Konsekvenser af det nye fodervurderingssystem Ole Aaes og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg - 41 -
Indledning Kvægbrugets organisationer i 4 Nordiske lande (Island, Norge, Sverige og Danmark), er enige om at etablere et nyt fælles fodervurderingssystem. Samarbejdet har navnet NorFor, og i slutningen af 2005, kommer 1. udgave af det fælles system på gaden. Systemet består af to dele, en planlægningsdel NorFor-Plan og en evalueringsdel NorFor Evaluering. NorFor Plan er en videreudvikling af en model udviklet i Norge, mens NorFor Evaluering er en model ligeledes udviklet i Norden under navnet Karoline. NorFor-systemet skal være et rationelt og funktionelt foderværdivurderingssystem som skal fungere i mange situationer og med mange forskellige fodermidler. NorFor Plan skal anvendes til foderrationsberegning og økonomisk optimering og bliver dermed det system, der erstatter de nuværende systemer til foderplanlægning. NorFor Plan indeholder meget ny viden, og derfor er der nogle nye parametre til at beskrive fodermidlerne. Beregningerne er mere komplekse, eftersom de indeholder flere ikke-linenære funktioner til erstatning af konstanter og lineære ligninger, som de nuværende systemer er baseret på. Et eksempel er, at den mikrobielle proteinsyntese varierer efter foderoptagelsen og foderrationens sammensætning. NorFor Evaluering er en separat model, som beskriver koens næringsstofomsætning og som kan anvendes til at evaluere foderrationer. Modellen kan f.eks. bruges til at identificere og vurdere specifikke problemer i en foderration eller til at simulere, hvordan eksempelvis proteinindholdet i mælken kan påvirkes af foderrationen. NorFor Evaluering er med sin detaljeringsgrad en unik model af sin slags. Selvom det er enkelt at lave beregningerne, så kræver tolkningen af resultaterne stor kundskab hos brugeren. NorFor-systemet med disse to dele giver grundlag for en beskrivelse af foderet og omsætningen i dyret, der bedre stemmer overens med virkeligheden, i forhold til hvad de nuværende systemer giver mulighed for. Fokus flyttes også fra de enkelte fodermidler til den samlede foderration, eftersom foderoptag og foderrationens sammensætning har stor betydning for, hvordan de enkelte fodermidler udnyttes af dyret. Det betyder, at fodemidlernes foderværdier ikke længere er additiv, men kun kan udtrykkes som konsekvens af rationens sammensætning. Det vil selvfølgelig give nogle problemer i en overgangsperiode for eksempel med at opgøre udbytter i marken. Det vil andre opgørelsesprincipper dog hurtigt råde bod på. Nedenfor er der beskrivelser af nogle af NorFor Plans elementer. Foder input parametre i NorFor Plan Det nye fodervurderingssystem fraktionerer fodermidlernes indhold af kulhydrater på en ny måde i forhold til det nuværende system, som skitseret i figur 1. I det nuværende system analyseres indholdet af sukker og stivelse, mens indholdet af de resterende kulhydrater beregnes som en rest kaldet cellevægge. I det nye system analyseres indholdet af NDF, stivelse og forgæringsprodukter, hvorefter der beregnes en rest kaldet vandopløseligt kulhydrat. Fordelen ved den nye fraktionering af kulhydraterne er, at den er mere fysiologisk baseret, så de enkelte fraktioners tilgængelighed bedre kan beskrives. F.eks. består restfraktionen cellevægge i det nuværende system af både NDF, pektin og gæringsprodukter, der omsættes på meget forskellig måde i vommen. NDF nedbrydes meget langsomt og ufuldstændigt i vommen, mens pektiner nedbrydes med omtrent samme hastighed som stivelse. - 42 -
Nuværende system Aske Råprotein Råfedt Stivelse NorFor Plan Aske Råprotein Råfedt Stivelse Sukker Rest 2) Rest 1) (vandopløseligt kulhydrat) (Cellevægge) Gæringsprodukter NDF 1) Indeholder NDF, forgæringsprodukter, pektiner samt en del af oligosakkarider og fruktaner. 2) Indeholder sukker, pektiner samt en del af oligosakkarider og fruktaner. Figur 1. Kemisk fraktionering af fodermidlerne i det nuværende og i det nye fodervurderingssystem NorFor Plan. Den store forskel i forhold til vores nuværende fodervurderingssystem er imidlertid, at tilgængeligheden af de kemiske fraktioner ikke bare beskrives ved en konstant fordøjelighed. Det nye fodervurderingssystem beskriver nedbrydningsprofilen i vommen for fodermidlernes indhold af råprotein, NDF, stivelse og vandopløseligt kulhydrat. Nedbrydningsprofilerne estimeres ved hjælp af nylonposemetoden, hvor foderprøver inkuberes i små nylonposer i vommen på vomfistulerede køer i forskellige tidsintervaller. Nedbrydningsprofilerne beskrives som skitseret i figur 2. Den opløselige andel a findes ved at vaske nylonposerne indeholdende foderprøverne i en vaskemaskine inden inkubation i vommen. Andelen b beskriver den ikke ikke-opløselige men potentielt fordøjelige andel og bestemmes ud fra den fittede kurve. Nedbrydningshastigheden c af den potentielt fordøjelige andel beskriver den andel, der nedbrydes pr. time og bestemmes ligeledes ud fra den fittede kurve. - 43 -
1,00 0,90 Ufordøjelig andel 0,80 Nedbrudt i vommen 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 Nedbrudt (t) = a + b(1 - e(-ct)) b = potentiel nedbrydelig 0,20 0,10 a = opløselig 0,00 0 24 48 72 96 120 Inkubationstid i vommen, timer Figur 2. Nedbrydningsprofil af et næringsstof bestemt ved nylonposemetoden. Den ufordøjelige andel beskriver den andel, der ikke nedbrydes selv ved uendelig lang opholdstid i vommen. Den effektive nedbrydningsgrad i vommen af et næringsstof kan beregnes ud fra nedbrydningsparametrene, når passagehastigheden ud af vommen er kendt. Passagehastigheden afhænger af en række forhold, blandt andet partikelstørrelsen og foderniveauet. Tabel 1 viser de nødvendige oplysninger om fodermidlernes egenskaber til NorFor Plan. - 44 -
Tabel 1. Nødvendige oplysninger om foderets kemiske, fysiske og biologiske karakteristika (Forkortelserne er baseret på de engelske udtryk og er fælles for NorFor landene). Parameter Forkortelse Enhed Behandling valset, finsnittet, etc. Tørstof DM g / kg Aske Ash g / kg tørstof Råprotein CP g / kg tørstof Opløselig råprotein scp g / kg råprotein Ammonium-kvælstof NH 3 -N g / kg råprotein Potentiel nedbrydelig råprotein pdcp g / kg råprotein Ufordøjelig råprotein icp g / kg råprotein Nedbrydningshastighed, opløselig råprotein kd scp % / time Nedbrydningshastighed, potentiel nedbrydelig råprotein kd CP % / time Aminosyrer AA g N / 100 g N Råfedt CFat g / kg tørstof Fedtsyrer FA g / kg råfedt NDF NDF g / kg tørstof Potentiel nedbrydelig NDF pdndf g / kg NDF Ufordøjelig NDF indf g / kg NDF Nedbrydningshastighed, potentiel nedbrydelig NDF kd NDF % / time Stivelse ST g / kg tørstof Opløselig stivelse sst g / kg tørstof Potentiel nedbrydelig stivelse pdst g / kg stivelse Ufordøjelig stivelse ist g / kg stivelse Nedbrydningshastighed, opløselig stivelse kd sst % / time Nedbrydningshastighed, potentiel fordøjelig stivelse kd ST % / time Gæringsprodukter FPF g / kg tørstof Mælkesyre g / kg tørstof Flygtige fedtsyrer (eddikesyre, propionsyre, smørsyre) VFA g / kg tørstof Restfraktion Rest CHO Nedbrydningshastighed, restfraktion % / time Fordøjelighed af organisk stof OMD g / kg organisk stof Partikelstørrelse mm Foderstruktur/Tyggetid i NorFor Plan I det nuværende fodervurderingssystem beregnes en tyggetid for foderet ud fra en funktion der indeholder foderets træstofindhold og en findelingsfaktor F. F udtrykker foderemnets partikelstørelse. Tyggetid (minutter/ kg tørstof)= F*3* % træstof NorFor Plan kommer også til at indeholde et struktur/tyggetidsindeks, med udgangspunkt i det nuværende danske system, men med væsentlige ændringer i opbygningen. Resultatet vil dog stadig være en tyggetid i minutter pr. kg tørstof. Fremover vil tyggetiden (CI = chewing index) blive beregnet som summen af ædetiden (EI= eating time index) og drøvtygningstiden (RI= ruminating time index). CI= EI+RI - 45 -
Fodermidlerne opdeles i forskellige kategorier afhængig af, hvordan de er behandlet (snittet, formalet eller valset). Inddelingen er vist i tabel 2. Tabel 2. Inddeling af fodermidler i strukturvurderingssystemet. Type af behandling Fint formalet Grov formalet Valset Snittet Usnittet Partikelstørrelse* Soldstørrelse <2mm** Soldstørrelse 2-4mm** 5-6mm TCL (teoretisk snitlængde)***, 7-40 mm TCL >40 mm Eksempel på fodermiddel Korn, mel, pelleteret kraftfoder og oliekager Græs, helsæd, majs og foderroer * Hyppigst forekommende partikelstørrelse ** Hvis oplysning om soldstørrelse ikke er tilgængelig, kan det antages at fodermidler der har været behandlet i foderstofindustrien, har en soldstørrelse <2mm, og foder der er formalet hjemme >2 mm *** TCL er den hyppigst forekommende partikellængde (for finsnittede afgrøder svarer TCL til den indstillede snitlængde på maskinen) Beregning af ædetid- og drøvtygningsindeks Ædetid (EI) beregnes ud fra foderets NDF- indhold, ( % af ts) og partikelstørrelse. Beregningen tager udgangspunkt i kendt viden om ædetid for usnittet græsensilage med middelhøj fordøjelighed som ifølge litteraturen er 55 minutter/kg NDF. Beregning af EI for snittet grovfoder bliver beregnet ud fra en ligning der indeholder en findelingsfaktor for ædetid, som vi kalder SizeE. EI (min/kg ts) = 0,55*NDF (% af ts)* SizeE hvor: - SizeE = Findelningsfaktor for ædetid, For fint- og grov formalet foder samt valset foder anvendes en konstant ædetid på 4 minutter/kg ts Drøvtygningstid (RI) beregnes også ud fra foderets indhold af NDF og partikelstørrelse, men her tilføjes et yderligere element som vi kalder en hårdhedsfaktor. Beregningen baseres på RIværdien for usnittet græsensilage med middelhøj fordøjelighed som ifølge litteraturen er 105 minutter/kg NDF. For Beregningen af RI fremgår af nedenstående ligning og gælder for alle fodermidler undtagen det fint formalede med en soldstørrelse < 2mm, som antages at have en drøvtygningstid på 0. RI (min/kg ts) = 1,05*NDF (% af ts)*sizer*hårdhedsfaktor hvor: - SizeR = Findelningsfaktor for drøvtygningstid Hårdhedsfaktoren skal opfange forskelle i indholdet af ufordøjeligt fiber (indf) i afgrøder afhængig af f.eks. udviklingsstadie ved slæt eller type af afgrøde. Reelt udtrykker den modstanden mod nedbrydning af de strukturelle fibre. Beregning af hårdhedsfaktoren er endnu ikke 100% på plads, men vi forestiller os at faktoren kommer til at ligge i et interval mellem 0,8 og 1,2 hvor 0,8 svarer til hårdheden af foder med høj fordøjelighed og 1,2 svarer til hårdheden af foder med lav fordøjelighed. Korrektion for partikelstørrelse SizeE og SizeR For at korrigere for en mindre æde- og drøvtygningstid ved aftagende partikelstørrelse anvendes korrektionsfaktorerne SizeE (findelingsfaktor for ædetid) og SizeR (findelingsfaktor for drøvtygning). Korrektionsfaktorerne varierer på en skala mellem 0 (fint formalet foder) og 1 (usnittet foder) og beregnes for snittet foder ud fra partikelstørrelsen. - 46 -
Betydning af NDF Hvor grovfoderets fordøjelighed af organisk stof har haft meget stor betydning ved fastlæggelse af optimalt foderniveau og for den afledte ydelse ved et givent foderniveau, bliver mængden-, nedbrydningshastigheden-, og den potentielle fordøjelighed af NDF en meget vigtig faktor i NorFor Plan. Det samme gælder andelen af sukker og stivelse, som i dag kun har øvre grænser, men som i NorFor Plan har indflydelse på hvor meget AAT og energi, der stilles til rådighed til mælkeproduktion fra den samlede ration. Der er en relation mellem foderets fordøjelighed af organisk stof og fordøjeligheden af NDF. Derfor skulle den del ikke ændre vores opfattelse af en rations potentiale særlig meget, men fremover vurderer modellen de forskellige næringsstoffers betydning for rationens værdi. I tabel 3 er vist hvordan NorFor Plan vurderer 6 forskellige rationer, med forskellige kvaliteter af kløvergræsensilage og varierende mængder af majsensilage. De 6 rationer er de samme grovfodertyper, som er anvendt i Produktionsøkonomi Kvæg 2004: Grovfodersystemer efter EU-reformen. Tabel 3. Rationssammensætning og forventet ydelse ud fra NorFor Plan og det nuværende fodervurderingssystem fra 6 rationer med varierende kvalitet og sammensætning af grovfoder. Rationerne er anvendt i Kvægbrugsøkonomi Kvæg 2004 Ensilage NDF g/kg ts. Pot. ford NDF g/kg NDF NDF g/kg ts. Pot. ford NDF g/dag Stivelse g/kg ts. - 47 - NEL MJ/dag (relativt) 3 slæt græsens. 450 872 369 6200 173 132 (97) 4 slæt græsens. 356 6068 174 135 (99) 5 slæt græsens. 420 958 372 6560 110 136 (100) 2/3 græsens 352 5797 215 132 +1/3 majs (97) 1/3 græsens 345 5470 250 131 + 2/3 majs (96,5) Majsensilage 380 800 351 5185 235 128 (94) Danske FE/dag (relativt) 19,0 (102) 18,9 (101) 18,6 (100) 18,8 (101) 18,8 (100,5) 18,6 (100) Forventet mælkeydelse (relativt) 28,7 (95,5) 29,7 (99) 30,0 (100) 28,9 (96) 28,5 (95) 27,4 (91) Forventet relativ ydelse fra FEsystemet 97 Tabellen viser at mange slæt græsensilage giver et lidt lavere niveau af NDF, men en højere potentiel fordøjelighed, og at majsensilage har et lavere NDF-indhold med en lavere potentiel fordøjelighed end græsensilage. Det betyder at den samlede optagelse af potentiel fordøjeligt NDF bliver meget forskellig mellem ren majsensilage og ren græsensilage. Stivelsesandelen bliver meget høj i majsrationerne. I kolonnen NEL er vist den mængde energi rationen stiller til rådighed til mælkeproduktion, både som MJ/dag og relativt. Ved siden af er vist de nuværende foderenhedsberegninger også som FE/dag og relativt. Det er tydeligt at der bliver byttet om på rækkefølgen i NorFor Plan. De NDF-fattige og stivelsesrige rationer bliver nedvurderet væsentligt, men rationen med det tungest fordøjelige græsensilage bliver ligeledes nedvurderet i Nor- For Plan i forhold til vores nuværende system. Ser vi på den forventede ydelse ud fra NorFor Plan, så rangerer rationerne ligesom NEL, med en stigende mælkemængde med stigende mængde potentielle fordøjelige cellevægge (NDF), mens den stigende mængde stivelse og faldende mængde fordøjelige cellevægge sænker ydelsen væsentligt. Den tilsvarende forventede EKM-ydelse i det nuværende danske system, viser samme tendens med hensyn til græsensilagens kvalitet, men den har ikke nær samme 98 100 98 98 98
nedgang i ydelsen når stivelsesmængden også stiger og cellevægsmængden totalt falder, som i den rene majsration. Når der er god overensstemmelse mellem det nuværende system og NorFor Plan på de tre græsensilagekvaliteter, skyldes det at vi allerede har betydningen af FK-organisk stof inde i vort system. Da der er stor sammenhæng mellem FK-organisk stof og FK-NDF, er det ikke så mærkeligt, men kun lovende, at de vurderer næsten ens. Når det til gengæld går galt med de stivelsesrige rationer med lav grovfoder-ndf mængde, skyldes det, at vi netop ikke tager højde for de negative virkninger der er af letomsættelige kulhydrater i rationen. Samtidig tager vi i dag heller ikke højde for andelen af fordøjeligt NDF, da det er fordøjeligheden af organisk stof i grovfoderet vi tillægger den gode virkning. Ved majsensilage er der faktisk to fraktioner, - en kraftfoderdel (kerner) og en grovfoderdel (stængler mm.). Det betyder, at vi får en lidt falsk høj FK-organisk stof, og derfor overvurderer rationen, uanset det meget stivelse. I NorFor Plan er det både mængden af NDF og dets fordøjelsesparametre der er afgørende. Proteinvurdering i NorFor Plan Vores nuværende proteinvurderingssystem blev udviklet for ca. 20 år siden. Det system betød et stort skridt fremad mod en sikker vurdering af et fodermiddels proteinværdi. NorFor Plan bygger videre på den grundlæggende viden fra AAT/PBV-systemet, men bringer os samtidig nogle skridt videre, fordi den i højere grad ser på hvordan rationen virker og ikke på det enkelte fodermiddel. Tingene er ikke længere additiv. Det tager tillige viden i brug om proteinnedbrydning og mikrobiel proteinsyntese som blev skabt i forbindelse med AAT/PBV-systemet, men som det ikke var muligt at tage i brug på daværende tidspunkt. Beskrivelse af den mikrobielle proteinsyntese I vores nuværende AAT/PBV-system antager vi at den mikrobielle proteinsyntese er konstant i forhold til mængden af total fordøjet kulhydrat. Den er sat til 179 g mikrobielt protein pr. kg fordøjet kulhydrat for alle fodermidler, eller 125 gram mikrobielle aminosyrer, dog med undtagelse af frisk græs, hvor den er sat til 135 g. I NorFor Plan bliver den mikrobielle proteinsyntese beregnet ud fra mængden af vomfordøjet organisk stof i stedet, men derudover bliver der samtidig justeres for en række faktorer som: - foderniveau der påvirker passagehastigheden - indholdet af letforgærbar kulhydrat i rationen - energibidrag til mikrobiel vækst fra kulhydrat, protein og glycerol En øget foderoptagelse medfører en øget passagehastighed af foder og mikroorganismer ud af vommen. Det betyder, at mikroorganismerne har et mindre energibehov til vedligehold når opholdstiden i vommen mindskes. Derfor vil den mikrobielle proteinsyntese blive øget med stigende foderoptagelse. Øges foderoptagelsen ved at øge andelen af letfordøjeligt kulhydrat i rationen, bliver stigningen i den mikrobielle proteinsyntese imidlertid mindre end ved en konstant sammensætning. Det skyldes at øget indhold af stivelse og sukker i foderrationen giver en større vækst af amylolytiske bakterier i forhold til de cellulolytiske bakterier. Amylolytiske bakterier har et større vedligeholdsbehov end de cellulolytiske bakterier og dermed falder den mikrobielle proteinsyntese. - 48 -
Foderniveauet og kraftfoder/grovfoder-forholdets betydning for effektiviteten af den mikrobielle proteinsyntese er vist i tabel 4. Tabel 4 Virkning af foderniveau og kraftfoder/grovfoder-forhold på effektiviteten af den mikrobielle proteinsyntese. (gram pr. kg ford. org. stof for ko på 600 kg). Kraftfoderandel, % af tørstof Foderniveau 30 40 50 60 Kg tørstof /dag 10 15 20 25 154 181 201 215 152 179 198 213 Tabel 4 viser at foderniveauet har meget stor betydning for effektiviteten af den mikrobielle proteinsyntese, mens mængden af kraftfoder (letomsætteligt kulhydrat) har en mindre virkning. Det skal dog bemærkes, at i rationen er mængden af vomnedbrydeligt (vomfordøjet) organisk stof jo reduceret ved øget foderoptagelse, så det slår ikke så hårdt igennem på den daglige AAT-forsyning, som tabel 4 umiddelbart kunne give indtryk af. Det er nedbrudt kulhydrat, eller kulhydrater fordøjet i vommen, som hovedsagelig bidrager med energi til den mikrobielle proteinsyntese. Nedbrudt protein, glycerol fra fedt og mælkesyre fra ensileringsprocessen bidrager imidlertid også med energi. Det indgår i beregningerne af energi til proteinsyntese i NorFor Plan, mens det i AAT/PBV-systemet blev tillagt kulhydraternes værdi til mikrobiel proteinsyntese. Det er betydningsfuldt, hvis mængden af glycerol, mælkesyrer og protein varierer meget. I NorFor Plan er det forudsat, at nedbrudt protein giver halvdelen af den energi som kulhydrat giver og at glycerol og mælkesyre giver en fjerdedel af energien i kulhydrat. Vi skifter således fra kun at tage højde for energibidraget den fordøjede mængde kulhydrat til også at tage hensyn til det samlede energi bidrag fra den mængde organisk stof der nedbrydes i vommen. I NorFor Plan bestemmes mængden af vomnedbrudt kulhydrat og protein ved beregning af den effektive nedbrydningsgrad af NDF, stivelse og protein ud fra nedbrydningskarakteristika og passagehastighed. Betydning af forgæringsprodukter i ensileret foder I NorFor Plan kommer indholdet af forgæringsprodukter i ensileret foder til at få en direkte indflydelse på foderværdien. Især vil et højt indhold af forgæringsprodukter få den konsekvens at den mikrobielle proteinsyntese bliver mindre. Det skyldes at forgæringsprodukterne hovedsageligt vil fortrænge indholdet af kulhydrat, som bidrager med fire gange så meget energi til den mikrobielle proteinsyntese. Som eksempel på dette kan nævnes, at AAT indholdet i kløvergræsensilage vil falde med ca. 4 %, hvis indholdet af gæringsprodukter stiger fra 6 % til 10 %. I 2003 lå 10% af kløvergræsensilageprøverne under 3,5% og 10% lå over ca. 14%, så det har stor betydning for det enkelte parti ensilage. Beregnet passagehastighed i stedet for konstant I AAT/PBV-systemet antager vi at passagehastigheden er konstant 5 % pr. time ved alle foderniveauer, for alle fodermidler og for alle næringsstoffraktioner. Sådan er virkeligheden ikke, men af praktiske grunde har den været sat til en konstant. I NorFor Plan anvendes ikke en konstant. Derimod bliver passagehastigheden beregnet for rationen, og er afhængig af foderniveau og rationens sammensætning. På højt foderniveau bliver passagehastigheden for protein, NDF og stivelse i kraftfoder beregnet til over 6 % pr. time, mens de samme fraktioner i grovfoder kun har en passagehastighed på omkring 5 % pr. time. Dog bliver passagehastigheden for NDF i grovfoder beregnet særskilt og vil på højt foderniveau ligger på godt 2 % pr. time. Ved lavt foderniveau vil passagehastighederne være reduceret med ca. 20 %. 148 175 194 209 142 169 188 203-49 -
Beregning af PBV og konsekvensen for normen Det foregående har koncentreret sig om hvordan NorFor Plan beregner mængden af energi til den mikrobielle proteinsyntese. For at der overhovedet er en mikrobiel proteinsyntese, skal der også være protein til rådighed. I AAT/PBV-systemet bliver den mikrobielle proteinsyntese beregnet under forudsætning af at der er tilstrækkeligt protein tilrådighed for syntesen, dvs. at PBV er over 0. Det er uændret i NorFor Plan, men i beregningen af PBV indgår der nye faktorer. I AAT/PBV-systemet anvender vi nedbrydningskarakteristika for protein til at bestemme den effektive nedbrydningsgrad i vommen og dermed den mængde ammoniak, aminosyrer og peptider fra foderet som er tilrådighed for den mikrobielle proteinsyntese. Det samme gør sig gældende i NorFor Plan, men som tidligere beskrevet bliver passagehastigheden beregnet i den aktuelle fodringssituation, således at nedbrydningen af protein vil variere med passagehastigheden. I en drøvtygger sker der en omfattende recirkulering af kvælstof fra blodet til vommen. Det sker dels over vomvæggen og dels gennem spyt. Det er vigtigt at udnytte denne recirkulering til den mikrobielle proteinsyntese i så høj grad som muligt dels for at øge proteinudnyttelsen i dyret og dels for at sænke foderomkostningerne. I NorFor Plan bliver recirkulering af kvælstof til vommen taget med i beregningen af PBV i foderrationen og dermed bliver behovet aldrig under 0 g pr. dag. Grunden til at man har fundet det vigtigt at have recirkuleringen med i PBV-beregningen er, at recirkuleringen varierer med optagelsen af råprotein og dermed har rationens sammensætning indflydelse på omfanget af recirkulering af kvælstof til vommen. Hvis man ser på de faktiske niveauer der bliver beregnet i NorFor Plan, så er det generelle AAT-niveau 10-15 % højere end tidligere. Det betyder,selvfølgelig også at behovet beregnes anderledes. Fodermidlernes AAT-værdi i NorFor Plan I figur 2 og 3 kan man se hvordan AAT/PBV-systemet og NorFor Plan rangerer fodermidlerne mht. AAT i forhold til AAT i byg målt i gram pr. kg tørstof. Dvs. AAT indholdet i byg er sat til 100 for begge systemer. Når beregningerne er lavet i forhold til AAT i tørstof skyldes det, at energisystemet i NorFor Plan ikke bygger på helt det samme grundlag som vores nuværende energisystem. Det ændrer en smule på rangeringen af fodermidlerne, når vi ser på energi, hvorfor en AAT-værdi pr. energienhed er vanskeligere at tolke. Det er de marginale AAT værdier der er beregnet. En marginal AAT-værdi er den værdi den har på et givet foderniveau som enkeltstående fodermiddel. Beregningerne i fig. 2 og fig. 3 er udført med et foderniveau på 23 kg tørstof. Selv om vi fremover skal beregne på rationen, så giver den marginale AAT-værdi os et indtryk af hvordan fodermidlerne vil få en ny plads i rangfølgen efter overgang til NorFor Plan. - 50 -
140 130 120 110 100 90 80 70 Nuværende NorFor Plan 60 50 40 30 20 10 0 Byg Majsensilage Byghelsædsens. Ærtehelsædsens. Kl.græsensilage Byghalm Figur 2. Rangering af grovfoder efter AAT indhold i byg målt i g pr. kg TS ved et foderniveau på 23 kg ts.. Øget mikrobiel proteinsyntese i fiberrige rationer Det har i mange situationer vist sig, at det ikke er et problem at lave rationer under med AAT under normen, når der indgår store mængder græsmarksprodukter af god kvalitet i rationen. Det har vi tilskrevet en teori om en højere mikrobiel proteinsyntese i grovfoderrige rationer. Som det kan ses i figur 2, sætter vi AAT indholdet i kløvergræsensilage til ca. 70 % af det i byg med vores nuværende system. Hvis man beregner marginale AAT-værdier på højt foderniveau med NorFor Plan bliver AAT indholdet i kløvergræsensilage til ca. 85 % af det i byg. Det svarer til en øgning af AAT indholdet på ca. 25 %, Omregner vi til FE, kan vi derfor i vores nuværende system tillade os at regne med ca 15 % højere AAT i kløvergræsensilage, når det bliver anvendt på højt foderniveau. Dvs. ca. 95 g AAT pr. FE i stedet for 83. 240 220 200 180 160 140 120 Nuværende NorFor Plan 100 80 60 40 20 0 Byg Majs Hvedeklid Roepiller Sojaskaller Palmekager Rapskage Solsikkeskrå Sojaskrå Figur 3. Rangering af kraftfoder efter AAT indhold i byg målt i g pr. kg TS ved et foderniveau på 23 kg ts... Også ændringer i rangeringen af kraftfoder AAT værdien i moden majs falder betragteligt og det skyldes den lave nedbrydningsgrad af stivelse i vommen og derfor beregner NorFor Plan en mindre mængde energi fra kulhydrat til den mikrobielle proteinsyntese. AAT/PBV-systemet tager ikke højde for dette, da den mikrobielle proteinsyntese beregnes ud fra total fordøjeligt kulhydrat. Det betyder dog ikke at moden majs nødvendigvis vil blive nedvurderet, når det bliver vurderet i en ration som helhed. I rationen kan moden majs have en positiv effekt på den mikrobielle proteinsyntese, da den mindre mængde stivelse nedbrudt i vommen vil øge mængden af NDF nedbrudt i vommen og dermed vil effekten måske blive en øget mikrobiel proteinsyntese. - 51 -
Proteinfodermidler som soyaskrå og solsikkeskrå ser ud til at få en relativ højere AAT-værdi i NorFor Plan, og da foderenhederne sandsynligvis går ned i proteinrige kraftfodermidler, vil AAT pr. FE på et højt foderniveau stige væsentligt. Det vil selvfølgelig komme til udtryk som en virkning på totalrationen, der lettere når AAT-behovet. - 52 -