeskole. Som led heri etableres først 15 demonstrationsskoler for udeskole geografisk fordelt i landet. Derudover skal projektet udbrede udeskole som undervisningsmetode. Projektet skal herunder etablere yderligere 50 demonstrationsskoler. Denne del af projektet skal afprøve og udvikle spredningen af viden om kvalificeret udeskolepraksis. Projektet iværksættes som et samarbejde mellem Miljøministeriet og Undervisningsministeriet og vil afsluttes ultimo 2016. Projektet Udvikling af udeskole skal understøtte folkeskolereformen og sikre, at der udvikles viden om udeskole i Danmark. Styregruppe for projektet Der nedsættes en styregruppe for projektet. I styregruppen sidder repræsentanter for: Undervisningsministeriet Miljøministeriet VIA University College

3 Projektet udføres af VIA University College. Projektet evalueres af en ekstern evaluator. Tidsplan for projektet I starten af projektet gennemføres en kortlægning af praksis, herefter etableres 15 demonstrationsskoler (maj-juni 2014). Skolerne udvælges i ca. fem klynger, som vil være geografisk fordelt i landet. I foråret 2015 udvælges yderligere mindst 50 demonstrationsskoler. Således vil der blive etableret mindst 65 demonstrationsskoler for udeskole i forbindelse med projektet. Tidsplan for projektet Udvikling af udeskole Tidsplan April-december 2014 Maj-juni 2014 August 2014 Løbende fra august 2014 Efterår 2014 Efterår 2014 Februar 2015 Februar-marts 2015 Forår 2015 Medio 2015 og ultimo 2016 Aktivitet Kortlægning af nuværende udeskolepraksis og kvalitet i Danmark Delafrapportering (Maj 2014) Udvælgelse af 15 demonstrationsskoler 1. runde Udarbejdelse af materialepakke til demonstrationsskoler Følgeforskning til demonstrationsskoler Start på etablering af udeskolenetværk Lancering af temaside på EMU en om at arbejde med udeskole Udarbejdelse af startpakke Udvælgelse af yderligere 50 demonstrationsskoler 2. runde 2 kurser for naturvejledere/naturskoler Konferencer om resultaterne med projektet, herunder kortlægning og følgeforskning Udbydende beskrivelse af aktiviteter I dette afsnit præsenteres en uddybende beskrivelser af de enkelte aktiviteter i projektet. Kortlægning af udeskolepraksis Kortlægningen består af to dele: 1. En kortlægning af eksisterende udeskolepraksis i Danmark 2. En kortlægning og kategorisering af god udeskolepraksis i Danmark. Første del bygger på telefoninterviews med alle landets folkeskoler og undersøger i første omgang, om der praktiseres udeskole på skolen. Følgende forhold undersøges: Varighed, omfang, udeskolepolitik, klassetrin, land/by-problematikker, inddragelse af kulturinstitutioner, fag og Fælles Mål i forbindelse med udeskole samt erfaring med og uddannelse i udeskole.

4 I kortlægningen anvendes følgende definition af udeskole: Udeskole er i denne undersøgelse undervisning, der foregår regelmæssigt uden for klasselokalet som en integreret del af årsplanen (minimum ½ dag hver anden uge). Udeskole er en integreret del af årsplanen læreren har (eksplicit) overvejet hvad, hvorfor, hvordan og i hvilken faglig sammenhæng udeskole bidrager til elevernes læring i de faglige sammenhænge, hvor undervisningen foregår i det udvidede klasserum. I anden del af kortlægningen er fokus på god udeskolepraksis, hvilket ikke er et entydigt fænomen der findes god og dårlig praksis set i forhold til børns læreprocesser, læreprocesledelse og organisering af udeskole. Formålet med denne del af kortlægningen er at skabe muligheder for detaljerede analyser af lærernes arbejde med praksis, herunder arbejdet med udeskole i forhold til Fælles Mål. De organisatoriske udfordringer og barrierer på skolerne indgår i kortlægningsarbejdet, ligesom lærerkompetencer og kommunikation mellem lærere og forældre vil blive inddraget. Formålet med kortlægningen er via litteraturstudier og kvalitative metoder at undersøge, dokumentere og diskutere udvalgte cases og eksempler på god praksis og dermed forsøge at besvare spørgsmål som hvad der virker, hvordan det virker og hvorfor det virker. Forskerne indgår i sparring om udeskolepraksis med både konsulenter og skolernes personale, elever, forældre og bestyrelse. Udvælgelse af demonstrationsskoler over to omgange Der udvælges i første runde 15 erfarne skoler til demonstrationsskole for udeskole, herunder med udgangspunkt i første del af kortlægningen af udeskolepraksis. Erfaring vurderes primært på baggrund af omfang, varighed og skolens formulerede udeskolepolitik. Variablen omfang undersøger, hvor mange klasser på skolen der er involveret i udeskole, hvor mange lærere der deltager, og hvor mange fag der indgår. Variablen varighed afdækker det antal år, som udeskole har været praktiseret på skolen. Variablen udeskolepolitik undersøger, om skolen har en beskrevet udeskolestrategi/-politik. Skolerne kontaktes, og variablerne undersøges dybere gennem interviews/samtaler med lærere. Som ideal er en demonstrationsskole en skole, der praktiserer udeskole i indskoling, mellemtrin, udskoling samt specialområdet, men kortlægningen vil afdække, om der findes meget erfarne skoler inden for alle områder. Styregruppen vil efter oplæg fra VIA UC blive inddraget i udvælgelsesprocessen. Udvælgelsen vil foregå i maj-juni 2014.

5 I anden runde udvælges mindst 50 yderligere demonstrationsskoler. Skolerne udvælges i foråret 2015. Skolerne udvælges som udgangspunkt på baggrund af skriftlig ansøgning, men kortlægningen fra 2014/15 kan indgå ved utilstrækkeligt antal ansøgninger. De nærmere kriterier for udvælgelsen fastlægges senere i projektet af styregruppen. Understøttende tilbud til demonstrationsskoler De 15 første demonstrationsskoler tilbydes følgende: Opkvalificering af demonstrationsskoler gennem et kort kursus på 4 timer, hvor aktuel viden om udeskole præsenteres og diskuteres i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling (tre kurser). Kurset ligger omkring skolestart august 2014. Kurserne er for alle undervisere, der ønsker at deltage. Aktionslæringsforløb i henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling, hvor skolerne præsenterer deres praksis og gennem kritisk analyse undersøger eget udeskolekoncept i samarbejde med konsulenter (3 forløb a 8 timer). Aktionslæringsforløbene ligger i efteråret 2014 og i foråret 2015. Aktionslæringsforløbene er for lærere, der arbejder med udeskole. En række konsulentydelser til at støtte skolernes arbejde med at formulere et langsigtet koncept for deres udeskole. Konsulenten kan i samarbejde med skolen tilkalde og honorere ekstern hjælp inden for rammen af ydelsen (fx museumsvejledere, naturvejledere, friluftsvejledere eller landskabsarkitekter) og efter behov etablere små lokale kurser for lærere og pædagoger, der arbejder med udeskole. For de 50 yderligere demonstrationsskoler i anden runde tilbydes følgende ydelser: Uddannelsesforløb bestående af et kursus på 12 timer, som tilbydes de lærere, der skal i gang med udeskole på de 50 nye skoler. Tematiske kurser. Konsulentydelser til hver enkelt skole. Materialepakke Der udarbejdes materiale, der samler den vigtigste viden og litteratur, gode eksempler, hjælp til at komme i gang samt afdækning af lokalområdet mv. I første runde udvikles dette til de første 15 demonstrationsskoler og senere videreudvikles dette med projektets erfaringer til brug for de yderligere 50 demonstrationsskoler. Materialet skal pragmatisk foreslå, hvordan udeskole kan udvikles til eksemplarisk praksis på demonstrationsskolerne. Materialet skrives på dansk og skal være direkte brugbart på skolerne i forbindelse med opkvalificeringsforløb.

6 Materialet skal indeholde gode eksempler og opsamling af den vigtigste litteratur inden for feltet. Materialets omfang er ca. 75 sider suppleret af forskningsgennemgang i populærform og en litteraturliste med supplerende litteratur. Materialet fremlægger i kort og klar form god praksis, suppleret med video-eksempler (QR koder) og korte pædagogiskdidaktiske artikler, der bygger på den eksisterende forskning om udeskole. Materialet skal endvidere fremlægge: Hvordan skoler har løst barrierer for udeskole. Hvor skolerne praktiserer udeskole i naturen. Hvordan skoler i byer praktiserer udeskole. Hvordan udeskole kan praktiseres i nærområdet eller på kulturinstitutioner. Startpakken til demonstrationsskolerne rummer forskningsopsamling, kortlægning af udeskolepraksis, midlertidige resultater fra følgeforskning, materiale om god praksis og eksempler på operationalisering i form af eksempler/koncepter, litteratur til udeskolekurset, materiale om udeskolefaciliteter, guide til mapping af lokalområdes udeskolemuligheder, guideanalyse af udeskole-samarbejdspartnere i lokalområder, diverse links til undervisningsmateriale, fx Skoven i skolen, UdeskoleNet samt Udeskolefaciliteter i statsskovene osv. Kurser for naturvejledere/naturskoler Som en del af projektet afholdes to kurser for naturvejledere/naturskoler. Formålet med disse kurser er at ruste naturvejledere/naturskoler til selv at afholde kurser for lærere om udeskole. Kurserne afholdes som et kursus over henholdsvis tre og to dage, hvor deltagerne mellem kurserne udarbejder og afprøver et udeskolekursus. Følgeforskning Målet med følgeforskningen er at fokusere på betydningen af specifikke undervisningsforløb og disse forløbs indflydelse på elevers læring, motivation, trivsel og bevægelse inden for folkeskolens store fag (dansk, matematik, sprog og naturfag). I følgeforskningen inddrages også læringsledelse i udeskole som en del af undersøgelsens fokus. Følgeforskningen bidrager med ny viden om udeskoleundervisning ved at undersøge elevers præferencer i forhold til forskellige former for udeundervisning og tilrettelæggelsen af undervisning i udeskole. Elevernes oplevede læring, motivation og trivsel og bevægelse i forbindelse med udeskole undersøges. I følgeforskningen undersøges specifikt, hvilke former for undervisning der støtter elevernes faglige resultater, motivation og trivsel samt bevægelse.

7 Følgeforskningen koordineres med TEACHOUT projektet, således at forskningen ikke overlapper perspektiver fra TEACHOUT eller andre igangværende ph.d.-projekter. Konferencer om udeskole Der afholdes to konferencer som en del af projektet. Første konference afholdes i foråret 2015, hvor demonstrationsskolernes arbejde illustreres gennem workshops. På konferencen fremlægges resultater af forskning fra TEACHOUT og følgeforskning, kortlægning af god praksis mv. Der gennemføres workshops i alle fag i folkeskolen, og der gennemgås og demonstreres årsplaner for udeskole på forskellige klassetrin. Den anden konference afholdes i ultimo 2016.