LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE

Relaterede dokumenter
læringsmiljø og pædagogisk analyse Pædagogiske forelæsninger Tirsdag den 5. april 2011 kl og 13-16, Roskilde Hallerne, Møllehusvej 15

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

Pædagogisk relationsarbejde

Organisering af LP-modellen

Det ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Billeder af situationen i den danske grundskole

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

TEMA: INKLUSION OG EVALUERING

LP modellen i Billund Kommune

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik

Skovbakkeskolen, Odder

Vingstedkurset Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Vi gør det, der virker. Af projektchef Ole Hansen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland.

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

ICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

PP og AL PP to go ICDP VIA

Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL DAGTILBUD

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP MODELLEN

Til sidst i dette oplæg er angivet reference til undersøgelser og forskningslitteratur, der ligger til grund for indholdet af dette oplæg.

Om den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014

Motivation og mestring

Teamets guide til L-SAM LEJRE SAMARBEJDSMODEL

Favrskov læring for alle

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Fra Kunnskabsbasert Praksis til Kunnskapsbasert Forskning

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Uddannelsesplan for lærerstuderende

Prejekt-proces områdevis: På baggrund af de identificerede udviklingsønsker udarbejdes skitse til konkret pædagogisk udviklingsprojekt

FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

Professionel relationskompetence

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

BU-Møde 3. maj Inkluderende Læringsmiljøer og specialtilbud

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Skoleledelse og læringsmiljø

Temperaturmåling 2010

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Informationsmøde om specialundervisning for skoleledere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Sprog på Forkant. Vingstedkursus, FTHF. Torsdag d. 19. september 2019

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

Specialpædagogik i praksis -

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

LP modellen i Billund Kommune

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

Universitetet i Nordland,

Invitation til Fagdage om matematik i førskole og skolestart i oktober og november

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Relationer og fællesskab. Jens Andersen University College Nordjylland Tlf

Dagtilbuddene en sektor med et stort udviklingspotentiale

Inklusion på Skibet Skole

Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

IT og digitalisering i folkeskolen

INDSKOLING MED FOKUS PÅ TRIVSEL

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Velkommen til FORÅRSKURSUS. på Varna Palæet maj og maj Ledelse af det gode læringsmiljø. I samarbejde med VIA og Line Skov Hansen

Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber

Læringsmiljø og pædagogisk analyse

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer

Bilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

Samarbejde og vurdering. 6. Samling Tanja Miller UCN CEPRA

Egen-analyse af bevægelse i udskolingen. Til understøttelse af ledelsens og teamets strategiske arbejde med bevægelse. Titel 1

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transkript:

LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LP-MODELLEN Pædagogiske forelæsninger torsdag d. 3. september 2009 kl 13-16 og 18-21, Roskilde-Hallerne, Møllehusvej 15

3 Implementeringen af LP-modellen på alle skoler i Roskilde er planlagt over en 3-årig periode. Første år har været et uddannelsesår, andet år bliver et prøveår, og tredje år er så året, hvor vi er klar til at arbejde efter modellen. Vi er aktuelt nu fremme ved andet år af implementeringen af LP-modellen - det største samlede udviklingsprojekt for skolerne i Roskilde nogensinde. Alle lærere, pædagoger på SFO er og fritidshjem, medarbejdere på PPR samt skolekonsulenter uddannes til at bruge LP-modellen. Det er imponerende så godt og konstruktivt, der bliver arbejdet med modellen - tak for det. FORORD Vi er med LP-modellen på vej til en yderligere styrkelse af den kvalitative udvikling af undervisningen og elevernes trivsel. Fortsat god arbejdslyst. Lars Hansen Skolechef

4 PROGRAM EFTERMIDDAGENS FORELÆSNING 13:00-13:15 Velkommen ved skolechef Lars Hansen Vi synger: Septembers himmel er så blå 13:15 14:30 Forskningsbasert viten vi gjør det, der virker ved professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark 14:30 15:00 Kaffe/te samt hjemmebagt kage i vandrehal og foyer 15:00 15:55 VÆLG EN VINKEL PÅ ARBEJDET MED LP-MODELLEN A: Klasseledelse ved professor Thomas Nordahl B: Relationer der rykker ved psykolog Anne Linder C: At tilhøre et fællesskab ved klinisk psykolog Jørn Nielsen D: Analyse av situasjoner og utfordringer med fokus på opprettholdende faktorer i lys av det kontekstuelleperspektivet, aktørperspektivet og individperspektivet ved lektor Anne-Karin Sunnevåg, Høgskolen i Hedmark E: Kommunikation, refleksion og læring i team ved lektor ph.d. Preben Kirkegaard F: Hvordan opnår pædagogen og læreren autoritet i forhold til tidens børn ved psykolog Jens Andersen 15:55 Tak for i dag AFTENENS FORELÆSNING 18:00-18:15 Velkommen ved skolechef Lars Hansen Vi synger: Septembers himmel er så blå 18:15 19:30 Forskningsbasert viten vi gjør det, der virker ved professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark 19:30 20:00 Kaffe/te samt hjemmebagt kage i vandrehal og foyer 20:00 20:55 VÆLG EN VINKEL PÅ ARBEJDET MED LP-MODELLEN A: Klasseledelse ved professor Thomas Nordahl B: Relationer der rykker ved psykolog Anne Linder C: At tilhøre et fællesskab ved klinisk psykolog Jørn Nielsen D: Analyse av situasjoner og utfordringer med fokus på opprettholdende faktorer i lys av det kontekstuelleperspektivet, aktørperspektivet og individperspektivet ved lektor Anne-Karin Sunnevåg, Høgskolen i Hedmark E: Kommunikation, refleksion og læring i team ved lektor ph.d. Preben Kirkegaard F: Hvordan opnår pædagogen og læreren autoritet i forhold til tidens børn ved psykolog Jens Andersen 20:55 Tak for i aften

FORSKNINGSBASERT VITEN VI GJØR DET, DER VIRKER ved professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark 5 Forskning omkring resultater fra arbeidet med LP-modellen viser at når modellen anvendes systematisk over tid, vil læringsmiljøet i skole og SFO/fritidshjem bedres, og sammen med dette også elevenes sosiale og faglige læringsutbytte. Her er det viktig å understreke, at det kreves et systematisk arbeid av pedagoger, lærere og skoleledere, og ikke minst lojalitet i forhold til arbeidsprinsippene i LP-modellen. Å arbeide med LP-modellen er en måte å systematisere arbeidet på, og det er arbeidet på den enkelte skole og SFO som gir resultater. På mange måter er LP-modellen et ønske om å profesjonalisere pedagogens og lærerens arbeid og styrke kompetansen til å inngå i sosiale relasjoner med elevene, samt ha kompetanse i å lede klassen eller barnegruppen.

6 LP-MODELLEN VINKLER PÅ ARBEJDET MED LP-MODELLEN A: Klasseledelse ved professor Thomas Nordahl Klasseledelse handler om lærerens kompetanse til å etablere et godt arbeids- og læringsmiljø, skape struktur i undervisningen og motivere alle elever. Thomas Nordahl vil presentere en grunnleggende forståelse av, hva klasseledelse innebærer for læreren, og hvordan klasseledelse kan utøves. Forholdet mellom strategiske ledelse og situasjonsbestemt ledelse vil bli berørt, og ikke minst vil det bli konkretisert hva tydelighet og struktur innebærer i klasserommet. C: At tilhøre et fællesskab ved klinisk psykolog ph.d. Jørn Nielsen Noget af det vigtigste som menneske er at tilhøre et fællesskab. Dette gælder ikke mindst, når vi står overfor komplekse og vanskelige opgaver. Oplægget giver en forskningsbaseret og praktisk tilgang til etablering af bæredygtige fællesskaber mellem forældre og professionelle. Der argumenteres for, at fællesskabet trives bedst, når der arbejdes på at få det bedste frem i hinanden, og når vi arbejder på udvikling af det, vi endnu ikke har set men fælles drømmer om. B: Relationer der rykker ved psykolog Anne Linder Glæde og anerkendelse er centrale faktorer i skabelsen af kvalitative relationer, der har vist sig at understøtte det individuelle mønsterbrud. Men hvad er kvalitative relationer? Oplægget vil belyse begrebet og sætte fokus på, hvilke relationelle kompetencer den professionelle skal have for at kunne fungere som en pædagogisk beskyttelsesfaktor overfor sårbare børn og unge. Det er en stor faglig udfordring at løfte det glade og banale pædagogiske relationsarbejde ind i en professionel forståelsesramme. D: Analyse av situasjoner og utfordringer med fokus på opprettholdende faktorer i lys av det kontekstuelleperspektivet, aktørperspektivet og individperspektivet ved lektor Anne-Karin Sunnevåg, Høgskolen i Hedmark En analyse av situasjoner og utfordringer i skolen har til hensikt å komme fram til faktorer, som opprettholder en situasjon eller en utfordring, for så å iverksette tiltak som kan redusere problemene. En analyse av hvilke faktorer som opprettholder en utfordring bør knyttes til det kontekstuelleperspektivet (spørsmål knyttet til konteksten), aktørperspektivet (fokus på elevenes virkelighetsoppfatninger) og individperspektivet (spørsmål knyttet

7 til spesifikke vansker eller behov hos eleven). Ved å ha fokus på hvilke faktorer som opprettholder en utfordring ut fra alle disse tre perspektivene, vil en kunne komme vekk fra den tradisjonelle tankegangen, hvor fokuset bare har vært knyttet til at forklaringer på utfordringer er å finne i individet. Et viktig redskap i denne analysen er det vi kaller sammenhengsirkelen, og hvor vi kan sette inn og beskrive de ulike opprettholdende faktorer i lys av de tre perspektiver. E: Kommunikation, refleksion og læring i team ved lektor ph.d. Preben Kirkegaard Kommunikation og tilblivelsen af kommunikation kan gøres til genstand for fortolkning. Al fortolkning er knyttet til forestillinger om, hvem kommunikationen henvender sig til, og hvordan den meddelende opfatter kommunikationens modtagere fx i organisationsforandringer eller reklamer. Alle fortolkninger af kommunikation er afhængig af tid og sted, ligesom grupper af mennesker hver har deres egen måde at udtrykke sig på. Forskningen viser, at kommunikation i team ofte udvikler sine indkapslede forestillinger, der indeholder en række begrundede antagelser til en bestemt holdning. Disse antagelser kan kun blive tilgængelige for andre gennem kommunikation, enten gennem sproget eller i form af kommunikation om kommunikationens fortolkninger og konstruktioner. Denne sociologiske tradition er grundlaget for, at man kan tale om, at en iagttager ser meddelelser på baggrund af sine forestillinger, ideer og antagelse. De iagttagelser, som ikke umiddelbart indføres i kommunikationen, forbliver tanker, følelser og forestillinger, og de forfalder; men de kan, hvis muligheden viser sig, anvendes i den videre kommunikation. Kommunikation i team handler om at kunne iagttage konstruktioner af reelt opererende kommunikationer. I team, der arbejder med målrettet kommunikation, refleksion og læring, gælder kravet om at formulere nogle tydelige kriterier for fortolkninger, der kan gøres til genstand for undersøgelse. F: Hvordan opnår pædagogen og læreren autoritet i forhold til tidens børn ved psykolog Jens Andersen Et oplæg som gerne skulle bringe en lidt større forståelse for, hvordan vi bedst skaber udviklende og lærende samvær med tidens børn. Oplægget vil fokusere på følgende hovedtemaer: Børnene hvad er det særlige Nye autoritetsformer Klasseledelse Anerkendende pædagogik

Vi bliver i alt ca. 2000 deltagere, derfor afholdes der to pædagogiske forelæsninger med det samme indhold. Den pædagogiske forelæsning om eftermiddagen er for skolernes lærere og ledelser. Aftenens forelæsning er for SFO ernes og fritidshjemmenes pædagoger og ledelser. Hver skole, SFO og fritidshjem har modtaget et tilmeldingsskema til oplæggene med de forskellige vinkler på arbejdet med LP-modellen. Tilmeldingen skal foregå på det tilsendte skema. Fredag den 28. august 2009 modtager skolerne, SFO erne og fritidshjemmene en deltagerliste samt plantegning, der viser, hvor de forskellige oplæg afholdes. De pædagogiske forelæsninger er arrangeret af Børn & Kultur i samarbejde med University College Nordjylland. filtenplus.com TILMELDING