K E N D E L S E: Ved skrivelse af 28. marts 2014 har A klaget over registreret revisor B, jf. revisorlovens 43, stk. 3.

Den 15. oktober 2014 blev der i sag nr. 21/2014 A mod registreret revisor B afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 28. marts 2014 har A klaget over registreret revisor B, jf. revisorlovens 43, stk. 3. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at indklagede har været godkendt som registreret revisor fra den 2. marts 1993. Indklagede har i Revireg. været tilknyttet C v/b, cvr-nummer xx xx xx xx, fra den 22. september 2008. Klagen vedrører spørgsmålet, om indklagedes erklæring om review på årsrapporten for 2008 for D v/a burde have indeholdt forbehold. Sagsfremstilling Den 15. september 2009 afgav indklagede følgende erklæring på årsrapporten for 2008 for D v/a: "Det udførte review Vi har udført vort review i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om review. Denne standard kræver, at vi tilrettelægger og udfører reviewet med henblik på at opnå moderat grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer. Et review er begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler til virksomhedens ejer og medarbejdere samt analyser af regnskabstal og giver derfor mindre sikkerhed end en revision. Vi har ikke udført revision og afgiver derfor ingen revisionskonklusion om årsrapporten. Konklusion Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der afkræver, at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og den finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af virksomhedens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2008 i overensstemmelse med årsregnskabsloven." Det fremgår af årsrapporten, at driftsresultatet efter skat udgjorde 53.493 kr., at balancesummen udgjorde 7.081.092 kr., og at egenkapitalen udgjorde 1.661.368 kr. Posten Materialeforbrug m.m. udgjorde 977.033 kr. mod 1.178.000 kr. året før. Af note 3 fremgår, at af de 977.033 kr. udgjorde 197.990 Forbrugsmaterialer. Året før udgjorde Forbrugsmaterialer 1.133.000 kr. 1

Den 13. april 2012 stadfæstede Landsskatteretten en afgørelse af 14. april 2011 truffet af SKAT [by]. Sagen var indbragt for Landsskatteretten af A og vedrørte spørgsmål om fradrag af 824.663 kr. for tab på debitor. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår følgende: "Sagens oplysninger Klageren driver virksomheden D. Virksomheden har i perioden 30. juni 2007 til 31. december 2007 afholdt udgifter på i alt 824.663 kr. til underleverandører vedrørende renovering af 2 ejendomme. Udgifterne relaterer sig til istandsættelsen af ejendommene [adresse] og [adresse], [by]. De omhandlede ejendomme påtænkte klageren at købe af selskabet E ApS, der var ejet af F. Udgifterne på i alt 824.663 kr. er fratrukket som øvrige forbrugsmaterialer i indkomståret 2007. Momsen heraf er ligeledes fratrukket i momsregnskabet for 2007. SKAT har nægtet fradrag for de omhandlede udgifter vedrørende det igangværende arbejde for 2007. Indkomst- og momsændringen for 2007 er ikke påklaget til Landsskatteretten. Klagerens virksomhed har ikke udstedt nogen faktura til E ApS vedrørende det omhandlede arbejde på ejendommene. SKAT har på den baggrund forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for 2008 med 824.663 kr. vedrørende yderligere omsætning og nedsat indkomsten med 824.663 kr. vedrørende de afholdte udgifter til underleverandører mv. Skattecentret har tillige afkrævet virksomhedens 206.165 kr. i moms for 1. kvartal 2008. Momsforhøjelsen er ligeledes påklaget til Landsskatteretten. Klagerens repræsentant har oplyst følgende: Klageren indgik foråret 2007 en aftale med E ApS omkring renovering af ejendommene. Klageren havde tre andre ejendomme, som F via sine selskaber var interesseret i at overtage. Klageren var samtidig interesseret i at overtage ejendommene [adresse] og [adresse]. De af E ApS ejede ejendomme skulle imidlertid først istandsættes, og denne istandsættelse skulle klageren udføre. Det aftaltes derfor, at såfremt klageren reelt overtog ejendommene, skulle der ikke skrives en faktura på arbejdet. Hvis klageren derimod ikke overtog ejendommene, skulle klageren udstede en faktura til E ApS vedrørende de udførte arbejder med istandsættelse af ejendommene. F s selskab G ApS købte klagerens tre ejendomme. Imidlertid overtog klageren ikke [adresse] og [adresse]. Klageren afventede frem til april/maj måned 2008, hvorvidt han kunne købe ejendommene af E ApS. Afklaringen af dette faldt først på plads i maj 2008, da det stod klart, at E ApS kreditorer ikke ville acceptere et debitorskifte. Først på dette tidspunkt kunne klageren fakturere det udførte arbejde. Klageren blev, efter aftalen omkring køb af ejendommene falder til jorden, gjort opmærksom (via rygter mv.) på, at E ApS og andre af F s selskaber var i økonomiske problemer. Dette gav sig blandt andet også udtryk ved, at E ApS kreditorer ikke vil acceptere et debitorskifte. Der er fremlagt et brev fra H af 14. september 2007, som underbygger den aftale, som blev indgået mellem klageren og E ApS. Af denne fremgår det, at der var lagt op til, at klageren skulle købe ejendommene [adresse] og [adresse] af E ApS. E ApS blev sendt til tvangsopløsning 29. august 2008, og der blev afsagt konkursdekret den 26. november 2008. Selskabet blev opløst den 7. maj 2009 efter afsluttet konkursbe- 2

handling. Advokat J har den 11. december 2008 udarbejdet en oversigt over aktiver og passiver i konkursboet. Af denne fremgår det, at der ikke er nogen aktiver i konkursboet. SKATs afgørelse SKAT har ikke godkendt, at der i 2008 indrømmes fradrag for tab på debitor efter statsskattelovens 6a. Der er ikke udstedt en faktura til kunden, og beløbet er ikke bogført i virksomhedens bogholderi eller årsrapport. Der er ikke foretaget nogle handlinger overhovedet over for kunden/skyldner med henblik på at inddrive det skyldige beløb, ligesom der ikke er anmeldt et krav i kundens konkursbo, hvilket er en forudsætning for tabsfradrag ifølge afgørelsen offentliggjort i YY, hvor landsretten lagde særligt vægt på, at selskabet ikke på noget tidspunkt havde udsendt skriftlige rykkere til de nævnte debitorer eller på anden måde havde iværksat tiltag i anledning af den manglende betaling, herunder at selskabet ikke havde anmeldt krav i konkursboerne i forbindelse med, at debitorerne blev taget under konkursbehandling, at der ikke blev indhentet en erklæring fra bobestyreren vedrørende den forventede dividende i nogle af konkursboerne, og at opgørelsen af tabet ifølge advokatens forklaring navnlig var baseret på hans egen vurdering af debitorernes betalingsevne. Der er tidligere oplyst af klageren, at der ikke er indgået skriftlig entreprisekontrakt eller lignende. Ved brev af 20. januar 2011 har repræsentanten imidlertid fremsendt en underskrevet aftale mellem parterne. Aftalen, der er udateret, beskriver omfanget af det arbejde der skal udføres vedrørende begge ejendomme. Der er ikke aftalt et fast vederlag, som D skulle have for arbejdet. D har erhvervet endelig ret til vederlag for arbejdet primo 2008, og SKAT anser leveringstidspunktet for at være primo 2008. SKAT mener ikke, at det forhold, at der er foretaget en leverance, er ensbetydende med, at der kan fradrages et tab vedrørende leverancen. SKAT har den opfattelse, at der i praksis er fastlagt nogle betingelser, som skal være opfyldt for, at der kan fratrækkes et beløb som tab på debitor. Efter SKATs opfattelse er det oplyste om forretningsforholdet meget usædvanligt. I et sædvanligt forretningsforhold mellem uafhængige parter ville der primo 2008 have været udstedt en faktura vedrørende det udførte arbejde. Skyldner ville være rykket flere gange for betaling af det skyldige beløb, og et krav mod skyldner ville ved skyldners konkurs have været anmeldt i konkursboet. I nærværende sag er der ikke foretaget nogle handlinger overhovedet over for skyldner. Rygter i markedet kan ikke antages at være dokumentation for F eller hans selskabers betalingsevne primo 2008. I såvel skatteretlig som momsretlig praksis er der nogle betingelser som skal være opfyldt for at tabsfradrag kan indrømmes, jf. blandt andet afgørelserne XX og ZZ som vedrører skat og moms vedrørende en ikke faktureret leverance. I XX blev der ikke indrømmet skattemæssigt tabsfradrag for en leverance, der ikke er viderefaktureret på grund af en fejl eller forglemmelse. Retten lagde til grund, at indkøbet skulle have været viderefaktureret til kunden, men retten fandt ikke, at fordringen var tabt med den virkning, at tabet kunne fradrages efter kursgevinstloven (et selskab). Retten anførte, at kravet ikke er effektivt søgt inddrevet. Det var uden betydning, at en advokat havde vurderet, at det var usandsynligt, at man ville vinde en sag mod køber. 3

Klagerens påstand og argumenter Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse Efter kursgevinstlovens 17, medregnes tab på fordringer erhvervet som vederlag i næring ved indkomstopgørelsen efter reglerne i statsskattelovens 6, litra a. I henhold til praksis skal tab på debitorer fratrækkes i det indkomstår, hvori tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Under særlige omstændigheder kan det - f.eks. ved en erklæring fra en bobestyrer eller ved debitors forsvinden eller lignende - anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt. Tabsfradrag kan således foretages, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt. Kravene til konstateringen af tab på debitorer eller til sandsynliggørelsen af et forventet tab på debitorer skal være opfyldt i det indkomstår, hvori tabet ønskes fratrukket. Østre Landsret udtalte i sin dom af [dato], offentliggjort i ÅÅ, at et tab ikke kan anses for konstateret, blot fordi et skattesubjekt ikke ønsker at afholde inkassoomkostninger. Klageren har i perioden 30. juni 2007 til 31. december 2007 afholdt udgifter på i alt 824.663 kr. til underleverandører vedrørende renoveringen af ejendommene. De omhandlede ejendomme påtænkte klageren at købe af selskabet E ApS, der var ejet af F. Et andet af T s selskaber, G ApS, købte i 2007 tre ejendomme af klageren. Klageren købte imidlertid ikke ejendommene [adresse] og [adresse] af E ApS. SKAT har fremhævet, at klageren først oplyste, at der ikke er indgået skriftlig entreprisekontrakt eller lignende vedrørende renoveringen, men at der den 20. januar 2011 blev fremsendt en underskrevet aftale mellem parterne. Den udaterede aftale beskriver omfanget af det arbejde, der skal udføres vedrørende begge ejendomme, men der fremgår ikke et fast vederlag som D skulle have for arbejdet. Der er således tale om et noget usædvanligt forretningsforhold, når der henses til arbejdets karakter og omfang. Klageren har ikke regnskabsmæssigt foretaget fradrag for tab på debitor, og han har ikke udstedt nogen faktura til E ApS for underleverandørernes renovering af de 2 ejendomme. Udgifterne er blot bogført og fratrukket som materialeforbrug i 2007. Det er på ovenstående baggrund usikkert om den manglende udstedelse af faktura for arbejdet skyldes sammenhængen i aftalerne mellem F og klageren omkring overdragelserne af de i alt 5 ejendomme, eller om klageren blot har vurderet, at tilgodehavendet var tabt på grund af den efterfølgende konkursbehandling af E ApS. Fordringen er ikke forsøgt inddrevet retligt, og fordringen er i øvrigt ikke anmeldt i konkursboet. Det er således ikke godtgjort, at klageren har haft et fradragsberettiget debitortab på 824.663 kr. i indkomståret 2008. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for tab på debitorer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2008. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor." Samme dag stadfæstede Landsskatteretten en anden afgørelse af [dato] truffet af SKAT [by]. Denne sag var indbragt for Landsskatteretten af D og vedrørte spørgsmål om fradrag af momsbeløbet på 206.165 kr. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår følgende: 4

"Klagen vedrører om virksomheden i sit afgiftsgrundlag kan fradrage tab på debitorer. [..] Sagens oplysninger Sagen angår perioden 1. januar 2008-31. marts 2008. Klageren driver virksomheden D. Virksomheden har afholdt udgifter til arbejde og materialer købt af underleverandører. Udgifterne relaterer sig til et arbejde med at istandsætte E ApS ejendomme [adresse] og [adresse], [by]. Momsen af i alt 824.663 kr., dvs. 206.165 kr. er fratrukket i perioden. Virksomheden har ikke efter færdiggørelsen af arbejdet udstedt nogen faktura til E ApS. [..] SKATs afgørelse SKAT har afkrævet virksomheden 206.165 kr. i moms for perioden 1. januar 2008-31. marts 2008. Virksomheden har leveret af varer og ydelser til E ApS. Kravet mod debitor er ikke effektivt søgt inddrevet, hvilket er en af forudsætningerne for tabsfradrag. Det er efter SKATs opfattelse tillige en forudsætning for at en virksomhed kan fradrage et tab på en debitor efter momslovens 27, stk. 6, at debitoren har været bogført og fremgår af virksomheden bogholderi og at moms af leverancen tidligere er afregnet, jf. således afgørelsen ØØ. Frist for angivelse for januar kvartal 2008 er den 10. maj 2008 og fristen for ændring af momstilsvaret er ikke udløbet. Klagerens påstand og argumenter Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse [..] Virksomheden har ikke udstedt fakturaer for de varer og ydelser som den anfører at have leveret til E ApS, og der er ikke afregnet salgsmoms i forbindelse med arbejdet. Ifølge praksis er det en forudsætning for anvendelse af momslovens 27, stk. 6, at der er sket afregning af den salgsmoms som leverancen har udløst, jf. herved ØØ. Da virksomheden ikke har afregnet moms for de varer og ydelser, som den anfører at have leveret, kan der allerede af den grund ikke foretages fradrag i afgiftsgrundlaget i medfør af bestemmelsen. Ydermere bemærkes, at virksomheden ikke har foretaget retslige skridt i form af sagsanlæg e.l. med henblik på inddrivelse af det anførte krav. Der kan herefter ikke gives medhold i den principale påstand. 5

Til den subsidiære påstand bemærkes, at afgiftspligten i henhold til momslovens 23, stk. 1 som udgangspunkt indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted, dvs. i dette tilfælde ved afleveringen af byggeriet i første kvartal 2008. Da der ikke er udstedt faktura kan bestemmelsens stk. 2 ikke finde anvendelse. Det er i øvrigt ikke afgørende for leveringstidspunktet, hvornår underleverandørerne har foretaget levering til virksomheden, hvorfor der heller ikke kan gives medhold i den subsidiære påstand. Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter." Klagen: Revisor har handlet i strid med god revisorskik, ved i årsrapporten for D v/a for 2008 i erklæringen ikke at have taget forbehold for, at posten igangværende arbejder manglede i regnskabet. Parternes bemærkninger: Klageren har anført, at erklæringen på hans årsrapport for 2008 ikke er korrekt, idet den burde have indeholdt forbehold. Indklagede har i en årrække været revisor for A og har også forestået bogføringen for denne. De af A afholdte materialeudgifter og udgifter til underentreprenører er af indklagede bogført på konto 1701 "øvrige forbrugsmaterialer" og udgør excl. moms i alt 824.663,82 kr. I løbet af foråret 2008 blev det klarlagt, at ejendomshandlerne ikke blev gennemført, og der skete ej heller fakturering af de af A udførte renoveringsarbejder til E ApS, idet det blev anset for nyttesløst at fremsende fakturaer på grund af manglende betalingsevne hos E ApS. På tidspunktet for indklagedes erklæring på A s årsrapport for 2008 lå det klart for både A og indklagede, at erhvervelsen af de to ejendomme fra E ApS ikke ville blive gennemført, at der ikke var udstedt faktura til E ApS, og at E ApS' betalingsevne var ikke eksisterende. Indklagede havde på tidspunktet for erklæringen på årsrapporten for 2008 kendskab til de nævnte faktiske forhold, og indklagede burde derfor have konteret de afholdte materiale- og underleverandørudgifter som igangværende arbejder, ligesom indklagede burde have opfordret A til at udstede faktura til E ApS. Det må anses som en skærpende omstændighed, at de retsregler, som ligger til grund for Landsskatterettens afgørelser, er almindelige og velkendte og burde have været kendt af en registreret revisor. På baggrund af denne viden eller burde viden på tidspunktet for indklagedes erklæring på årsrapporten for 2008, kan påtegningen herpå ikke anses for retvisende. Sagen har excl. renter påført klager et tab på kr. 1.030.828,00. Som det fremgår af klageskrivelsen strakte projektet med de to ejendomme sig fra juni 2007 til ind i primo 2008. Regnskabsmæssigt kunne projektet således først færdiggøres i 2008, hvilket SKAT også har lagt til grund i sine afgørelser. 6

Da A s årsrapport først er forsynet med erklæring fra indklagede den 15. september 2009, er der intet grundlag for indklagedes påstand om afvisning. På kontospecifikation for perioden fra den 30. september 2007 til den 31. december 2007 er der på en del af posterne, blandt andet "vvs arbejde strandby", "maler strandby" og "gulv strandby" markeret med et kryds, hvilket ifølge påtegning på bilaget fra indklagede angiver, at de bogførte beløb skal tillægges eget arbejde D og avance. Denne påtegning viser, at indklagede fuldt ud har været bekendt med sammenhængen omkring ejendommene i [by]. Indklagede har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse. Indklagede forstår klagen således, at indklagede bebrejdes, at årsregnskabet for 2008 for A angiveligt skulle være fejlbehæftet, idet indklagede angiveligt skulle have draget omsorg for, at udgifter afholdt af A i 2007 skulle have været posteret som igangværende arbejde for fremmed regning ultimo 2008, ligesom indklagede angiveligt burde have sørget for, at der i forbindelse med påtegningen af 2008-årsrapporten i september 2009 blev faktureret et tilgodehavende mod en kunde og derpå have sikret en retsforfølgning af kravet. Indklagede påstår klagen afvist, idet forholdet vedrører andet end en erklæringsopgave, jf. revisorlovens 1, stk. 2, og 1, stk. 3. Den påståede fejl udspringer af, at indklagede angiveligt har begået fejl i forbindelse med en assistanceopgave bestående i bogføringsopgaver for klageren i 2007. Den indgivne klage er således ikke omfattet af Revisornævnets kompetence, jf. revisorloven 43, stk. 3 e.c. Endvidere kan det af klagen udledes, at klagen reelt vedrører postering af udgifter afholdt i 2007 og ikke i 2008, jf. A s egen sagsfremstilling. Såfremt det af A gøres gældende, at der er tale om fejl begået i forbindelse med afgivelse af en erklæring, vil den relevante årsrapport derfor være årsrapporten for 2007. Årsrapporten for 2007 blev påtegnet den 15. september 2008. Eftersom klagen er indgivet tidligst den 28. marts 2014, er klagen ikke indgivet inden den i revisorloven 46, stk. 1 anførte frist på 5 år. Som følge heraf skal klagen afvises. Indklagede har i en længere årrække assisteret A med føring af bogholderi på baggrund af modtagne bilag fra A samt opstilling og review af A s årsrapporter. Det skal understreges, at indklagede ikke har virket som daglig bogholder eller lignende for A, og indklagede har således ej heller haft mulighed for at følge A s virksomheds daglige drift. Indklagede har kvartalsvis modtaget bilag mv. fra A, hvorefter disse er blevet posteret. A har selv forestået udarbejdelse af virksomhedens salgsfakturaer, hvilket indklagede intet har haft med at gøre. Indklagede har ikke udarbejdet kvartalseller halvårsbalancer ud fra de modtagne bilag. Eneste regnskabsrapportering har været årsrapporten. Indklagede var i 2007 ikke bekendt med den i klagen nævnte aftale med E ApS, ligesom indklagede ikke var bekendt med, at A udførte arbejde på ejendomme tilhørende E ApS. Dette blev indklagede først gjort bekendt med i 2010. 7

I 2007, 2008 og 2009 vidste indklagede således intet om E ApS eller eventuelle aftaler indgået mellem A og E ApS eller personerne bag dette selskab. Det skal herved understreges, at indklagede på intet tidspunkt har ydet rådgivning om den omhandlede ejendomshandel eller spørgsmål vedrørende fakturering, ligesom A ej heller har anmodet indklagede om at rådgive derom. A har ligeledes ikke oplyst indklagede om, at der blev udført arbejde på den omhandlede ejendom. Eftersom indklagede i 2007 ikke var bekendt med den nævnte forhold, gav det ikke mening at postere udgifterne på andet kontokort end "øvrige forbrugsmaterialer". Der er derfor intet at bebrejde indklagede vedrørende bogføringen og følgelig ej heller påtegningen af årsrapporten. I 2008 var indklagede stadig ikke bekendt med de nævnte forhold, hvorfor indklagede heller ikke på dette tidspunkt havde anledning til at overveje anden postering end den skete. Indklagede var ligeledes ikke gjort opmærksom på, at A angiveligt havde et tilgodehavende mod E ApS, da indklagede ikke kendte den nævnte aftale, ligesom A ikke havde udstedt faktura for tilgodehavendet. Indklagede havde således ingen mulighed for at kende det hævdede tilgodehavende, hvorfor der allerede af den grund ingen anledning er til at bebrejde indklagede den afgivne erklæring på årsrapporten for 2008. Det er således indklagedes opfattelse, at alene såfremt indklagede var orienteret om A s aftale med E ApS herunder, at arbejdet blev udført på E ApS ejendomme, ville det være relevant at postere udgifterne som arbejde for fremmed regning. Det bemærkes desuden, at det omhandlede arbejde efter de nu foreliggende oplysninger tilsyneladende blev påbegyndt i juni 2007 og afsluttet i januar 2008. Den 28. august 2008 blev selskabet, E ApS, taget under tvangsopløsning. Trods dette lange forløb valgte A at undlade med at fakturere kunden for det udførte arbejde, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt. Som anført var indklagede ikke bekendt med omstændighederne omkring arbejdet på ejendommene, men efterfølgende kan det alene give anledning til undring, at A trods det langvarige forløb valgte at undlade fakturering. Indklagede har endvidere anført, at A har fremlagt et arbejdspapir, kontospecifikation for perioden 30. september 2007 til den 31. december 2007, bestående i en udskrift fra virksomhedens bogholderi forsynet med diverse håndskrevne noter. Indklagede antager, at A er kommet i besiddelse af arbejdspapiret i forbindelse med A s uanmodede besøg på indklagedes kontor lørdag den 24. maj 2014. A mødte således uanmeldt op på indklagedes kontor uden for normal åbningstid, hvor kontoret alene var bemandet af indklagedes kontorassistent. I den sammenhæng forlangte A at få alle dokumenter vedrørende A s virksomhed, hvilket A efterfølgende egenmægtigt satte sig i besiddelse af. Indklagede er ikke bekendt med, hvornår noterne er påført bilaget, men det er formentlig i forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten for 2007. I den sammenhæng forespurgte indklagede A om, hvorvidt de markerede poster vedrørte igangværende arbejder, hvilket A afviste. Indklagede vidste på dette tidspunkt som nævnt intet om aftalen med E ApS. Henvisningen til [by] indikerede således intet specielt i forhold til indklagede. 8

Det bemærkes desuden, at på dette tidspunkt var A tillige i færd med at lade sit eget hus opføre med brug af selvsamme håndværkere, hvorfor indklagedes forespørgsler primært var koncentreret omkring problemstillingen om, hvorvidt udgiftsposterne vedrørte ikke-erhvervsmæssige forhold. Det må understreges, at det er ledelsen af virksomheden, der er den bogføringspligtige. Indklagede forespurgte ledelsen om, hvorvidt udgifterne vedrørte igangværende arbejder. På det da kendte grundlag, havde indklagede ikke anledning til at betvivle A s oplysninger om, at udgifterne ikke vedrørte igangværende arbejde. Det fastholdes derfor, at udgifterne er posteret korrekt. Indklagede skal endvidere ikke undlade at bemærke, at det er bemærkelsesværdigt, at A trods rådførsel med sin advokat derom valgte ikke at anmelde et krav i boet. På den baggrund forekommer det besynderligt, at A efterfølgende er af den opfattelse, at SKAT s nægtelse af fradrag og momsrefusion skyldes fejl begået af indklagede. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Nævnet bemærker, at efter revisorlovens 43, stk. 3, jf. lovens 1, stk. 1 og 2, omfatter nævnets kompetence alene revisors afgivelse af revisionspåtegning på regnskaber, herunder revisors udtalelser om ledelsesberetninger i henhold til årsregnskabsloven, og ved revisors afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed, der ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug. Nævnet kan således ikke tage stilling til erstatningskrav, rådgivning eller andre former for adfærdsklager. Nævnets saglige kompetence er som anført begrænset til erklæringsafgivelse. Efter revisorlovens forarbejder må nævnets kompetence imidlertid anses for at omfatte "hele processen fra opdragets givelse over de enkelte undersøgelser til den endelige erklæring", jf. betænkning nr. 1411/2002 om revisorlovgivningen, s. 66. På denne baggrund - og i overensstemmelse med fast nævnspraksis - finder nævnet, at nævnet i et tilfælde som det foreliggende, hvor revisor har påtaget sig reviewopgaven, kan påkende klagen. Da det efter de af A fremlagte bilag, herunder afgørelserne fra Landsskatteretten må lægges til grund, at beløbet på 824.663,82 kr. er afholdt i 2007, hvilken periode ikke er omfattet af klagen, og da indklagede har bestridt at have haft kendskab til aftalen mellem A og E ApS, herunder kendskab til at de foretagne posteringer skulle vedrøre igangværende arbejder, finder nævnet, at A ikke har godtgjort, at årsrapporten for 2008 for D v/a burde have indeholdt et forbehold om dette forhold. Det af A i øvrigt anførte, herunder om henvisningen til den fremlagte kontospecifikation, findes mod indklagedes benægtelse ikke at kunne føre til noget andet resultat. Indklagede frifindes derfor i denne sag. Indklagede, registreret revisor B, frifindes. T h i b e s t e m m e s Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 6. 9

Karen Duus Mathiesen 10