GG Strategi Høje Taastrup Kmmune UDKAST 1
Frrd Bæredygtig udvikling er en udvikling, sm pfylder de nuværende generatiners behv uden at bringe fremtidige generatiners mulighed fr at pfylde deres behv i fare Brundtlandrapprten,1987 Hver vksen generatin har et ansvar fr at beskytte jrden g dens ressurcer fr egen g kmmende generatiners skyld. Derfr er det bydende nødvendigt, at vi tilstræber vækst g fremskridt gennem bæredygtig udvikling. Dette frudsætter viden g indsigt i, hvrdan vres adfærd g aktiviteter påvirker den klde, vi br på. Dernæst er det nødvendigt med innvativ kreativitet, handlekraft g md til at finde veje til at belaste jrdens ressurcer mindst muligt, samtidig med at samfundet skal fungere g udvikles. Helt fra barnsben bør vi alle lære m g medvirke til at leve på en bæredygtig måde. Derfr har vi i Høje Taastrup Kmmune udviklet en strategi til styrkelse af de yngste brgeres viden m bæredygtig udvikling. Vi kalder den Grøn Generatin. Strategien sætter en verrdnet retning fr, hvrdan vi inddrager grøn viden i undervisningen med henblik på at børn g unge skal blive bedre i stand til at passe på jrdens ressurcer. Det kan ske på alle niveauer fra f.eks. at lære at slukke lyset i tmme rum eller at slukke fr vandet, når man børster tænder, til at interessere sig fr nye måder at prducere energi på. Strategien fr Grøn Generatin understøtter kmmunens ambitiner m at være i frnt herhjemme på klima g energimrådet. Høje Taastrup Kmmune har besluttet, at vi skal være fssilfri kmmune i 2050 g sm en knsekvens af vres freløbige indsatser i 2010 15 er CO 2 udledningen allerede reduceret med 25 %. Vel at mærke sideløbende med, at vi har fået 8.000 nye arbejdspladser i kmmunen. Så det nytter at gøre en indsats. Den stre ambitin bag Grøn Generatin er, at vres børn g unge får et fundament af indsigt g kmpetencer, der mtiverer dem til at frtsætte indsatsen fr en bæredygtig udvikling, når de ældre generatiner må slippe taget. Michael Ziegler Brgmester i Høje Taastrup Kmmune 2
Visin g målsætning Visinen fr Grøn Generatin i Høje Taastrup Kmmune er, at børn g unge skal tilegne sig viden g kmpetencer til at kunne deltage aktivt i udviklingen af et bæredygtigt samfund. De skal pnå en bevidsthed m, at bæredygtighed er en kmpleks udfrdring, der kræver, at alle dele af samfundet påtager sig et fælles ansvar g handler derefter. Børn g unge skal gennem egne valg g pririteringer kunne agere lkalt set i frhld til en glbaliseret verden hvr bl.a. effektiv ressurceudnyttelse, genbrug, klimafrandringer g grøn mstilling af energifrsyningen står højt p på agendaen. Visinen er knkretiseret i nedenstående målsætninger fr periden frem til 2020: at lærere g pædagger mtiveres, inspireres g uddannes til at inddrage bæredygtig udvikling i undervisningen g andre aktiviteter med børn g unge at børn g unge tilbydes en aldersrelateret undervisning, der giver dem en grundlæggende viden m g frståelse af begrebet bæredygtig udvikling at børn g unge bliver mtiverede g ser mulighederne fr at agere lkalt g har frståelse fr at vejen md et mere bæredygtigt samfund invlverer såvel lkale sm glbale løsninger g adfærdsændringer Knkret handler uddannelse i bæredygtig udvikling under verskriften Grøn Generatin m: at lære hvrdan naturen påvirkes af vres adfærd g ikke mindst frbrug at lære hvrdan samfundet i dag håndterer miljøprblemerne gennem lvgivning, reguleringer g tekniske såvel sm praktiske løsninger at blive klædt på til at finde nye veje til en mere bæredygtig udvikling, der både mfatter scial g miljømæssig bæredygtighed Alle børn g unge skal undervises ud fra det frståelses g uddannelsesniveau, de befinder sig på. Det er således en delikat balance at intrducere den alvr, hvrpå uddannelse fr bæredygtig udvikling bygger, g samtidig pstille håb, mtivatin g handlemuligheder fr børn g unge, således at de vil indgå løsningsrienteret i kampen fr et mere bæredygtigt samfund. Indsatserne kan mfatte prjektarbejde, værdidebatter, ekskursiner, innvatinsprjekter g meget andet, sm kan integreres i mange fag g mråder af livet især ved at tage udgangspunkt i lkale frhld, udfrdringer g muligheder. 3
Baggrund Ønsket m at arbejde med bæredygtighed er på ingen måde nyt stf. Det har været på verdenssamfundets agenda siden Stckhlmsknferencen i 1972, videreudviklet med Brundtlandrapprten i 1987 g Ri knferencen i 1992 g senest i 2015 med vedtagelse af både FN s 17 bæredygtighedsmål g den glbale klimaaftale i Paris. Miljøemner har gså været en fast bestanddel af undervisningskravene i flkesklen g gymnasiet siden 1970 erne, ligesm der er udviklet en strøm af undervisningsmaterialer. En lang række initiativer g kampagner er blevet igangsat, herunder Klimakaravanen g den stadig igangværende Grønt Flag Grøn Skle under Friluftsrådet. Desuden er der med den seneste sklerefrm sat øget fkus på fællesfaglige miljøspørgsmål i naturfagene på udsklingsniveau. Høje Taastrup Kmmune er en af ni piltkmmuner i Danmark, sm siden 2014 har arbejdet med prjektet Grøn Generatin. Prjektet vil samle p på, videreføre g udvikle initiativerne fra FNs tiår fr Uddannelse fr Bæredygtig Udvikling (2005 2014). Prjektet skal desuden lede til at alle de deltagende kmmuner hver i sær udarbejder en strategi, der skal fremme uddannelse fr bæredygtig udvikling hs børn g unge. Med en verdensbeflkning på vej md de ni milliarder mennesker i år 2050, g et frbrug, der lader sm m, vi har t jrdklder til rådighed (ifølge WWF), står det klart fr de fleste, at der er et vldsmt behv fr at tænke innvativt, ændre adfærdsmønstre, recirkulere ressurcer g mlægge energiprduktinen til vedvarende ressurcer. Krt sagt; finde bæredygtige løsninger, der ikke underminerer fremtidige generatiners muligheder fr et lige så gdt liv, sm vres. Derfr er det nødvendigt, at vi uddanner kmmende generatiner til ikke alene at frstå disse enrme udfrdringer men gså at kunne handle derefter. Fkusmråderne er bl.a.: Frurening: Vi kan ikke frtynde s ud af frurening, f.eks. lede spildevand længere ud i havet eller grave affald længere ned. Affaldsstfferne påvirker bare andre systemer g vender før eller siden tilbage. Ressurcer: Jrdens ressurcer sm f.eks. vand g råstffer findes ikke i uendelige mængder g i en verden, hvr flere g flere heldigvis bringes ud af ekstrem fattigdm stiger samtidig ønsket m materiel velstand g frbrug, hvilket skaber et stadigt større pres på kldens ressurcer. Klimafrandringer: I disse år øges enigheden m, at menneskeheden er i stand til at ændre jrdens klima. Ikke mindst gennem frbruget af fssile brændstffer, men gså gennem negativ påvirkning fra landbrug g skvfældning. Denne udvikling kan få uverskuelige knsekvenser fr hele klden g har derfr en ekstrardinær priritet. Scial bæredygtighed. Ustabile g scialt belastede samfund har sm ftest ekstra svært ved at håndtere sin miljøpåvirkning. Når midlerne er begrænsede, 4
tænker man fte mere krtsigtet g føler måske en ret til at blive bedre stillet, uanset miljømkstningerne. Kmmunale strategier g aktiviteter Høje Taastrup Kmmune arbejder kntinuerligt med at frvalte g udvikle lkalt natur g miljø samt implementere grøn mstilling på en lang række mråder. Grøn Generatin skal så vidt muligt både bygge videre på g understøttes af disse plitikker, strategier, planer g aktiviteter. Målsætningen er, at de kmmunale indsatser i højere grad kan kmme til elevernes kendskab g derigennem skabe deres interesse fr lkale initiativer til fremme af den bæredygtige udvikling. Udviklingsstrategi 2016 2028 I april 2016 vedtg byrådet i Høje Taastrup Kmmune Udviklingsstrategi 2016 2028, hvr uddannelse sammen med vækst g aktivt liv er de verrdnede strategiske temaer. Fr temaet uddannelse er visinen, at børn g unge i Høje Taastrup bliver uddannet til dygtige g nysgerrige mennesker, der tager ansvar fr sig selv g hinanden. Åbne læringsrum er nævnt sm et fkusmråde, g her peges knkret på aktivt brug af de frskelligartede naturmråder i undervisningen, sm kan medvirke til at børn g unge respekterer g passer på naturen. Strategisk energi g klimaplan 2020 Visinen i Strategisk energi g klimaplan 2020 lyder, at Høje Taastrup Kmmune skal være fssilfri i 2050 g vejen md målet mfatter en reducering af CO 2 udledningen med 3 % m året i kmmunen sm helhed. Fr at dette skal pnås, er alle kmmunen, virksmheder, bligselskaber g ikke mindst brgere nødt til at bidrage. Også Affaldsplan 2014 2024, hvr målsætningen er genanvendelse af 50 % af hushldningsaffaldet i 2022 kræver, at alle brgere, unge sm gamle, bliver mtiverede til at bidrage. Skle g uddannelsesplitik Natur g miljøundervisning har i årevis været en del af skledagen, g kmmunen har løbende søgt at støtte dette arbejde. Derudver bidrager en række plitiske initiativer g pririteringer til at understøtte et miljøfkus i flkesklerne. I 2013 blev Høje Taastrup Kmmune en del af det kmmunale netværk fr Science talenter. Her deltager elever g lærere løbende i aktiviteter g kurser på A.P. Møller Science center i Srø. I 2014 indførte regeringen en ny sklerefrm, hvr en række initiativer blev indført, herunder åben skle, hvr det mgivende samfund skal inddrages i skledagen. Høje Taastrup Kmmune har i frlængelse heraf indgået et samarbejde med en række virksmheder, ikke mindst inden fr genanvendelse, energi g miljø. De natinale fælles mål har på udsklingsniveau krav m, at der skal arbejdes med mindst seks fællesfaglige fkusmråder fra 7. 9. klassetrin, hvr der i høj 5
grad er lagt vægt på bæredygtighedstemaer. Således er der i frvejen et strt fkus på inspiratin g udvikling af disse undervisningsaktiviteter. I august 2015 startede et naturfagsnetværk, hvr hver skle har udpeget en naturfagsvejleder, sm bl.a. deltager i drøftelser af naturfagenes fremme g didaktik sklerne imellem. Målet er at pbygge en stærkere kultur på naturfagsmrådet gennem videndeling g øget fkus på udvikling. Bligudviklingsprjektet NærHeden g Institutins g Sklecentret (ISC) har iværksat et treårigt sklehaveprjekt fr 9. klasser fra sklerne i Hedehusene g andre skler er ligeledes i gang. Frmålet er, at børn g unge skal få kendskab til øklgiske dyrkningsprincipper, interesse fr natur g fødevarer, samt erfaring i, at man selv kan være aktiv i udviklingen af sine mgivelser. Selsmsesklen har gennem flere år pnået det Grønne Flag gennem systematisk miljøundervisning, g på Gadehavesklen er et naturfagligt udendørsmiljø med tilhørende undervisningsfrløb under pbygning. Endelig er Høje Taastrup Kmmune sammen med andre kmmuner g vidensinstitutiner partner i et EU støttet energi g klimaprjekt, hvr uddannelse af børn g unge er et tværgående tema. 6
Pririterede indsatsmråder Strategien skal sætte retning g verrdnede rammer fr, at vres børn g unge pnår viden, indsigt g kmpetencer til at fremme et bæredygtigt samfund. Det er hensigten at de enkelte skler g relevante institutiner skal frhlde sig til indhldet g implementerer strategien i henhld til frudsætningerne på de respektive skler. På denne baggrund vil Høje Taastrup Kmmune have fkus på følgende indsatsmråder frem til 2020: 1. At mtivere, inspirere g støtte lærere g pædagger til at inddrage bæredygtig udvikling i deres undervisning g andet prfessinelt virke med børn g unge. Herunder: At det eksisterende netværk naturfagslærere arbejder fr at styrke, knkretisere g udvikle metder g kncepter fr undervisning i bæredygtig udvikling At tilbyde efteruddannelse g kurser til lærere, der ønsker at pkvalificere sig ift. at inddrage elementer mkring bæredygtig udvikling i undervisningen At eksterne virksmheder g eksperter invlveres i undervisning g aktiviteter med fkus på bæredygtig udvikling 2. At udvikle undervisningsfrløb g undervisningsmiljøer, der mtiverer børn g unge i at tilegne sig viden g kmpetencer inden fr bæredygtig udvikling. Herunder: At intensivere samarbejdet mellem skler, andre kmmunale centre g prjekter samt det mgivende lkalsamfund åben skle Udnytte lkale ptentialer i frhld til natur, virksmheder, grønne byrum g vidensbank (eks. faglig ekspertise hs TMC) aktivt i undervisningen At der ved pførelse af nye skler eller mbygning af eksisterende indtænkes muligheder fr fremme af bæredygtig udvikling både med hensyn til bygningens ressurcefrbrug, det mkringliggende miljø samt de pædaggiske rammer At frtsætte g udvikle dyrkningen af sklehaver 3. At indarbejde nrmer g mål fr bæredygtig udvikling i sklernes værdigrundlag, sm herefter synliggøres. Herunder fx ved: At arbejde med mål fr energifrbrug, CO 2 udledning, affaldshåndtering, ressurceanvendelse mv. på den enkelte skle At arbejde fr at flere skler i kmmunen pnår Grønt Flag 4. Vidensdeling, frmidling g debat; herunder: At synliggøre indsatsen inden fr undervisning i bæredygtig udvikling samt sprede viden m de gde eksempler til andre skler i g uden fr Høje Taastrup Kmmune Frtsætte det tværkmmunale samarbejde Grøn Generatin Frsætte udvikling af IT platfrme, herunder dataindsamling, behandling g spredning af infrmatin 7
Indkalde presse ved relevante events, eks. fra energidag i Tivli, besøg på virksmheder m.v. 8
Implementering Strategiens pririterede indsatsmråder implementeres ver en fireårig peride fra 2017 2020, hvr det primære ansvar påhviler Institutins g sklecentret. Derudver skal Teknik g miljøcentret bidrage med sparring g viden inden fr relevante mråder. Arbejdet skal krdineres med øvrige relevante administrative mråder herunder BYC/erhverv ift. lkale virksmheder g CEIS med hensyn til pførelse af nye skler g renvering af de eksisterende samt tilvejebringelse af frbrugsdata mv. Implementeringen af denne strategi er pdelt i t perider, hhv. 2017 18 g 2019 20. Fr periden 2017 18 vil der være fkus på at gennemføre/igangsætte nedenstående aktiviteter under de respektive indsatsmråder: I et samarbejde mellem ISC, TMC g det naturfaglige netværk udvikles metder g kncepter fr inddragelse af bæredygtig udvikling på de frskellige uddannelsestrin. Undervisnings g elevplaner fr skleåret 2017/18 skal indehlde en styrkelse af bæredygtighedselementer. Relevante efteruddannelsesfrløb g kurser udvælges g tilbydes relevante lærere g pædagger; herunder en effektiv udnyttelse af vidensbanken g det stre udbud af aktiviteter under Astra. Frtsat udnyttelse af kurser på A.P. Møller Science center i Srø. ISC g TMC udvikler kncepter fr, hvrdan relevante ekspertiser, prjekter g aktiviteter i TMC kan tilknyttes i relevante undervisningsfrløb Fra efteråret 2016 til efteråret 2019 deltager Høje Taastrup Kmmune med medarbejdere fra både ISC g TMC i det EU støttede prjekt Smart City Acceleratr. I samarbejde med universitetsmiljøer, herunder Malmö Högskla, bidrager prjektet til at øge kmpetenceniveauet g udvikle læringsmiljøer inden fr energifrsyning g energifrbrug, klimapåvirkning samt anden ressurceudnyttelse. Der arbejdes hen md at læringsmiljøer af høj kvalitet kan fasthldes ved fx. etablering af et Science læringscenter. Det aktive samarbejde med lkale virksmheder g andre eksterne miljøer åben skle skal styrkes. Hver skle danner selv partnerskaber med udvalgte virksmheder. Et frtsat tværkmmunalt samarbejde, herunder Grøn Generatin, samt en effektiv udnyttelse af vidensbanken under Astra skal gennemtænkes Grøn Generatin g uddannelse inden fr bæredygtig udvikling indarbejdes i pførelsen af den ny skle i Nærheden g efterfølgeren til Selsmsesklen samt ved renvering af øvrige skler. 9
Sklerne arbejder hen md at pnå Grønt Flag, herunder pstilles udvalgte bæredygtighedsmål fr energi, vand g papirfrbrug, affaldshåndtering g genanvendelse mv. 10
Evaluering I efteråret 2018 gennemføres en systematisk psamling af gennemførte g igangsatte aktiviteter. Der udarbejdes en rapprt ver de pnåede resultater, udfrdringer g anvendte ressurcer. Strategien justeres g pdateres. 11